Merry Christmas

Det er allerede 25. december, og jeg har ikke blogget i næsten 5 måneder. Holy Moly, hvor tiden flyver. Men altså, der har været så meget, og jeg har ærlig talt ikke haft computeren åbnet særlig meget, så tiden er bare prioriteret anderledes, men prøver at komme lidt i gang igen. 

I går var det jo så Juleaften, og jeg vil derfor ønske jer alle en rigtig glædelig jul. Håber I havde en god og hyggelig juleaften, og at I fik nogle gode gaver. 

Vi var herhjemme sammen med min bror og mine forældre, og det var vildt hyggeligt. Fik en masse gode gaver, men bedst var dem, som drengene selv har lavet henne i børnehaven. Netop DÉ gaver er altså bare noget særligt. 

Drengene fik også rigtig mange gaver - som i RIGTIG mange gaver. 

I år har jeg også givet julegaver med flere af mine penneveninder, og det er jo altså VILDT hyggeligt. Mine penneveninder er efterhånden blevet en virkelig vigtig del af mit liv, og jeg vil ikke undvære dem. De giver mig så meget glæde i hverdagen.

Af Bent fik jeg også mange dejlige gaver - bl.a. en ring med Silas og Niclas' navne indgraveret samt deres fødselssten. Det har jeg ønsket mig i noget tid nu, og nu mente Bent så at jeg skulle have den. Den er bare super flot. 

Jeg havde bestilt et armbånd til Bent med drengenes navne indgraveret, så det var lidt sjovt vi begge havde haft tanker i den retning. 

Men altså, vi fik jo simpelthen alle 4 utrolig mange flotte gaver. Så vi kan bestemt ikke klage. 

Det er dog alligevel lidt underligt, at vi nu kun har under en uge tilbage af år 2022. Synes virkelig det her år er gået sindssygt hurtigt. Og det kan ikke kun være mig, der har det på den måde. Især december er fløjet af sted, men ok der er også sket en del herhjemme, så det er nok ikke så underligt. 

Dagen i dag skal bare bruges på afslapning, og så har vi aftalt med mine forældre, at vi kommer derhjem og spiser rester senere. Det er en hyggelig 1. juledags tradition. 

Igen rigtig glædelig jul til jer alle. 

En travl weekend i vente

 På lørdag skal jeg holde min 40 års fødselsdag for familie og venner, og det glæder jeg mig til. Vi har lejet beboerhuset her, hvor vi bor, og det skal nok blive en hyggelig dag. 

Men det indebærer selvfølgelig også, at vi har TRAVLT i morgen. Det vi nu kan klare i dag, det klarer vi i dag, men vi får nøglen i morgen og så kan vi rigtig komme i gang. 

Vi bliver 29, så det er ikke det vilde, men det skal nok blive godt. Maden og drikkevarer er der styr på. Der mangler kun lige nogle enkelte småting, som først kan købes i morgen. Men det klarer jeg nu også nok. 

Hvad er ferie??

Forleden diskuterede jeg med en i en eller anden FB gruppe. Hun mente at det først var ferie, når man var væk hjemmefra og oplevede en masse. Man kunne ikke holde ferie derhjemme, for så var det jo bare som almindelig hverdag. 

Jeg er meget uenig. 

Definitionen på ferie er meget individuelt. I år bruger drengene primært deres ferie herhjemme på matriklen. Og det er da ikke mindre ferie, end hvis vi havde været et eller andet sted henne hver dag. 

Vi har 2 børn, som er sensitive, og de ville slet ikke kunne holde til at vi som forældre havde planlagt hele ferien ned til mindste detalje - og det ville på ingen måde heller være sundt for dem. 

