Viser opslag med etiketten nytår. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten nytår. Vis alle opslag

fredag den 7. januar 2022

Nyt år - nye mål

Rigtig mange mennesker laver en masse nytårsfortsætter, og mange ender med at bryde dem allerede få dage efter nytår. Sådan har jeg også selv gjort så mange gange. 

Derfor er jeg begyndt at sætte mig nogle mål i stedet - nogle mål, som jeg bare skal nå inden året er omme. Det sætter mig ikke i alt for stort pres, og jeg har mulighed for at slappe af, hvis det bliver for meget. 

I år er mit overordnede mål at få den afklaring til fleksjob. Jeg ved godt, at der er mange faktorer, der spiller ind, for at det mål kan nås, men den del af det, jeg selv kan klare, den VIL jeg klare. Altså ikke for enhver pris, for det er der flere, der ikke vil tillade. Men altså jeg vil gøre mit bedste. 

Et par af mine andre mål kan I da også godt få her:
  • Blive en smule bedre til at blogge igen. Jeg vil jo gerne, men jeg glemmer det bare for tit. 
  • Jeg har et problem i privatlivet, der virkelig irriterer mig. Det påvirker mig meget, og jeg vil virkelig gerne have det afsluttet, men det er en af de værre. Det er ikke bare noget, jeg lige får gjort, og jeg er ikke engang sikker på, at det sker i løbet af i år - eller næste år, eller næste år igen. Men jeg håber det. 
  • Jeg vil gerne begynde at leve lidt sundere. Og med det, mener jeg at jeg gerne vil blive bedre til at spise. Jeg spiser ofte kun 1 gang om dagen, og så kaster jeg til gengæld op flere gange om dagen i de perioder, hvor kroppen er under max pres. 
  • Jeg vil gerne blive bedre til at fokusere på MIG. Jeg skal simpelthen blive bedre til at tage mig lidt Mette-tid indimellem. Jeg er for god til at tage mig af alle andre, og tager mig for lidt af mig selv. Det SKAL jeg blive bedre til - også hvis jeg skal lykkes med min afklaring. 
  • Jeg er i denne uge afsluttet i mit behandlingsforløb ved Revanche, og det gør selvfølgelig, at jeg nu skal til at stå på egne ben uden at have mit sikkerhedsnet (min behandler). Det bliver virkelig en udfordring. Jeg har de seneste lidt over 2 år haft Katja bag mig, og kunne ringe til hende, når det hele har været noget l***. Jeg vil gå så vidt som til at sige, at Katja kender mig bedre i dag end nogen anden. Hende har jeg jo delt alt - stort og småt med til vores samtaler. 
Det er sådan lige nogle af de ting, jeg gerne vil have lidt fokus på i det nye år. Det er ikke alt, der bliver lige nemt, men jeg må prøve, og ja, ingen siger listen skal være krydset af fx. 1. marts.

Har I sat jer nogle mål for det nye år?? 



onsdag den 5. januar 2022

Godt nytår

Så kom vi også ind i 2022 (er jeg de eneste, som lige skal vænne mig til at skrive det???). Håber I alle havde en rigtig god nytårsaften - uanset, hvordan I end fejrede den. 

Vi var herhjemme sammen med mine forældre og min bror, og vi havde en stille og rolig aften. Vi havde købt lidt forskelligt børnevenligt fyrværkeri, som drengene også kunne kigge på, og nå ja, så havde de en fest af den anden verden med at smide knaldperler (ak ja, det bringer minder tilbage fra min egen barndom). 

I løbet af aftenen fik drengene da også overtalt onkel til at bygge en Brio togbane inde på deres værelse. Det endte så med, at den var både op deres værelse, ude i bryggers/gang samt inde på det ene toilet. Så det var med at holde tungen lige i  munden, når vi gik rundt. Men de hyggede sig max alle 3, og det er jo hovedsagen. 

Da klokken nåede 23:30 var begge drenge sengeklar. Så de havde dæleme holdt godt ud. Der gik heller ikke længe fra de blev lagt under dynerne til de sov, og de sov fra alle brag kl. 0:00. Vi andre fyrede det sidste fyrværkeri af, og sluttede af med en rejemad, inden min bror og mine forældre kørte hjem, og Bent og jeg fik ryddet op og vasket de sidste ting op inden vi satte os kort i sofaen inden det var sengetid. 

