En af de dage, hvor man bare skulle være blevet i sin seng...

De dage kender vi vel alle?? De dage, hvor man bare føler alt går galt, hvor det kun er gået én vej siden man stod ud af sengen om morgenen... 

De dage har jeg godt nok haft en del af den senere tid. Forleden dag stoppede vores vinduesvisker på bilen pludselig med at køre - vel at mærke, mens vi kørte og det regnede!!! Vi kom dog helskindet hjem (med de pauser, vi nu måtte tage for at skubbe vinduesviskeren ned på plads igen, når den havde kørt). Vi kunne ligesom godt lure, at det var noget med viskermotoren, og jeg gruede lidt for at der skulle helt nyt viskertræk på, men vi lod bilen holde til dagen efter, for så kunne vi lige kigge på det i dagslys. 

Det viste sig så at være et større projekt, som vi ret hurtigt besluttede os for, måtte være en opgave for værkstedet. Så tirsdag eftermiddag kørte vi bilen på værksted. Det viste sig da også at være et helt nyt viskertræk, der skulle på. Men selv det, viste sig at være en større opgave. For Skoda mener sørme ikke, at det er en problem, der kan opstå, at selve trækket skal skiftes, så de producerer sørme ikke nye træk. Så værkstedet fik fat i en brugt - fra en bil, som har kørt ca halvdelen af, hvad vores har kørt. Det blev så monteret, og nu kan vores vinduesvisker køre problemfrit igen. 

Har dog tænkt mig at ringe til Skoda i næste uge, for jeg gad da egentlig godt have en forklaring på, hvordan det kan være, at netop vores Fabia skulle på værksted for at få lavet noget, som Skoda ikke kender som en fejl ved deres biler, og som de ikke mener kan være en reel problemstilling. For så må de jo tage regningen på deres kappe. 

Corona Corona Corona

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg efterhånden er en anelse træt af det Corona halløj samt alle de udfordringer, som det giver i hverdagen. 

Nu er det snart 1 år siden, vi begyndte at leve med Corona'en som en fast følgesvend i vores hverdag, og ja vist nu er de ganske vist begyndt at vaccinere, men lad os nu være ærlige . Corona'en er her altså også om 2-3 måneder og muligvis længere. 

En af de ting, der generer mig allermest er at skulle gå med mundbind. Min angst har det ikke godt med, at jeg skal have mundbindet på. Og jeg ved godt, jeg kan fritages pga. min angst, men jeg gider bare ikke de diskussioner, det kan give, når folk begynder at punke dem uden mundbind. Og så hellere lade min angst blive tricket af mundbind fremfor af andre menneskers fordømmende blik og udtalelser. Og jeg ved godt, jeg "bare" kan tage et visir på, men det har jeg det altså heller ikke godt med, så det er heller ikke en mulighed. 

Men så længe, det "kun" er af små omgange - ved aflevering og afhentning i vuggestue, ved indkøb og lignende situationer, så går det nok... i hvert fald indtil videre. 

På en måde, så er jeg glad for at de offentliggør smittetallet hver eftermiddag, mens jeg på den anden side, ville være lige så tilfreds, hvis de kunne nøjes med at offentliggøre måske 2 gange i ugen. Så får man måske et lidt bedre indblik i, hvordan de forskellige restriktioner virker. For jeg tror måske indimellem, at nogle mennesker tænker: "hvorfor skal vi leve efter - og overholde - de forskellige restriktioner, for smittetallet stiger jo alligevel, så det virker jo ikke".  Måske det ville gøre en forskel for disse mennesker, hvis de "kun" ser smittetallet et par gange om ugen, for så kan de måske se en ændring. 

Men hvorom alting er, så kan det godt være en anelse belastende, at man konstant skal høre ordene smittetal - kontakttal - Corona - Covid19 - restriktioner osv. i fjernsynet hver dag, når man tænder for nyhederne. Altså, der sker jo trods alt også andet i Danmark - og resten af verden for den sags skyld - end Corona pandemi. 

Må bare håbe, det går lidt hurtigere end først beregnet med at vaccinere, så vi forhåbentlig kan komme tilbage til en lidt mere normal hverdag igen. 

Det er hårdt at være mig

Lige for tiden er det i hvert fald... jeg elsker at være gravid og mærke det liv, der vokser inde i mig... men jeg er ved gud ved at være træt af de gener, som mit spiserørsbrok giver mig... det giver mig de vildeste anfald af halsbrand, og så godt som hver aften, når jeg endelig har fundet ro inde i sengen, så er jeg nødt til at rejse mig, fordi jeg skal kaste op... Jeg ved 100%, at det er spiserørsbrokket, der gør det, så der er desværre ikke rigtig noget at gøre ved det på nuværende tidspunkt... jeg kan bare vente på, at Silas kommer ud til os, så jeg forhåbentlig slipper for det... men når det så er sagt, så må han gerne lige vente et par uger endnu med at ville fødes...

