onsdag den 24. februar 2016

Så nogenlunde på benene igen

Ja, i mandags var jeg ved læge og få fjernet tråde, og da jeg kom hjem gik det helt galt... begyndte at kaste voldsomt op, rystede og var så svimmel, at jeg ikke kunne stå på benene...

Bent beordrede mig så ind i seng, hvor jeg faldt i søvn... men kun indtil je skulle kaste op igen... havde det virkelig virkelig dårligt...

Det resulterede så også i, at jeg fra mandag morgen kl. 7:45 og indtil tirsdag kl. 10:30 MAX var vågen 3-4 timer..

Jeg hader virkelig at være syg... er ikke typen, der gider ligge og lave ingenting for længe ad gangen, men det hjalp selvfølgelig lidt på det, at jeg kunne sove så meget...det er langt fra altid jeg kan det, og så bliver dagene altså lange...

I går brugte jeg stort set hele dagen på at prøve at komme ovenpå igen... og det gik så nogenlunde indtil jeg begyndte at kaste op i går aftes igen... men heldigvis var det kun en kort overgang, og det var stoppet inden jeg gik i seng...

Vågnede så til gengæld allerede kl. 5 i morges og der kunne jeg IKKE sove længere... men mon ikke også nok min krop har fået nok søvn de seneste par dage :)

Og inden nogen måske begynder at tænke - SÅ NEJ, jeg er IKKE gravid... hvis det så bare havde været det, så havde det været til at leve med...


søndag den 21. februar 2016

Ugens hurtige (uge 7)

Endnu en uge er ved at være omme, og det er dermed tid til endnu en omgang af de hurtige:
  • Har brugt en del af ugen på diverse advokat og sagsbehandlermails.
  • Jeg fik brev om at smerteklinikken i Gråsten gerne vil se mig til undersøgelse i marts.
  • Der har været en dejlig forårsagtig stemning i luften.
  • Mine blå mærker er nu endelig næsten væk :)
  • Jeg har fået ryddet en del op herhjemme.
  • Vinterferien er nu snart slut (for dem som har haft det denne uge).

lørdag den 20. februar 2016

En god start på weekenden

Sidste uge henviste reumatologen mig til smerteklinikken på Gråsten Sygehus, og jeg har så været nervøs for, om de ville acceptere at hjælpe mig, eller om de ville afvise mig med den begrundelse, at de måske ikke rigtig kunne gøre noget for mig.

Og jeg har nærmest hver dag dobbelttjekket min eboks, for at se, om at der var brev fra dem... men der er bare ikke kommet noget... men jeg sagde til mig selv, at der selvfølgelig også godt kunne gå noget tid fra de modtog henvisningen, til jeg hørte noget.

Men i går da posten kom forbi, var der sørme brev fra Gråsten Sygehus, og de vil gerne se mig til ambulant undersøgelse onsdag d. 9. marts kl. 10:05. Så det er så fedt!

Nu går jeg så bare og venter på at høre fra min advokat omkring, hvad der skal ske med speciallægeundersøgelse for at der kan fastsættes varige mén... Tror efterhånden ikke jeg kan gennemgå flere undersøgelser... der er i hvert fald snart ikke den del af mig, der ikke er undersøgt :)

På mandag skal jeg til læge og have fjernet trådene, der hvor jeg fik fjernet de 2 knuder (som i øvrigt VAR godartede), og det glæder jeg mig helt vildt til... er efterhånden ved at være træt af at have dem i, for det klør og niver, der hvor trådene sidder... Er lidt i tvivl om, hvorvidt der er betændelse i det ene af sårene, men det må lægen kigge på på mandag...

I dag er der dømt afslapning herhjemme... mine forældre var herude og spise i går, og der var så meget mad tilbage, så vi også kan få det i dag... rester = nem mad, og nem mad er aldrig dårligt :)





tirsdag den 16. februar 2016

Forårsstemning i luften

De sidste 2 dage har solen skinnet, og det har bare været skønt... selvfølgelig har det været en anelse køligt, men der har alligevel været en skøn forårsstemning i luften..

Vi har været aktive herhjemme, og fået ryddet en del op... dermed mener jeg også smidt en del ud.. Normalt plejer jeg at være god til at gemme ting, for HVIS jeg nu får brug for dem... men de sidste par år har jeg smidt en hulens masse ud, og der er ved at være styr på rodet herhjemme nu...