Alt i alt havde vi en hyggelig aften. Nej det var ikke vildt, men en aften planlagt efter, at vi altså har børn. Alt det der vilde festen, det er bare ikke mig. Jeg gider det ærlig talt ikke. Måske er jeg lidt gammeldags på det område, men altså det er jo heldigvis mit eget valg. 


onsdag den 6. januar 2021

Nyt år = ny chance

 Ja, så kom vi altså ind i 2021. Et nyt kapitel skal til og i gang, og med 2020 i mente, så kan det nærmest kun blive bedre. 

Med et nyt år, kommer også en ny chance for bloggen. Sidste år var på ingen måde et år, hvor jeg fik blogget særlig meget, og jeg var sådan lidt - skal jeg lukke den ned, eller skal jeg give den en chance mere - og ja, som I kan se, får den altså en chance mere. Så vil jeg prøve at se, om jeg ikke kan være lidt mere aktiv i det her år. 


Håber I have en rigtig god nytårsaften. Vi var herhjemme sammen med mine forældre og min bror, og vi havde en hyggelig aften, hvor en del foregik på drengenes præmisser. 

Niclas måtte overgive sig og sove ved 20 tiden, mens Silas holdt ud til klokken var omkring 21:45. Så tænkte jeg, at så måtte de da sove længe fredag morgen, men snydt igen. Men hvad pokker, det var jo også først i dag, at hverdagen begyndte igen, så det gik jo nok. 

Som Bent og jeg snakkede om en dag herhjemme, så kan vi virkelig ikke forstå, at det allerede er januar 2021. Det seneste år er gået sindssygt hurtigt, og ingen af os har følt, det har været efterår og jul. Altså selvfølgelig har vi haft pyntet op og sådan, men den der følelse af jul, som vi altid har haft, den har ikke på samme måde været til stede i december. Måske det har noget at gøre med, at 2020 på mange måder var et totalt surrealistisk år. 

Men nu er det som sagt 2021, og jeg synes da vi skal prøve at gøre, hvad vi kan for at det nye år bliver bedre end det sidste. 

Håber I alle er kommet godt ind i 2021. Og husk at passe godt på hinanden - kun sammen kan vi bekæmpe denne Corona virus. 

lørdag den 4. januar 2020

Farvel 2019 - goddag 2020

Ja, så er vi allerede 3 dage inde i det nye år. Vi skal nu vænne os til at skrive 2020 i stedet for 2019.

Håber I alle kom godt ind i det nye år - uden nogen skader. Her havde vi en stille og rolig nytårsaften med mine forældre, min bror og min onkel.

Vi fik en masse god mad, og ellers hyggede vi os bare. Jeg var dog nødt til at gå i seng ved 9 tiden, fordi jeg simpelthen havde den vildeste hovedpine (har været stresset i små 14 dage nu, og det har sat sig som en nærmest kronisk hovedpine), vågnede så lige kort og sov så videre igen. Men da klokken var et minut over midnat vågnede jeg, så jeg fik sagt godt nytår, og fik en lille slurk champagne.

Mine forældre og bror kørte ved 00:50 tiden, og så fik Bent og jeg ryddet op inden vi satte os med en kop kaffe, og jeg så kort efter gik i seng igen.

Jeg kan slet ikke forstå, at det allerede er 2020. Synes lige vi er kommet ind i 2019, men ja, året er jo bare fløjet af sted, og vi er j bare fulgt med - uanset hvad året end har budt på. 

Én ting, jeg dog skal indrømme er, at siden vi har fået børn, så er tid en helt anden størrelse end den har været hidtil. Jeg behøver bare kigge på de 2 skønheder, som jeg har sat i verden og følge deres udvikling, så kan jeg se, hvor hurtigt tiden går. 

En af dagene, hvor jeg har lidt tid, vil jeg lige komme med et indlæg om vores juleaften - det plejer jeg jo ☺



torsdag den 10. januar 2019

2019

Ja, 2019 er allerede lidt over en uge gammel, men det er første gang i år, jeg får blogget. 