Jeg har i dag rundet 36+0, og dermed er han om 1 uge reelt set klar til at blive født, men jeg vil nu gerne lige have ham til at blive derinde lidt endnu, selv om jeg glæder mig SÅ enormt meget til at møde vores lille søn.

Han har jo ligget med hovedet nedad i lang tid nu, men jeg har en anelse om, at han er begyndt at have lagt sig fast, for for dælen, hvor har jeg indimellem ondt i bækkenet, og det er efterhånden svært for mig at sidde ned, så jeg ligger rigtig meget ned på sofaen... I dag prøvede vi at gå en lille tur, men vi var nødt til at vende om, da vi ikke havde gået særlig langt, for jeg kunne ikke holde til mere. Det er pisse irriterende, men igen, så er der ikke noget at gøre ved det før jeg har født, så jeg prøver at holde mig så godt i gang, som jeg nu kan.

Jeg oplever flere og flere plukveer, og de er især slemme her om aftenen og om morgenen. Jeg plejer at vågne omkring 5-6 gange om natten ved at plukveerne er så slemme, at jeg ikke rigtig kan vende mig i sengen. Nogle nætter er jeg nødt til at kalde på Bent, så han kan hjælpe mig med at få mig vendt i sengen eller hjælpe mig op og stå, hvis jeg fx skal på toilet.

Men det er jo alt sammen til at holde ud og til at leve med, når jeg så tænker på det lille mirakel, der kommer ud af det om ganske kort tid... efter jeg er blevet gravid, så tror jeg sgu jeg kan klare meget, så længe det har noget med Silas at gøre - og sådan er der sgu nok mange vordende mødre, der har det.

Kan man tillade sig at kvæle sin nabo (ikke bogstavligt talt)

Ej det lyder mere dramatisk end det egentlig er, men vores nabo er virkelig en belastning... og mere belastende end mange andre naboer, vi har haft i årenes løb...

Han har en tendens til at larme på de mest underlige tidspunkter af døgnet... han fik tvillinger for små 6 uger siden, og når de sover SKAL alle andre være stille - også når forældrene vælger at stille barnevognen ud til vejen og Faktas varelevering. De kan finde på at skælde ud, hvis vognmændene kommer og leverer varer til Fakta og de larmer bare en lille smule... altså hallo, så kan de sgu køre barnevognen om bagved på deres terrasse, hvor der er lidt mere ro.

Men nå, de er så ved at få renoveret hus og lagt dræn på terrassen, så de larmer fra tidlig morgen til sen aften, hvor de hamrer og banker og skærer sten. Og de kan jo absolut ikke selv se, de måske kan være til gene for alle omkringboende.

Forleden aften larmede de fra midt på eftermiddagen til ved 20 tiden om aftenen, og uanset hvor vi end var henne i huset, kunne vi høre larmen... så vi kunne knap nok veksle 2 ord med hinanden, mens vi sad og spiste...

Så jeg har mere end én gang overvejet, om der findes en lovlig måde, hvorpå jeg kan skille mig af med min nabo - og slippe godt af sted med det. Men det er der sgu nok ikke.... må nok bare tolerere hans sære idéer og håbe hans hus snart er færdigt ☺

Tilbage på pinden

Efter nogle dage, hvor jeg ikke rigtig har været så meget online, og jeg dermed ikke har fået blogget, er jeg nu tilbage igen..

Humøret har bølget lidt den seneste uges tid,  og jeg har flere gange overvejet, om jeg skulle lukke min konto på flere af de sociale medier, men indtil videre er det bare blevet ved tanken. Jeg må ærligt indrømme, at Jessicas løgne rammer os på flere måder, og jeg modtager ofte rigtig ubehagelige beskeder rundt omkring på de sociale medier, og det gør altså bare ikke noget positivt ved humøret vil jeg godt pointere.

Jeg ved godt, at jeg bare kan blokere folk, og ja tro mig, mine bloklister rundt omkring vokser stødt. Men det hjælper jo bare ikke, når folk så uden videre bare opretter nye profiler, og så fortsætter det. Politiet gør jo altså ingenting, og jeg vil heller ikke belemre Bent med det HVER gang det sker -  han har sgu nok at tænke på selv.

Jeg synes dog bare ikke, at jeg vil give "idioterne" den sejr, at lukke mine konti. Men ja, ved ikke, om det bliver aktuelt på et tidspunkt.

Senest fik jeg forleden en mail, om at min facebook afgangskode var forsøgt nulstillet. Problemet for den nysgerrige, var så bare at jeg en uges tid forinden, havde ændret min email adgangskode, så den kunne vedkommende så heller ikke logge ind på.

Det er nu heller ikke fordi, mit liv er så spændende, at man er nødt til på den måde at snage. Der sker sgu pt ikke noget i mit liv, jeg ikke vil fortælle om, hvis jeg bliver spurgt. 

