Viser opslag med etiketten Turist. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Turist. Vis alle opslag

søndag den 25. oktober 2020

Jeg er her endnu

Hvis nogen skulle have opdaget det, så har jeg midlertidig "slette" mit eget domæne... synes det er mange penge for noget, jeg ikke har brugt særlig meget... så nu får bloggen lige en chance mere, og hvis jeg ikke føler for det, så mister jeg jo ikke noget, hvis jeg vælger at stoppe helt, fordi der simpelthen ikke er så meget tid til det. 

Der er sket så meget den senere tid, og jeg vil slet ikke komme i detaljer her med altsammen. 

I søndags tog Bent, Silas, Niclas og jeg på en miniferie nede ved Skærbækcenteret, og hvis I ikke har været der, så kan jeg kun sige, at det simpelthen var pragtfuldt. Det var lige, hvad vi trængte til, og vi hyggede os virkelig meget. Vi vandt et gavekort til Happydays for et par år siden, og det var så meningen, at vi skulle have været til Skærbæk i april, men grundet Corona, blev den tur aflyst, og vi valgte så at tage chancen og booke turen her til efteråret i stedet. 

Vi boede i hytte dernede, og det var virkelig skønne hytter.

Vi havde halvpension med i opholdet, og det var virkelig bare den lækreste mad, vi fik serveret oppe i deres restaurant. Vi fik 2x2 retters aftensmad og 2x morgenbuffet, hvor der virkelig ikke manglede noget. 

Vi brugte meget tid på at gå rundt og kigge i Skærbæk og ellers være på legepladsen med drengene, som virkelig også nød det afbræk fra hverdagen. Tirsdag morgen returnerede vi atter til Vamdrup, hvor vi hurtigt fik tømt bil og så gik turen til Odense, hvor vi lige skulle runde Ikea inden vi skulle have taget billeder ved en fotograf i Odense, hvor jeg på Facebook havde vundet en gratis fotografering samt en digital billedfil. Om aftenen, da vi kom hjem efter vi havde spist aftensmad hjemme ved mine forældre, var jeg pænt træt, og det tog ikke mange minutter fra jeg lagde mig under dynen til jeg sov. 

Derudover har vi haft et par forkølede drenge hjemme et par dage denne her uge, og det har virkelig kunne mærkes på energiniveauet. For hold nu op, hvor kan de diskutere, når det lige stikker dem. Så leger Silas lige så fint med noget legetøj, som Niclas partout skal have, og så skal jeg da love for Niclas kan blive hysterisk, hvis han ikke må få lige netop DÉT legetøj... ej men altså... De har seriøst SÅ meget legetøj, men de skal lige lege med den samme ting. 😏 

Synes ikke I skal snydes for et billede af den hytte vi "boede" i nede i Skærbæk. Det var simpelthen så lækker en hytte, og jeg kunne da absolut godt bruge nogle flere dage dernede. 





torsdag den 15. september 2016

Odense tur/retur

Vækkeuret ringede kl. 7 i morges.. havde nemlig lovet min far, at jeg ville køre med ham til Odense Sygehus, hvor han skulle igennem en scanning med ryggen...

Kørte så hjem og hentede ham (havde fået deres bil ud i går, så jeg ikke skulle med toget i dag), og kl. 8:45 kørte vi så mod Odense.. selve turen derover gik nemt og smertefrit - der var ikke særlig meget trafik, så der var ingen kø.

Han havde tid kl. 10:15, men pga problemer med den kontrast, han skulle have sprøjtet ind, så var der ventetid, så klokken endte med at blive næsten 11:20 inden de hentede ham ind... der ville gå mellem 1,5 og 2 timer inden han var færdig, så jeg besluttede mig for at gå en tur rundt i Odense og samle Pokémoner - jeg havde ikke den store lyst til at sidde i et venteværelse og glo i så lang tid...

Jeg gik så rundt i lidt over en time og fik set lidt af Odense og ikke mindst, fik jeg samlet en masse bolde og fanget nogle Pokémoner.. gik så tilbage til sygehuset, så jeg var sikker på at være der, når den gamle atter kom ud i venteværelset...

Jeg endte da også med at sidde og vente, og da han så endelig var færdig, gik turen mod Kolding igen...

Ved 15:30 tiden var jeg så retur i Vamdrup igen, og jeg siger jer, jeg var træt... det tærer lidt på energiniveauet at køre den tur i sådan en varme... men hva, jeg hyggede mig da, og jeg fik set noget af Odense... det er ikke det vilde jeg har set af Odense tidligere... vi har jo primært været på sygehuset, i Ikea eller i Rosengårdscenteret, når vi har været derovre..  

