Året der gik - 2021

Endnu et år er allerede ved at være omme, og traditionen tro vil jeg her komme med en opsummering af mit 2021. Jeg ved godt, jeg nærmest ikke rigtig har fået blogget, men altså, der er jo alligevel sket en del, så håber I vil læse med. 

Januar: 

• Vores udlejere i Vamdrup valgte at sætte huset, vi boede i til salg. Selvfølgelig var det irriterende, men trods alt ikke mere, end at vi straks gik i gang med at lede efter noget andet, for min angst kombineret med det at vi kunne risikere, at der kom folk rendende hele tiden og skulle se huset, det fungerede ikke helt. Vi havde alligevel snakket om, at vi gerne ville have noget andet på et tidspunkt, fordi der var for mange hængepartier i huset i Vamdrup, der ikke blev lavet. Og det var trods alt ikke vores opgave at udbedre alle fejl og mangler. Og vores nabo udøvede simpelthen sådan chikane på os, og vores udlejer var ligeglade, så længe de fik huslejen. 
• Vi blev enige om, at vi ville til Kolding og bo, hvis ikke vi kunne finde noget i Vamdrup. Og vi var rundt og kigge, samtidig med at vi tjekkede samtlige boligsider på nettet. 
• Mine forældre fik solgt deres hus, og min bror og jeg kunne se frem til at sige farvel til vores barndomshjem. 
• Vi gik i gang med at rydde op og pakke alt ned, vi ikke regnede med at komme til at bruge sådan lige med det samme (vi havde jo også 163 m2, så der var noget at sortere og pakke ned). Samtidig skulle det gøres, så vi ikke synligt viste, at vi pakkede ned, for vi gad ikke alle spørgsmål fra nysgerrige sjæle. 
• Der kom en lille bitte smule sne, men ikke noget, der var værd at prale af. 

Februar: 

• Hjemme ved mine forældre startede nedpakningen for alvor. Det var lidt underligt at se mit barndomshjem pakket ned bid for bid. 
• Vores boligsøgning tog også lidt mere fart, da vi fik omkranset området, vi ville bo i, og vi derfor kunne søge lidt mere intenst.
• Der kom sne, og Silas og Niclas kom ud og kælke. Og de ELSKEDE det. 
• Begge drenge var til fastelavn i hhv vuggestue og børnehave, og Silas blev Katteprins (det kalder de det på hans stue). Han var så stolt, da han kom hjem med kronen. 
• Al beskæftigelsesindsats var fortsat suspenderet, så der blev ikke etableret nogen praktik, og jeg havde derfor "kun" mine samtaler med min behandler at koncentrere mig om. 
• Bent kom i gang med lastbilkørekort, så jeg havde atter mine formiddage for mig selv. 

Marts: 

• Jeg kom ind i en rigtig god rytme med at komme ud og gå hver eneste formiddag, når jeg havde kørt Bent på kursus og drengene var afleveret i institution. 
• Min bror havde fødselsdag, og selvfølgelig skulle den sidste fødselsdag på Bekkasinvej fejres. Mine forældre skulle være ude 1. maj, så vi vidste jo godt, at tiden derhjemme var begrænset. Min bror ledte også efter noget at bo i, men det var svært at finde en 1- eller max 2 værelses lejlighed, der var til at betale. 
• Vi blev tilbudt, hvad vi mente, var vores drømmebolig, og det blev kun bekræftet, da vi var ude og se den. Vi endte så med at takke ja, og fik den så også. 
• Min mor skulle på Odense Sygehus, så Silas og jeg tog med toget til Kolding og kørte med hende. Det var Silas' første togtur, og han var så stolt og nød det til fulde. For lige at sætte kronen på værket, tog vi så bussen nede fra byen, så det var dobbelt op på glæde. 

April: 

• Det blev påske, og vi holdt en påskefrokost i huset på Bekkasinvej. En perfekt form for afslutning på det kapitel, som involverede det hus, vi alle havde været en del af. 
• Jeg havde fødselsdag og vi fejrede det midt i flytterod. 
• Alt gik i orden med indskuddet til det lækre rækkehus, som vi flyttede ind i i Kolding. Helt nybygget og beliggende helt perfekt. 
• Mine forældre fik nøglerne til deres rækkehus midt i april, og så begyndte de at flytte. 
• I slutningen af måneden fik vi nøglerne til rækkehuset, og vi flyttede, og kunne dermed starte helt forfra et nyt sted. 
• Min bror flyttede samme dag, som Bent og jeg fik nøglerne til vores rækkehus, og vi fik også hurtigt flyttet ham. 

Maj: 

• Huset i Vamdrup blev rengjort og nøglerne afleveret. 
• Vi kom godt på plads i vores nye hjem. Og vi fortrød det ikke et sekund. Vi har fra starten følt os så godt hjemme i "vores nye" kvarter. 
• Vi tilbragte en masse timer ude på vores lækre terrasse. Vi manglede kun at få lagt nogle fliser i det sidste, og så var det helt på sin plads. 
• Silas smed sutten, og han var så stolt. 

Juni: 

• På Fars dag valgte vi at tage ned i Legeparken sammen med min bror. Det var en rigtig hyggelig dag, og drengene hyggede sig. Vi tog herhjem om aftenen og fik lidt godt at spise. 
• Vi fik lagt fliser i den sidste del af terrassen, og den blev flittigt brugt. 
• Vi fandt en skøn legeplads ikke ret langt fra, hvor mine forældre bor, og den blev flittigt brugt sommeren igennem. Det er rigtig hyggeligt derhenne, og drengene elsker det.
• Bent fik arbejde som vikar, og det indebar at vi skulle tidligt op om morgenen for at han kunne møde på arbejde kl. 7 (ca en halv times køren frem og tilbage).

Juli: 

• Niclas startede i børnehave, og det var en pænt hård opstart. Efter en lille uge, gik størstedelen af det faste personale på ferie, og det indebar at han havde svært ved at finde sig til rette, og jeg havde en del ekstra køren til Vamdrup og hjem igen, netop fordi jeg skulle hente Niclas efter "kun" 2 timer. Men vi klarede det. 
• Det var sommer, og vi tilbragte en del timer udendørs.
• Niclas havde fødselsdag, og han blev selvfølgelig fejret på behørig vis. 
• Onkel forærede drengene et badebassin - til stor glæde for os alle. 
• Jeg startede i praktik på et industrivaskeri i min vej til at blive afklaret til fleksjob. 

August: 

• Min far havde fødselsdag, og han skulle fejres. 
• Silas og Niclas havde 3 ugers ferie, hvor der virkelig blev afprøvet grænser. 
• Bent og jeg fejrede vores 9 års bryllupsdag.
• Silas havde fødselsdag og fyldte 4 (!!!) år. Han blev selvfølgelig også fejret efter alle kunstens regler. 
• Min mor havde sørme også fødselsdag, og naturligvis var vi også hjemme og fejre hende. 

September: 

• Bent fik en fastansættelse, der dog viste sig at være dårligere lønnet end at være på dagpenge. 
• Vi var i Madsby Legepark sammen med mine forældre og min bror, og drengene nød det i fulde drag. Sjældent har man set dem hygge sig så meget, og de var pænt trætte, da vi kom hjem.
• Jeg måtte stoppe min praktik, da den simpelthen var for mentalt udfordrende. Den ødelagde mere end den gjorde gavn for helbredet. 