Håber I alle havde en rigtig god jule- og nytårsaften. Her på matriklen forløb begge ganske udmærket. 

Vi fik en masse god mad og en masse gode julegaver, så på det punkt, kan vi ikke brokke os. Og selskabet var også helt i top. 

Nytårsaften forløb stille og roligt - som det nu engang gør med 2 små børn i huset, og da vi passerede midnat kunne vi se tilbage på endnu et begivenhedsrigt år. 

2019 startede med at Silas begyndte i vuggestue onsdag i sidste uge, og det gik simpelthen over al forventning. Han faldt godt til allerede den første dag, og anden dag han var der, gik jeg en lille tur, så han selv kunne prøve at være der. Han var der så alene små 20 minutter inden jeg kom og hentede ham, og han havde simpelthen hygget sig så meget. 

Fredag morgen var jeg så til åbningsfest i Silvan i Kolding. Jeg stod op kl 5, for at komme ind og stå i kø, så jeg kunne få fat i 9 ltr vægmaling til 10 kr (mente det var det værd, at stå tidligt op og stå i kø, for at spare penge på netop maling, for det skulle vi bruge til den ene væg i stuen). Mødtes så med min bror derinde, for der var også lige et par ting, han skulle have. Vi fik så også både kaffe og rundstykker mens vi ventede, og ja eftersom der kun stod 3 før os, da vi ankom deroppe kl. 5:45, så fik vi altså også de kø tilbud, vi skulle have. 

Da jeg kom hjem fik jeg lavet morgenmad til Silas, og da jeg så gik ind og ville vække ham, besluttede jeg ret hurtigt, at han ikke skulle af sted. Hans næse løb, han hostede som en gal og havde feber. Weekenden gik så med at min lille mus var syg, og vi troede så egentlig han var i bedring, men mandag ændrede den opfattelse sig så. 

Mandag morgen, da Silas vågnede, var han helt bleg og han havde næsten 39 i feber. Jeg tog ham så med ind i stuen, hvor han bare sad ved mig og hang. Han ville ikke spise og drikke, uanset hvad vi så end tilbød ham. Han bare græd og græd og hans pande brændte. Jeg ringede så til lægen for at få en akuttid, og fik så en tid kl. 14:15, men skulle selvfølgelig ringe, hvis det blev værre. 

Omkring ved 13:25 tiden var jeg så nødt til at ringe til lægen, for hans almene tilstand var forværret og han sad bare og kiggede ud i luften og seriøst hev efter vejret. Lægen tog ham så ind med det samme. Hun kiggede på ham og sendte os så videre til børneafdelingen, hvor han kom hele den store tur igennem. 

Da vi kom ind på børneafdelingen, blev vi modtaget af en sygeplejerske, som straks monterede en SAT-måler og inden vi fik set os om, var han under mistanke for meningitis, som jo så også medførte, at min lille mus skulle have taget en rygmarvsprøve. Og da den var taget smækkede fælden, og vi skulle være isolerede i minimum 24 timer. Og jeg kan love jer, det var lange 24 timer. 

Men tirsdag ved 17:30 tiden fik vi så beskeden, at vi ikke længere var isolerede. De havde udelukket det var meningitis, det var heller ikke rs virus eller lungebetændelse. Men vi skulle alligevel lige blive der indtil i går, hvor Silas lige skulle have taget blodprøver, for at være helt sikre på, at alle værdier stadig lå, hvor de skulle. 

I går morges fik han så taget blodprøver, og vi fik gjort os færdige og kom hen og fik noget at spise, og så fik Silas også lige brugt lidt energi på at lege med de forskellige legesager inden vi gik tilbage til stuen. Vi sad så og så lidt Ramasjang, inden sygeplejersken og en læge kom ind og meddelte, at blodprøverne så fine ud, så vi måtte udskrives. Det var simpelthen den bedste nyhed. Min bror hentede os så ovre på sygehuset, og så gik turen hjem til Bent og Niclas. 

