Viser opslag med etiketten Lysfest. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Lysfest. Vis alle opslag

torsdag den 10. november 2016

Lysfest

Som jeg også lavede et indlæg om sidste år, så er der jo tradition for, at Vamdrup enten sidst i oktober eller starten af november holder lysfest, hvor Handelsforeningen, for hvert lys der tændes nede midt i byen, donerer 1 kr til Kræftens Bekæmpelse.

Sidste år blev den hidtige rekord sat. Der blev der doneret 7750 kr, og målet var så, at den rekord skulle slås i år.

Hele året igennem er der samlet syltetøjsglas og andet, der kan stilles fyrfadslys i, og i torsdags løb lysfesten så af stablen.

Jeg var nede med nogle glas først på eftermiddagen, og allerede der var jeg næsten sikker på, at sidste års rekord ville blive slået, for hold n u op, hvor var der mange glas allerede på det tidspunkt, og der blev jo ved med at komme flere.

Kl. 17 begyndte de at tænde lysene, og sætte dem rundt ved Spiren (en skulptur, som står midt nede i rundkørslen). Og folk kom jo stille og roligt vrimlende med glas for at tænde et lys for at mindes dem, som man har mistet til kræft.

Vi gik derned ved 18 tiden og igen ved 20 tiden, og det var så flot. Da vi var dernede anden gang, hørte vi en af arrangørerne nævne, at de havde passeret 10000 lys, og alt i alt endte tallet  på 10380 lys, hvilket betyder, at Vamdrup Handelsforening sammen med Vamdrups borgere har doneret 10380 kr til Kræftens Bekæmpelse. Derudover havde hotellet en speciel Lysfest menu, hvor de donerede 100 kr pr flaske vin, de solgte den aften, og jeg mener, at de fik solgt 15 flasker, så det er jo 1500 kr oveni.

Alt i alt, kan vi vist godt være stolte af os selv her i lille Vamdrup.







søndag den 1. november 2015

Vamdrup holdt lysfest

Her i Vamdrup er der tradition for, at der sidste torsdag i oktober, holdes lysfest nede i rundkørslen midt i byen...

Vamdrup Handelsforening står bag initiativet, som donerer 1 kr pr tændt lys til Kræftens Bekæmpelse...

Vi var selvfølgelig nede og kigge, og vi har da også doneret nogle syltetøjsglas, så vi har bestemt gjort vores :) 

Sidste år satte vi rekord med 7000 tændte lys, og i år blev den rekord så atter slået, denne gang med 7750 tændte lys... Så vi kan med rette være stole af vores lille samfund... 

Udover de 7750 kr, solgte Vamdrup Hotel denne aften specielle menuer og for hver flaske vin de solgte, donerede de 50 kr til Kræftens Bekæmpelse, så alt i alt kan Vamdrup Handelsforening donere 8750 til Kræftens Bekæmpelse. 

Her er lige et par billeder fra lysfesten...






torsdag den 29. oktober 2015

En god nats søvn... eller sådan da

Faldt i søvn på sofaen før kl. 22 i går, og stod så først op 9:35 i dag... har godt nok været vågen et par gange i løbet af natten, og gik jo også ind i seng på et tidspunkt... så alt i alt har jeg sovet udmærket i nat... 

Har haft voldsom hovedpine de sidste par dage, og det føles som om der sidder en kniv i nakken... det er rigtig træls, men jeg kan jo nok ikke gøre så meget ved det lige nu... må vente til jeg skal til reumatolog d. 11. november... 

Men jeg skal da være ærlig og sige, at jeg forbander ham, som ikke havde ryddet sne den dag, jeg faldt... havde det ikke været for ham, så havde jeg ikke skulle igennem alt det her nu.. Én ting er i hvertfald sikkert, Bent og mig undlader IKKE at rydde sne ude foran... for vi skal ikke være skyld i at andre får det sådan her... 

Men nu er det jo snart november, og dermed også tid til at  vi her i huset så småt begynder at bage til jul... vi bager til os selv og til mine forældre, så der er nok at gå i gang med... også derfor vi starter tidligt, for så kan vi bage i det tempo, vi nu selv synes jeg kan holde til :) 

I aften er der Gourmet aften ovre i Brugsen, og der er Lysfest nede på torvet, hvor der bliver samlet penge ind til Kræftens Bekæmpelse... Det er så flot, og selvfølgelig skal vi derned og kigge... mine forældre kommer også herud, og så følges vi begge steder hen... 

Håber I alle får en rigtig god dag og aften :) 

søndag den 9. november 2014

Lysfest

I torsdags var der lysfest her i byen... Det er en årlig tilbagevendende tradition... folk i byen kan komme ned på Torvet og tænde lys, som så bliver sar rundt om noget vi kalder "Spiren", som er en skulptur der står midt i rundkørslen på Torvet...

For hvert lys, der bliver tændt donerer Vamdrup Handelsforening 1 krone til Kræftens Bekæmpelse... det er virkelig et smukt og virkelig rørende syn..

I år var det stillet ikke færre end 7000 lys op dernede, hvilket vil sige minimum 7000 kr til Kræftens Bekæmpelse...

Er stolt af vores lille samfund herude (vi er lidt over 5000 indbyggere i Vamdrup så mere end 1 lys gennemsnit pr indbygger... det er sq da godt gået :-)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...