Oktober: 

• Vi var med Bents arbejde i Glad Zoo, og selv om det regnede, så havde vi en fantastisk hyggelig dag. Folk var glade, og drengene hyggede sig med at kigge på en masse nye dyr. 
• Bent havde fødselsdag, og vi holdt en stille og rolig fødselsdag for ham.
• Corona'en begyndte igen at spøge, og det medførte forskellige restriktioner, også ude i børnehaven. 
• Jeg kom med i forældrebestyrelsen ude i børnehaven - hvem skulle have troet, at jeg frivilligt ville melde mig til sådan noget. 
• Silas begyndte projekt blefri, og det gik over al forventning. 

November: 

• Endelig kom det så vidt, at vi kunne begynde at pynte til jul i vores nye hjem. Og jul - det blev det. 
• Det var Mortens Aften, som vi holdt herhjemme ved os. Det var en rigtig hyggelig aften med god mad og godt selskab. 
• Mine forældre havde 42 års bryllupsdag. 
• Vi fik stille og roligt styr på de fleste julegaver. 
• Jeg begyndte at gå til banko sammen med min mor - noget af en udfordring med min angst, men jeg klarede det. 
• Jeg var til det første bestyrelsesmøde i børnehaven. 
• Silas, Niclas, Bent, jeg, min mor og min bror var nede i byen og se, da julemanden ankom. Det var nu egentlig meget hyggeligt - og drengene hyggede sig. 
• Det blev 1. advent, hvor vi traditionen tro, havde julehygge her ved os. Det var rigtig hyggeligt. 
• Silas og hans stue i børnehaven pyntede juletræ ude i ABC Lavpris i Vamdrup. Det var en stolt dreng, som viste os det, og vi var stolte af, at vores søn havde gjort det. 

December: 

• December kom med alt, hvad det indebar. 
• Vi formåede at hygge max herhjemme, for vi var klar med alt inden 1. december. 
• Bent arbejdede atter som vikar, og havde derfor lidt skiftende arbejdspladser. 
• Vi havde en fantastisk hyggelig juleaften hjemme ved mine forældre. 
• Niclas smed sutten, og vi havde nu 2 suttefri drenge. 
• Vi kunne stille og roligt gøre klar til nytårsaften, som vi skulle holde her ved os. 

En eller anden - stop tiden!!!!

Vi har allerede d.19. december!!!! Altså hvor er tiden lige blevet af??? Det føles som et par dage siden jeg sidst har blogget, og alligevel er det allerede flere måneder siden. 

Tiden flyver simpelthen af sted, og vi følger bare med. Der sker noget hele tiden - eller sådan føles det i hvert fald. Selvfølgelig er der dage, hvor der intet sker, men de går lige så hurtigt, som de dage, hvor der er fart over feltet fra morgen til aften. 

Jeg føler lige, vi har haft 1. advent, og alligevel er det snart juleaften. Heldigvis er vi da efterhånden rigtig godt med, og vi mangler ikke særlig meget før vi er helt klar til at holde jul, så det skal nok gå altsammen. Men det er da alligevel lidt skræmmende, at tiden går SÅ hurtigt. 

Denne her weekend har Silas været hjemme ved mormor og morfar. Han spurgte selv om han måtte komme derhjem, og selvfølgelig måtte han det. De har så rigtig hygget og været ude og købe julegave fra Silas til Bent og jeg (Niclas har allerede været med mormor ude og købe fra ham, en dag, hvor han havde fri fra børnehave). Det er lidt hyggeligt, at vi ikke ved, hvad vi får af dem. De har naturligvis også lavet noget i børnehaven til os, så det bliver rigtig spændende at se, hvad de har fundet på i børnehaven i år. Sidste år fik vi bordskånere, og de står fint fremme med nogle lysestager på, så bliver de brugt - uden at blive ødelagte. 

Vi fik også købt de sidste julegaver i går. Vi manglede lige et par stykker, så Bent, Niclas og jeg tog i storcenteret, og så købte vi det sidste. Nu mangler vi så bare lige et par enkelte ting, som skal komme med posten, men de er på vej, så satser på de når at komme 😀

Vi var ude og købe juletræ i går sammen med mine forældre og Silas. Vi fandt også  rigtig flotte træer. Vi har et fast sted vi køber, og vi er endnu ikke blevet skuffede over træerne derfra. Nu skal det bare sættes på fod i dag og så skal det ind og pyntes. Vi skal da godt nok ikke holde jul herhjemme i år, men derfor skal vi nu alligevel have juletræ. 

I starten af det nye år, skal jeg - om Corona'en vil det - starte i en ny praktik. Det glæder jeg mig til. Håber snart jeg kan blive afklaret og få det fleksjob. Synes efterhånden jeg har været i systemet længe nok, så nu vil jeg gerne snart videre. 

Nå, må hellere komme i gang med at være lidt praktisk (har været oppe siden 06:05, men er ikke kommet særlig langt endnu. Men altså det er jo også søndag, så det er vel ok at være lidt langsom i optrækket. 

Rigtig god 4. advent allesammen. 

Efteråret har gjort sit indtog

Det regner og regner lidt mere samtidig med at bladene falder roligt ned fra træerne - med andre ord, så er der ingen tvivl om, at efteråret er kommet til DK, hvilket i og for sig også er ok, taget i betragtning, at vi altså skriver oktober. 

Og jeg skal da lige love for, at det er mørkt om morgenen, når vi forlader matriklen kl. 6:20. Det er heller ikke nemt, at få drengene op om morgenen skal jeg lige hilse og sige. Vi kalder på dem første gang lidt over 5:30, og Niclas plejer (relativt) hurtigt at komme op, men Silas derimod, han står som regel ikke op før ved 6:05 tiden, og så har han jo en smule travlt. Han plejer så at ville have morgenmad (guldkorn eller cheerios uden mælk) med i bilen, og det sørger vi så for er klar til ham, og så er der glade børn i bilen. 

Jeg var ude og gå ikke bare en tur, men hele 2 ture i går og det var faktisk dejligt nok - på trods af at det smusk regnede en smule. Jeg prøver så vidt muligt at komme ud og gå 10000 skridt om dagen, men det er ikke hver dag, jeg når det. Men jeg kommer da derop af hver dag, så det er en kæmpe sejr for mig. 

Det er jo også det her område, jeg er vokset op i, og jeg kender det nærmest til bevidstløshed, så jeg har ikke nogen problemer med at gå rundt her, og min hjerne bliver ikke alt for unødvendigt udfordret, når jeg går ture. Efter min hjernerystelse, har jeg fået sværere ved at finde vej og ja, ved at huske generelt, så det at jeg, med god følelse i maven, kan gå nogle ture mens Bent er på arbejde, det er en kæmpe sejr for mig. 

Alt for få timer i døgnet

Sådan føles mit liv i hvert fald pt. Hele huset har været ramt af sygdom på skift de sidste snart 5 uger, og jeg orker virkelig snart ikke mere. Har slet ikke nået halvdelen af det, jeg gerne ville have nået, men altså jeg har bare ikke haft andre muligheder. 

Og som en ekstra "bonus" er jeg også ramt af astma igen - efter jeg ikke har mærket noget til det i små 20 år. Så nu hedder det astma medicin de næste 6 uger indtil jeg skal have lavet pusteprøve. Så må vi se, hvad den viser. 

