Viser opslag med etiketten Gravid. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Gravid. Vis alle opslag

onsdag den 1. august 2018

En weekend, der på ingen måder blev som forventet

Som de af jer, som følger mig rundt på diverse sociale medier nok har bemærket, så endte vores fredag d. 13. med at blive en af de mest hektiske fredage (+ lørdage) i vores liv. 

Fredag var Bent på arbejde på genbrugspladsen i Vamdrup, og eftersom han skulle have lukkevagt, ville jeg bare hygge mig med Silas derhjemme. Allerede da jeg vågnede fredag morgen, havde jeg konstante smerter i maven - og de blev kun værre jo længere tid der gik. 

Jeg prøvede at ringe til fødegangen et par gange, men kunne ikke få fat i nogen, så jeg valgte at se tiden lidt an. Da vi nåede hen omkring spisetid fredag aften kunne jeg dog ikke holde smerterne ud længere, så jeg ringede igen og denne gang, fik jeg fat i en jordemoder som sagde jeg lige skulle komme ind til tjek. 

Jeg fik med besvær Silas i bilen og så hentede vi Bent og kørte mod Kolding sygehus. På vejen satte vi Silas af ved mine forældre, for ham var der jo ingen grund til at tage med. Vi kom så op på sygehuset, hvor en jordemoder tog imod mig og undersøgte mig. Hun mente ikke, der var nogen grund til panik, for ifølge hende var der “kun” tale om noget muskulært, som ville forsvinde igen ved at jeg lavede nogle udstrækningsøvelser. Plus jeg også fik besked om at spise og drikke rigeligt, fordi min urinprøve viste, at jeg var dehydreret. Nå men vi hentede så Silas og så kørte vi mod Vamdrup igen. Undervejs hjem måtte vi holde nogle pauser, fordi jeg simpelthen fik SÅ ondt, at jeg ikke kunne holde til det. Men hjem kom vi da. 

Vel hjemme fik jeg lidt at spise, men jeg kunne simpelthen ikke klare at spise - smerterne gjorde at jeg fik det endnu mere dårligt, når jeg spiste, så jeg nøjedes med at drikke en masse vand. Da Silas skulle i seng, valgte jeg så at gå med, for jeg havde det seriøst dårligt. Jeg brugte så de næste par timer på jævnligt at rendenog tisse. Ved midnatstid skulle jeg igen op og tisse, og der var det det rene blod, der kom ud, så vi kontaktede fødegangen igen. De ville så til at begynde med have, at jeg selv skulle komme ind, men der måtte jeg så slå i bordet og sige at det skete IKKE, for jeg kunne simpelthen ikke selv køre herind igen. De sendte så en ambulance, som kom ved 00:30 tiden. Ham den ene redder, han sad og snakkede med mig hele vejen ind, og spurgte ind til, om jeg selv troede det kunne være veer. Der måtte jeg jo så være ærlig og sige, at jeg aldrig havde haft veer tidligere, så det vidste jeg ikke. Ham havde dog en anelse om at det var det, og det fortalte han så også jordemoderen, da jeg igen kom ind på fødegangen. 

Hende jordemoderen (heldigvis en anden end første gang) undersøgte mig så også, ig jeg fik påny kørt CTG kurve. Den viste at der var veer af en eller anden slags hvert andet-tredje minut. Og der blev så tilkaldt en fødselslæge, som også undersøgte mig og skannede mig indvendigt, og stor var forbløffelsen, da de konstaterede, at jeg var 10 cm åben og godt på vej i fødsel. De ville have givet mig noget vehæmmende medicin, men det kunne på ingen måde nåes, så jeg blev kørt til akut kejsersnit - så akut, at Bent ikke engang nåede at være med til det. Han var her dog, da Niclas blev kørt på neonatal og jeg kom op på opvågning.

Selve kejsersnittet husker jeg ikke ret meget af. Jeg var så langt væk på medicin, og mit blodtryk var virkelig lavt under det meste af forløbet, så jeg sansede ikke ret meget. De fortalte mig, hvad de gjorde, og der sad en sygeplejerske og fortalte at han var født og spurgte om jeg kunne høre ham, men registrerede ikke ret meget af, hvad der skete på opereationsstuen.

Da jeg kom op på opvågning og så Bent, begyndte virkeligheden ligesom stille og roligt at gå op for mig, og jeg indså at jeg NU var mor til 2. Og så var det alligevel lide uvirkeligt, for jeg var jo kun 31+1, så det var jo alt for tidligt for vores lille supermand at være kommet til verden.

Men efter lidt tid på opvågning, hvor både Bent, den vagthavende på opvågning samt jordemoderen, som var til stede under hele kejsersnittet, var rigtig søde til at snakke med mig og spørge ind til, hvordan jeg havde det med det hele, kom jeg endelig op til vores lille mand.

Jeg havde lige kort set ham på operationsstuen, men jeg havde jo på ingen måde registreret, hvor lille og skrøbelig han var. Altså han var super fin - taget i betragtning at han kom 9 uger før ventet, men han var jo så lille. 