Men ja, der er mange fjolser til, og selv om jeg troligt blokerer dem, så vender de sgu tilbage.

Den hovedpine den hovedpine

I morges vågnede jeg ved 8 tiden og allerede der, kunne jeg mærke det ville blive en af de slemme dage, hvad angår hovedpine... Så jeg sneg mig op, tog 2 Panodil og gik i seng igen..

Vågnede så ved 9:30 tiden med en hovedpine, der sparkede røv (undskyld udtrykket).... følte knap nok, jeg kunne åbne øjnene, så jeg kæmpede mig op på toilet, drak et glas vand og gik så i seng igen.

Ved 13 tiden kom posten med pakker til mig, så da jeg havde åbnet dem, lagde jeg mig igen. Ved 13:30  tiden blev vi enige om, at vi nok hellere måtte gå over og handle. Det hjalp dog  ikke på hovedpinen at få noget luft, så ved 16 tiden faldt jeg i søvn på sofaen. Vågnede så ved 18:15 tiden, hvor Bent havde ordnet alt maden - menuen stod på raclette, så han havde forberedt det hele.

Vi sad så og spiste omkring halvanden time, og da vi havde fået ryddet alt væk i køkkenet indtog jeg sofaen igen. Besluttede mig så for at tage nogle piller og gå i bad. Da jeg var færdig i bad, kom der ishockey i fjernsynet, og den kamp havde jeg virkelig glædet mig til at se, men fik dog kun set noget af den, for jeg faldt i søvn i perioder undervejs i kampen (ja ja, man må godt når man ikke har det godt) :)

Nu har hundene lige været ude, og jeg har taget dagens sidste dosis smertestillende, som jeg så bare venter  på virker... Glæder mig SÅ meget til at starte til smertehåndtering næste uge, for at se, om det kan hjælpe mig bare en lille smule. Er ved at være så træt af den her hovedpine. Den lammer mig virkelig, når den viser sit ansigt, og de her 2-3 dage hver uge, er jeg nærmest bundet til sengen. Og det holder jo ikke i længden.

Så langt så godt

I tirsdags var jeg til samtale med endnu en fysioterapeut på Sundhedscenteret i Kolding.. jeg er afsluttet sådan i rent genoptræningsregi, for de mener ikke de kan gøre mere for hverken min nakke eller skuldre... Så nu står den i stedet på et smertehåndteringsforløb og mindfullness, for at lære at leve med de kroniske smerter (hjernerystelse, ondt i  nakke og skulder), som jeg nu engang har fået ud af at falde...

Synes virkelig det har været en svær nød at sluge, at jeg i en alder af 34 skal lide så meget af kroniske smerter.. har virkelig svært ved at acceptere, at jeg i en alder af 34 skal vænne mig til, at jeg ikke kan de samme ting, som andre i min alder kan... jeg er jo (i en hvis forstand) ung og har livet foran mig, så hvorfor kan jeg ikke bare have et arbejde, passe hus og have, og ja i det hele taget have et normalt liv... Og jeg ved da også godt, at en af de ting, der er sværest for mig, er at acceptere tingenes tilstand..

Jeg synes jeg kæmper og kæmper for at få det bedre.. hver gang, jeg bliver tilbudt noget nyt, så prøver jeg det, går til det med en optimisme.... og hver gang bliver jeg skuffet og ked af det, når det så ikke virker.. jeg ville gerne kunne trylle, så jeg i morgen kunne vågne op uden smerter og uden nogen gener i det hele taget, men det kan jeg sgu bare ikke, så jeg må jo nok bare acceptere at det er sådan her, og så prøve at se, hvor i samfundet, der er plads til en som mig :)

Hvornår kan politiet gøre noget?

I søndags oplevede Bent og jeg noget højst ubehageligt... jessica sendte et billede til mig på snapchat (som om jeg gider glo på hende), hvor hun skrev hun aldrig havde haft det så godt.. jeg svarede så tilbage "Det har vi heller ikke. Så lad os venligst være". Og så blokerede jeg hende..

Så skal jeg satme lige love for lavinen startede... først ringede min telefon med hemmeligt nummer og da jeg ikke tog den ringede Bents... han tog den så heller ikke (ingen af os tager vores mobiler når de ringer med hemmeligt nummer om aftenen).

