I tirsdags var jeg til samtale med endnu en fysioterapeut på Sundhedscenteret i Kolding.. jeg er afsluttet sådan i rent genoptræningsregi, for de mener ikke de kan gøre mere for hverken min nakke eller skuldre... Så nu står den i stedet på et smertehåndteringsforløb og mindfullness, for at lære at leve med de kroniske smerter (hjernerystelse, ondt i nakke og skulder), som jeg nu engang har fået ud af at falde...
Synes virkelig det har været en svær nød at sluge, at jeg i en alder af 34 skal lide så meget af kroniske smerter.. har virkelig svært ved at acceptere, at jeg i en alder af 34 skal vænne mig til, at jeg ikke kan de samme ting, som andre i min alder kan... jeg er jo (i en hvis forstand) ung og har livet foran mig, så hvorfor kan jeg ikke bare have et arbejde, passe hus og have, og ja i det hele taget have et normalt liv... Og jeg ved da også godt, at en af de ting, der er sværest for mig, er at acceptere tingenes tilstand..
Jeg synes jeg kæmper og kæmper for at få det bedre.. hver gang, jeg bliver tilbudt noget nyt, så prøver jeg det, går til det med en optimisme.... og hver gang bliver jeg skuffet og ked af det, når det så ikke virker.. jeg ville gerne kunne trylle, så jeg i morgen kunne vågne op uden smerter og uden nogen gener i det hele taget, men det kan jeg sgu bare ikke, så jeg må jo nok bare acceptere at det er sådan her, og så prøve at se, hvor i samfundet, der er plads til en som mig :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar