Viser opslag med etiketten TV. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten TV. Vis alle opslag

søndag den 17. juni 2018

Hvor bliver tiden dog af?

Synes seriøst dagene går alt for hurtigt for tiden... kan slet ikke følge med, og jeg når ikke halvdelen af de ting, som jeg egentlig gerne ville nå. 

Jeg ved godt, at sådan er det at have børn, men alligevel... jeg ender jo med at blive gammel før tid, hvis det fortsætter sådan her *haha*. 

Om en uge er Silas 10 måneder, og det betyder, der "kun" er lidt over 2 måneder til min guldklump fylder 1 år. Og det skal da selvfølgelig fejres i stor stil - uanset om mor er højgravid eller ej, så skal den førstefødtes første fødselsdag sgu fejres med manér. 

Næste uge skal vi atter til kontrolskanning af Niclas. Det gør mig bestemt ingenting, det er jo altid rart at få set junior en ekstra gang, og vi ved jo, vi får ham at se hver 4. uge. Næste uge igen er der så sidste omgang glukosebelastning samt næste jordemoderbesøg, så der bliver der nok at se til. Det gør så også, at inden vi får set os om, så er det juli.

Denne her weekend er gået med at se en masse sport i fjernsynet. VM i fodbold startede jo i torsdags, så der er blevet set en del fodbold. Derudover har der i går og i dag været Le Mans, og det er der jo lige et par timer endnu (eller 5), så vi ved godt, hvad den står på herhjemme. Silas sover lige nu, så der er en vældig ro i det lille hjem. Han har været hulens aktiv hele morgenen, men nu måtte han altså overgive sig. 

Vi har haft Silas med på legepladsen nogle gange, og det er simpelthen et hit. Han hygger sig helt vildt med at sidde i sandet og lege, og han griner over hele hovedet, når jeg gynger med ham. Elsker simpelthen den knægt, og jeg tager tit mig selv i at tænke: "tænk den vidunderlige skabning er min". Han er simpelthen den største charmetrold, og han formår at charme alt og alle, når vi er nogle steder. For nogle uger siden blev han fotograferet, da der var fotograf i Babysam, og hende fotografen var helt solgt, da Silas smilede til hende - og mor og far kunne jo kun være stolte ☺


søndag den 1. april 2018

Tiden går...

...og jeg når ikke halvdelen af det, jeg egentlig gerne ville nå. 

Vi er inde i en periode, hvor Silas ikke sover mere end et par enkelte lure a 15-20 minutters varighed i løbet af dagen... og det endda selv om han (og jeg) står op omkring kl. 7 om morgenen. Men så får vi da noget ud af dagen, og der er snart ikke den tegnefilm på Cartoon Network, som jeg ikke kan introsangen fra - ja ja, man er vel mor. 

Påsken er allerede næsten slut.. det har været en særdeles begivenhedsrig påske - skal nok senere dele hvorfor, men endnu vil jeg ikke sige for meget.

Vi har hygget herhjemme i påsken og været sammen med familien... rigtig hygge. Vi har ikke rigtig været til noget påskefrokost i år, men det har heller ikke gjort noget. Indimellem er det også rart bare at kunne slappe af og tage det stille og roligt. 

Vi var i Bilka i går, fordi der var 40% rabat på tøj, så vi fik lige købt en hel del til junior. Han er næsten i en str. 68 med alt, så han kunne godt lige trænge til lidt nyt (mente moren), og så fik vi købt lidt i str. 74 også. 

Ellers sker der ikke det vilde her på matriklen. Vi går bare og venter på at foråret gør sin entre, for jeg er ærlig talt ved at være pænt træt af sne og kulde - det er påskeharen der hører hjemme på denne årstid, og ikke snemanden. Men de kloge hoveder inde ved DMI er da heldigvis begyndt at snakke om at foråret er på vej. 




mandag den 30. oktober 2017

En hyggelig weekend

Det er allerede mandag igen.. kan slet ikke følge med i dagene, de flyver af sted, og jeg når ikke alt det, jeg egentlig gerne ville... men ja, sådan er det jo altså bare - Silas er nu engang vigtigst. 

I lørdasgs var Bent til 40 års fødsesldag/herrefrokost ved vores udlejer. Min mor passede Silas, mens jeg kørte Bent til fest. Derefter kørte jeg så hjem igen og hentede min mor og Silas... vi havde nemlig aftalt, at vi kørte med hjem til mine forældre, og så kunne vi (nok nærmere jeg) spise med derhjemme.