Silas er stadig ikke helt på toppen. Han har stadig feber, han hoster og er stadig ikke helt sikker på benene. Men vi har da også en åben indlæggelse gældende til mandag morgen kl. 8, så nu må vi se, hvordan det går henover weekenden. Har været så bekymret for, om Silas fejlede noget alvorligt og helt ærligt, så gjorde det mere ondt på moren end på Silas (er jeg sikker på), da han skulle have taget rygmarvsprøve. 

Men nu skal han bare ovenpå igen. 

Håber I alle er kommet godt ind i 2019. 

onsdag den 3. januar 2018

Nytårsaften 2017

Vi er nu allerede et par dage inde i det nye år... Håber I alle havde en rigtig god nytårsaften, og at I kom helskindet ind i det nye år. 

Herhjemme havde vi en stille og rolig aften med mine forældre, min bror og min onkel. 

Vi hyggede os med god mad, pakkespil  og så selvfølgelig Dronningens Nytårstale... der var ikke noget med at drikke en hulens masse... det kan vi ligesom ikke rigtig tillade os med Silas at passe på. 

Vi havde købt nogle små fontæner, som Bent og min bror fyrede af ude på vejen, så stod min mor, Silas og jeg inde i stuen og kiggede ud af vinduerne på det, og Silas var HELT oppe og køre over det. Det var virkelig guld værd at se den lille knægt kigge på fyrværkeri. Han var dog ikke så glad for de store brag det gav, jeg forstår så heller ikke, hvorfor det skal brage så højt. 

Menuen herhjemme stod på: 
Forret: Tarteletter med hjemmelavet høns i asparges. 
Hovedret: Kålpølser, kogeflæsk, hamburgerryg, grønlangkål og brune kartofler.
Dessert: Hjemmelavet citronfromage.
Natmad: Franskbrød med røget laks, røget hellefisk eller rejer.

Kl.00:00 fik vi (selvfølgelig) champagne og hjemmebagt kransekage. Det hører sig ligesom til.

Vi havde denne gang også valgt, at vi ville spille pakkespil til nytår. Vi har gjort det nogle enkelte gange før, men det er langt fra hvert år. Men det hjælper ligesom med til, at tiden går lidt hurtigere - ellers kan aftenen godt blive lang synes jeg.

I skal da ikke snydes for nogle billeder fra vores nytårsaften.







 

søndag den 31. december 2017

Godt nytår


Så nåede vi til årets sidste dag, dagen hvor vi fejrer Nytår. 

Jeg vil derfor ønske alle mine læsere et rigtig godt og lykkebringende nytår. 

Tak fordi I har læst med herinde i det forgangne år. Jeg ved, jeg ikke har fået blogget helt så meget i år, som de foregående år, men i forbindelse med at Silas kom til verden, har tiden altså ikke været den samme som tidligere. Men er glad for, at I har hængt ved. 

Håber I alle får en god aften. På gensyn i blogland i 2018.

onsdag den 4. januar 2017

Nytårsaften

Ja, det er nok ikke gået nogens næse forbi, at det var nytårsaften i lørdags (surprise surprise)... vi var herhjemme med mine forældre og min bror, og vi havde en rigtig rigtig god og hyggelig aften...

Vi fik lavet så  meget som muligt fredag aften inden vi gik i seng, så jeg havde planlagt at sove lidt længere lørdag, men goddav da, jeg vågnede (traditionen tro) ved 8:30 tiden, og selv om jeg blev liggende inde i sengen, så kunne jeg ikke falde i søvn igen... så jeg stod op og gik til bageren og i Brugsen og handlede det sidste til aftenens menuer..

Bent stod op ved 10 tiden, og så gik vi og hyggede os formiddagen igennem, og fik ordnet nogle af de ting, der skulle ordnes...

Ved middagstid gik vi en tur med hundene, så de kunne få deres daglige tur, og så de samtidig kunne få brugt noget energi...

Da vi kom tilbage gik vi i bad inden gæsterne ankom, og så kunne vi jo blive færdige...

Mine forældre og bror kom herud ved 15 tiden, og så startede hyggen... min mor, min bror og jeg gik så hen på eftermiddagen en tur, så vi kunne få lidt frisk luft inden vi skulle spise...