Børn har kun godt af at kede sig indimellem, og som "vores" børnehave så fint siger, så har børn godt af "Tøffetid" - altså dage, hvor der ikke sker en dyt udenfor hjemmets 4 vægge. De har godt af dage, hvor man fx. bygger en hule, laver vafler, pandekager eller andet at hygge med, og hvor man bare render i nattøj hele dagen. Evt. kan man sove i stuen på madrasser, hvis det er muligt. Hovedsagen er bare, at det foregår lidt på børnenes præmisser, for det er ikke børns behov at vi skal fare og flyve rundt. De har behov for at være sammen med os forældre, og behov for at geare lidt ned i forhold til hverdagen. Det med at opleve en masse og fare land og rige rundt - det er nok mere vi voksnes behov. 

Vi tager én dag ad gangen herhjemme, men vi ville nu heller ikke ændre særlig meget på det, hvis vi havde været på camping. Jeg er typen, der godt kan gå rundt i nattøj selv om vi er på camping, og jeg kan godt bruge en dag på en eller anden legeplads - hvis det er dét mine børn gerne vil. Men jeg ved også, at hvis vi laver noget flere dage i streg, så kommer reaktionen lige pludselig, og kan jeg forebygge det, så vil jeg hellere det. 

Selvfølgelig laver vi da også nogle ting her i ferien, men det er ikke fordi vi absolut SKAL ud af døren hver eneste dag. I dag har vi fx alle 3 nattøj på endnu. Stuen flyder med Lego og biler, og på spisebordet står 3 bokse med perler. Vi hygger os, og så kommer oprydningen nok i løbet af dagen. 

Velkommen til nye følgere

Vil lige sige velkommen til de nye, som er begyndt at læse med herinde. Mange af jer kender mig jo nok fra andre steder - enten på nettet eller fra den virkelige verden - men jeg vil alligevel lige komme med lidt forskellige facts om mig.. måske kender I dem alle, måske lærer I noget nyt. 

Under alle omstændigheder - god læselyst 😀

• Jeg har været 2 gange i fertilitetsbehandling (IVF), dog uden det lykkedes. 
• Jeg har genoptaget en gammel hyggelig hobby - nemlig brevskrivning. Har nu over 20 penneveninder, og jeg elsker det. Jeg elsker at åbne postkassen og se at der ligger håndskrevne breve til mig deri. 
• Jeg lider af socialangst og panikangst - sidstnævnte lider jeg meget voldsomt under lige for tiden. 
• Jeg har altid sagt, at jeg ikke ville have børn, hvis jeg ikke var mor inden jeg fyldte 38. Det var ligesom min grænse. Heldigvis var jeg så "kun" 36, da vi fik Niclas.  
• Jeg ELSKER julen, og allerede her sidst på sommeren begynder jeg at glæde mig til at pynte op og skrive julekort. 
• Jeg skriver altid julekort til jul. Det hører sig julen til, og jeg synes det er synd, at så mange er gået væk fra det. 
• Jeg elsker min mors hjemmebagte kringle. 
• Jeg er dårlig til at sige fra, hvis noget går ud over mine grænser. Jeg er blevet bedre til det, men er stadig enormt dårlig til det. 
• Jeg lider af senfølger efter en hjernerystelse for 7,5 år siden, og derfor bliver jeg meget nemt stresset. 
• Jeg elsker kryddermakreller - især den med paprika. 
• Jeg elsker lakridsis. 
• Jeg har for vane at kigge til Silas og Niclas x antal gange efter de er faldet i søvn. Det gjorde jeg også, da Niclas var lille, og jeg var dengang i samtale terapi, fordi det simpelthen tog overhånd. 
• Jeg har drukket kaffe siden jeg var omkring 2 år.
• Mit foretrukne feriested er Skiveren Camping. 

Ferie

Drengene har haft ferie denne uge og det har de også de næste 2 uger. Bent har et vikariat sommeren igennem, så han kommer først hjem efter kl. 15, hvilket er ensbetydende med, at jeg har pænt meget at se til med de 2 banditter om dagen. 

De er jo ikke sat på jorden for at sove længe, så de er som oftest oppe samtidig med Bent, og så starter dagen, når Bent kører ved 6:30 tiden. 