Vi hyggede os så om eftermiddagen, og da vi så skulle spise begyndte Silas at gylpe helt vildt samtidig med at hans vejrtrækning var meget rallende og han nærmest hev efter vejret indimellem. Jeg ringede så til vagtlægen, som heldigvis gerne ville se ham, og de havde så en tid en time senere. Min bror tog med mig derover (Bent var jo stadig til fødselsdag), og lægen kom så frem til, at Silas spiser forkert - han synker simpelthen ikke maden ordentligt, og dermed fremkaldes opkastreflekserne som får ham til at gylpe. Nu har jeg jo selv det forbandede spiserørsbrok, så måske han også kommer til at døje med det. Vi fik at vide, at vi skulle prøve at snakke med enten læge eller sundhedsplejerske, hvis det fortsatte og han begyndte at tabe sig af det.

Vi kørte så direkte ned og hentede Bent og så gik turen hjem og slappe af - det trætter  når ens lille baby ikke har det godt, og dermed ikke sover helt som han burde.

I går var der (heldigvis) rigtig meget sport i fjernsynet, så dagen stod på afslapning og sport. Det må man godt indimellem, og Silas fik heldigvis sovet rigtig godt i går, så det var jo helt perfekt.  

onsdag den 12. juli 2017

Vi hygger os

Der er lidt stille på blog-fronten her på matriklen de her dage... har prioriteret det lidt højere at hygge med manden og ordne lidt småting herhjemme fremfor at sætte mig foran computeren.

Vi har fået samlet barnevognen og fået ordnet lidt flere Silas-relaterede projekter herhjemme, samtidig med at jeg nu endelig har fået taget mig sammen til at tømme en kommode, jeg havde stående oppe på gæsteværelset/kontoret, som egentlig bare indeholdt en masse ting, som skulle sorteres. Det fik jeg så gjort forleden dag, og for dælen, hvor var det en lettelse at få kommoden væk. Ikke at den som sådan stod i vejen, for det gjorde den nu ikke. Men det var bare rart at få den ekstra plads.

Jeg er også blevet færdig med at pakke de kalendergaver ind, som vi allerede nu har fået købt. De står nu fint i forskellige kasser ovenpå, klar til at der stille og roligt kommer flere.

Kan godt mærke, at det stille og roligt rykker nærmere med at Silas kommer til verden. Selv om der stadig er små 9 uger til officiel terminsdato, så nærmer det sig, at vi er klar til at han melder sin ankomst. Altså selvfølgelig mangler vi da stadig et par småting, men det skal vi nok nå, og hvis ikke vi er klar, så bliver vi der sgu nok med tiden. Og når alt kommer til alt, så tror jeg sgu nok at han er bedøvende ligeglad med, om vi er klar eller ej. Han kommer når han kommer.

Nu er der jo også Tour de France, og det er jo tradition herhjemme, at vi ser det. Og det passer jo egentlig meget fint, når jeg nu har en periode, hvor jeg prøver at holde mig lidt i ro. Silas har igennem længere tid ligget med hovedet nedad, hvilket absolut kan mærkes. Jeg føler mig virkelig tung nederst i mave og livmoder, og det giver sindssygt mange smerter, når jeg laver for meget. Det er derfor lige med at finde balancegangen, så jeg kan hjælpe lidt til herhjemme samtidig med at jeg ikke overbelaster mig selv. Og ja, nogle gange får jeg altså bare lavet for meget, og så får jeg simpelthen så ondt at jeg knap kan stå op mens vi fx vasker op efter aftensmad, og det er der altså ikke meget ved. Jeg vil jo heller ikke overbelaste mig selv så meget, så jeg risikerer at fødslen går i gang meget før tid.

Men bortset fra det, så går det fint med maven. Skal til næste vækstscanning på fredag, og vi glæder og til at se, hvor meget vægten skønnes til nu, om han vokser som han skal - eller om der er andre ting at bemærke. Og så kan vi vente på sidste lægeundersøgelse d. 24. juli og næste (indtil videre) vækstscanning d. 2. august. Og ja, så er der jo pludselig ikke længe tilbage... Kan da lige vise et billede af min "lille" mave fra i mandags, hvor jeg var 30+4. Indtil videre, har jeg egentlig været ok heldig... selv om jeg har taget lidt på, så sidder det primært på maven. Resten af kroppen er gået så nogenlunde fri - måske lige med undtagelse af en lille smule på lårerne, men ikke noget jeg brokker mig over. Jeg satser på, at de ekstra kilo kommer væk igen på et eller andet tidspunkt og Silas skal jo have noget at leve af.







søndag den 18. juni 2017

En tidlig søndag morgen

Vågnede allerede før kl. 7 i morges.. havde i forvejen sovet elendigt i nat. Kunne ikke rigtig falde "dybt" nok i søvn, til at jeg følte jeg fik sovet.