Det udløste en sand storm af beskeder på facebook fra en eller anden tøs, som hverken Bent eller jeg kender... det er så en eller anden, som er i bande med Jessica  og/eller hendes forlovede... der kom bl.a trusler om at de ville skyde Bent, og at de ville gå efter både mig og mine forældre fordi Bent har os kært... virkelig sygt... Hun kunne endda også komme med oplysninger om os begge samt om mine forældre.. dog ramte hun forkert ved at nævne vores bil... for mig bekendt har vi sgu ikke nogen bil - det er ligesom derfor vi tager toget, når vi skal noget :)

Vi ringede så til politiet, men ved I hvad... de ville fandme ikke en gang gøre noget, for det havde de ikke ressourcer til... SAY WHAT!!!! Vi står med en reel trussel, som de bare ignorerer. Dog fik Bent nærmest skideballe af betjenten, fordi han havde opgivet sin datter og ikke ville have noget med hende at gøre... Øh hallo, hun fravalgte ligesom os, og vi nåede så frem til, at vi ikke savner hende. Men noget helt andet er, at han ikke skal dømme nogen af os på den konto... der sætter jeg fandme grænsen... Det er åbenbart i orden at hun sidder og får folk til at true os, og sætte vores liv i fare - det kan de ikke gøre noget ved... Men de kan godt tillade sig at dømme en far, som ikke gider have noget at gøre med den datter, som står bag alle trusler...  Hvad fanden er det for en holdning??

Nå men, Bent ringede så til sin mor (som vi ikke har set i over 2 år), for hun har kontakt til Jessica... hun lovede så at ringe til Jessica og hendes forlovede for at få det stoppet... og det havde hun så også gjort... nu må vi så se, hvad der sker fortsat... jeg agter i hvert fald ikke at lade politiet slippe så let. Der skal nok blive klaget over den behandling.

Har heldigvis gemt alle beskederne, så vi har dem.

Ny uge skudt i gang

Vågnede ved 8 tiden i morges... havde ikke fået mere end små 5 timers søvn i nat, men kunne ikke sove mere, så kunne lige så godt stå op...

I dag er det første dag efter ferien for rigtig mange... skolebørnene er mange steder startet i skole igen i dag, og det kan man godt se.. den seneste måned, har der rendt unger rundt på næsten alle tider af døgnet (selv om natten) her i Vamdrup, men i nat var gaderne stille og det samme, da jeg stod op i morges...

Nu har jeg jo ganske vist ikke selv børn, men jeg skal da indrømme, at jeg har glædet mig til at skolernes sommerferie var slut... der bor nogen længere nede af vejen, som har 2 piger, og de råber og skriger sgu nærmest på alle tider af døgnet... en aften jeg var ude og gå med Bimmer tit ved midnatstid, kunne jeg høre dem på lang afstand, og det endda til trods for at deres genbo er en ældre dame, som går i seng ved 23 tiden hver aften... altså selvfølgelig må børn gerne høres, det er slet ikke det, men når man nærmer sig det tidspunkt af dagen, må børn gerne lige dæmpe sig lidt...

Der var også en eller anden her i gaden, der holdt fest i går aftes/i nat... alle vinduer derhenne var åbne, og de var virkelig højrøstede... det generede ikke mig, vi holdt jo bare vores vinduer lukkede, og vi skulle jo heller ikke op i morges, så for min skyld kunne de have larmet hele natten.. men igen, så må man godt lige tænke på sine omgivelser..

Nu lyder jeg måske som en sur gammel moster, men jeg synes bare godt, man må tænke sig lidt om... at man har sommerferie er jo ikke ensbetydende med, at al sund fornuft skal pakkes væk...

Lige nu sidder jeg og ser Hammerslag... det er altid sjovt at sidde og gætte med når de viser huse frem.. ikke altid jeg rammer tæt på, men det er nu meget sjovt at gætte med alligevel :)

Hvor går grænsen?

Som mange af jer nok ved, blev den meget populære mobil app "Pokémon GO" udgivet i Danmark i lørdags, og hele Vamdrup vrimlede med Pokémon jægere i alle aldre i går...

MEN.... i går morges måtte jeg sgu lige hæve stemmen og tale med store ord... jeg vågnede ved 6 tiden og skulle på toilet, og eftersom Bimmer stod og gerne ville ud, så lukkede jeg ham ud inden jeg selv gik på toilet... Bimmer kom kun lige udenfor, og så rejste han børster og knurrede helt vildt... skyndte mig så ud for at se, hvad der var galt, og fandme om ikke der stod en knægt på omkring 14-16 år i haven med sin mobil fremme... sagde så at han godt kunne pisse ud af vores have lige med det samme, for det var fandme en privat lukket have, som han ingenting havde at gøre i... Idioten begyndte så at protestere, for han skulle lige fange den Pokémon figur, som var på græsplænen... Jeg var endnu mere i det røde felt og sagde at det ville jeg sådan set skide på, han havde lige nøjagtig 10 sekunder til at være UDE af haven.

Han skyndte sig så også at smutte, og jeg fik så hundene med ind igen... gik så frem og tilbage i stuen og lurede genspejningen i genboernes vinduer, for at se om han vendte tilbage... men det gjorde han dog ikke...