Drengene er i børnehave hver dag, og Bent er på arbejde, så jeg nyder at have formiddagen fri til at være MIG. Jeg kan godt mærke, at det seneste års tid har været mere stressende og udfordrende for mig, end det har været godt, og kroppen har i den grad sagt fra, så nu skal jeg finde tilbage til et acceptabelt niveau. For det her, er bestemt kun skadeligt for mig, og mine senfølger fra hjernerystelsen for snart 7 år siden, er vendt tilbage for fuld skrue, så det er mildest talt noget l***. 

Heldigvis har jeg stadig min behandler og mentor med på sidelinjen (i hvert fald et par måneder endnu). Kommer virkelig til at savne hende. Hun har simpelthen været en større støtte for mig de seneste 2 år end noget andet menneske, og hun har hjulpet mig igennem en rigtig svær periode i mit liv. 

Men jeg skal jo på et eller andet tidspunkt ud og stå på egne ben, og så må vi se, hvad fremtiden bringer. Lige nu har jeg bare brug for roen omkring mig, så jeg er pt ikke i praktik, da det blev for hårdt og udfordrende for mig. Men jeg skal jo afklares på et eller andet tidspunkt. 

Ved godt, vi kun skriver midt oktober, men jeg er allerede ved at være i julestemning. Nu skal vi jo pynte op et helt nyt sted i år, og det bliver spændende. Jeg glæder mig allerede sindssygt meget, og ja traditionen tro, så starter vi allerede om små 14 dage, så der er heldigvis ikke så lang tid til 😀

Jeg er ude og gå en tur næsten hver morgen, når jeg kommer hjem, efter at have kørt Bent og drengene af sted, og det er så flot her omkring, hvor vi bor, nu hvor efterårsfarverne kommer frem overalt. Vi bor under 500 meter fra skoven, og der er så flot at gå den vej nu her. Det er endnu en af de ting, jeg elsker ved at bo her kontra hvor vi boede i Vamdrup. I det hele taget, så savner jeg ikke Vamdrup. Jeg har ikke fortrudt, at vi flyttede. 

Men derfor håber jeg alligevel, at 2022 bliver en anelse mere roligt - ment på den måde, at jeg ikke håber der sker helt så mange forandringer i hverdagen, som der er sket i år. Det har næsten været for meget af det gode (men også kun næsten). 

Til slut får I lige et billede her fra området, vi bor i. Synes nu altså det er et lækkert område. 

Når regnen regner oppe på taget...

 ... så er det godt, vi kan sidde dejlig tørt indendørs. 

Vejret i dag står godt nok noget i kontrast til det sommeragtige vejr, vi har haft de sidste dages tid. Det er koldt og det var dæleme mørkt i morges, da vi kørte hjemmefra kl. 6:20.

Niclas er syg denne her uge, så jeg har ham hjemme, og selv om det langt fra er første gang han er syg, så gør det stadig ondt i mit moderhjerte at se ham sådan. Han hoster så meget, at han har svært ved at trække vejret. Vi var ved lægen i mandags, og det er "kun" en virusinfektion i de øvre luftveje, men alligevel gør det ondt at se. Håber snart han er ok igen. 

Silas var til kontrol ved ørelægen i går, og der ser alt fint ud. Drænet sidder stadig, hvor det skal, så det er udmærket. Nu må vi se, hvornår (hvis altså) han slipper af med drænet. Indtil videre skal han i hvert fald fortsætte med det. Og så længe det er for hans eget bedste, så brokker jeg mig ikke. 

Sidder og overvejer, om jeg skulle forberede aftensmaden, nu mens Niclas er optaget af Ramasjang. Når vi først er hjemme ved 16 tiden, når vi har hentet Bent, så er det rarest, hvis der er lavet så meget, som jeg nu kan, inden vi kører ud og henter Silas og Bent. 

Nå, må hellere lige få været lidt praktisk den sidste halve time. Håber I alle har en god dag - regnen til trods. 

Dagene går....

 og jeg glemmer faktisk indimellem at jeg har bloggen. Altså, jeg bliver lige mindet om det på FB indimellem, men derudover tænker jeg ikke altid på, at jeg måske lige burde få skrevet herinde. 

Men nu skal det altså være. 

Der er jo sket så meget den senere tid. Vi havde en hyggelig ferie. Altså, Bent startede jo på arbejde igen, da jeg fik ferie, men det var sådan det blev, så vi var sikre på, at minimum 1 af os var hjemme alle de 3 uger, Silas og Niclas havde ferie. 

Men Silas, Niclas og jeg havde 2 rigtig hyggelige uger -  og selvfølgelig sammen med Bent, når han kom hjem - også selv om vi "bare" var herhjemme størstedelen af tiden. Vi var med min mor i Ikea en af dagene, og af en eller anden grund er Ikea ALTID et hit ved Silas og Niclas. Derudover var vi hjemme ved mine forældre nogle dage, hvor vi også hyggede med dem. 

Silas var også på ferie hjemme ved mormor og morfar, så der hyggede jeg bare alene med Niclas. Niclas er ikke den store fan af at være væk fra os om natten, men det generer ikke Silas, så han skal selvfølgelig have lov til at være på ferie uden os andre. 

Jeg fik 2. vaccination i slutningen af min ferie, og den ramte mig alligevel. Jeg havde det dårligt næsten en uge efter, men det tog jeg så også med. 

Forrige uge måtte jeg dog til lægen, da jeg fortsat havde det dårligt. Det resulterede så i en akuttid på sygehuset og efterfølgende flere undersøgelser, som dog ikke har kommet med noget konkret bud på, hvorfor jeg har det sådan, men der er nogle mulige "diagnoser", som jeg kan arbejde ud fra, så nu skal jeg til møde senere med min sagsbehandler og min behandler, for at se, hvordan det hele skal klares fremover, for det er noget, der påvirker mit helbred, og det skal jo helst ikke blive værre. Så nu må vi se. 

Bent blev fastansat i går, så det er skønt. Altså bevares, nu har han haft fuldtidsarbejde de sidste lidt over 2 måneder, men nu er han ude af jobcenteret, så det kunne ikke være bedre.

Nu har vi efterhånden også boet her i lidt over 4 måneder, og jeg er så glad for at vi flyttede. Når vi kører forbi huset i Vamdrup, så savner jeg det ikke. Jeg er glad for vi kom væk fra det, og vi har ikke skyggen af rotter her, hvor vi bor nu. Og det er min barndomsområde, så det er helt perfekt. 

Nå, må hellere lige være lidt praktisk inden jeg skal til møde. 

Tillykke til min ældste guldklump

 I dag er det så dagen, hvor Silas fylder 4. 

Stort tillykke med fødselsdagen skat. Tænk jeg allerede har været din mor i 4 år. Det har været de bedste 4 år i mit liv, og jeg er hver eneste dag taknemmelig for, at du og Niclas valgte mig som jeres mor.

Du har allerede været igennem meget på de første år i dit liv, men du klarer enhver udfordring, og du udvikler dig til at være din helt egen - på godt og ondt. 

Men vi elsker dig helt til månen og tilbage igen. Du er solstrålen på en ellers grå og trist hverdag, og vi håber du får en god dag i dag - både i børnehaven og senere sammen med os, mormor, morfar og onkel. 

Igen stort tillykke til verdens dejligste Silas. 

9 år

 I dag er det 9 år siden Bent og jeg stod ved alteret i Vamdrup Kirke og gav hinanden vores ja. 

Det har ikke altid været en dans på roser, men vi har formået at overkomme alle de bump, der indtil nu har været på vores vej, og jeg glæder mig til vi kan fejre kobberbryllup om 3,5 år. 

Stort tillykke med dagen skat, og tak fordi du holder mig og mine diagnoser ud - ved godt det ikke altid er nemt for dig, men bare det at du er blevet ved mig, det viser du elsker mig. 

Elsker dig til månen og tilbage igen 💕

Vi holder ferie

 Eller rettere Silas, Niclas og jeg holder ferie. Bent startede op igen i mandags efter at han havde gået hjemme 2 uger, mens firmaet havde lukket. 

Og jeg kan godt love for, at med det energi niveau, drengene lægger for dagen, så er det næsten mere ferieagtigt at være på arbejde *griner*. For nøj, hvor kan de være stride. De er inde i en periode, hvor de slås og skændes nærmest konstant, og det giver altså mor her (endnu flere) grå hår. 

Ej, de kunne faktisk også være værre, hvis jeg skal være helt ærlig. De har da helt klart perioder, hvor de rent faktisk kan sidde sammen i sofaen og se tegnefilm eller lege stille og roligt sammen, uden at legetøjet flyver gennem luften. Men derfra og så til at jeg får lavet særlig meget herhjemme mens Bent er på arbejde - ja, der er langt. De fleste dage har jeg rigeligt i at være mor, og sådan er det altså bare. Jeg har mine "diagnoser" til at tale imod mig, og sådan er vilkårene altså bare for mig. Det er en af de ting, jeg kommer til at leve med resten af mit liv, og jeg ved, at jeg må prioritere energien i min hverdag, for at jeg har energi nok til at komme igennem hele dagen. Det er stadig svært for mig, men jeg kæmper og på et eller andet tidspunkt lærer jeg nok, at jeg ikke kan ALT, hvad jeg gerne vil. 

Lige nu er begge unger installeret med en dyne henne i sofaen, og så sidder de og ser noget med Brio tog på Youtube. Niclas er pænt træt, men det passer ikke herren at sove, så derfor ser de Youtube, for det kan også fastholde begges interesse. Jeg havde ellers overvejet, om vi skulle gå en lille tur, men gider sgu ikke lige, når det står ned i stænger. Ikke at jeg har noget imod at gå, når det regner, men vil skulle have den ene af drengene (højst sandsynlig Niclas) i klapvogn, og det er så bøvlet når den skal tørre bagefter. Så vi venter lige og ser, om vejret bliver bedre senere. Og ellers hygger vi os bare indendørs. 

I fredags var Silas, Niclas og jeg med min mor i Ikea, mens Bent var på arbejde, og Niclas underholdt simpelthen hele Ikea. Han har ingen hæmninger den dreng, og det kan være pinligt nogle gange, men han hygger sig helt vildt og har en fest af den anden verden. Det er heldigt nok, han er så charmerende, for så griner de fleste bare fremfor at skælde ud 😄 Det var nu ikke fordi, vi skulle have så meget derovre, men vi fik da alligevel fyldt bagagerummet godt op på mine forældres bil, så der var alligevel ting, vi ikke kunne undvære - men det som jeg rent faktisk SKULLE have, ja det var udsolgt. Men det giver jo faktisk bare en god grund til at køre derover igen snart - eller, hvem behøver i bund og grund en grund til at køre i Ikea???

På mandag kalder arbejdet igen for mit vedkommende. Har allerede overstået knap halvdelen af mit praktikforløb, men jeg er forberedt på, at jeg nok bliver forlænget, så jeg kan blive afklaret og bevilliget fleksjob. Og den slags kan jo, som bekendt, godt tage tid. Så jeg væbner mig med tålmodighed. Hellere min afklaring timemæssigt stemmer 100%, fremfor at jeg godkendes til enten for mange eller måske endda for få timer, i forhold, hvad der er realistisk muligt for mig. Og jeg er jo glad for at være, hvor jeg er, så det skal nok gå det hele. Jeg er også så heldig, at jeg er forlænget ved Revanche frem til starten af næste år, så jeg har min behandler med på sidelinjen frem til januar, og det er simpelthen det bedste. Hun er den bedste. 

 

Kan mærke duften af ferie

Ja altså, jeg har da godt nok  lige næste uge, der skal overstås, men så har jeg også ferie i 2 uger. Bent har haft fri denne uge og har også fri næste uge, fordi de har ferielukket ude på hans arbejde. Og i går gik Silas og Niclas på 3 ugers ferie, så det passer med at en af os er hjemme alle de 3 uger, de har ferie.

Vi har ikke rigtig planlagt noget i ferie, netop fordi vi holder lidt forskudt af hinanden, men vi tager dagene som de kommer. Silas og Niclas har planer med mormor og morfar om, at de skal derhjem nogle dage på skift, men ellers ser kalenderen ret fri ud. Det har jeg det egentlig også ganske fint med, for man behøver jo ikke lave alverdens ting "bare" fordi man har ferie. Det er helt fint med plads til at være spontan indimellem. 

Nu er OL jo også startet, og selv om det med ret stor sikkerhed IKKE er alle danske atleter, jeg kommer til at se i aktion, så skal vi da se en del af det. Lige pt kører fjernsynet da også på OL - det hører sig ligesom lidt med, at man sidder og følger det på TV, når det nu afholdes uden tilskuere grundet Corona. 

Vi har gang i projekt vasketøj i dag. Vi vasker tøj hver lørdag - så passer det med at vi har enten 3 eller 4 vaske (alt efter om vi har kogevask eller ej), og så længe vejret er så godt som det er for tiden, så kommer det ud og hænge, og så er det tørt enten i aften eller en gang i morgen. 

Har siddet og kigget gamle billeder de sidste par dage, og hold da op, hvor er der sket meget gennem de sidste 5 års tid. Familiemedlemmer er døde, og mange nye er kommet til. Og for en gangs skyld, ser det ud som om mit liv går i en retning, hvor jeg er tilfreds. Selvfølgelig er der også sket ting, jeg hellere ville have været foruden, men that's life - man kan nu en gang ikke ændre på fortiden, men kun fokusere på nutiden og fremtiden. 

I går var min bror heroppe og spise. Det er ikke så tit vi ser ham længere, efter han har fået arbejde (og nærmest  arbejder hele tiden), men han kommer da som regel herop enten lørdag eller søndag, og Silas og Niclas snakker også i telefon med ham nogle gange i løbet af ugen, for de har jo været vant til at se ham noget oftere, end de gør nu. Så det er lidt svært for dem, at onkel ikke bare lige er hjemme ved mormor og morfar, når vi kommer derhjem. Men altså sådan er det jo, og så er det jo godt, at vi kan besøge onkel i hans egen lejlighed. 

Lige nu sidder jeg og kigger ud på regnvejret. Det er rart nok, at vi endelig får en smule regn. Blomster og græsplæner var begyndt at trænge til det. Altså, jeg ved godt det er sommer og sådan, men vil hellere have naturen har en pæn grøn farve fremfor en brændt brunlig farve.

Dagen i dag skal vist bare bruges på at slappe af herhjemme. Mine forældre har spurgt om Silas ikke kommer hjem til dem på ferie i morgen (han skulle alligevel derhjem et par timer, mens Bent kører med Niclas til lægen), og det kan han da godt. Så vi skal lige have pakket lidt ned til ham, og så skal jeg lade batterierne op til at komme på arbejde i morgen og tirsdag. 