Vi har så set "Biler" denne uge - både 1, 2 og 3eren (og endda flere gange) og så har vi set "Olsen Banden går i krig" og "Olsen Banden på sporet".  Altså det er selvfølgelig ikke den værste måde at tilbringe feriedagene på, men altså, der måtte godt være lidt større variation i filmene. 

Men i torsdags skulle Niclas så hjem til mormor og morfar. Han har hidtil ikke ville sove nogen steder, så havde aftalt med min mor, at han kom derhjem om morgenen efter vi havde kørt Bent på arbejde, og så kunne hun ringe, når han skulle hentes igen. Han blev der dog helt indtil de havde spist aftensmad. 

Men altså Silas og jeg skulle så have en rigtig hyggedag, så vi tog en tur i Geografisk Have her i Kolding. Det er dæleme mange år siden, jeg har været der, men det var nu meget hyggeligt. Silas var helt vild med kaninerne og selvfølgelig legepladserne. Men han brugte godt nok også lang tid i Minibyen - det fascinerede ham faktisk mere, end jeg havde troet, det ville gøre. Da vi kørte derfra, ville han gerne en tur på McDonalds, så det gjorde vi så selvfølgelig. 

Da vi kom hjem til os selv ved 13 tiden var han godt brugt, men der var alligevel lige overskud til at se en tegnefilm. 

Kunne virkelig mærke, at det var en fornøjelse at have Silas for mig selv den dag. Vi nød det begge helt vildt, og Bent sagde også da han kom hjem, at det virkede som om Silas virkelig havde haft en god dag, for han var fuldstændig afslappet - samtidig med at han havde oplevet en masse, som han kunne fortælle om. 

Niclas var også virkelig glad, da vi hentede ham, og han lod sig slet ikke mærke med, at han havde været hjemmefra så mange timer. Han har endda selv sagt, at han gerne vil prøve at sove hjemme ved mormor og morfar næste gang. Så om det holder stik, ja det vil tiden jo vise. Om ikke andet, så ved vi da nu, at Niclas altså godt kan være hjemme ved mormor og morfar en hel dag, så vi kan have en dag kun med Silas, og det er altså rart at vide. 

Håber I alle nyder sommeren derude, uanset om den tilbringes i Danmark eller på en eller anden tropeø. 

Tilbage på "egen jord" igen

 Så er jeg tilbage på mettedoctor.dk igen. Har ikke opdateret så meget herinde den senere tid, men skulle gerne komme lidt i gang igen. 

Servicemeddelelse

Som nogle af jer måske har opdaget, så er mettedoctor.dk ikke tilgængelig lige pt, så derfor er jeg midlertidig tilbage på www.mettedoctor.blogspot.com 

Det er hårdt at blive gammel

Kan godt mærke, at energiniveauet har haft svært ved at komme op siden min fødselsdag. Jeg har simpelthen været så træt, og jeg kan jo ikke lade være med at skyde skylden over på netop det faktum, at jeg er blevet gammel.

Jeg ved jo godt, at det ikke kun skyldes dét, men altså det lyder jo godt, når jeg nu har det skidt med at have rundet 40 år. 

Sad også i morges og tænkte på, at det i dag er hele 25 år siden jeg blev konfirmeret. Det er fandeme vildt at tænke på. Jeg føler det jo slet ikke selv som så mange år, men altså det er det jo så alligevel. 

Hvad nogle ting angår, så ville jeg gerne være tilbage til dengang, mens jeg på andre områder er mere end tilfreds med at være, hvor jeg er i dag. Men altså let's be honest... Dengang var der sgu mange ting, der ikke var så komplicerede, men altså jeg har Silas, Niclas og Bent i dag, og det havde jeg ikke dengang. 

Så alt i alt, må jeg nok bare erkende, at jeg er fyldt 40, og jeg har (forhåbentligt) mange gode år i mig endnu. 