Men eftersom dagene er gået, så har vores lille fis simpelthen imponeret lægerne så meget, og han er så fin en lille dreng. Vi er stadig indlagt på neonatal, og Hvornår vi må komme hjem, er stadig lidt usikkert, men vi har en nogenlunde dato fra lægen. Vil dog bare ikke helt sige noget endnu. 

tirsdag den 3. juli 2018

Tiden flyver

Ja så er vi allerede gået ind i juli... synes ellers lige det har været april og min fødselsdag, men det er alligevel snart 3 måneder siden. 

Sidder på sygehuset og får lavet glukosebelastning nu, og eftersom jeg skal vente 2 timer (de er heldigvis snart gået), så kunne jeg jo lige udbytte ventetiden med at få blogget. 

Den ene dag tager simpelthen den anden for tiden, så jeg når ikke halvdelen af de ting, jeg egentlig gerne ville nå, men så længe jeg hygger mig med Silas og Bent (når han er hjemme), så går det jo nok. Det er jo trods alt det vigtigste. 

Har nu kun lidt over 2 måneder tilbage af min graviditet - den sidste for mit vedkommende. Og jeg skal ærligt indrømme, at jeg glæder mig til Niclas er ude ved os. Ikke at jeg som sådan har noget imod at være gravid, men i takt med at Niclas og livmoderen vokser, så trykker det enormt på alt, så mit spiserørsbrok går helt amok og jeg simpelthen kaster op, hver gang jeg har spist eller drukket. Så lige netop på det punkt glæder jeg mig til det er ovre. 

Nu er der jo heller ikke længe til Silas fylder 1 år. Tænk han allerede har beriget vores liv så længe. Jeg synes jo lige, jeg har tilbragt hans første små 2 uger sammen med ham på sygehuset. Men det er alligevel snart 1 år siden. Vi er så småt i gang med at planlægge, hvad der skal ske til hans første fødselsdag - det skal fejres med pomp og pragt. 

søndag den 17. juni 2018

Hvor bliver tiden dog af?

Synes seriøst dagene går alt for hurtigt for tiden... kan slet ikke følge med, og jeg når ikke halvdelen af de ting, som jeg egentlig gerne ville nå. 

Jeg ved godt, at sådan er det at have børn, men alligevel... jeg ender jo med at blive gammel før tid, hvis det fortsætter sådan her *haha*. 

Om en uge er Silas 10 måneder, og det betyder, der "kun" er lidt over 2 måneder til min guldklump fylder 1 år. Og det skal da selvfølgelig fejres i stor stil - uanset om mor er højgravid eller ej, så skal den førstefødtes første fødselsdag sgu fejres med manér. 

Næste uge skal vi atter til kontrolskanning af Niclas. Det gør mig bestemt ingenting, det er jo altid rart at få set junior en ekstra gang, og vi ved jo, vi får ham at se hver 4. uge. Næste uge igen er der så sidste omgang glukosebelastning samt næste jordemoderbesøg, så der bliver der nok at se til. Det gør så også, at inden vi får set os om, så er det juli.

Denne her weekend er gået med at se en masse sport i fjernsynet. VM i fodbold startede jo i torsdags, så der er blevet set en del fodbold. Derudover har der i går og i dag været Le Mans, og det er der jo lige et par timer endnu (eller 5), så vi ved godt, hvad den står på herhjemme. Silas sover lige nu, så der er en vældig ro i det lille hjem. Han har været hulens aktiv hele morgenen, men nu måtte han altså overgive sig. 

Vi har haft Silas med på legepladsen nogle gange, og det er simpelthen et hit. Han hygger sig helt vildt med at sidde i sandet og lege, og han griner over hele hovedet, når jeg gynger med ham. Elsker simpelthen den knægt, og jeg tager tit mig selv i at tænke: "tænk den vidunderlige skabning er min". Han er simpelthen den største charmetrold, og han formår at charme alt og alle, når vi er nogle steder. For nogle uger siden blev han fotograferet, da der var fotograf i Babysam, og hende fotografen var helt solgt, da Silas smilede til hende - og mor og far kunne jo kun være stolte ☺


tirsdag den 1. maj 2018

Allerede maj

Så ramte vi 1. maj... officielt den sidste forårsmåned... synes ellers lige vi er kommet ind i 2018, men tiden er lige gået lidt for hurtigt... 

I fredags ramte jeg datoen, hvor jeg er halvvejs gennem graviditeten med Niclas... kan stadig have svært ved at forstå, at jeg er gravid igen. Men den voksende mave og det faktum, at jeg er begyndt at mærke liv, bekræfter jo bare at det er sandt. 

Silas fylder også 9 måneder senere på måneden - det er jo heller ikke til at forstå. Og om små 4 måneder +/- er han storebror - den dejligste af slagsen. Jeg elsker virkelig den knægt og alle de sjove stunder han indtil videre har givet os. Han har simpelthen det mest vidunderlige smil og når han griner er det altså svært ikke at grine med - ja enhver mor synes jo, at netop hendes barn er det skønneste, men det er Silas nu altså ☺

Vi er så småt ved at finde ind i en fast putterytme, men det er ikke altid Silas er helt enig i, at det er puttetid... indimellem er det altså mere lokkende at sidde inde i sofaen og putte med mor - og det skal der jo altså også være plads til. Han er meldt ind i vuggestue fra 1. september, men eftersom jeg jo også deromkring er på barsel med Niclas, så har jeg ikke tænkt mig at være helt så striks med, hvornår Silas skal af sted, og hvornår han må have en hyggedag hjemme. 



tirsdag den 24. april 2018

Vellykket MD-skanning

I torsdags var Bent og jeg på sygehuset til MD-skanning af junior i maven - og ja han har allerede fået navn, og det skal jeg nok afsløre. 