Og så til sidst skal I ikke snydes for et billede af banditterne. Vi har fundet en lækker legeplads i nærheden af mormor og morfar, og der bruger vi efterhånden en del tid, når vejret er til det. 

                                                        

Travlhed i det lille hjem

Ja, som overskriften fint fortæller, så er der fuld fart på herhjemme for tiden. 

Niclas er jo startet i børnehave, og vi kører stadig lidt på indkøringsmode. Omvæltningen fra vuggestue til børnehave har været svær for ham, så han kræver lige lidt ekstra, men heldigvis er de opmærksomme på ham, og i denne uge, hvor der er behovspasning, og hans "normale" pædagoger ikke er der, så er der en vikar inde, som tidligere også har været i vuggestuen, og hende og Niclas har simpelthen et helt specielt bånd, og vi er helt trygge ved at aflevere ham til hende om morgenen. 

Silas trives i bedste velgående i børnehaven. Han har virkelig rykket sig langt. Lige pt er det helt store hit, at synge "Lille Peter Edderkop", og han er bare så dygtig til at synge. Og vi roser ham jo simpelthen til skyerne, når han synger, for det giver ham et velfortjent selvtillidsboost. Han er også begyndt at få så meget sprog, og munden står jo nærmest ikke stille på ham. Og ja, det er sgu en sejr, for netop det mangelfulde sprog, var jo netop en af grundene til at han kom i specialbørnehave. Han er også begyndt at lege mere med de andre børn, så det er helt perfekt. 

Bent er startet som vikar i varemodtagelsen på Louis Poulsen, og det er han glad for. Altså selvfølgelig er der en del køren frem og tilbage, men det går da indtil videre. 

Forrige uge startede jeg endelig langt om længe også i praktik. Jeg er kommet i praktik ved et industrivaskeri, og det er faktisk ikke helt dårligt. Altså bevares, selvfølgelig er det mega hårdt, og der er selvfølgelig også visse skånehensyn, der skal tages, men jeg kommer da af sted de dage, hvor jeg skal, og jeg føler jeg har fået lidt mere mening i livet igen. Nu skal den arbejdsprøvning bare gennemføres, så jeg kan komme lidt nærmere en afklaring til fleks. 

Jeg arbejder til en start mandag, onsdag og torsdag - 2 timer om dagen, og indtil videre er det mere end rigeligt til mig. Planen er naturligvis, at jeg gradvist skal op i tid, men nu ser vi, hvordan det kommer til at gå det hele. Jeg skal også selv kunne følge med både fysisk og mentalt. Og pt er de 3 dage mere end rigeligt. Jeg er simpelthen så træt, når jeg kommer hjem ved middagstid, og det er mere reglen end undtagelsen, at jeg snupper en lur om eftermiddagen, når mændene i huset er hentet. Men nu har jeg så også kun denne uge og næste uge, og så er der dømt ferie for mit vedkommende i 2 uger, og det glæder jeg mig til. Bent har ferie denne uge og næste uge, og når drengene kommer hjem på fredag, så har de 3 ugers sommerferie, så vi holder lidt forskudt ferie i år, men sådan er det jo bare. 

Tillykke til verdens dejligste Niclas

I dag fylder vores lille fighter - vores solstråle - Niclas 3 år. 

Og sikke 3 år. Havde aldrig i mit liv forestillet mig, at jeg skulle være mor til et præmatur barn, og alligevel har jeg formået at klare det til UG. Gu har det været skræmmende, men jeg har lært så meget - også om mig selv og mine grænser. Og selv om der ikke kommer flere børn herhjemme, så føler jeg mig alligevel godt rustet til at hjælpe andre i lignende situationer. 

Men altså tilbage til Niclas. 

Stort tillykke med dagen skat. Vi håber du har haft den bedste dag - både herhjemme og i børnehaven. Vi har i hvert fald gjort vores til det. Vi elsker dig alle 3, og vi er glade for, at du valgte os som din familie - trods din stædighed og dit (til tider) heftige temperament, så elsker vi dig. 

Endelig kom den

Altså den danske sommer - eller i hvert fald starten på den. 🌞

Det har da godt nok bare været fantastisk vejr i weekenden, og vi har nydt det i fulde drag. Silas har været på ferie hjemme ved mormor og morfar hele weekenden (sidste gang han sov derhjemme en enkelt nat, aftalte han med mormor, at han skulle sove der 2 nætter næste gang, så sådan blev det), og han har hygget sig helt vildt. Det var i hvert fald en super glad dreng, vi hentede i går, så er ikke i tvivl om, at han har haft en god weekend. 

Vi hentede ham som sagt så i går, og så kunne vi jo lige udnytte chancen og spise aftensmad deroppe. Og det var nu meget hyggeligt. 

Men weekenden er brugt på en hulens masse gåture med Bent og Niclas. Fredag, da Silas var afleveret gik vi en god lang tur, i håbet om at Niclas måske lige kunne blunde en halv times tid, men nej det skete ikke. Men derfor kunne vi jo sagtens gå alligevel. Vi var så lige i Lidl og handle, og så smuttede vi hjem med varerne inden vi fortsatte turen op i storcenteret. Og bare sådan lige til info, så fandt hele storcenteret (det føltes i hvert fald sådan) ud af at jeg var ude og tisse - Niclas råbte det højt ud over det hele 🙈

Da vi havde spist om aftenen valgte vi så lige at smide Niclas i klapvognen og få de sidste skridt ud af dagen, inden der kom ishockey. Det skal så siges, at vi også alle 3 sov tidligt - vi var pænt trætte. 

LØrdag havde vi en aftale med min bror om at han skulle op til os om aftenen, fordi vi skulle se hockey. Men inden da, skulle vi da lige have klaret lidt praktiske ting, så Bent gik en tur på apoteket med Niclas, mens jeg fik vasket gulv i gangen samt pudset vinduer. Skulle så lige hurtigt op og aflevere noget til min mor, og da jeg kom hjem valgte vi at smide Niclas i klapvognen og gå i Bilka og hente bleer. Vejret var jo super, så det var med at nyde det. Vi tændte så op i grillen mens vi ventede på min bror. 

Ishockeykampen var der ikke rigtig så meget positivt at sige om, men vi hyggede os med min bror, og klokken var sgu da over 1 inden han gik hjem. Og der kunne jeg godt mærke, at trætheden var meget tæt på at overmande mig, så der var det bare godnat. 

Alt i alt en rigtig god og hyggelig weekend. Vi har ikke rigtig fået ordnet så meget herhjemme, men omvendt mangler vi også kun forbavsende lidt, så der er ikke så meget at bruge tid på, men det kommer stille og roligt. Vi skal have fundet en skoreol, men skal lige finde en, som jeg lige falder for. Så det bliver på et eller andet tidspunkt. Og det er faktisk også kun sko, der er i den sidste flyttekasse, vi har stående, så det er ikke så slemt. 

En af de morgener

hvor man ville ønske man var en blæksprutte med mindst 8 arme. 

Begge drenge ville have tøj på på samme tid. Og mens Silas fik tøj på, ville Niclas absolut have børstet tænder. Og det skulle ikke være om 5 minutter - Nej, det skulle være NU!!! Så måtte hurtigt hjælpe Silas og så ellers ud på badeværelset inden brummeren aka Niclas, fik smurt tandpasta ud over hele badeværelset. Men færdige blev de da, og da vi egentlig var på vej ud af døren (1. gang) opdagede jeg at jeg stadig havde nattøj på. Nå men ind igen, og så måtte jeg lige have tøj på. 