Men når det så er sagt, så ved jeg godt, hvorfor trætheden melder sig på banen. Jeg har fået konstateret en belastningsreaktion ovenpå nogle ting, der er sket i løbet af i år. Det har vækket en masse gamle minder (de knap så gode af slagsen) til live, og det har presset mig max. Så nu skal jeg tage mig lidt af mig selv og få mig selv tilbage på ret kurs igen, og så må jeg se derfra, hvad der skal ske videre. 

I dag er det min fødselsdag

 Ja det er altså min fødselsdag i dag... og det er dagen, jeg har set hen mod, med en sort sky hængende over hovedet. 

Det er nemlig min 40 års fødselsdag. Altså hallo, hvor i alverden er de sidste 10 år forsvundet hen??? Jeg har stadig krise over, at jeg er fyldt 30, og det er allerede 10 år siden. Altså hvis de næste 10 år går lige så hurtigt, så bliver jeg jo hurtigt ældgammel. 

Altså misforstå mig, livserfaringsmæssigt vil jeg  bestemt hellere være her, hvor jeg er i dag, fremfor hvor jeg var for 10 år siden. Men alligevel. 

Det er lidt sjovt, som tingene ændrer sig. Da jeg var barn, syntes jeg jo at dem, som var 30 var tudsegamle. Men i dag synes jeg jo trods alt ikke, at folk på 30 er noget nær oldsager. Til gengæld synes jeg, at de 18-20 årige ser ENORMT unge ud. 

Men altså, jeg skal tilbringe dagen herhjemme med familien. Får gæster til eftermiddagskaffe og spisning, men derudover kommer der ikke den vilde fejring i dag. Planen er at holde noget fødselsdag senere på året, når vi forhåbentligt har fået far lidt mere på højkant. Der er ikke lagt planer endnu, men vi ser på det efterhånden. Vi har heldigvis et beboerhus her, hvor vi bor, som vi kan leje, så vi er ikke så afhængige af en bestemt dato.

Og så skal I da ikke snydes for nogle billeder af mig, fra da jeg var lille. På det sidste af billederne sidder jeg sammen med min højtelskede farmor. 

  

Håber på en god påske

Ja, de af jer, som følger mig på Instagram og/ eller på Facebook, har måske læst, hvad det er, der har ramt min far og for en stund har sat sit præg på hele familien. 

Min far er nemlig ramt af blærekræft. Han har været igennem 2 udskrabninger, og i dag skal han så have svar på, om der stadig er kræftceller tilbage. Vi krydser naturligvis alle fingre for, at der ikke er, men vi har naturligvis også virkelighedssans nok til at være forberedte på, at der muligvis stadig er noget tilbage. Kræft er en lorte sygdom, og man kan aldrig regne med den, så derfor kan vi lige så godt være forberedte. 

Som mange af jer jo nok ved, så havde min mor endetarmskræft i 2005. Hun blev opereret og lever i dag med en stomi. 

I 2016 blev hun så ramt af livmoderhalskræft. Hun var igennem forskellige undersøgelser, men den endelige "dom" kom først samme dag, som vi bisatte min mormor, som ugen inden var død af netop kræft.  Min mor blev opereret dagen efter, vi havde sat min mormors urne ned i jorden, og hun er i dag erklæret rask. 

Derudover har min ene onkel haft kræft. En anden tidligere onkel døde af kræft for et par år siden, og min morfar havde også kræft. 

Så nu synes jeg ærlig talt, vi har haft nok af den slags i familien. Og jeg ved godt det her er ondt, og at man ikke må sige det, men...... Nu må det ærlig talt snart være andres tur til at gå lidt de samme smerter igennem, som vores familie har været igennem flere gange. Selvfølgelig ønsker jeg ikke at nogen skal rammes af kræft, men jeg ønsker langt mindre, at flere i min familie skal rammes. Jo flere der rammes, jo større chance er der for at det rammer mig en dag. 

Men altså, nu ved I, hvorfor jeg måske er lidt fraværende online sådan generelt for tiden. 