Men tilbage til skanningen... jeg havde dagene forinden været ret så nervøs for, om alt var som det skulle være. Jeg havde en følelse af at det næsten ville være for fantastisk, hvis 2 graviditeter bare var lige ud ad landevejen, når vi nu måtte så meget igennem for overhovedet at stå  med en positiv graviditetstest. Men alle mine bekymringer viste sig (heldigvis) at være spild af tid.

Niclas, som vi har valgt sidste skud på stammen skal hedde, er helt igennem sund og rask. Og det blodkar, som Silas manglede, og som var skyld i at han havde mere end svært ved at tage på, ja det mangler Niclas ikke.

Så mor er glad!!! ☺

Han blev skønnet til at veje 249 gram i torsdags, hvor jeg var 18+6, og det var helt efter planen og terminsdatoen ser ud til at holde fint. Jeg vil dog stadig blive fulgt ekstra for at lægerne kan holde øje med hans vægt, og de kan holde øje med om moderkagen fungerer som den skal. Og det brokker jeg mig jo ikke over. Hellere blive fulgt for meget end for lidt. 


lørdag den 14. april 2018

Overraskende og højst uventet

Ja, de af jer, som er venner med mig på Facebook ved godt, hvad jeg hentyder til med denne overskrift. 

Inden påske fik vi nemlig en pænt stor overraskelse... nemlig at Silas skal være storebror til efteråret!!! Det var på ingen måde ventet - jeg mener, jeg tog minipiller. Og så havde vi selvfølgelig også fået at vide i Odense dengang, at jeg ikke kunne blive gravid  naturligt, så det var lidt af et mirakel med Silas, men ikke større mirakel, end at det nu er sket igen. 

Jeg vil ikke komme mere ind på, hvornår det skal være, for jeg ved ikke, hvem der læser med herinde. Men jeg kan afsløre, at vi til skanning sidste uge fik at vide, jeg var noget længere henne, end lægens første terminsdato antydede. Vi ved så til gengæld også, at det bliver endnu en lille dreng vi får. 

Grundet Silas lave fødselsvægt og evne til at tage på, mens jeg ventede ham, vil jeg blive fulgt ekstra denne gang, så de kan følge ekstra godt med i om alt er, som det skal være. 

Men ja, så må I altså indstille jer på, at der nok kommer endnu mere babyspam herinde - så kan I jo selv afgøre om I vil læse med til den tid eller ej ☺

mandag den 21. august 2017

Rent efterår udenfor i dag

Der er bestemt ikke noget at råbe hurra for, hvad angår denne sommer rent vejrmæssigt... kan ikke mindes, hvornår vi sidst har haft så dårlig en sommer.... selv min solvogn ude på terrassen, har vi sat ind i værkstedet igen, fordi den stor nærmest bare på højkant under udhænget og blev ikke brugt... Grillen har vi også sat ind i tørvejr, for den er godt nok heller ikke blevet brugt meget i år. Jeg ved godt, at der selvfølgelig kan nå at komme noget sensommer endnu, men jeg er ikke den store optimist, hvad lige netop dét angår - og jeg tror sgu ærlig talt ikke, jeg er den eneste dansker med den holdning. Tag nu fx i dag, der har jeg fundet min store striktrøje frem, fordi jeg sidder og ryster af kulde, og jeg nægter simpelthen at tænde for varmen endnu. Der skal vi altså

Men når det så er sagt, så glæder jeg mit til et efterår, hvor vi rigtig kan hygge os herhjemme og pusle omkring vores lille søn, som jo snart kommer til verden. Jeg glæder mig til at sidde inde i sofaen med ham og putte... ja, jeg ved godt, jeg nævner ham meget, men det er altså også bare det største, og en oplevelse, jeg aldrig havde troet jeg skulle opleve, så om jeg så nævner Silas 100 gange i hvert indlæg, så er det altså dét jeg gør!!! Det er min blog, og jeg skriver lige præcis, hvad jeg vil.

Men ja, bloggen har da taget en drejning i retning af at jeg snart bliver mor, og det vil jeg jo nok ikke komme til at ændre det vilde på, når jeg rent faktisk bliver mor om maksimalt lidt over 5 uger.