Jeg fik en lille morfar på sofaen i går aftes, men ikke mere end små 15 minutter, og så gik jeg ind i min seng, hvor jeg flere gange blundede hen for så at vågne op med et sæt og blunde hen igen. Sådan fortsatte det natten igennem. Har ikke tidligere oplevet, det være så slemt, som det var i nat, og håber sandelig ikke det kommer til at være noget, jeg oplever oftere, for det er dælme ikke særlig sjovt.

Jeg lå så vågen et stykke tid i morges, inden jeg egentlig gad stå op. Prøvede flere gange, om jeg da ikke kunne sove bare en halv eller en hel time længere, men nej det kunne jeg så ikke. Stod så op, gik til bageren efter rundstykker og satte mig foran fjernsynet og tændte for Le Mans (ja et eller andet skulle tiden jo gå med), og Bent og hundene stod så op ved 8:30 tiden.

Dagen i dag skal bare bruges på hygge og total afslapning. Jeg skal tidligt op i morgen og på sygehuset til glukosebelastning, så skal allerede hjemmefra ved 6:35 tiden (og må ikke spise eller drikke fra kl. 23:00 i aften - jøsses en lang nat og morgen i morgen).

Håber I alle har haft en god weekend og får en god søndag ☺

tirsdag den 16. maj 2017

Sportsidiot - og hvad så?

Det kommer nok næppe bag på mange, at jeg ser rigtig meget sport i fjernsynet (eller rettere det gør vi begge).

Den står både på fodbold, håndbold, Amerikansk fodbold (NFL), ishockey, Formel 1, cykelløb, Le Mans og hvad vi nu ellers lige falder over.

Mine hypermobile led gør, at det vil være svært for mig at dyrke ret mange former for sport, selv løb kan være en kæmpe udfordring, men jeg elsker at se det, og ja jeg kan jo nok ikke sige mig fri for, indimellem at leve mig lidt mere ind i det, end godt er...

Den seneste uges tid har jeg da også oplevet, at Silas har været betydeligt mere aktiv inde i maven, når moren har skældt lidt ud over fodbold og ishockeykampe - mon det er en hentydning til at jeg har en kommende ishockey- eller fodboldspiller i maven? Bent har da også dyrket et utal af forskellige sportsgrene inden han fik børn, så det ville da ikke overraske mig, hvis Silas følger i hans spor - og det skal han absolut også være mere end velkommen til, hvis det er dét han føler for. Det kan så ikke udelukkes at Silas og faren udelukker moren fra at tage med ud  og se kampene fordi hun er både træner, dommer og mor på én gang *haha*, men det tager vi så med til den tid ☺

tirsdag den 9. maj 2017

Der er dømt hygge på sofaen i aften

Det er en god aften i aften... der kommer ishockey her kl. 20:15 og kl. 21 kommer den første Eurovision semifinale... og nå ja, så kommer der jo selvfølgelig også Paradise kl. 22, så det er ikke fordi der mangler noget at se i aften, men vi kan jo altså "kun" se én udsendelse af gangen, så må vi sgu zappe lidt rundt ☺

I sidste uge viste de ganske vist optaktsudsendelser med alle Eurovision Song contest sangene, men det er altså noget andet at høre dem live. Danmarks Anja Nissen skal først synge på torsdag i den anden semifinale, men der er da bestemt også et par stykker i dag, som jeg gerne vil høre, og som jeg selvfølgelig håber kommer videre til finalen, som finder sted på lørdag.

Jeg satser på, at jeg efter torsdagens semifinale vil komme med mine favoritter af dem, som er endt med at komme videre til finalen.

Håber I har haft en god dag ☺

torsdag den 1. december 2016

1. december

Nu, hvor december er over os er det jo også ensbetydende med, at der kommer julekalendere i TV.