En weekend i hyggens tegn

En hyggelig weekend er nu omme. Det har været en weekend, hvor tid med familien har været i højsædet. Vores familie er atter ramt af alvorlig sygdom, så vi har tilbragt en del tid med mine forældre og min bror den senere tid. 

Bent startede på nyt arbejde i fredags, og vi valgte derfor, at vi ville tage en tur i Madsbyparken i går med Silas og Niclas. Og som sagt, så gjort. Vi kørte derud i går formiddags, da vi var blevet færdige, og så hyggede vi os et par timers tid, inden vi kørte mod Kolding igen. Inden vi forlod Fredericia, rundede vi dog lige McDonalds, og det var et kæmpe hit ved banditterne. De var også ret trætte, da vi kørte derfra, og de faldt da også begge i søvn i bilen, så vi havde ro fra bagsædet næsten hele vejen hjem. 

I går aftes var vi så hjemme ved mine forældre og spise. Min far kom hjem fra sygehuset i går middags, så vi valgte, at vi ville være derhjemme sammen med dem. 

Hvad familien er ramt af, vil jeg ikke komme ind på endnu, da det stadig er lidt svært for mig. Men det er min far, som er ramt af alvorlig sygdom - så meget kan jeg da sige. 

Synes lige, I skal se et billede af banditterne fra da vi var på vej ind i Madsbyparken. De elsker simpelthen at være derude, og vi skal da helt sikkert også derud nogle gange i løbet af sommeren. Vi andre hygger og jo også, når vi er af sted. 

Liv i de gamle klude

Ja, der er altså liv endnu... selv om det ikke er meget tid, jeg bruger herinde. Men jeg har jo også krudtuglerne at tage hensyn til. 

Dagene flyver simpelthen af sted, og der er hele tiden et eller andet at lave. 

Jeg var udsat for noget i januar, som virkelig har sat sine spor, og det kæmper jeg virkelig for at komme ovenpå efter. Og nogle dage går det simpelthen bare bedre end andre. 

Lige pt er jeg inde i en periode, hvor jeg måske sover 2-2,5 time om natten, og det dræner mig ekstremt meget for energi. Det gør, at jeg er træt resten af dagen, og den der lur, som jeg burde tage i løbet af dagen (for min egen skyld ikke mindst), den får jeg langt fra altid. Og det gør så, at jeg efterhånden ret ofte falder i søvn, når jeg skal putte Silas om aftenen. Så sover jeg lige ganske kort, og så er jeg oppe igen. Når jeg så går i seng, så kan jeg ikke sove, og så sidder jeg som regel i stuen og kigger ud i luften om natten. 

Derudover har min far fået konstateret blærekræft i sidste uge, og det tænker jeg selvfølgelig også rigtig meget på. Det er ikke noget, jeg lige har lyst til at kommentere så meget på lige  på nuværende tidspunkt. Skal lige have lov til at bearbejde det hele. 

Vi har virkelig nydt det forårsagtige vejr de seneste uger, og vi glæder os efterhånden rigtig meget til at det bliver forår og sommer. Sidste år pakkede vi ved denne tid, og i år nyder vi livet, det bedste sted vi endnu har boet. Vi nyder at vi har vores store terrasse, og drengene bruger mange timer derude allerede nu. Vi fik fyldt nyt sand i deres sandkasse sidste uge, og det er et kæmpe hit. Sandkassen er en af de ting, de virkelig bruger meget tid på. 

Vi har også lavet lidt om inde på drengenes værelse, og det har givet lidt mere plads derinde. Men de leger stadig primært i stuen, og sådan er det altså bare herhjemme. Vi skal gerne kunne være her alle sammen - også Silas og Niclas. 

Jeg har fået en del nye penneveninder siden jul, og det er jeg virkelig glad for. Jeg elsker at skrive breve, og jeg elsker at der indimellem flere gange i ugen ligger breve og venter i postkassen. Og hvem ved, måske brevskriverierne kan give nogle nye venskaber. 