Gik så i seng igen, og da jeg stod op, skrev jeg et opslag i Facebook Vamdrup gruppen... for nu nåede jeg heldigvis at opdage det, så jeg fik hundene kaldt til mig, men hvis vi ikke når det, og der kommer én ind i haven, som er bange for  hunde, så kan det jo gå grueligt galt - ikke at hundene vil gøre noget, men det er nu altså 2 store hunde, og folk bliver jævnligt bange, når de ser dem, så jeg skal sgu ikke risikere at børn - eller voksne for den sags skyld - bliver bange og kommer galt af sted, ved at bevæge sig ind på hundenes område. For JA, vores hunde går altså fri i vores LUKKEDE have.

Altså, jeg syned da selvfølgelig selve Pokémon GO konceptet er en fin idé, men det er sgu mindre heldigt gennemtænkt at placere figurerne rundt i folks haver, samt inde i folks huse... jeg var nede og tage sol i går, og jeg var flere gange ved at blive "gået ned" af folk, som gik med snuden nede i deres telefoner uden så meget som at sanse, hvad der skete omkring dem, og så endda også et par stykker, der stod med mobilerne oppe ved folks vinduer for at fange den Pokémon inde i rummet bag vinduerne... og det synes jeg sgu er for meget.

Kunne også læse på Tekst TV i dag, at politiet har været på overarbejde efter appen blev udgivet, fordi jægerne trænger ind på folks private grunde, og dermed tror de stakkels beboere, at der er tale om indbrudsforsøg... og det er der jo et eller andet sted ikke noget at sige til....

Jeg har ikke selv prøvet appen endnu, men måske det kommer en dag... nu kan den første begejstring lige lægge sig, og så kan jeg se på det... men i hvert  fald, så vil jeg sgu aldrig bevæge mig ind i fremmede folks haver - så meget går jeg sgu heller ikke op i det.

Så folkens, hvis i er med på Pokémon bølgen, så husk nu lige at have hjernen med :)

Er SÅ tosset

Hørte fra min advokat i dag, og fandme om ikke Tryg har afvist, at jeg er berettiget til at få erstatning... De mener ikke der er en årsagssammenhæng mellem faldet og de gener jeg har... Min advokat fatter ingenting af det... 

Den speciallægerklæring, jeg fik lavet på Mølholm for lidt over en måned siden, har de modtaget og hende speciallægen gav mig medhold i, at der var sammenhæng, men Tryg har vendt den med der lægefaglige et eller andet, og de er kommet frem til at der ikke er grund til, at jeg skal have erstatning...

De har dog sendt den videre til Arbejdsskadestyrelsen, som så skal vurdere det (igen en masse papirer, der skal udfyldes), og når de så har gjort det, så vil Tryg tage den op til vurdering igen.

Altså for fanden også da... Magter det virkelig ikke... men nå, det må altsammen vente til jeg kommer hjem næste uge... Kan ikke rumme mere i hovedet lige nu... 

Lad mig dog for helvede være

Som et par stykker af jer måske har bemærket, så har jeg lukket bloggens FB side ned tidligere i dag... grunden dertil er, at jeg derinde har fået nogle beskeder fra en, som åbenbart har blokeret mig (vedkommende fremstår som Facebook bruger)... og der stod bl.a om jeg var så dum at tro at nogen ville læse om mit liv, og at folk faldt døde om når de så mit klamme ansigt...

Jeg kan ærlig talt kun grine af det... og til den person (ved udmærket hvem den latterlige heks er), kan jeg kun sige:

JA, jeg VED der er nogen der vil læse om mit liv (du er jo selv en af dem, siden du har tjekket bloggens FB side ud)... Nej folk falder ikke døde om når de ser mig... i modsætning til dig, holder folk af mig for den jeg er (og har mange veninder, som jeg har haft i mange år) og jeg behøver ikke true mig til at folk skal være sammen med mig.

Du valgte selv ikke at ville være en del af mit/vores liv, så hold dig venligst væk... vi har det ganske fint uden dig... at du har et ynkeligt liv i frygt for, hvem der lurer omkring næste gadehjørne er fandme ikke vores skyld...

Få dig et liv og lad vær med at stalke andre, som alligevel ikke har interesse i dit latterlige liv...

Det der med briller

I dag gik en mor forbi vores vinduer med sine 2 børn på omkring 4-7 år vil jeg tro.. 

Børnene bar briller, eller det lignede mere at brillerne kom med børnene.. Brillerne var så store, at de næsten dækkede børnenes ansigter... Og undskyld mig , men det synes jeg altså ikke er hverken pænt eller klædeligt på nogen måde.. 

Har intet imod at det til børn også er praktiske briller, der ikke går så nemt i stykker (har selv haft briller siden jeg var omkring 2,5 år, så jeg ved at børn nemt ødelægger briller). Men i dag kan man altså få så mange fede briller til både børn og voksne, så synes godt indimellem forældre til børn i den alder må tænke sig lidt om.. At forældrene synes det er DE BEDSTE OG FEDESTE BRILLER, er altså ikke ensbetydende med at de klær barnet..