Sidder lige og nyder en kop varm kakao... havde den vildeste lyst til en Irish coffee tidligere i går, men det må jeg jo nok hellere vente lidt med at drikke... hvis jeg skulle have den nu, så blev det uden whiskey og ja, så er det altså ikke en rigtig Irish coffee... ak ja, der er mange af livets "små glæder" som må vige pladsen, når man er gravid, men så er der jo noget større at glæde sig til ☺

Det slog mig i går, at der nu snart kun er 3(!!!) måneder til 1. december. Hvor vildt er det ikke lige? Jeg synes det her år er fløjet af sted med 120 km/t, og jeg kan slet ikke forstå, vi snart har jul igen. I år skal vi simpelthen hygge som vi aldrig har hygget før til jul - eller nej vi kan nok ikke proppe meget mere hygge ind end vi allerede har, men nu skal vi jo rigtig hygge også for Silas' skyld, selv om han nok ikke forstår det helt vilde i år. Sidste år var vores jul jo ganske vist hyggelig, men der var jo alligevel en skygge over december måned med både mors sygdom og mormors død, men det sker ikke i år! Der giver Familien Doctor Lund den MAX gas med hyggen igen 😊






torsdag den 17. august 2017

Det er hårdt at være mig

Lige for tiden er det i hvert fald... jeg elsker at være gravid og mærke det liv, der vokser inde i mig... men jeg er ved gud ved at være træt af de gener, som mit spiserørsbrok giver mig... det giver mig de vildeste anfald af halsbrand, og så godt som hver aften, når jeg endelig har fundet ro inde i sengen, så er jeg nødt til at rejse mig, fordi jeg skal kaste op... Jeg ved 100%, at det er spiserørsbrokket, der gør det, så der er desværre ikke rigtig noget at gøre ved det på nuværende tidspunkt... jeg kan bare vente på, at Silas kommer ud til os, så jeg forhåbentlig slipper for det... men når det så er sagt, så må han gerne lige vente et par uger endnu med at ville fødes...

Jeg har i dag rundet 36+0, og dermed er han om 1 uge reelt set klar til at blive født, men jeg vil nu gerne lige have ham til at blive derinde lidt endnu, selv om jeg glæder mig SÅ enormt meget til at møde vores lille søn.

Han har jo ligget med hovedet nedad i lang tid nu, men jeg har en anelse om, at han er begyndt at have lagt sig fast, for for dælen, hvor har jeg indimellem ondt i bækkenet, og det er efterhånden svært for mig at sidde ned, så jeg ligger rigtig meget ned på sofaen... I dag prøvede vi at gå en lille tur, men vi var nødt til at vende om, da vi ikke havde gået særlig langt, for jeg kunne ikke holde til mere. Det er pisse irriterende, men igen, så er der ikke noget at gøre ved det før jeg har født, så jeg prøver at holde mig så godt i gang, som jeg nu kan.

Jeg oplever flere og flere plukveer, og de er især slemme her om aftenen og om morgenen. Jeg plejer at vågne omkring 5-6 gange om natten ved at plukveerne er så slemme, at jeg ikke rigtig kan vende mig i sengen. Nogle nætter er jeg nødt til at kalde på Bent, så han kan hjælpe mig med at få mig vendt i sengen eller hjælpe mig op og stå, hvis jeg fx skal på toilet.

Men det er jo alt sammen til at holde ud og til at leve med, når jeg så tænker på det lille mirakel, der kommer ud af det om ganske kort tid... efter jeg er blevet gravid, så tror jeg sgu jeg kan klare meget, så længe det har noget med Silas at gøre - og sådan er der sgu nok mange vordende mødre, der har det.





mandag den 14. august 2017

En afslappende weekend

Ja, jeg havde jo planlagt, at der bare skulle slappes af lørdag og søndag, og det blev der jo sådan set også... lørdag fik vi dog lige bagt de brunkager, som vi lavede dejen til i fredags, og ja så spredte duften af jul sig jo hurtigt over hele huset.... så nu glæder jeg mig jo bare endnu mere til jul...

Lørdag aften, mens vi sad og spiste, ringede min mor så og spurgte om vi var hjemme, og ja det var vi jo (nu er vi ikke dem, der farer allermest ud til alverdens ting og sager om aftenen, så de ved jo, vi stort set altid er hjemme, medmindre vi er hjemme ved dem). De var nemlig på vej ud til os, fordi de havde fået nogle ting fra deres genboer til Silas (de har tvillinger på knap 2 år, så der dukker indimellem lidt forskellige ting op under oprydning, som vi så får - og det brokker vi os jo ikke over). Men meningen med at de kom herud, var jo så også at de så kunne få nogle brunkager med hjem.

De var her et par timer, hvor vi bare hyggede os og fik friskbagte brunkager på hjemmebagt franskbrød (ja, det smager hammergodt, så ikke noget med at rynke på næserne). Da de tog hjem, kunne jeg godt mærke, at det ville være et spørgsmål om tid, inden jeg ville falde i søvn - kæft, hvor var jeg træt. Men jeg holdt mig da vågen til at gå med ud med hundene, men derefter gik der heller ikke længe, før jeg lå i min seng.

I går var vi henne ved nogen her i Vamdrup, som havde en tremmeseng, som vi måtte få. Vi har da godt nok nogle i forvejen, men vi vil gerne have en hjem til mine forældre, som ikke fylder så meget, så det var jo perfekt, at vi lige kunne få en ekstra. Vi kender dem ganske fint, dem som vi fik sengen af - mor har nemlig gennem en del år arbejdet sammen med ham manden, så vi snakker jævnligt med dem.

