mandag den 25. juli 2022

Velkommen til nye følgere

Vil lige sige velkommen til de nye, som er begyndt at læse med herinde. Mange af jer kender mig jo nok fra andre steder - enten på nettet eller fra den virkelige verden - men jeg vil alligevel lige komme med lidt forskellige facts om mig.. måske kender I dem alle, måske lærer I noget nyt. 

Under alle omstændigheder - god læselyst 😀

  • Jeg har været 2 gange i fertilitetsbehandling (IVF), dog uden det lykkedes. 
  • Jeg har genoptaget en gammel hyggelig hobby - nemlig brevskrivning. Har nu over 20 penneveninder, og jeg elsker det. Jeg elsker at åbne postkassen og se at der ligger håndskrevne breve til mig deri. 
  • Jeg lider af socialangst og panikangst - sidstnævnte lider jeg meget voldsomt under lige for tiden. 
  • Jeg har altid sagt, at jeg ikke ville have børn, hvis jeg ikke var mor inden jeg fyldte 38. Det var ligesom min grænse. Heldigvis var jeg så "kun" 36, da vi fik Niclas.  
  • Jeg ELSKER julen, og allerede her sidst på sommeren begynder jeg at glæde mig til at pynte op og skrive julekort. 
  • Jeg skriver altid julekort til jul. Det hører sig julen til, og jeg synes det er synd, at så mange er gået væk fra det. 
  • Jeg elsker min mors hjemmebagte kringle. 
  • Jeg er dårlig til at sige fra, hvis noget går ud over mine grænser. Jeg er blevet bedre til det, men er stadig enormt dårlig til det. 
  • Jeg lider af senfølger efter en hjernerystelse for 7,5 år siden, og derfor bliver jeg meget nemt stresset. 
  • Jeg elsker kryddermakreller - især den med paprika. 
  • Jeg elsker lakridsis. 
  • Jeg har for vane at kigge til Silas og Niclas x antal gange efter de er faldet i søvn. Det gjorde jeg også, da Niclas var lille, og jeg var dengang i samtale terapi, fordi det simpelthen tog overhånd. 
  • Jeg har drukket kaffe siden jeg var omkring 2 år.
  • Mit foretrukne feriested er Skiveren Camping. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...