Nu har jeg selv +3 i styrke på begge øjne, så tykkelsen på glassene kan selvfølgelig i nogle tilfælde godt sætte lidt begrænsninger på, hvilket stel man kan få... Men det er muligt at få både pæne og praktiske briller i et og samme stel... Og mulighederne i dag er nogle lidt andre end dengang jeg var barn og skulle have nye briller... 😃👓

En af de trælse dage

Har en af de dage i dag, hvor jeg bare kunne grave mig ned og ikke komme frem igen før jeg har det godt... 

Er ked af det uden egentlig at have grund til det... føler et eller andet sted jeg sidder lidt fast midt i systemet med alt det her hjernerystelsespjat.. venter stadig på at modparten oplyser sit policenummer så vi kan kontakte hans forsikring og komme videre derfra... men indtil det sker, så kan jeg bare sidde her og have det elendigt og ikke rigtig vide, om det godkender eller om vi skal ud i en længere omgang, hvor der skal lægges sag an mod ham og hans forsikring... Hader den uvished der stadig hersker... 

Havde en tur i går aftes, hvor jeg bare lå og græd, og det samme i eftermiddag... jeg hader det virkelig... føler mig så hjælpeløs og magter ikke det med, at jeg jævnligt skal have hjælp til selv de mest banale dagligdagsting såsom toiletbesøg, bad osv. Nogle gange er jeg nødt til at kalde på Bent om natten, hvis jeg vågner og skal på toilettet - ganske enkelt fordi jeg er for svimmel til at kunne komme derud ved egen hjælp. 

Når Bent er i Kolding ringer han til mig, når han er stået af toget og snakker med mig, indtil han kommer enten op til træning eller til han skal ind på kurset... Når han har fri og skal ned på banegården ringer eller skriver han også, for at være sikker på jeg er ok... Var faldet den ene dag, hvor han var af sted, så havde simpelthen ikke hørt telefonen, da den lå inde på sofabordet, og jeg var ude på toilet... 

Men der er jo bare ikke rigtig så meget at gøre ved det.. skal bare vente, vente og vente... 

Altså helt ærligt...

Nu er jeg jo en af dem, som følger en del med i valg og valgkampe... jeg ved godt, hvad jeg stemmer, men derfor kan jeg jo godt høre lidt om hvilke mærkesager de andre partier har... Og her til morgen blev jeg godt nok noget muggen - for ikke at sige, at De Konservatives Søren Pape fik mig op i det røde felt... 

Hans idéer til, hvor meget der skal skæres i kontanthjælpen er da helt ude i skoven... de får det til at lyde som om os på kontanthjælp er en flok dovne, der ikke gider andet end at ligge hjemme i sengen eller på sofaen... 

Nu er det altså ikke tilfældet i  min situation... jeg er på kontanthjælp efter jeg røg ud af sygedagpengesystemet og ikke kan magte et arbejde lige pt... jeg bøvler med socialangst plus jeg har alle de eftervirkninger fra da jeg faldt i januar... Jo, sæt mig da bare i aktivering, men der skal ikke være mange mennesker, der må ikke være larm og skarpt lys, det må ikke kræve jeg skal koncentrere mig for meget og jeg skal kunne gå når jeg ikke kan holde til det længere eller når trætheden melder sig for meget... 

Min sagsbehandler og jeg snakkede sidst om, at jeg muligvis senere på året kommer i aktivering på noget, der hedder Job og Aktiv i Kolding, hvor jeg skal være 2 timer om ugen i 2 uger... og det kan fx være samtale med en psykolog... så det er jo noget jeg kan bruge, men det får mig sgu da ikke på arbejdsmarkedet her og nu... man kan ikke bare svinge tryllestaven over hovedet på mig, og så er jeg rask og klar til at tage en fuldtidsarbejde - sådan fungerer det altså ikke... 

Og det gør mig sgu da ikke mere rask, hvis de fjerner en stor del af vores indkomst... ja, vi er begge på kontanthjælp, men det er jo ligesom for at styrke Bents knæ og ryg, så han kan varetage et arbejde, at han er til træning flere gange om ugen... det er jo ikke kun for hans fornøjelses skyld... 

Så kære Søren Pape, drop dit pis!!!!

Er alt for træt...

Vågnede kl. 7 i morges, da vækkeuret ringede og Bent skulle af sted... jeg gik i seng ved 23:30 tiden, så man burde jo mene jeg godt kunne være stået op kl. 7... men kunne simpelthen ikke vågne ordentligt, så jeg lagde mig igen, faldt i søvn, og er så lige vågnet her kl. 10... jeg er så træt de her dage, og hovedpinen har virkelig overtaget... 

Jeg aner snart ikke, hvad jeg skal stille op for at få det bare en anelse bedre.. Håber IKKE nogen af jer læsere skal igennem det samme ved en hjernerystelse, for det er satme uudholdeligt... Jeg ved godt jeg skal holde mig i ro og ikke læse, se fjernsyn osv... men er du gal, hvor er det svært bare at lave INGENTING hele tiden... jeg keder mig til den store guldmedalje, og kan ikke gøre noget ved det.... 