Og så ud i bilen igen, og så var vi klar til at køre. 

Undervejs til Vamdrup faldt Silas i søvn, og da han så vågnede var han ked af det, så ind til siden, ud af bilen og om og trøste ham. Han havde i forvejen haft en lidt træls nat med en del opvågninger, hvor han virkelig var ked af det, men det virkede som om at han var kvikket noget mere op, men åbenbart ikke helt. 

Han sagde så, at han gerne ville have en fridag, og det har han selvfølgelig fået. Han er jo en anelse sensitiv, og tror at det begynder at påvirke ham, at både vi, min bror og mine forældre flyttede indenfor 14 dage, så Silas' trygge rammer forsvandt jo ligesom lidt, og det er den reaktion, som vi tror der er der nu. Så hvis han gerne vil have en fridag, så skal han selvfølgelig det - det skal vi ikke diskutere. Så nu ligger han på sofaen og ser noget på Youtube med en Claas traktor - drengen er helt og aldeles besat af de køretøjer, og når man ikke er helt på toppen, så må man godt se det. 

Her får i lige et billede af vores terrasse, som jeg virkelig glæder mig til at få færdig. Drengene elsker at lege derude allerede nu, men vi skal lige have lavet den helt færdig på et tidspunkt. Men hver ting til sin tid. 

Stilhed på bloggen

Der har været stille på bloggen den sidste lille måneds tid, og årsagen er ganske enkelt, at vi flyttede d. 30. april, så vi har brugt tid på at pakke, flytte og komme på plads. 

"Jamen, var I ikke glade for at bo i Vamdrup" vil nogen måske spørge, og jo det var vi - i hvert fald i starten. Men altså, der kom flere og flere hængepartier og så kunne vi simpelthen ikke komme rotteproblemet til livs, så da udlejer satte huset til salg, og vi et eller andet sted følte lidt, at det var vores opgave at stå for alt, vedrørende klargøring til salg, så valgte vi at lede efter noget andet. For det var simpelthen ikke holdbart for os i længden. 

Altså bevares, vi kunne måske nok være blevet boende sommeren over, men nu fik vi bare lige det perfekte rækkehus tilbudt, og så var det altså med at slå til. Ganske vist er det ikke i Vamdrup, men i Kolding, og det er helt perfekt. 

Vi er godt nok gået fra 163 m2 ned til 97m2, Silas og Niclas deler værelse, og vi har ikke helt så stor have, men det generer os på ingen måde. For altså, vi brugte udelukkende en stor del af de 163 m2 til opbevaring af vores rod. Så nu er der ryddet op, og alt det, vi ikke skal bruge, er kørt til genbrug eller smidt på containerpladsen, så vi har kun de ting, som vi rent faktisk bruger, og så er 97 m2 altså udmærket. 

Det er et helt nybygget rækkehus - så nybygget, at selve området kun næsten er helt færdigt. De lagde den sidste asfalt i denne uge, så det må siges, at være nyt. Og ved I hvad - jeg nyder at være den første, der bor i huset. Har aldrig boet i noget helt nyt tidligere, og da det er gennem boligselskab, slipper vi for den med udlejere, som nærmest konstant har bedre ting at tage sig til - og andet at bruge penge på - end at vedligeholde lejemålet. Her ringer vi bare til viceværten og så kommer de og kigger på det i løbet af et par dage. 

Så ja, jeg er glad for at vi er flyttet. Det har givet meget mere ro, og begge drenge sover igennem hver nat. Niclas har ikke sovet igennem siden han var omkring 1 år, så det er ren luksus for mig, at jeg kan sove lidt mere end blot et par timer sammenlagt om natten. Vi har lidt på fornemmelsen, at der har været mere liv i væggene end vi umiddelbart lige har hørt - og dette bakkes op af de fund vi gjorde rundt i huset under nedpakningen - og vi har lidt mistanke om, at det måske er det, der har været medvirkende til at Niclas har sovet virkelig virkelig dårligt om natten. For lad mig sige det på den måde, vi VED der har været rotter i soveværelset - og ikke bare i væggene. Og siden vi flyttede, har der måske været en enkelt nat, hvor han ikke har sovet igennem, så altså et eller andet HAR der jo været galt i Vamdrup. 

Men derudover, så sker der ikke så meget. Dagene flyver af sted, og der har ikke været så meget tid til andet end at pakke ned, flyye, pakke ud og indrette. Men det er jo selvfølgelig også hyggeligt nok på sin vis. Vi er stort set færdige med at indrette vores nye hjem, så nu må det gerne blive sommer, så vi også rigtig kan nyde at være udenfor. 

                                                        

Jeg er her endnu

Ved godt, at bloggen har stået lidt stille nu igen, men der er liv i mig endnu. Der har bare været så mange andre ting, der har krævet min opmærksomhed, så mit online liv har ikke været så pokkers aktivt - sådan er det jo altså bare, når man er mor. 

Men derudover, så har jeg det egentlig ret ok for tiden. Der er selvfølgelig nogle ting, der påvirker min dagligdag, som jeg ikke kan løbe fra, men må jo bare forsøge at få det bedste ud af livet med de diagnoser, der nu engang følger mig. 

Vi har pt nogle projekter i gang, som realiseres indenfor ganske kort tid, så når jeg lige føler for det, skal jeg nok dele med jer. 

Håber I alle havde en god påske. Her blev påsken brugt på hygge og på at hjælpe mine forældre med at pakke og køre flyttekasser - de har solgt deres hus, og har fået noget nyt fra på torsdag, så der har været run på. 

Tirsdag inden påske trodsede jeg angsten på en af de bedst tænkelige måder. Min mor skulle til kontrol på Odense Sygehus (efter hun blev opereret for kræft for små 4 år siden), og hun havde så spurgt, om jeg ikke gad køre med hende, for hun er ikke så glad for at køre turen alene. Og selvfølgelig gad jeg det. Bent og drengene havde alligevel fri, så vi aftalte, at jeg tog Silas med, og så kunne Bent og Niclas hygge sig lidt herhjemme. Vi fik så besked om, at der ville blive leveret nogle pakker til os om tirsdagen, så jeg valgte at tage toget til Kolding sammen med Silas, for så kunne Bent og Niclas komme og hente os, når vi havde været i Odense. Så Silas og jeg tog med toget, og han var simpelthen SÅ stolt den lille mand.  Turen gjorde ham dog så træt, at han hellere ville blive hjemme sammen med min bror fremfor at tage med min mor og jeg til Odense, så sådan blev det. Og da han kom i børnehave i tirsdags fortalte han lystigt om, at han havde været ude og køre tog med mor, så ingen tvivl om at det var det hele værd. 

Jeg har det sgu egentlig sådan lidt svært med at mine forældre skal flytte om små 10 dage (deres møbler bliver flyttet d. 19. april), for altså det er jo mit barndomshjem. Altså bevares, jeg boede et andet sted indtil jeg var 4 år, men det er begrænset, hvad jeg kan huske derfra. Alle mine minder er jo mere eller mindre fra Bekkasinvej - der er selvfølgelig enkelte ting, jeg kan huske fra Tvedvej, men det er dæleme ikke meget. Så det at se hele mit barndomshjem - og drengenes andet hjem (forstå mig ret), har været hårdt, og jeg tror det bliver ligeså hårdt, når nøglerne er afleveret og vi ikke skal derhjem igen. Selvfølgelig skal vi nok skabe en masse nye minder i deres nye hjem, men ja derfor er det stadig lidt svært. 