Da vi kom hjem derhenne fra lagde jeg mig lidt på sofaen, for der var plukveerne begyndt igen (dem har jeg døjet rigtig meget med de sidste par uger, og det er sgu lige træls hver gang). Resten af aftenen i går gik egentlig bare med at slappe af og lave ingenting. Kunne godt mærke, at det var tiltrængt med sådan en dag, men det hjalp bare ikke det helt store på plukveerne, for da jeg gik i seng, havde jeg simpelthen så ondt i siden af maven, det føltes nærmest ligesom sidestik, og det fortsatte så natten igennem, og var bestemt ikke blevet bedre da jeg vågnede i morges.

Jeg har som sådan ikke rigtig noget i mod at være gravid, men jeg glæder mig alligevel til Silas kommer ud til os - og selv om jeg selvfølgelig håber han bliver derinde lidt endnu, så håber jeg, at han ikke kommer senere end termin, som i øvrigt er om præcis en måned i dag ☺ 

torsdag den 10. august 2017

En tilfreds jordemoder

I dag var vi ved jordemoder, og det gik faktisk rigtig godt.. hun lyttede til hjerterytmen (som var helt perfekt), mærkede på maven (og var godt tilfreds).Hun skønner Silas til at veje omkring de 2000 gram, men det passer jo også godt nok med at han sidste uge lå på omkring 1700 gram (med en +/- afvigelse på et par 100 gram). Hun mener, ligesom lægerne, heller ikke, at der er noget som helst at være bekymret for, så det er jo bare perfekt.

Vi har så fået en ny tid ved jordemoder om 3 uger, og inden da har vi en tid til scanning d. 23. august, så der er ikke længe tilbage.

Det er vildt at tænke på, at om 2(!!!!!!!!!!) uger er vores lille søn klar til at blive født. Selvfølgelig må han gerne blive derinde lidt endnu, så han forhåbentligt kan nå at tage godt på endnu, men reelt set er han udviklet og klar til at blive født, når jeg går ind i 37+0, så det er jo om kun 14 dage. Det er sgu da vildt at tænke på.

Glæder mig så meget til han kommer ud til os, glæder mig til at møde ham og lære ham rigtigt at kende.

torsdag den 3. august 2017

3. vægtscanning overstået

I går var vi til den 3. vægtscanning, og målet havde jo egentlig været, at Silas skulle have været oppe og veje 1900 gram i går, men helt så højt lå han ikke... det havde jeg nu egentlig heller ikke regnet med.

Lægen scannede og var helt tilfreds. Alle målinger, som de bruger til at skønne vægten, så helt fine ud og han blev skønnet til at veje 1710 gram, så stadig en lille bandit, men det gør jo ikke noget. Han er min søn under alle omstændigheder, uanset hvad han vejer.

Vi skal dog stadig følges med nogle ekstra scanninger, så vi skal af sted igen d. 23. august. Så må vi se, hvad vægten så siger der ☺

I dag er jeg kommet hen til uge 34+0, og der er nu kun 6 uger til termin. Og fra i dag er jeg nu ikke aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager, nej jeg er nu kontanthjælpsmodtager på barsel. Helt underligt at tænke på , men jeg brokker mig ikke.

lørdag den 29. juli 2017

Nu skal resten af weekenden nydes

Det her er faktisk første gang i denne her uge, jeg har haft min computer tændt... har simpelthen ikke gidet tænde den, og har i  stedet brugt meget tid på at lave forskellige småting herhjemme... eller småting og småting er nu meget sagt...

Vi har fået ordnet Silas' værelse ovenpå, så det står helt klart til, når vi har mine forældre overnattende, og Bent og jeg alligevel sover ovenpå, og det sker jo indimellem. Det er blevet rigtig godt faktisk, og et rigtig drengeværelse.

Vi har også fået sat de sidste gipsplader op i loftet ude i værkstedet, så det er blevet lidt mere isoleret, samt der er blevet spartlet derude, så nu holder det mere på varmen derude. Det næste projekt er, at vi skal have slebet og tapetseret og malet inde i walk-innen, og så er vi også færdige derinde. Det er ikke noget, der haster, men vi vil alligevel gerne have det gjort inden Silas kommer til verden om senest 2 måneder.

I forgårs rundede jeg 33+0, så nu er der "kun" 7 uger til termin og max ca. 9 uger til de sætter mig i gang. Maven vokser stadig godt, men jeg er alligevel lidt imponeret, for jeg har kun taget 700 gram på i forhold til min før-gravid  vægt. Ved godt, jeg selvfølgelig tabte mig små 5kg i løbet af slutningen af 1. trimester, men det er alligevel stadig "kun" små 6 kg i det hele, jeg så har taget på, og det er jo ikke meget. Jeg er begyndt at kaste op igen, fordi Silas trykker nedefra, og det påvirker mit spiserørsbrok, så jeg kaster op. Jeg har snakket med lægen om det, og det er ikke noget, de er bekymrede for, så længe han tager på. Men jeg skal justere måltiderne, så jeg får mange små måltider om dagen, og prøve at undgå alt for fed mad. Det giver så også helt sig selv, for er maden for fed, så kaster jeg simpelthen op med det samme, så det holder jeg mig fra. Grovkiks er til gengæld det helt store hit samt hjemmebagt franskbrød med ost, så der ryger der en god del ned hver dag, og det er jo trods alt sundere end slet ikke at få noget mad.