Jeg er selv en af dem, som i hvert fald ser det første afsnit af de nye julekalendere, for at se, om det er noget for mig. Andre julekalendere, som har været vist x-antal gange før, er der nogen i blandt, som jeg altså bare må se, uagtet at jeg måske har set dem 10 gange før (har da også en del på dvd).

Jeg har derfor valgt, at lave en top 10 over mine yndlingsjulekalendere (og som den opmærksomme læser nok vil bemærke, så er der flere fra min top 10, der vises i TV i år).

Julekalender Top 10:

  1. Ludvig og Julemanden - vist på TV2 i 2011.
  2. Nissebanden i Grønland - vist på DR1 i 1989, 1993, 2002, 2011.
  3. Jul på slottet - vist på DR 1986, 1991, 1998.
  4. Jul i Gammelby - vist på DR1 i 1979, 1983, 1994.
  5. The julekalender vist på TV2 i 1991, 1994, 2001, 2010, 2012, 2013. 
  6. Pyrus (gælder både Alletiders jul - vist TV2 i 1994, 2004 , Alletiders nisse - vist TV2 i 1995,2006, Alletiders julemand - vist TV2 i 1997,2007 og Alletiders eventyr - vist TV2 i 2000, 2010).
  7. Torvet - vist på DR1 i 1981, 1987.
  8. Brødrene Mortensens jul - vist på TV2 i 1998, 2002.
  9. Krummernes jul - vist på TV2 i 1996 og 2001.
  10. Juletestamentet - vist på TV2 i 1995, 1999.
Som nævnt, så har jeg en del julealendere på dvd, og jeg kan sagtens se dem året rundt. Det behøver ikke være december for at jeg kan se julekalender.

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg helt klart er mere til de gode gamle julekalendere fremfor de nye. I nyere tid, er det faktisk Ludvid og julemanden, der har fanget mig mest. Men de gode gamle klassikere som bl.a Jul på slottet og Jul i Gammeby, de holder altså stadig.


mandag den 17. oktober 2016

Koldt, vådt og blæsende

Det er nok de ord, der bedst kan beskrive vejret de her dage... men det afholder os ikke fra at komme ud og gå nogle ture.... har fået at vide af flere læger, at det er godt for mig at komme ud og gå hver dag, og det kommer jeg jo næsten også hver dag, det er begrænset hvor mange dage, jeg hopper over...

I går eftermiddags gik vi en god lang tur, selv om det regnede og blæste... der er nu noget særligt ved at gå ture om efteråret.. Det er hyggeligt på en hel anden måde end om sommeren og foråret :) Elsker den friske duft...

I nat sad vi jo og så NFL, og da der var en pause mellem 2 kampe, besluttede vi os også for at tage sko og den varme jakke på, og begive os ud på en lille gåtur, det blev da alligevel til små 2 km, så det var en god tur... den gjorde så også, at jeg, da vi kom hjem, var så træt, at jeg ikke så meget NFL, før jeg besluttede at gå i seng i stedet - øjnene ville bare ikke være åbne :) Men hvad, sådan er det jo bare....

I dag har jeg tilladt mig selv at sove længe... vågnede første gang kl. 8, lukkede hundene ud, og da de kom ind lagde jeg mig så igen... sov så til kl. 10:15 (fandme længe siden jeg har sovet så længe). Er dog også virkelig i søvnunderskud, fordi jeg har døjet sådan med hovedpine de sidste par uger, så søvnen er virkelig blevet ødelagt.

Håber I alle får en god start på den nye uge :) Måske nogen af jer har efterårsferie :)


lørdag den 24. september 2016

Weekend endnu en gang

Synes lige det har været weekend, og så er det sgu allerede lørdag igen.... tiden flyver bare af sted, og selv om jeg ikke rigtig føler, jeg får udrettet en dyt herhjemme, så sker der jo trods alt en lille smule alligevel...

Jeg havde sat vækkeuret i går, men vågnede en time inden det ringede, og så kunne jeg jo lige så godt stå op... Var ikke til skulderhold, da jeg simpelthen havde for ondt i maven.

Havde en aftale med vores udlejers kone, men hun blev lidt forsinket, så jeg kunne lige få ordnet et par småting inden hun kom... og på trods af (stadig) sindssyge mavesmerter, så fik jeg da fejet gulvet ude i bryggerset og i køkkenet..