Ugens hurtige (uge 9)

Vi er atter gået ind i en ny uge, så her kommer de hurtige fra sidste uge. 

• Har holdt så nogenlunde fast i mine gåture sidste uge. Selv om morgenen, når alle har været afleveret - og det i øvrigt har været møghamrende koldt - har jeg været ude og gå.  
• Bent startede på kursus sidste uge, så han var - ligesom Silas og Niclas - af sted hver eneste dag. Det har været ensbetydende med en masse Mette-tid herhjemme om dagen. 
• Min bror havde fødselsdag, og vi var selvfølgelig hjemme og fejre ham.
• Vi har fået pakket lidt mere ned og smidt ud. Utroligt, så meget man får samlet sammen på relativ kort tid. 
• Havde nogle dage, hvor savnet til Bimmer, var ubeskriveligt stort.  

Ugens hurtige (uge 8)

Ved godt, jeg sprang forrige uge over, men her kommer en kort opsummering af sidste uge:

• Niclas var til kontrol ved ørelægen. Begge dræn er faldet ud og ørerne ser fine ud. Så han er afsluttet, og vi har nu "kun" 1 ørebarn. 
• Vi tilbragte en masse tid i haven. 
• Jeg kom ind i en ret god rytme, hvad angår gåture - nu skal det bare fortsætte. 
• Hele familien Doctor Lund blev Corona testet - og som ventet var alle 4 negative. 
• Der er ikke blevet pakket så meget ned herhjemme, men der er til gengæld sket så mange andre ting, som jeg dog ikke helt vil involvere andre i endnu. 

Forår i luften

Endnu en uge er omme, og skal da lige love for, at de forårsagtige følelser er kommet til Vamdrup. I fredags kørte vi hjem til mine forældre, da vi havde hentet Silas (min bror havde inviteret os på kage til kaffe, så vi kunne lige så godt køre, da junior var hentet og vi alligevel var klar til at køre), og så var vi derhjemme til vi havde spist aftensmad. Og det var vildt hyggeligt. 

Mine forældre har jo solgt huset og skal være ude 1/5, så vi nyder den sidste tid i mit barndomshjem. Uagtet, at det er 15 år siden, jeg flyttede hjemmefra, så er det alligevel en anelse vemodigt, at de om 2 måneder skal flytte, og vi højst sandsynligt aldrig kommer derhjem igen. Men så må vi jo bare sørge for, at skabe en masse nye minder det nye sted - og det tror jeg også godt, vi kan. 

I lørdags var mine forældre og bror så herude og spise, og vejret var jo skønt. Vi havde stort set været ude det meste af dagen, og drengene nød det. Selv om vi ikke skal flytte endnu, så går vi alligevel og ordner en masse praktiske ting - både inden- og udendørs. Kan lige så godt bruge tiden på at sortere ud i det, vi alligevel ved, vi ikke skal have med. Og nu passer det jo fint, at vi kan sortere lidt i ungernes ting ude i haven, mens de render rundt og leger og hygger sig. 

Mine forældre kom jo så herud lørdag eftermiddag, og min bror skulle selvfølgelig lege med Silas ude i haven. Niclas ville hellere putte med først min mor og så derefter min far. Da han så senere skulle putte lidt ved onkel skete uheldet - Niclas faldt i søvn (ikke så uheldigt for os andre, men for Niclas er det noget nær en katastrofe, når nysgerrigheden må sættes til side for en lur). Niclas blev så puttet i sin egen seng, og så skulle Silas have mormor og onkel med på legepladsen. 

Så I kan tro, vi havde 2 meget trætte børn lørdag aften. Man kan i hvert fald godt mærke, de er vant til at være meget ude i hhv. børnehave og vuggestue. Men det er nu også kun dejligt, at de ikke skal underholdes af en skærm hele dagen. 

I går lavede vi ikke det vilde. Vi fik ordnet et par småting herhjemme, men ellers hyggede vi bare med drengene og var ude i haven og lege. Indimellem er det nu altså rart nok at have nogle dage, hvor der absolut ingen planer er. De dage nyder vi i hvert fald enormt meget herhjemme med 2 sensitive børn. 

Håber I andre også har haft en god weekend.  

Ugens hurtige (uge 6)

 Det er atter søndag, så her kommer lige ugens hurtige: 

• Vi fik endnu mere sne - gider snart ikke mere sne nu. 
• Jeg har fået sorteret i ALT drengenes babytøj, og har nu en del, der bare skal sælges. 
• Drengene havde fastelavn i hhv vuggestue og børnehaven. Silas blev sørme katte-prins. 
• Vi har hygget os rigtig meget herhjemme i den her uge, og det har vi alle nydt rigtig godt af. 
• Jeg var (for første gang siden start december) til samtale nede ved min mentor og behandler. Det var tiltrængt - telefoniske samtaler er altså bare ikke helt det samme som personlige samtaler. 
• Jeg sidder her kl. 20 og overvejer, hvornår jeg kan tillade mig at gå i seng uden at skulle vågne kl. bæ i nat og ikke kunne sove igen. 

Fastelavn er mit navn...

I fredags holdt de fastelavn i både børnehaven og vuggestuen, så selvfølgelig skulle banditterne klædes ud. Silas blev det sødeste Tigerdyr og Niclas blev en lille (snu) ræv. 

De var begge SÅ stolte af deres udklædning, og vi afleverede 2 rigtig glade drenge om morgenen. Og glæden var sandelig endnu større ved Silas, da vi hentede ham. Han havde et hjemmelavet fastelavnsris med hjem, og så havde han en fin krone på hovedet - han var nemlig blevet katteprins 😍 (og ja, så blev moren jo både stolt og rørt - at han med sine udfordringer alligevel havde formået at slå bunden ud på tønden - det var sgu da en stor ting). 

Han ville heller ikke have huen af, da han kom hjem, for kronen sad jo udenpå huen (ingen hue er et no-go i den her kulde, når man er ørebarn). Men efter et par timer overgav han sig alligevel, for der blev det alligevel lidt for varmt for den lille mand. Men han var så stolt af sin krone, som nu hænger på et af billederne inde i stuen. For sådan et minde, må man gerne bevare. 

Til slut lige et par billeder af banditterne (vidste I for øvrigt, at selv ræve skal have børstet tænder) 😉

Tabu???

Forleden sad jeg og skrev med en på nettet. Hun søgte svar på nogle spørgsmål angående reagensglasbehandling, og jeg meldte så tilbage, at jeg havde 2 forsøg i bagagen, og hun skrev så at hun havde nogle spørgsmål, og om det var ok hun stillede mig dem i en privat besked. 

Samme pige var flov over, at hende og hendes kæreste skulle i fertilitetsbehandling, så hun var ikke meget for at komme ud med sine spørgsmål til nogen, som måske kendte hende, og jeg rådede hende blandt andet til at finde en eller 2, som hun virkelig stoler på, som hun kan fortælle om det, for det kan være noget af en mundfuld at gå med alene. 