Mine forældre var herude og spise i går aftes, og så mente de, at vi kunne køre dem til Kolding og så kunne vi selv tage bilen hjem og komme med den i dag. Og det skulle de da ikke høre noget brok for, for så kunne vi lige få kørt nogle ting på genbrugen i går efter vi havde været i Kolding. Vi havde nemlig (igen) fået samlet en masse sammen, som bare stod og fyldte, så det kunne vi lige så godt komme af med, nu vi havde bilen.

I dag var vi så hjemme med bilen, og jeg var i Bilka med min mor. Vi var så tilbage her på matriklen ved 16:30 tiden, og der kunne jeg sandelig godt mærke, at det var tid til at slappe af. Jeg kan godt mærke, at Silas ligger med hovedet solidt plantet i mit bækken, og det gør nas, hvis jeg går for længe rundt, men samtidig kan jeg heller ikke holde til at sidde for meget ned. Så det er med at finde balancen imellem.

I morgen kommer mine forældre lige forbi og henter et hjemmebagt franskbrød... vi bagte her til aften, og da de gamle hørte det, besluttede de at så måtte de da hellere komme herud i morgen. Men derudover skal der bare slappes af i  morgen. Kan godt mærke, jeg trænger til en hel dag, hvor jeg intet skal lave. Der er sket lidt for meget herhjemme den senere tid, så jeg har ikke rigtig tænkt helt nok på mig selv. Så det må jeg hellere gøre den næste tid.




fredag den 21. juli 2017

En sommer uden vilde planer

Det er jo uge 29, og rigtig mange mennesker har sommerferie nu. Nu er både Bent og jeg jo på kontanthjælp, og vi har ikke rigtig været i det vilde aktivering, så der har ikke rigtig været nogen grund til at holde noget ferie.

Jeg overgår jo også til barsel om lidt over en uge, og min sagsbehandler har ferie indtil, så hun mente ikke, der var nogen grund til at jeg skulle melde ferie, for jeg havde jo kun lige de 2 tirsdage, hvor jeg skulle af sted, og så var jeg sådan set "fredet".

Bent var til samtale med jobkonsulent forleden, så han skal nok snart ud i noget, men det glæder han sig også til. Han holder jo så 14 dages barsel, når Silas er født, og så har vi besluttet at han gemmer sine 4 ugers ferie og holder dem sådan lidt ad gangen. Bl.a. vil han holde en uge omkring barnedåbstidspunktet, og der vil ferien nok også gøre mere gavn end den vil nu, hvor han alligevel ikke er i gang endnu.

Vi har så heller ikke rigtig lagt nogle vilde planer for sommeren, for vi vidste jo ikke på forhånd, hvordan jeg ville have det når vi nåede juli-august måned, og jeg skal da også ærligt indrømme, at jeg er glad for, at vi har været herhjemme, for jeg kan ikke holde til at gå særlig meget, og jeg brokker mig pænt meget, hvis jeg har det for varmt. Så vi venter og tager revanche næste sommer eller næste år igen.

Vi har da snakket om måske at tage et par dage til Skiveren næste år, hvis vi har bil til den tid, men der er absolut intet, der er fastlagt endnu, så det er kun noget, vi har snakket om. Men det kunne da være dejligt, og der er jo samtidig også meget for små børn, så det vil ikke være et problem at have Silas med derop til den tid, selv om han ikke er fyldt 1 år endnu til den tid. Men nu må vi se, der kan jo nå at ske meget på det år.

Men når det så er sagt, så kan jeg da godt kigge længselsfuldt på alle de ferieopslag, der kommer på både Instagram og facebook nærmest hver dag i den her tid. De mest spændende ferielignende billeder, jeg kan lægge op, må være min store hvide mave, som slapper af på sofaen.

torsdag den 20. juli 2017

32 uger henne

I dag er det sørme atter torsdag, og dermed runder jeg endnu en gang en hel uge i graviditeten. Jeg er i dag 32 uger henne, og der er nu "kun" 8 uger til termin, og "kun" 5 uger til Silas reelt set er klar til at komme ud.

Synes ugerne flyver af sted, og det er jo kun dejligt... men selvfølgelig er virkeligheden også gået op for mig, for nu er der altså ikke længe til at jeg skal være MOR resten af mit liv.

Maven er vokset godt de sidste par uger synes jeg.. i længe mente jeg ellers, at der absolut intet skete med min mave, men nu kan jeg godt se, at den faktisk er vokset ret meget. Men det skulle den også gerne gøre, for det er jo bare tegn på, at Silas også vokser. Vægten sagde i går, at jeg nu "kun" vejer 1,1 kg mere end før jeg blev gravid. Og det er da trods alt ok og acceptabelt, for det sidder stort set kun på maven. Har endda fået kommentarer fra nogle, jeg slet ikke kender, om at jeg da godt nok er flot gravid, og min svigermor siger også at maven sidder flot, og det vælger jeg jo så at tro på ☺




Vi er klar til Silas' ankomst

De sidste par dage har vi gået og gjort soveværelset helt klar til når Silas kommer... sengen og puslebordet har jo stået derinde i længe, men der hang nogle billeder omkring sengen, som vi gerne ville have skiftet ud med nogle lidt mere børnevenlige billeder. Og det fik vi så gjort i går, så nu er vi faktisk klar til når Silas kommer ☺

Jeg er selv rigtig godt tilfreds med resultatet. Det er små billeder, vi har fundet i genbrugen, men det er jo fuldstændig underordnet. Hovedsagen er, at børneafdelingen af soveværelset er, som vi vil have den skal være.