I går eftermiddags fik Bent slået græsset, mens jeg fik sorteret lidt i vores film og fik sat nogle flere ind... vores genbrug havde nemlig et "Fyld-en-pose-med-film for 25 kr tilbud, så der kom lige nogle med hjem :) De har jo truet med, at der kommer regn og blæst i næste uge, så vi måtte hellere få slået græsset inden, så er der da én gang mindre, det skal slåes i år.

Vi hjalp så hinanden med at få støvsuget, så vi derefter kunne holde 100% weekend... Jeg ville gerne kunne klare lidt flere af de huslige opgaver, men ja, skulderen volder mig ekstremt mange problemer for tiden, og nu også maven samtidig, så det er jo ren elendighed... kan det da for fanden ikke bare snart blive bedre..

Aftenen i går blev brugt på hver vores sofa med en omgang Vild med dans... Jeg var godt nok en anelse skuffet over, at det var netop dét par, som skulle forlade studiet i går, men jeg kan jo ikke gøre så meget ved det.. det er jo en konkurrence :)

I dag har jeg ikke nogen planer, udover at mine forældre kommer herud engang over middag, så jeg har sat mig godt tilrette i sofaen og slapper af mens Bent og hundene sover.... de her morgener med lidt Mette-tid gør mig godt rent mentalt :)


lørdag den 17. september 2016

Endelig weekend

I går eftermiddags blev det endelig så vidt, at jeg også kunne sige, at nu var det weekend.. Ugens sidste genoptræning var slut og de få praktiske gøremål herhjemme var også klaret... 

Har den seneste måneds tid simpelthen været så træt, og i går var ingen undtagelse... Så da klokken nåede 23, var jeg på vej i seng... Kunne ikke holde øjnene åbne længere... Vågnede så også kl. 8 i dag, men det er til at leve med :) 

I dag er der Kreativ Festival nede på Torvet her i byen og der er samtidig by- og jernbanejubilæum. Vamdrup har 150 års jubilæum i år :) Der skal så også være kåring af Vamdrups mesterbager senere i dag, så der skal vi ned og se... Der vil så også være mulighed for at smage kagerne, så det kan da godt ske vi skal smage en enkelt eller to, hvis der er nogen, der frister... Man ved jo aldrig :)

Derudover står weekenden bare på afslapning og sport i fjernsynet.. Det er jo trods alt heller ikke den værste måde at bruge weekenden på :) 






mandag den 12. september 2016

Så er vi i gang

NFL sæsonen er skudt i gang for alvor i dag, og det betyder, at vi har siddet foran flimmerkassen og set en masse mere/mindre lækre  mænd (tror nok Bent absolut MINDRE) *hehe*

Kamp nr. 2 er i gang nu, og så kommer den 3. i nat... den tror jeg dog ikke, jeg kan holde mig vågen til at se.... havde en seriøs træthedskrise i eftermiddags, så der måtte jeg lige snuppe en lille lur på et par timer, så indtil videre har jeg kunne holde mig vågen, men nu må vi se, hvor længe jeg kan holde mig vågen endnu :)

Indtil videre har der været nogle pænt store overraskelser, så det tegner (indtil videre) til at blive en rigtig god sæson :)

Hvis der skulle sidde et par enkelte NFL fans og læse med, så vil jeg da ønske jer god sæson :)

lørdag den 10. september 2016

Et par grunde til at jeg elsker september

Ja, det er jo ingen hemmelighed, at kalenderen siger september... herhjemme elsker vi september måned, og det er der flere grunde til...

  1. NFL sæsonen starter efter at have ligget stille siden februar. Sæsonens første kamp blev spillet natten til i går, men sæsonen starter sådan for alvor i morgen ved at der spilles hele 3 kampe - den første med kampstart kl. 19. Vi ser jo så meget NFL som overhovedet muligt herhjemme, så når der er spillet Super Bowl i februar, er ventetiden MEGET lang indtil sæsonen går i gang igen.
  2. Vild med Dans starter op på ny. I går startede denne sæson af Vild med Dans, og det ser vi altså hver eneste fredag herhjemme (selv Bent ser det). Jeg har ikke selv den fjerneste danserytme i kroppen, men jeg ELSKER at se det. Og indtil videre har niveauet i år virkelig overrasket mig, selv om det "kun" var 6 ud af 12 pardanse vi så i går.
  3. Senere på måneden starter den danske ishockey liga, og det er jo absolut også et must herhjemme at se de kampe, de viser i fjernsynet. Vi holder selvfølgelig med SønderjyskE her på matriklen, men også hold som Aalborg Pirates og Frederikshavn Whitehawks er blandt favoritterne.
  4. September er også måneden, hvor den danske håndboldliga starter op igen efter sommerferien. Selv om vi absolut ikke altid er enige, så skal vi da også se så  mange kampe som muligt. Når det ikke lige går det hold vi holder med, helt som vi gerne ville have det til, så er der ingen grænser for, hvilke ord der kan komme om dommerne, men sådan er det at være engageret sportsfan :)
Så ja, vi har en yderst god måned i vente :)