Nå, nok brok herfra for nu... håber I alle får en god mandag.... 

Du kender mig jo ikke...

Var i Brugsen og handle i går og var tæt på at komme op og diskutere med en mor.. mine forældre skulle herud og spise i går (eftersom min mor og jeg skulle til Haderslev til hudlæge, som I kunne læse i mit indlæg i går), og jeg valgte så at købe en liter kakao, så min bror og mig kunne få en kop varm kakao plus det endda også var på tilbud... men nå, der stod så en mor med 2 knægte på 6-9 år, hvor den ene stod og virkelig stirrede på mig for derefter at kigge op og ned af mig og sige til moren , at en fed ko som mig ikke burde købe den slags... Moren svarede så: "nej min skat, det burde hun ikke". Det skal så lige siges, at moren og de 2 knægte ikke havde 1 gram fedt for meget nogen steder på kroppen... men nå, jeg vendte mig så mod moren og sagde, at det ganske vist var muligt jeg ikke burde købe den slags, men at hun jo så sådan set heller aldrig burde have haft børn, når hun åbenbart havde så lidt hjerne, at hun ikke både kunne koncentrere sig om at tænke selv, mens hun opdrager børn.. 

Hun skulle så til at puste sig op, men jeg fortsatte og fortalte hende, at hendes fordomme overfor mig og min vægt kommer uden at kende mig, da jeg faktisk har en sygdom, som gør det svært for mig at tabe mig, da min krop optager alt det usunde fra madvarerne og skiller sig af med det, som den egentlig burde optage... jeg får sukkersygemedicin for at hjælpe min krop... og det endda uden at have sukkersyge... så en anden gang inden hende og hendes snotunge kommenterede andres udseende, så syntes jeg lige de skulle undersøge, om der lå noget til grund for en persons overvægt... 

Det passede åbenbart ikke damen, som noget stram i betrækket, marcherede videre... 

Normalt plejer det ikke at gå mig på, hvis folk kommenterer min vægt, men lige i dette tilfælde, hvor et barn gør det, og moren så oven i købet bakker han op i hans udtalelser, der fik jeg altså nok.... 

Nu var det mig, der stod for tur denne gang, men jeg er ret overbevist om, at det ikke er hverken første eller sidste gang sådan en dreng mobber nogen.. 

Forstår virkelig ikke de forældre, som nærmest opfordrer deres børn til at mobbe... det hører jo ingen steder hjemme at sådan en mor bare står og kigger og giver sit barn ret. Altså en ting er, at hun er af samme holdning som ham, men hun behøver sq ikke stå og sige det højt... 

Så dem så også i dag, hvor det gik ud over en handicappet... Og havde egentlig allermest lyst til at skrige hende ind i hovedet og fortælle hende hvor hjernedød en gås, jeg synes hun er... men lidt pli har jeg da... så jeg nøjedes med at gå forbi hende og sige:  "ja ja, nogle mennesker bliver aldrig voksne. Kan godt se det er svært at få kloge børn når ens egen hjerne er i børnestadiet". Og så smilede ham den handicappede til mig, jeg smilede igen og ønskede ham en god dag. 

Nu har jeg ganske vist ingen børn, men hvis jeg havde, så ville jeg satme ikke tolerere mobning fra dem. 

Har selv været udsat for mobning fra en tidligere chef, og det kørte mig psykisk ned tilbage i 2006. Selv om det er så mange år siden, så sidder det stadig dybt i mig. Og jeg kæmper jo ligesom også med min vægt - jeg sidder jo ikke bare og kigger og venter på jeg taber mig 100 gram.

Heldigvis møder jeg sjældent mødre som hende her... bare synd de måske lader deres børn tyrannisere nogen, som ikke har mod på at svare igen.  

Den hovedpine

Jeg aner seriøst ikke, hvor meget længere jeg kan holde denne hovedpine ud... kan stort set intet foretage mig uden jeg føler, mit hoved skal eksplodere... jeg kan ikke sove, selv om jeg er så træt som jeg ved ikke hvad.. 

På mandag når jeg atter skal til fysioterapeut, skal jeg seriøst have snakket med hende om det... for hvis jeg skal have det sådan her, hver gang jeg har været deroppe, så vil jeg hellere undvære de behandlinger... for det her går ikke... 

I går fik jeg 4x5 stk smertestillende - altså 20 stk i alt, og i dag er mængden indtil videre 10 stk... og det er jo ikke holdbart i længden... kan jo ikke blive ved med at æde alle de piller... 

Jeg sidder nærmest og halvsover, men når jeg så ligger mig ned, så kan jeg ikke falde i søvn pga smerter i både hoved, skulder og nakke... en eller anden, så skyd mig dog!!! ej joke, men træls er det sgu under alle omstændigheder.. 