Vi mangler stadig lidt af det, som med tiden skal ende med at blive hans værelse ovenpå, men det gør nu heller ikke noget, for det er jo ikke netop det rum, han kommer til at skulle bruge sådan lige den første tid, så mon ikke nok vi skal nå det hele.

Vi har også fået fjernet nogle ting inde i spisestuen, så der er kommet plads til nogle reoler til legetøj og bøger. Og helt ærligt, så tror jeg sgu ikke, jeg vil have vores normale ting derind igen bagefter, for det er  meget bedre nu synes jeg. Når der kommer småfolk til, så må vi andre jo indordne os - sådan er det altså bare.


lørdag den 15. juli 2017

En god nyhed at starte weekenden på

I går skulle vi til 2. vækstscanning, for at tjekke om Silas tager planmæssigt på.

Vi skulle være der kl. 11, og det var en hurtig omgang..  hun var virkelig dygtig hende lægen, der scannede i går, så efter små 10 minutter var vi ude igen.

Silas følger heldigvis, indtil videre, sin egen vækstkurve, og han blev i går skønnet til omkring 1481 gram - stadig i den lave ende af normalen. Men der er stadig ingen grund til bekymring. For som hun sagde, så er det jo ikke alle kvinder, som føder 4 kilos børn, og med min egen beskedne fødselsvægt i mente, så er chancen altså bare større for at jeg føder børn omkring 3 kg.

Vi har så også en tid til scanning d. 2. august, og der er målet at Silas gerne skal skønnes til at veje omkring 1900 gram.

Vi fik også målt flow i både navlestreng og i et eller andet kar i hjernen, og der ser alt fint ud, så der er ingen problemer med at han får nok nærring. Alt ser helt perfekt ud med min lille baby ❤


onsdag den 12. juli 2017

Vi hygger os

Der er lidt stille på blog-fronten her på matriklen de her dage... har prioriteret det lidt højere at hygge med manden og ordne lidt småting herhjemme fremfor at sætte mig foran computeren.

Vi har fået samlet barnevognen og fået ordnet lidt flere Silas-relaterede projekter herhjemme, samtidig med at jeg nu endelig har fået taget mig sammen til at tømme en kommode, jeg havde stående oppe på gæsteværelset/kontoret, som egentlig bare indeholdt en masse ting, som skulle sorteres. Det fik jeg så gjort forleden dag, og for dælen, hvor var det en lettelse at få kommoden væk. Ikke at den som sådan stod i vejen, for det gjorde den nu ikke. Men det var bare rart at få den ekstra plads.

Jeg er også blevet færdig med at pakke de kalendergaver ind, som vi allerede nu har fået købt. De står nu fint i forskellige kasser ovenpå, klar til at der stille og roligt kommer flere.

Kan godt mærke, at det stille og roligt rykker nærmere med at Silas kommer til verden. Selv om der stadig er små 9 uger til officiel terminsdato, så nærmer det sig, at vi er klar til at han melder sin ankomst. Altså selvfølgelig mangler vi da stadig et par småting, men det skal vi nok nå, og hvis ikke vi er klar, så bliver vi der sgu nok med tiden. Og når alt kommer til alt, så tror jeg sgu nok at han er bedøvende ligeglad med, om vi er klar eller ej. Han kommer når han kommer.

Nu er der jo også Tour de France, og det er jo tradition herhjemme, at vi ser det. Og det passer jo egentlig meget fint, når jeg nu har en periode, hvor jeg prøver at holde mig lidt i ro. Silas har igennem længere tid ligget med hovedet nedad, hvilket absolut kan mærkes. Jeg føler mig virkelig tung nederst i mave og livmoder, og det giver sindssygt mange smerter, når jeg laver for meget. Det er derfor lige med at finde balancegangen, så jeg kan hjælpe lidt til herhjemme samtidig med at jeg ikke overbelaster mig selv. Og ja, nogle gange får jeg altså bare lavet for meget, og så får jeg simpelthen så ondt at jeg knap kan stå op mens vi fx vasker op efter aftensmad, og det er der altså ikke meget ved. Jeg vil jo heller ikke overbelaste mig selv så meget, så jeg risikerer at fødslen går i gang meget før tid.

Men bortset fra det, så går det fint med maven. Skal til næste vækstscanning på fredag, og vi glæder og til at se, hvor meget vægten skønnes til nu, om han vokser som han skal - eller om der er andre ting at bemærke. Og så kan vi vente på sidste lægeundersøgelse d. 24. juli og næste (indtil videre) vækstscanning d. 2. august. Og ja, så er der jo pludselig ikke længe tilbage... Kan da lige vise et billede af min "lille" mave fra i mandags, hvor jeg var 30+4. Indtil videre, har jeg egentlig været ok heldig... selv om jeg har taget lidt på, så sidder det primært på maven. Resten af kroppen er gået så nogenlunde fri - måske lige med undtagelse af en lille smule på lårerne, men ikke noget jeg brokker mig over. Jeg satser på, at de ekstra kilo kommer væk igen på et eller andet tidspunkt og Silas skal jo have noget at leve af.







lørdag den 8. juli 2017

Hvalen har det hårdt

Ved godt, jeg ikke er så stor, som mange andre gravide, men derfor kan jeg sgu godt begynde at føle mig som lidt af en hval... Bent siger, det ikke er så slemt, men altså jeg føler virkelig maven er begyndt at tynge plus væsken i fødder og hænder så heller ikke hjælper særlig meget på det...