søndag den 4. september 2016

En aktiv lørdag og afslappende søndag

I går morges da jeg vågnede kunne jeg mærke, at der var en lille anelse mere energi, end der ellers har været... så jeg kastede mig over rengøringen... fik tørret støv af over næsten hele huset, og da Bent stod op, fik jeg også støvsuget... det gjorde godt for samvittigheden, men skulderen brokkede sig rimelig meget.... men nu var det jo gjort...

Ved middagstid gik jeg så en tur ned på Torvet og kiggede... der var Børnenes dag i går her i Vamdrup, så der var en masse aktiviteter og underholdning for børn runde i gaderne... det måtte jeg jo lige ned og se, så der gik lige noget tid med det.. Brandstationen havde bl.a også arrangeret en masse, og det var vist en stor succes.

Da jeg kom hjem, lavede jeg en god portion frikadeller til fryseren og så fik vi savet et par paller (primært Bent, der savede), så vi har noget træ til pejsen.

I går eftermiddags spurgte Bent så, om jeg ikke ville med ud og gå en tur, og det kunne jeg da godt... vi gik så næsten 7 km, så det var jo egentlig meget godt..

Aftenen i går blev så brugt på sofaen med at se fjernsyn.. Omkring midnat kom der noget, der hedder Ghost Stalker, og det mente Bent jeg skulle se... han havde set det forleden nat, og mente det LIGE var noget for mig.... og jeg skal da lige love for, at jeg blev grebet af det.. Bent faldt i søvn nærmest inden det første afsnit var gået i gang, men jeg så det det meste af natten, og det er ikke sidste gang, jeg har set det.

I dag sov jeg længe (til kl. 9:30) og da jeg stod op, besluttede jeg mig for at jeg ville have en total sofa dag, hvor jeg bare ville give mig selv lov til at være syg... kan godt mærke, jeg ikke har tilladt mig selv særlig meget at være syg, og tage mig den tid, det nu har krævet at blive rask igen. Men i dag har jeg helliget mig sofaen og min dyne... Aftensmaden i dag stod på hjemmebagt rugbrød med stegt torskerogn, lune frikadeller og rullepølse... dejlig nemt, og det smager godt :)

Lige nu står den på Team Ninja Warrior... ren og skær sofahygge sådan en søndag aften, hvor det regner :)






fredag den 2. september 2016

Vild med dans


Om præcis en uge er det endelig så vidt... det er dagen, hvor årets sæson af Vild med Dans starter.. jeg er en af dem, som troligt følger med hver fredag aften (og skulle jeg glemme det en aften, så husker Bent mig på det)...

Jeg ser frem til sæsonen i år, for en af mine absolutte yndlingssangerinder er med... det er naturligvis Julie Berthelsen.... men jeg holder nu også (inden programmets start) med Lene Beier og Mille Dinesen... det kan selvfølgelig sagtens ændre sig undervejs, efterhånden som de måske stemmes ud, eller efterhånden som jeg ser, hvad de andre nu kan... men lige pt er det mine favoritter...

Skal I se Vild med Dans, og har I i så fald en favorit eller flere?




Der slappes af i selskab med Gordon Ramsay

Er der én ting, jeg elsker at se i fjernsynet, så er det diverse programmer med Gordon Ramsay.... jeg elsker simpelthen den mand... ja altså elsker og elsker - you know what I mean..