Bare lige lidt ynk fra mig... vil hente min dyne ind på sofaen og slappe lidt af.. se om jeg måske kan være så heldig at jeg kan få en lille lur på et eller andet tidspunkt... 

Det med svigermødre

Jeg er én af dem (nok af de mange), som har hørt mange skrækhistorier om mænd og deres svigermødre... men jeg synes ikke, jeg har hørt helt så mange om kvinder, som har problemer med deres svigermødre... og "hvordan kan det være?", tænker jeg så indimellem...

For jeg VED, der sidder andre kvinder, derude, som har et lige så anstrengt, for ikke at sige ikke eksisterende, forhold til sin svigermor, som jeg har...

Nogle af jer ved jo nok, at vi overhovedet INGEN kontakt har med Bents mor... det har ikke hele tiden været sådan... de første små 3,5 år vi var sammen, der havde vi en god kontakt med hende og hendes mand (som også er Bents onkel), men det sluttede i sommeren 2011 efter hun åbenlyst i en sms til Bent, opfordrede ham til at droppe mig, da der ikke var andet end problemer med mig (mente hun, fordi hun ikke kunne manipulere med mig og styre mig som en anden majonetdukke)... Hendes besked lød ordret: "Fatter ikke du gider ødelægge dit liv på at være sammen med Mette. Der er jo ikke andet end problemer når du er sammen med hende. Du kan jo få mange der er bedre end hende."

Bent gav hende så besked på at holde sig væk fra vores liv, for det var mig han elskede, og det skulle hun slet ikke blande sig i, for det var jo hende, som skabte problemerne... 

Inden da, havde der selvfølgelig været nogle små episoder, hvor jeg havde ønsket hende hen, hvor peberet gror... fx havde hun tendens til, hver gang hun kom ud til os, så var der lige en af Bents ex-kærester, som hun lige skulle hilse Bent fra.... og hver gang skulle jeg høre om en eller anden, som var gravid... da Bents søster på et tidspunkt var gravid med tvillinger, var det stort set det eneste hun snakkede om, når hun besøgte os... Og der fik jeg altså nok... jeg sad selv og gerne ville have børn, men havde allerede da en fornemmelse af, at det måske ikke kunne lade sig gøre, så det var da det sidste jeg havde behov for at høre om HELE tiden... 

Hun gik og sladrede om både Bent og jeg til Bent's ex-kærester, hvilket resulterede i at de meget forkerte mennesker pludselig vidste nogle ting, som jeg ikke ønskede de skulle vide... Hun mente dog ikke, at hun havde gjort noget forkert... 

Da vi så brød kontakten til hende og hendes mand i 2011, startede de så begge med at svine mig til overfor Bent's familie.. dog ikke overfor Bent's faster, som er en af de eneste vi har kontakt til fra den side af familien... Bent's faster har et lige så anstrengt forhold til Bent's mor, som jeg har, og hun minder hende gerne om det... Bent's mor har så gentagne gange siddet nede ved Bent's faster og sagt at hun savnede os så meget, og at hun så gerne ville rette op på forholdet igen... og hun har slet ikke kunne forstå, hvorfor vi ikke har kunnet snakke sammen... 

Sidste sommer gav vi så både Bent's mor og onkel en chance, ovenpå alt det, der var sket med Jessica... de havde jo ligesom gemt hende og løjet om det, selv om de vidste politiet ledte efter hende, så vi besluttede os for, at vi var nødt til at snakke med dem, så de ikke kun havde Jessicas løgne at forholde sig til, men så de også havde historien fra vores side... det kunne vi dog have sparet os, for lige så snart de havde været herude, så havde de ringet og snakket med Jessicas mor, og så var vi jo lige vidt igen... 

Nu har vi endegyldigt ingen kontakt til dem, sådanne mennesker er der simpelthen ikke plads til i mit liv... det er livet altså for kort til... 

Jeg har en svigerfar - min svigermor kunne lige så godt være død, da hun ingen betydning har for mig overhovedet... hun hader mig, og det er satme gengældt!!!!

De hurtige (uge 9)

Det er mandag, og jeg fik ikke lige lavet ugens hurtige i går, så de kommer her i stedet :)

• Februar måned er slut... 
• Har været i kontakt med både politi og Ballerup Kommune i den forgangne uge... Jessica er begyndt at true os. 
• Jessicas kæreste er åbenbart rocker eller bandemedlem, og han truer også Bent. 
• Solen har været en del fremme i den forgangne uge. 
• Vi har haft en hyggelig weekend, hvor vi har været hjemme ved mine forældre hver dag. 

Den næste uge kan vi se frem til, at vi skal til fødselsdag ved min lillebror. Derudover har vi nogle ting, vi skal have lavet herhjemme... og så kommer ham, der ejer huset hvor jeg faldt, langt om længe hjem igen, så forhåbentlig har han gang i sin forsikring inden torsdag d. 12. marts, ellers skal jeg have fat i min advokat igen....