Mens vi stod og lavede tarteletfyld skete katastrofen - TV-signalet forsvandt - det er nok heller ikke gået manges næse forbi, at YouSee selveste nytårsaften blev ramt af et nedbrud af de helt store... heldigvis slog jeg internetdelingen til på mobilen, og så loggede vi på mine forældres Stofa a web-TV og så reddede vi da både Dronningens Nytårstale samt underholdning til aftenen samt Rådhusklokkerne ved midnat.

Men nå, vi fik en masse god mad at spise, og efter hovedretten havde vi pakkeleg... det har vi ikke tidligere haft nytårsaften, men vi blev enige om at det skulle vi altså i år, da timerne nytårsaften godt kan blive lidt lange... Og det var da også vildt sjovt - præcis som til jul... min mor lever sig simpelthen sådan ind i det, så der gik lidt sport i at stjæle hendes pakker.. vi havde så aftalt, at den ene gave, som hun simpelthen kæmpede med næb og klør for at få, ville vi give hende uanset hvad, men det vidste hun ikke, så hun mulede noget, når vi tog den fra hende... men det er jo bare for sjov, og når bare vi hyggede os, så var det jo hovedsagen ☺

Da klokken ramte midnat fik vi skålet i champagne og fik hjemmelavet kransekage, og så var vi ude og skyde af og ønske genboerne og deres gæster godt nytår... og så gik vi indenfor og fik vores traditionelle natmad (franskbrød med rejer eller laks)... da klokken var omkring 2, kunne jeg ikke holde mig vågen længere, så der var det godnat for mit vedkommende...

Til slut får I lige nogle billeder fra vores nytårsaften.









lørdag den 31. december 2016

Godt nytår


Så nåede vi til den allersidste dag i 2016. Et år, der har budt på rigtig
mange både op- og nedture.

Jeg vil ønske jer alle et rigtig godt nytår. Håber I får en rigtig god
aften, uanset hvordan I har valgt at den skal tilbringes.

Tak til jer alle fordi I har taget jer tid til at læse med herinde i det
forgangne år. Tak for alle jeres kommentarer, de varmer alle.

På gensyn i blogland i år 2017 🎇








mandag den 4. januar 2016

Billeder fra min nytårsaften

Lovede jo i går, at vise nogle billeder fra nytårsaften her på matriklen.. og de kommer så her: 

 Min mor havde bagt kransekage. 

 Bordet vi havde dækket. 

 Vi havde købt de flotteste lys.

 Vi havde tændt op i pejsen udenfor

 Tarteletter til forret. 

Så er der serveret. 
 
Nytårsmenuen her i huset. 

 Hjemmelavet citronfromage
 
 Nogen havde hygget sig :)

 Vi nærmer os kl. 00:00





lørdag den 2. januar 2016

Et nyt år er i gang

Ja, så skriver vi altså 2016... Det har vi jo altså gjort siden i går, men har bare ikke lige været meget online siden torsdag eftermiddag...

Håber I alle havde en god nytårsaften... Vores var rolig og rigtig hyggelig..

Vi var i Bilka en tur torsdag middag, da min mand mente jeg skulle forkæles lidt med nyt tøj... Det endte så med at blive nye leggins, en sort nederdel samt en velourbluse... Det er så sjældent jeg køber noget til mig selv, så jeg brokker mig ikke 😊

I går kørte min far og bror hjem ved 10 tiden, mens min mor blev herude og spiste tarteletter med os.. Vi kørte hende så hjem ved 14 tiden..

Aftenen i går blev brugt på at slappe af og pakke lidt af julepynten væk.. Vil gerne have det hele ned inden vi skal i gang efter juleferien på mandag, så der er jo ikke så mange dage tilbage at jule af i.. Men mon ikke vi nok skal nå det..

En af dagene kommer der nogle billeder fra nytårsaften, men blogger lige fra mobilen, så det må lige blive når jeg kommer på computeren 😊

torsdag den 31. december 2015

På vej mod et nyt år

Så kom årets sidste dag... i morgen når vi vågner, vågner vi op til et nyt år - og nye udfordringer... 2015 har på mange måder været et godt år, men der har også været udfordringer, som jeg helst havde været foruden. 