Aftensmaden i dag blev en burger fra grillen, og nu sidder vi og ser fodbold.. og så sidder vi og gaber om kap Bent og jeg :)

I morgen ringer vækkeuret også kl. BÆ... skal til genoptræning allerede kl. 8:45, så det er afgang fra Vamdrup kl. 7:43... så må jeg jo bare snuppe en morfar i morgen eftermiddag, hvis det bliver for svært at holde øjnene åbne :)

Vil slutte af med at vise et par billeder, jeg tog i dag.



mandag den 25. april 2016

Helt og aldeles bombet

I går gik turen atter sydpå mod Gråsten... Ankom til sygehuset ved 19:30 tiden og skulle så lige have pakket ud og finde mig selv til rette igen... 

Aftenen gik så med at høre, hvordan de andres weekend havde været og kigge mut skema igennem, og jeg kunne GODT se, det ville blive et par travle dage... I dag har jeg været til kuldebehandling (og jeg siger, det var koldt)... Derefter hed det varmtvandsbassin i en halv times tid inden frokost... Efter frokost AMS test ved ergoterapeuten og til sidst øvelser med fysioterapeuten. Kl. 14:45 var dagens program slut, og jeg kunne slappe lidt af... Det øsregnede, så den gåtur jeg havde tænkt mig, måtte udsættes... Men nu har jeg været ude og kigge lidt mere på byen... 

Fik da gået næsten 4 km på en lille times tid... Det er ok synes jeg... Gik og kiggede butikker og snakkede i telefonen med Bent imens, så tiden gik jo hurtigt . 

Lige nu ligger jeg inde på sengen og slapper lidt af... Vi skal spise om en halv times tid, og jeg er sulten (ikke at man trænger, når man får så meget at spise, som vi gør hernede)... I dag står menuen på svinekød i sur-sød sovs med grøntsager og ris.... 

I morgen har jeg indtil videre 3 ting på programmet... Socialrådgiver, varmtvandsbassin og individuelle øvelser... Og så snakkede ergoterapeuten om, at jeg nok skulle ned til hende i morgen også, og så ville den ene sygeplejerske snakke smertehåndtering med mig... Så jeg tror, jeg også er godt bombet i morgen.... 

søndag den 7. december 2014

Københavnsturen

I går oprandt dagen så endelig... den dag, hvor Bent og jeg skulle til København og se bl.a Jul i Tivoli...

Havde sat vækkeuret til at ringe kl. 7, men selvfølgelig vågnede jeg før vækkeuret ringede... altså, jeg var oppe kl. 6:35... satte kaffe over, og gik så ned efter rundstykker inden jeg gik hjem og pakkede de sidste inden jeg kaldte på Bent....

Vi tog med toget kl. 8:06, og jeg skal da lige love for at jeg var glad for, vi havde valgt at ofte de ekstra 30 kr pr person for at få reserveret siddepladser.... for hold da kæft, hvor var der mange med toget...

Vi ankom til Københavns Hovedbanegård kl. 10:51 og så startede dagens motion... Vi gik ind forbi Tivoli, Rådhuspladsen og videre ind til Strøget.. og der var sort af mennesker alle steder... Lidt en udfordring for min angst, men jeg klarede det da så nogenlunde...

På vores vej gennem Strøget måtte jeg lige ind på Mac D og have en cheeseburger... Skulle lige væk fra menneskemængden, og så kunne jeg godt lige have noget at spise, så det passede jo perfekt der lige lå sådan en med et fint gult M :)

Da vi kom videre ned af Strøget, var der et lille julemarked i Helligåndskirken.. Så der gik vi ind og kiggede... jeg er typen, der elsker at kigge inde i kirker, og selv om jeg før har været i København, så har jeg aldrig været inde i kirkerne derovre, så nu var der jo en god chance for at prøve..

Vi fortsatte og kom til Illums Bolighus, hvor vi lige gik en hurtig tur ind - og lige så hurtigt ud igen... Det var slet ikke til at sparke sig hverken frem eller tilbage derinde, og det kunne min angst slet ikke håndtere, så vi gik udenfor og fandt en bænk, hvor vi satte os og fik lidt at drikke... Så var der jo
endnu et julemarked, og når vi nu var derovre for at se Jul,
så skulle vi da lige ind og kigge på de forskellige boder... det er jo nærmest et must... Der var en masse små hyggeligt så boder, og der duftede virkelig virkelig skønt... og selvfølgelig var der jo nisser, juletræer, gran og hvad der ellers hører julen til..

Så var turen kommet til Illum, mest af alt fordi vi skulle på toilettet... og derinde var der præcis lige så mange mennesker, som i resten af København... Vi gik på toilet og gik en hurtig runde på de forskellige etager... Bents mormor har en gang for mange år siden arbejdet som dekoratør i Illum, så det fortalte han jo også lidt om...

Så gik vi ned mod Nyhavn og Amalienborg... Og inden vi nåede så langt, rundede v-i et flot pyntet Hotel D'Angleterre.... Var i København for 8-10 år siden, hvor vi også var rundt og se de forskellige julepyntede steder... men det var noget helt andet i år... og det var super smukt...