Jeg er bl.a. begyndt at skrive med en, som bor ganske tæt på mine forældre, og hende var jeg til fødselsdag ved d. 12. marts. Og det var faktisk rigtig hyggeligt. Jeg er glad for at jeg tog med, og jeg er glad for at hun inviterede mig. 

Så ja, der sker lidt herhjemme. Vi tager én dag ad gangen, og så følger vi med tiden. 

Velkommen ud i virkeligheden igen

Den seneste uge har både Bent og jeg ligget med Corona. Bent har nærmest ingen symptomer haft, så de obligatoriske 4 dages isolation var nok for ham, mens jeg dæleme har været hårdt ramt, og det derfor tog lidt længere tid for mig at komme ud. Jeg har været lidt ude her i weekenden (efter jeg nåede det punkt, hvor jeg ikke længere havde symptomer), men feberen er begyndt at komme retur igen, så holder mig atter lidt indendørs nu her. 

Det Corona sjov her, er bestemt ikke noget at spøge med. Jeg er glad for jeg er vaccineret, og jeg er også af den holdning, at vi alle skal igennem smitten, men derfor må jeg godt sige, at HOLD KÆFT HVOR HAR JEG HAFT DET DÅRLIGT!!!

Jeg har haft den ledeste hovedpine - været møgforkølet - haft feber i en sådan grad, at jeg har svedt, som en gal, hver gang jeg fx bare har skulle tage tøj på - jeg har ingen smags- og lugtesans haft (og det er endnu kun lugtesansen, der delvist er kommet lidt retur igen - har skiftevis frosset og svedt, og det har givet et minimum af søvn -  er stadig så enormt træt - og så har jeg kastet op til den store guldmedalje. 

Jeg er heldigvis så nogenlunde ovenpå igen. Der er stadig enkelte af tingene jeg bøvler med, men det kan jeg risikere at gøre i længe endnu, men det håber jeg, at jeg slipper for. For orker ikke flere ugers isolation endnu. Selvfølgelig har vi da en terrasse, så jeg har da stadig kunne komme lidt ud, men det er jo altså ikke helt det samme, men selvfølgelig har jeg været glad for at have muligheden for lige at komme ud og få noget luft, for ellers var jeg blevet endnu mere kulret af at være herhjemme. 

Nu, hvor vi har været syge i denne her uge, er der selvsagt ikke lavet det vilde herhjemme. Så weekenden er brugt på rengøring - støvsugning, gulvvask, vinduespudsning og tøjvask. Så i dag kan vi holde fri med god samvittighed. Eller altså, vi mangler at pudse vinduerne indvendigt, men de er taget udvendigt og det er nu altså også det værste efter min mening. Og hey, vi kan altså se ud af vinduerne igen nu, så det gør ikke så meget, der lige er lidt fedtfingre på indersiden af glassene. 

Det er endelig lykkedes at komme i bund med vasketøjet. De sidste par uger er det ikke lige vasketøj, der har haft størst prioritet herhjemme, men altså nu har vi en stort set tom vasketøjskurv - STORE SAGER!!! Men altså med de 2 lømler herhjemme, så er det nok begrænset, hvor længe den er tom. Men den tid den sorg, nu vil jeg bare have lov til at prale af, at den nærmest er tom (minus et par boxershorts af Silas'). 

Vi opdagede for et par uger siden, at vi stadig har 2 små juletræer stående på en af vores hylder. Ingen af os havde opdaget, at vi havde glemt at få dem ned til jul, så nu får de altså lov til at blive stående fremme. Man lægger som sådan ikke så nemt mærke til dem, så vi mener det godt kan gå, at de bliver stående. Og altså selv min mor, som ellers lægger mærke til alt, hun har ikke set dem. Så vi satser på, at der ikke er andre, som kommenterer på det. 

Håber I alle får en rigtig god søndag.  

Fraværstid

Igen har jeg været lidt fraværende herinde. Ikke at jeg ikke har haft lysten til at blogge, men der er sket nogle ting for mig personligt, som har bragt mig lidt (eller rettere MEGET) ud af kurs, så jeg har generelt ikke været helt så aktiv online, som jeg plejer. 

Jeg har måtte slås lidt med psyken, og kæmper stadig en kamp. Jeg er der fuldt ud for Silas og Niclas, og de lider på ingen måde under mine indre kampe - snarere tværtimod. Men altså, ja jeg har det ikke helt super. 

I sidste uge ramte Corona'en da også herhjemme. Natten til torsdag vågnede Niclas op med 40 i feber, og ja, jeg havde jo nok en anelse om, hvad der skete, for siden jul har nærmest hele Niclas' stue i børnehaven været smittet, så turen måtte komme til os på et eller andet tidspunkt. Vi havde så en tid til test til både Silas og Niclas torsdag aften, og da der kom svar fredag var jeg godt forberedt, og ganske som ventet var Niclas positiv. 

Han var så hjemme indtil i forgårs. Han havde kun symptomer torsdag og fredag i sidste uge, og så var han egentlig rask igen. Men vi valgte så lige at holde ham hjemme, bare lige for en sikkerheds skyld - i ved Better safe than sorry. Men der kom heller ikke mere. På nuværende tidspunkt har vi andre 3 også kun haft negative tests, selv om jeg har voldsomt mange symptomer, så kommer der kun negative tests (både kviktest og PCR tests). Men jeg bliver testet dagligt og er også delvist i isolation herhjemme.  Altså jeg vil hellere have en positiv test fremfor det her pjat med symptomer og man så skal testes hele tiden. Men nu må vi se, hvordan det går. 

Jeg holder mig i hvert fald en del indendørs lige pt - uanset negativ test. 

Håber I alle får en fantastisk weekend. Her skal den bruges på at pleje mig selv, og så har jeg fået en stak breve denne uge, som jeg gerne vil have svaret på. 

Random facts

Det er efterhånden ved at være noget tid siden, jeg sidst har lavet sådan et indlæg. Så her kommer der nogle random facts om mig. 

• Jeg lider af senfølger efter hjerneskade efter en hjernerystelse.  
• Det er nok ikke svært at gætte, hvem Silas er opkaldt efter, hvis man kender mig bare lidt. Som enormt stor fan af Vild med dans, kan det næppe komme bag på mange, at han er opkaldt efter min yndlings mandlige Vild med dans danser Silas Holst. 
• Jeg valgte selvsagt Silas' navn, og Bent valgte så Niclas' navn. Han ønskede det skulle være noget, der lå tæt op af Silas (og ja, der bliver jævnligt byttet rundt på navnene). 
• Jeg får rigtig meget ros for min håndskrift. 
• Jeg elsker blomster (hvilekn pige gør ikke det??). Favoritblomsterne er Gerbara, Nellikker og Hyacinter. 
• Når vi er på legepladsen med drengene, kan jeg ikke dy mig for også at prøve nogle af tingene - og hvis jeg kan, så kan andre også (hint hint). 
• Jeg lider af både social angst og panikangst. 
• Jeg elsker klistermærker i alle afskygninger. 
• Jeg er fan af Disney - især Mickey og Minnie Mouse. 
• Når drengene ser tegnefilm, tager jeg mig selv i at blive grov fanget af det - også selv om jeg prøver at lade være. Og det hænder, at jeg ikke hører, hvad Bent siger til mig, fordi vi ser fx. Paw Patrol. 
• Jeg er 100% hundemenneske, og jeg elsker især Golden Retrievere. 

Nyt år - nye mål

Rigtig mange mennesker laver en masse nytårsfortsætter, og mange ender med at bryde dem allerede få dage efter nytår. Sådan har jeg også selv gjort så mange gange. 

Derfor er jeg begyndt at sætte mig nogle mål i stedet - nogle mål, som jeg bare skal nå inden året er omme. Det sætter mig ikke i alt for stort pres, og jeg har mulighed for at slappe af, hvis det bliver for meget. 