Jeg ser frem til at et nyt år starter, og håber det bliver året, hvor nogle af mine drømme og ønsker går i opfyldelse... Man har jo altid lov til at håbe... 

Vi skal være herhjemme med mine forældre og min bror i dag... det skal nok blive hyggeligt... 

Vi lånte vores udlejeres bil i går, og så kørte vi en tur til Tyskland og handlede de sidste småting ind til i dag... vi skulle lige have vin og sodavand og så lige et par andre småting, som trods alt er billigere i Tyskland... 

Aftenen igår, da vi kom hjem, gik med at få ordnet så meget som muligt til i dag... vi fik kogt og pillet de små kartoler til brune kartofler, kogt rullepølse (som dog ikke er til i dag), skrællet hvide kartofler, dækket bord, kogt kyllingebryst og lavet citronfromage, og så var jeg godt brugt derefter... 

I morges vågnede jeg kl. 8, men blev dog liggende inde i sengen indtil ved 9 tiden... min varme dyne var simpelthen alt for behagelig :) 

I dag skal vi så have styr på de sidste små ting til i aften... 

Aftenens menu består af:

Forret: Tarteletter med høns i asparges. 
Hovedret: Hamburgerryg, kogeflæsk og kålpølser. Dertil brune og hvide kartofler og grønlangkål. 
Dessert: Hjemmelavet citronfromage. 

Til natmad skal vi have ristet franskbrød med rejer... det plejer vi at få :) Så jeg ser frem mod endnu en aften, hvor jeg spiser ALT for meget... men så er det jo godt, at jeg kan fortsætte min evige kur fra i morgen :) 

Vil til slut ønske jer alle et rigtig godt nytår... .Håber I kommer godt ind i 2016 allesammen.. og på gensyn i blog-land næste år.

 

onsdag den 30. december 2015

Tiden går for hurtigt

Synes tiden er gået alt for hurtigt den sidste uges tid... har ikke rigtig lavet noget vildt.. har siden 1. juledag stort set ikke lavet andet end at ligge herhjemme på sofaen, se diverse film eller genudsendelser i fjernsynet... 

Bent og mig har været ude og gå en god lang tur hver dag, men det er så stort set det eneste "fornuftige", jeg har udrettet.. altså vi har fået sat alle vores julegaver på plads, samt ryddet lidt op og fjernet lidt julepynt... Vi plejer normalt først at fjerne vores julepynt Hellig 3 Konger (d. 6. januar), men den falder jo en onsdag i år, og eftersom vi skal i gang i aktivering igen på mandag, så vil jeg gerne have det væk inden da... Så senest i weekenden kommer kasserne ned og julepynten væk til næste jul... 

I  morgen (eller rettere senere i dag) skal vi lige en tur til Kolding og have handlet det sidste ind til på torsdag... Vi skal være herhjemme sammen med mine forældre og bror igen til nytår, så det skal nok blive hyggeligt nok... 

Vi mangler kun lige at købe lidt mere til maden, pynten har vi sørget for... Jeg skal også prøve selv at lave citronfromage fra bunden i år, så det glæder jeg mig til at se, om jeg kan finde ud af :) Ej, jeg plejer nu ikke at have problemer med noget med husblas, så mon ikke det nok skal gå alt sammen... 

Nå, det kunne være jeg snart skulle se og finde min seng... skal jo op i  morgen, så vi kan komme i gang... 

lørdag den 31. januar 2015

mandag den 5. januar 2015

Ugen der gik

Vil prøve i år at lave en "de hurtige" hver søndag og så kort opsummere på den uge, som er gået...


  • Det var nytår i onsdags.. vi var herhjemme og havde en rigtig god aften. 
  • Kom på penicillin i mandags efter at have været syg siden 1. juledag... det er dog ikke væk endnu. 
  • Vi har fået alt julepynten pakket væk og hverdagen er så småt startet igen. 
  • Bimmer kom galt af sted forleden efter en gåtur... han har haltet de sidste par dage, men det er dog næsten væk nu.
  • Jeg har fået set sæson 4 af Pretty Little Liars. 
  • Slutspillet er startet i NFL

lørdag den 3. januar 2015

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...