Hverdagsaftener viser de Ramsay's Kitchen Nightmare på TV3 puls, og det ser vi troligt hver aften herhjemme.. og i aften er ingen undtagelse... vi har indtaget hver vores sofa, men vi ser fjernsyn... ja, det er fredag og vi må godt :) Det havde vi så også måtte en hvilken som helst anden aften, det er det kun os selv, der bestemmer :)

Senere, når hundene har været ude på deres aftentur, så skal vi have æbleskiver... det kunne jeg godt lige have i dag, så jeg måtte jo lige tage en pose op af fryseren tidligere i dag... DÉT er hygge :)

tirsdag den 30. august 2016

Fødselsdag ved mor

Min mor har fødselsdag i dag... hun fylder 58, så vi har været hjemme ved hende til fødselsdag... vi tog toget hjem til dem i eftermiddags og så blev vi og spiste.. jeg er godt nok langt fra rask endnu, og Bent er også blevet smittet, så det går jo godt, men vi mente alligevel at hun skulle fejres :)

Det var nu også en rigtig hyggelig dag, og hun blev glad for, at vi kom derhjem, så det var jo helt perfekt :)

I aften slapper vi af og ser lidt fjernsyn... der har været ishockey, så det passede jo fint, at vi kunne slænge os på hver vores sofa og se det :)

mandag den 22. august 2016

En aflysning og en større opgave end ventet

Jeg havde sat vækkeuret til kl. 8:30 i morges, fordi jeg skulle til lægen 9:30, men allerede kl. 8 begyndte min telefon at vibrere.. det var fra jobcenteret, som lige ville fortælle at mit møde i dag desværre var aflyst, da min sagsbehandler var syg... selvfølgelig var det træls, men de kan jo også blive syge, så må jeg jo bare have en anden tid :)

Jeg kom så hen til lægen, og havde egentlig regnet med, at det "bare" var en enkelt konsultation, men nej det endte med en ny tid til blodprøver, en ultralydsscanning på Vejle Sygehus og en henvisning til anden specialist... Samt en telefonisk tid på mandag...

På vej hjem ringede jeg så til min mor, for at høre, om hun måske ville køre med mig til Vejle en dag i denne her uge, så jeg kunne få det overstået... det ville hun gerne, så det endte med, at hende og min far kom herud ved 11 tiden, så kunne vi køre til Vejle med det samme... det gik så hurtigt nok, så knap 15 minutter efter, vi var kørt ind på parkeringspladsen, kørte vi ud igen...

I eftermiddags havde jeg regnet med, jeg bare skulle slappe af, og det kom jeg da også til... jeg endte (igen igen) med at falde i søvn og sove små 2,5 time inden jeg vågnede op og hellere måtte komme i gang med at få varmet aftensmaden... heldigvis stod den på rester fra i går - flæskesteg med kartofler, sovs og rødkål - så det var ikke så slemt igen :)

Det har været helt underligt, der ikke har været OL i fjernsynet i dag.. havde ellers vænnet mig til sport mange timer om dagen... men mon ikke det nok er sundt nok, lige at vænne sig til ikke at se så meget fjernsyn igen... det tror jeg nu nok...

I aften har vi bare hygget os.... vi lavede en god portion hjemmelavede æbleskiver sidste uge og smed i fryseren, så der tog vi en pose op i aften og varmede, så dem har vi lige hygget os med... hjemmelavede æbleskiver smager altså også godt i august, skulle jeg hilse og sige :)



Perfekt afslutning på et godt OL

I aften er OL slut, og for Danmarks vedkommende sluttede det på den bedst tænkelige måde... Vores danske håndboldherrer vandt nemlig guld. 

De slog ærkerivalerne fra Frankrig... Og for dælen, hvor havde franskmændene godt af det! 

Danmarks kvindehold har jo en ok statistik når det kommer til OL (i år var de dog ikke kvalificerede), men herrerne er aldrig kommet længere end til kvartfinalerne, så bare det, at de i år kom i semifinalen var jo en klar forbedring. Og at de så slog Polen i semifinalen og så også Frankrig i finalen er jo simpelthen fænomenalt. 

Jeg kan kun sige, jeg er stolt af at være dansker. Stolt af alle de præstationer de danske atleter har leveret under OL. 




lørdag den 20. august 2016

En sen nattetime

Natten til i dag, tæt på klokken 03:30 stod det klart, at Danmarks håndboldherrer havde slået Polen og dermed er i holdets første OL finale. 

Jeg havde fra starten brokket mig over, at vi skulle spille den sene kamp, og det var virkelig også en kamp for mig, at holde mig vågen til kampstart kl. 01:30.. Men ses det skulle kampen altså... Selvom det så var ensbetydende med, at jeg kom MEGET sent i seng...

Men det var da helt klart det hele værd, selv den forlængede spilletid, når vi vandt.... Nu venter en spændende finale mod Frankrig i morgen på OLs sidste dag :)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...