Bimmer er en rigtig ude-hund, så han nyder virkelig, når solen skinner, for så kan han jo rigtig få lov til at være ude... altså jeg er ikke typen, der lader døren stå åben når det er møgkoldt udenfor - der sætter jeg altså grænsen... Men de her dage har han altså fået "sin vilje" :)

I går lavede vi flæskesteg til aftensmad... det smager altså bare godt, så det er jo fint, at vi har til 2 dage, når vi laver det... vi havde så valgt, at lave hjemmelavet agurkesalat til, og det gør det jo bestemt ikke mindre godt :) så jeg glæder mig igen i aften til at få noget at spise...

Tror jeg er ved at redde mig en gang influenza... har frosset hele natten og i morges vågnede jeg op med begyndende feber og havde helt røde kinder... tog mig så et godt langt varmt bad i eftermiddag, men det har ikke hjulpet synderlig meget... min næse er stoppet, så næsesprayen er fundet frem - og så står aftenen ellers på hygge på sofaen med min dyne :) ja ja, man må godt, når man er syg :)

søndag den 14. februar 2016

Valentins Dag

I dag er det d. 14. februar - Valentins Dag.... Det er først indenfor de senere år, Bent og jeg som sådan har fejret den dag...

Sidste år gik Valentins Dag med vagtlægebesøg og indlæggelse på Vejle Sygehus, så i år havde vi bare planer om en stille og rolig dag herhjemme, hvor vi bare skulle hygge os...

Jeg vågnede ved 7:30 tiden i morges, fordi hundene ville ud, så da de var kommet ind igen, gik jeg til bageren efter rundstykker, og så gik jeg hjem under dynen igen...

Da jeg stod op havde Bent dækket bord og så satte vi os og hyggede os med levende lys på bordet...

Resten af dagen har bare stået på hygge, hygge og mere hygge... og nu sidder jeg inde i min seng og ser Prinsesse eller ej 2 - og er godt træt efter en helt perfekt dag...

Bent havde også købt et par haver til mig.... jeg fik en rigtig sød blomst og en elektrisk fodfil, hvilket jeg har ønsket mig i længe... så det var bare en perfekt dag <3

Håber I alle har haft en god weekend, og en god Valentins Dag, hvad enten i har fejret den på den ene eller den anden måde.... eller I måske slet ikke har fejret den overhovedet... her får I et billede af min blomst fra mit livs kærlighed:


Ugens hurtige (uge 6)

Her på falderebet på denne søndag (Valentins Dag) vil jeg her komme med ugens hurtige:
  • Har ligget herhjemme meget af ugen.
  • Må stadig ikke gå særlig langt.
  • Har fået bestilt en hulens masse på Ebay.
  • Mine forældre har været herude et par gange.
  • Et af mine yndlingshold stod i Super Bowl natten til mandag, og det vandt.
  • Der har været en del snakken og mailen med min advokat i ugens løb.
  • Bent har hentet vores fjernsyn oppe fra gæsteværelset/kontoret ned i soveværelset - det er GULD.
  • Det har været Valentins Dag.
  • Har fået blomster af min mand <3
  • Legede computertekniker og fixede min onkels computer.

Er helt drænet for energi

Beklager min manglende aktivitet herinde på bloggen...

Er bare så træt for tiden, og jeg sover nærmest 2/3 af dagen..  Selv det huslige herhjemme halter lidt efter..  Bent kan jo nu engang altså ikke nå det hele, når han også passer sin aktivering. Han er i gang alle ugens 5 dage, så tiden går hurtigt.

Nu er det mere end en uge siden jeg fik fjernet de 2 knuder i låret, og hvis det var rigrigt, så skulle trådene have været ud på mandag, men det er slet ikke helet ret meget endnu, så det er vist godt nok de får lov til at sidde til næste mandag.

mandag den 8. februar 2016

Random facts

Nu er det ved at være noget tid siden jeg sidst lavede sådan et indlæg, så her kommer lige nogle random facts om mig... måske noget du ikke vidste i forvejen..
  • Når jeg er lidt trist, sidder jeg meget og hører The Kelly Family eller Westlife.
  • Jeg er stor fan af Fast and furious filmene.
  • Når jeg hører sangen "The Rose" sidder jeg altid og græder.
  • Jeg er enormt sentimental og kan græde over selv den mindste ting i fjernsynet.
  • Jeg synes det er SÅ træls når folk siger "jeg har en blog på Facebook"... Nej du har ikke en blog, men en SIDE på facebook..
  • Jeg kan bedre lide den amerikanske nationalsang end den danske (sorry to say)
  • Jeg kommer til at gå med briller resten af livet.
  • Jeg har et ønske om at opleve en Super Bowl live (selv om det koster...)