Det er efterhånden flere uger siden jeg tog min vielsesring af og satte den i en halskæde, for den begyndte simpelthen at klemme for meget på fingeren.. men det ændrer sig jo igen med tiden... priser mig dog trods alt en smule lykkelig for, at jeg ikke er så hårdt ramt, som andre i min situation.

De sidste par dage har virkelig været hårde at komme igennem, har døjet virkelig meget med bækkensmerter, så jeg har været beordret til at holde sofaen, og lave mindst muligt (ja, og dem som kender mig ved, at det er MEGET svært). Men jeg har ligget rigtig meget på sofaen og ja, bare set Tour de France. Den ene morgen lå jeg næsten en time inde i sengen, fordi mit bækken havde låst sig fast, og jeg kunne derfor hverken vende mig eller rejse mig, og Bent kunne jeg ikke vække, så jeg lå bare og ventede på, at han bevægede sig, så jeg kunne nå ham. Det er sgu da belastende, men igen, resultatet af det, er jo det hele værd.

Lige nu sidder jeg igen i sofaen og er ved at omdøbe billeder på computeren - det må jeg jo hellere få gjort, så jeg er helt klar til alle de flere hundrede billeder, der nok kommer, når Silas er ude ved os. Mangler heldigvis ikke så mange længere, så det går da heldigvis fremad.

mandag den 3. juli 2017

1. vækstscanning

I fredags skulle Bent og jeg til 1. vækstscanning af Silas. Som nævnt i et tidligere indlæg mangler Silas et blodkar i navlestrengen, og det kan have betydning for, om han tager nok på i vægt. Så vi blev tilbudt 2 ekstra scanninger, for at sygehuset kunne følge lidt med i, hvordan han vokser.

Vi var så af sted til den 1. vækstscanning i fredags, og det var en lidt uerfaren jordemoder, som scannede (uerfaren på den måde, at hun pga. sygdom og ferie havde fået tildelt et læge program, så hun var lidt langsommere end de læger, som normalt har med vækstscanningerne at gøre). Men det tog vi ikke så nøje, det skulle jo gøres, så vi tog os den tid, det nu end måtte tage.

Til 3D scanningen forrige uge skød de  Silas til at veje omkring 917 gram, mens jordemoderen samme uge skød ham til at veje omkring 1150 gram, så vi var spændte på, hvilken en af udregningerne vi skulle gå efter. Under alle omstændigheder, så ville vægten (uanset hvilken af de 2, der end var den "korrekte"), ligge i den lave ende af normalen, og Silas vil ikke veje 4 kg ved fødslen.

Efter en lille times scanninger på nærmest kryds og tværs i fredags kom resultatet så. De skød vægten til at være 1152 gram, så stadig i den lave ende. De målte så også flowet i navlestrengen, og der er intet, der tyder på, at Silas ikke får næring nok. Hans hjerne fungere fint, mængden af fostervand er helt perfekt, så deres konklusion er, at han simpelthen bare er et lille barn, og at jeg nok bare får små børn. Men eftersom vægten er små 20% under gennemsnit, så vil de gerne lige følge mig lidt ekstra meget - og det tager vi selvfølgelig også i mod.

De mente dog, at den næste scanning, som vi har tid til d. 2. august, er lige lovligt langt nok ude i fremtiden, så de vil gerne lige have mig ind igen om små 14 dage. Så nu venter vi på næste indkaldelse og glæder og over, at vores lille guldklump trods alt vokser og har det godt inde i morens mave. Og at vi så får ham at se lidt oftere, gør os bestemt ingenting.

mandag den 26. juni 2017

September kom nu

Har lige siddet og kigget alle scanningsbillederne fra 3D scanningen igennem, og jeg skal ærligt indrømme, at jeg glæder mig mere og mere til at møde vores søn til september ❤

Mærker ham rigtig meget om aftenen og tidligt om morgenen, og jeg elsker at ligge inde i sengen med hænderne på maven og mærke de små spark. Det er noget, der kan røre enhver hormonpåvirket gravid ☺

Det er helt underligt, at der nu "kun" er små 3 måneder til han er ude ved os, og det endda kun, hvis jeg går over tid, så jeg bliver sat i gang. Max 3 måneder fra i dag til jeg bliver sat i gang, hvis han ikke har meldt sin ankomst inden.

Vi er da også ved at være klar til han kommer, det er efterhånden begrænset, hvad vi mangler. Og nogle af de ting, vi endnu mangler er ikke noget vi absolut behøver have anskaffet inden han bliver født.

I må da godt lige få lov til at se et par billeder mere fra 3D scanningen.



LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...