I år er mit overordnede mål at få den afklaring til fleksjob. Jeg ved godt, at der er mange faktorer, der spiller ind, for at det mål kan nås, men den del af det, jeg selv kan klare, den VIL jeg klare. Altså ikke for enhver pris, for det er der flere, der ikke vil tillade. Men altså jeg vil gøre mit bedste. 

Et par af mine andre mål kan I da også godt få her:

• Blive en smule bedre til at blogge igen. Jeg vil jo gerne, men jeg glemmer det bare for tit. 
• Jeg har et problem i privatlivet, der virkelig irriterer mig. Det påvirker mig meget, og jeg vil virkelig gerne have det afsluttet, men det er en af de værre. Det er ikke bare noget, jeg lige får gjort, og jeg er ikke engang sikker på, at det sker i løbet af i år - eller næste år, eller næste år igen. Men jeg håber det. 
• Jeg vil gerne begynde at leve lidt sundere. Og med det, mener jeg at jeg gerne vil blive bedre til at spise. Jeg spiser ofte kun 1 gang om dagen, og så kaster jeg til gengæld op flere gange om dagen i de perioder, hvor kroppen er under max pres. 
• Jeg vil gerne blive bedre til at fokusere på MIG. Jeg skal simpelthen blive bedre til at tage mig lidt Mette-tid indimellem. Jeg er for god til at tage mig af alle andre, og tager mig for lidt af mig selv. Det SKAL jeg blive bedre til - også hvis jeg skal lykkes med min afklaring. 
• Jeg er i denne uge afsluttet i mit behandlingsforløb ved Revanche, og det gør selvfølgelig, at jeg nu skal til at stå på egne ben uden at have mit sikkerhedsnet (min behandler). Det bliver virkelig en udfordring. Jeg har de seneste lidt over 2 år haft Katja bag mig, og kunne ringe til hende, når det hele har været noget l***. Jeg vil gå så vidt som til at sige, at Katja kender mig bedre i dag end nogen anden. Hende har jeg jo delt alt - stort og småt med til vores samtaler. 

Det er sådan lige nogle af de ting, jeg gerne vil have lidt fokus på i det nye år. Det er ikke alt, der bliver lige nemt, men jeg må prøve, og ja, ingen siger listen skal være krydset af fx. 1. marts.

Har I sat jer nogle mål for det nye år?? 

Godt nytår

Så kom vi også ind i 2022 (er jeg de eneste, som lige skal vænne mig til at skrive det???). Håber I alle havde en rigtig god nytårsaften - uanset, hvordan I end fejrede den. 

Vi var herhjemme sammen med mine forældre og min bror, og vi havde en stille og rolig aften. Vi havde købt lidt forskelligt børnevenligt fyrværkeri, som drengene også kunne kigge på, og nå ja, så havde de en fest af den anden verden med at smide knaldperler (ak ja, det bringer minder tilbage fra min egen barndom). 

I løbet af aftenen fik drengene da også overtalt onkel til at bygge en Brio togbane inde på deres værelse. Det endte så med, at den var både op deres værelse, ude i bryggers/gang samt inde på det ene toilet. Så det var med at holde tungen lige i  munden, når vi gik rundt. Men de hyggede sig max alle 3, og det er jo hovedsagen. 

Da klokken nåede 23:30 var begge drenge sengeklar. Så de havde dæleme holdt godt ud. Der gik heller ikke længe fra de blev lagt under dynerne til de sov, og de sov fra alle brag kl. 0:00. Vi andre fyrede det sidste fyrværkeri af, og sluttede af med en rejemad, inden min bror og mine forældre kørte hjem, og Bent og jeg fik ryddet op og vasket de sidste ting op inden vi satte os kort i sofaen inden det var sengetid. 

Alt i alt havde vi en hyggelig aften. Nej det var ikke vildt, men en aften planlagt efter, at vi altså har børn. Alt det der vilde festen, det er bare ikke mig. Jeg gider det ærlig talt ikke. Måske er jeg lidt gammeldags på det område, men altså det er jo heldigvis mit eget valg.