Så kom vi til Nyhavn, hvor menneskemængden bestemt ikke var blevet mindre... Men igen, super hyggeligt med en god julestemning... og igen en masse små hyggelige boder med alverdens forskellige julegodter, varme drikke, huer, handsker osv.


Vi gik hele vejen ned gennem Nyhavn, og fortsatte op mod Amaliehaven, hvorefter turen gik ind og kiggede Amalienborg... Nu er jeg ikke royalist på nogen fanatisk måde, men jeg synes nu alligevel godt lige, man kan runde Amalienborg, når man nu alligevel er derover... Flagene var oppe på begge bygninger, så både Dronningen, prins Henrik, Frederik og Mary var hjemme... men vi så dog ikke nogen af dem (havde jeg så heller ikke regnet med)....

Da vi så havde gået lidt rundt derinde, gik turen ned gennem Amaliehaven, for vi ville ud på Langelinie og se Den lille havfrue... Vejret var jo perfekt, så det gjorde ingenting at vi gik rundt...
Vi gik langs kajen hele vejen og fik også set en af toldbådene og set, hvor Kongeskibet nogen gange lægger til kaj (ja man lærer meget ved at færdes rundt med en, som er født og opvokset på Amager og i selve København)...

Vi kom også forbi Kastellet og den smukke Kastelkirke... Det er områder, jeg aldrig har set før, så jeg nød virkelig at gå rundt og kigge... jeg elsker at opleve historiske bygninger og sådan noget, så det var jo lige noget for mig...

Vi valgte at sætte os på en bænk og få lidt at spise og få en kop kaffe (selv om solen skinnede, så var det en anelse køligt, så det var godt at få lidt at varme sig på)... og så gik vi ud til havfruen... Selv om jeg har været i København nogle gange før, så er det første gang i mit 32 årige liv, jeg ser Den lille Havfrue...

Så gik vi tilbage, hvor vi brugte lidt tid på at gå rundt på voldene og se inde i Kastellet... utroligt, så flot bevaret den fæstning er...

Vi valgte så at gå ind omkring Amalienborg igen, og så var vi en tur inde i Marmorkirken og kigge... nøj det er en flot kirke... Der var en del mennesker derinde, og vi skulle da lige ind og sidde på bænkene...

Vi gik så lidt rundt inden vi gik mod Magasin... vi havde ikke planlagt at gå ind og kigge, men vi besluttede os alligevel for at gøre det, for vi kunne godt bruge noget at drikke.. og allerede da vi kom indenfor døren fortrød vi... men nu når vi var inde, så kunne vi lige så godt finde et toilet... Tror simpelthen alle mennesker i København og omegn var ude og handle i går.. Det var helt vildt så mange mennesker, der var rundt i gaderne... Heldigvis guidede manden mig rundt i nogle af de små sidegader, så jeg slap for alle de mennesker... vi fandt så en lille hyggelig café, som hed Skildpadden, og der fik vi en øl og en den bedste kop varme kakao jeg nogensinde har fået... det var en rigtig hyggelig lille café, men utrolig godt besøgt.

Vi besluttede at vi lige skulle have en times tid til at gå endnu, før vi ville bevæge os mod Tivoli og finde noget at spise... Så vi gik en tur op mod Rundetårn og rundede lige en Matas på vejen... skulle lige have noget plaster... Sidst jeg var i København boede vi i en af Kolding Kommunes ferielejligheder inde på Landemærket, så der var vi  lige forbi inden vi gik ned og kiggede Julemarked på Kultorvet.. Inden vi gik hen og fik noget at spise, var vi også lige forbi et bolchekogeri, som Bent kunne huske fra da han boede derovre... og er du gal nogle gode bolcher... der måtte lige købes nogle med hjem...

Da vi skulle spise, vidste vi ikke helt hvor vi skulle gå hen, så vi besluttede os for at gå ned gennem Strøget mod Tivoli, og så dukkede der nok et sted op.. det endte med en asiatisk restaurant, hvor vi fik spis-hvad-du-kan buffet til 78 kr pr. person... og det smagte vildt godt... så det fortrød vi absolut ikke at vi havde valgt :)


Så skulle aftenen sluttes af i Tivoli, og inden gik vi over Rådhuspladsen hvor vi så juletræet med lys i.. og det er da super flot... men synes lidt noget af alt det byggerihalløj de har gang i rundt i byen, irriterer lidt julehyggen..

Og så gik vi i Tivoli, hvor vi tilbragt knap 2,5 timer inden vi satte os i et tog, og satte kursen mod lille Vamdrup igen... Godt trætte og med ømme fødder... men denne dag, var lige hvad vi trængte til...

Vil lige nævne, at jeg laver et separat indlæg med billeder inde fra Tivoli... der er for mange at vælge mellem, til at jeg vil sætte dem ind her... så bliver indlægget bare ALT for langt :) kan desuden også lige tilføje, at jeg vil lægge billeder ind i mit galleri fra turen...

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...