Broncos = Super Bowl Champions 2016

Ja, der blev jo afholdt Super Bowl i nat... det er finalen i amerikansk fodbold (hvis nogen ikke ved det)...

I år var det ene af mine yndlingshold (Denver Broncos) i Super Bowl (har 3 hold jeg især holder med), og selv om de på forhånd var totalt underdogs, så vandt de sgu alligevel :) Total optur!!!!

Denvers quaterback Peyton Manning, har formentlig sidste sæson i år, så jeg synes det var fuldt fortjent han vandt..

Nu kan jeg bare vente på det bliver september, og den nye sæson går i gang... og indtil da nyde sejrens sødme :)

søndag den 7. februar 2016

Ugens hurtige (uge 5)

Så er det søndag igen, og tid til de hurtige... der er ikke sket det vilde i den forgangne uge, men her kommer de alligevel:
  • Var på sygehuset og få fjernet 2 knuder i højre lår.
  • Har på en eller anden måde fået et mega blå mærke på venstre baglår, venstre balle og på venstre skulder.
  • Har forstuvet min højre fod.
  • Er pænt meget lænket til sofaen eller sengen.
  • NFL sæsonen slutter i nat.
  • Har bagt bananacream pie for første gang :)

lørdag den 6. februar 2016

Weekenden er her

Ja, jeg har en sygeperiode fra aktiveringen på 14 dage, så jeg har jo sådan set fri hver dag de næste knap 2 uger, men derfor har jeg alligevel glædet mig til weekenden...

I onsdags var jeg jo på sygehuset for at få fjernet 2 knuder i højre lår, og det gik egentlig meget smertefrit... fik indgrebet foretaget i lokalbedøvelse, og det værste var nu at blive stukket, da det skulle bedøves... men jeg klarede det..

Det blødte rimelig meget, så efter indgrebet skulle jeg sidde i hvilerummet næsten 1 time under overvågning, før de udskrev mig igen.. ringede så efter min bror, som havde lovet at køre mig hjem...

Kan godt mærke det klør helt vildt, og at det til tider stikker, der hvor jeg er blevet syet.. vi skiftede plastrene på det i går, fordi det havde blødt igennem, og det ser faktisk ret pænt ud.. Jeg skal til læge og have trådene ud d. 22. februar, så der er lige et par uger endnu, hvor jeg ikke må ret meget..





Men som om det ikke var nok, nej så vrikkede jeg om på min fod i går herhjemme, så jeg render rundt med en kæmpe fod (den højre), der mest af alt tyder på at være forstuvet.. og så har jeg på en eller anden måde (spørg mig ikke, hvordan for jeg ANER det seriøst ikke) fået et kæmpe blåt mærke på venstre skulder, balle og baglår... Så jeg ligner seriøst en, der har været i slagsmål...

Denne weekend skal bare bruges på AFSLAPNING i stor stil.. jeg kan heller ikke lave det vilde... på søndag/mandag nat kommer den længe ventede Super Bowl (finalen i NFL sæsonen), og eftersom jeg jo ikke skal op mandag morgen og i træningscenter, så har jeg da planlagt at skulle se den... det er et af mine yndlingshold, der står der som den ene part, så det er jo ikke dårligt :)

tirsdag den 2. februar 2016

Nervøsiteten har meldt sig

Så er det i morgen, jeg skal på sygehuset og have fjernet en knude i låret... skal være deroppe kl. 14:30, så der skal lige fordrives et par timer herhjemme inden jeg skal med toget til Kolding... men jeg glæder mig nu alligevel også til at den er væk, så jeg ikke skal bøvle med den længere...

I dag har jeg været alene hjemme, mens Bent var i Kolding... så jeg fik lige lavet et par småting, så jeg ikke skal spekulere på det i morgen... for jeg skal holde mig i ro de første par dage, mente ham lægen på sygehuset... Så det må jeg jo hellere overholde... så ingen træningscenter til mig før måske sidst i næste uge...

Nu er der heller ikke mere end en uges tid før jeg atter skal til reumatolog.. glæder mig... ikke mindst til at høre, hvad der skal ske... for selv om alle undersøgelser ser fine ud, men får ikke mindre ondt, så reumatologen vil ikke bare opgive mig...




LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...