Jeg var selv virkelig flov over, at jeg da for hulen ikke bare kunne blive gravid, men samtidig vidste jeg jo også godt, at der er andre bl.a. i min familie, som har haft problemer, men det hjalp mig bare ikke alligevel. Jeg betroede mig så til et par veninder, og jeg er den dag i dag, virkelig glad for at jeg gjorde det, for selv om jeg selvfølgelig havde Bent at snakke med, så var det rart at have nogle andre at snakke med. Nogen, som ikke i den forstand, var involveret i "projekt baby". For ikke nok med, at alle hormonindsprøjtningerne var hårde for kroppen - både fysisk og psykisk - nej, så var det også hårdt, når det så ikke lykkedes. Og Bent var jo "nødt" til at holde gejsten oppe ved mig, men jeg havde jo også bare brug for at brokke mig over at min "lorte krop da for fanden ikke bare kunne gøre, som den nu en gang er skabt til". 

Ligeledes havde jeg behov for at juble med nogen, da jeg havde de 2 streger ved både Silas og ved Niclas. Min ene veninde havde været med på sidelinien under HELE forløbet - både ved fertilitetsbehandling og hele perioden efter, hvor jeg ALDRIG skulle igennem det igen, når det alligevel ikke ville lykkes - og efterfølgende, hvor jeg alligevel besluttede mig for at tage det sidste forløb (uden det dog nåede dertil, da de 2 magiske streger dukkede op få dage senere på naturlig vis) og under begge graviditeter (hun vidste endda testerne var positive før jeg viste dem til Bent), og jeg er LYKKELIG for, at jeg havde en af betro mig til. 

Jeg lærte undervejs, at jeg ikke skulle være så flov over, at jeg var nødt til at have behandling for ufrivillig barnløshed, for det er mere udbredt end jeg troede det er. Det er stadig - desværre - bare belagt med en slags tabu, at man ikke kan få børn på naturlig vis. Og det er sgu synd, for jeg tror, at det får mange til at tøve lidt med at søge hjælp, når de positive tests udebliver. 

Som jeg tidligere har nævnt, så var det enormt svært for mig, at erkende, at jeg havde brug for hjælp dengang, og der gik knap 4 år, før jeg turde opsøge læge. Men i dag fortæller jeg hellere end gerne min historie, for det er en del af den bagage, jeg slæber rundt på, og det kan man bare ikke rigtig lave om på. 

En status på mor-livet

Jeg bliver med jævne mellemrum spurgt, hvordan det går med det hele, når vi nu har 2 børn med under et 1 år mellem dem. 

Og jeg kan ærligt svare, at jeg ville lyve, hvis jeg sagde at det bare er en dans på roser, for det er det dæleme ikke altid. Indimellem er det selvfølgelig lyserødt det hele, men andre gange hænger de kulsorte tordenskyer dæleme også over huset. 

Begge drenge er lige i en alder, hvor de virkelig afprøver grænser, og hvor de kan skændes og slås om legetøjet. For selv om den ENE ting, de begge vil have, kan have ligget i en kasse i flere uger, så vil de begge have den, hvis først den ene sætter sig til at lege med den - og så har vi balladen, skal jeg da lige love for. 

Men andre gange er de jo simpelthen de sødeste drenge, man kan forestille sig. Og så kan de sidde flere timer og lege sammen uden det mindste skænderi. 

Når de bliver puttet om aftenen (de sover i hver sin seng i soveværelset) kan de ligge og snakke og hygge sig indtil den ene af dem falder om af træthed, men de kan også drille hinanden, så )i de fleste tilfælde) Silas begynder at græde og kommer ind i stuen for at sladre. 

Men i det store hele, så går det ok. Her under denne nedlukning, har de haft en eller 2 fridage i ugen, og der kan jeg godt mærke jeg er drænet for energi om aftenen, når de sover, men det er der jo heller ikke noget at sige til. For det meste, står Niclas op ved 5 tiden om morgenen (efter 2-3 opvågninger om natten), og så er energien altså hurtigt brugt på sådan en dag. Og ja, så hænder det altså, at jeg sover på sofaen om aftenen.

Om mindre end et halvt år, skal Niclas i børnehave, og det glæder jeg mig egentlig til, men samtidig er jeg også lidt trist over det - så har jeg jo ikke små børn længere. Jeg ved godt, at det har jeg jo som sådan heller ikke nu, men har jo alligevel stadig én, som går i vuggestue, så lidt min lille dreng er han jo endnu. 

Jeg har ikke fortrudt, at vi valgte at beholde, da vi fandt ud af, jeg var gravid med Niclas, for selv om det til tider er fandens hårdt, og jeg godt kan have det sådan lidt, at NU gider jeg ikke mere, så elsker jeg mine drenge højere end noget andet, og jeg vil på ingen måde kunne undvære dem og det indhold, de giver mig i hverdagen. Den kærlighed de viser mig, og den følelse, det giver helt ind i hjertet, når de kigger på mig og siger "esker dig moar", den er der altså intet, der slår 😍

Ugens hurtige (uge 5)

 Endnu en uge er gået, og her kommer de hurtige fra sidste uge: 

• Silas lå syg mere eller mindre hele ugen - heldigvis ingen Corona. 
• Vi fik sne - efter at vi er gået fri sådan ca de sidste 3-4 år.
• Vi har fået sorteret og smidt endnu mere væk. 
• Vi har brugt en del tid udenfor, hvor drengene bl.a. har kælket og leget med sne. Det er altså et hit, når man kaster sne på væggen, og det så bliver siddende. 
• Jeg er kommet lidt tættere på noget, der minder lidt om noget afklaring (nu må DK godt snart åbne beskæftigelsesindsatsen op igen).
• Der var Super Bowl i går/ i nat, men jeg så dog kun starten. 
• Havde en oplevelse i den forgangne uge, som jeg ikke helt kan ryste af mig, og den trigger min angst. 

Sne sne sne sne - daler stille ned...

... og der faldt meget af den forleden dag herhjemme i hvert fald. 

Silas lå syg til og med torsdag, men Niclas var af sted i vuggestue, og jeg kunne godt se i løbet af onsdag formiddag, at det blev en spændende omgang at skulle hente Niclas onsdag eftermiddag, for synes virkelig bare det blev ved med at sne. Men jeg kom da hen i vuggestuen og hjem igen (og ja, jeg kunne bare være gået hen efter ham, men så meget tøj havde han altså heller ikke på, og jeg ville gerne være sikker på, at han kunne have en tør flyverdragt med i vuggestuen dagen efter, plus jeg lige skulle have handlet et par ting, så tog altså bilen). 

Torsdag var Silas stadig ikke på toppen, så han blev atter hjemme, men vi var alligevel ude og lege i sneen senere på dagen. Niclas kom hjem ved middagstid, så der var jo nogle dejlige eftermiddagstimer, som kunne bruges på leg. 

I lørdags havde vi så fundet kælkene frem. Der skulle vi hjem til mine forældre. Eller det vil sige, Silas og Niclas blev kørt derhjem først, fordi Bent og jeg skulle have ryddet stuerne, så vi kunne få fjernet gulvtæpperne og kigge under dem, og det var altså alt andet lige lidt nemmere, når der ikke var nogen børn hjemme. Drengene fik så kælkene med hjem til onkel, og så skulle de hygge. Vi kørte så derhjem, da vi var færdige, og så var vi jo også med til at kælke. Og det blev nydt i stor stil, skal jeg da lige love for. Lad mig sige det på den måde - vi havde 2 MEGET trætte drenge om aftenen. 

Så indtil videre har sneen ikke skræmt dem ☺ det er den første sne de oplever - vi er jo pænt blevet snydt de sidste par år, men nu tog Moder Natur revanche. Og det er jo så hyggeligt - om end det er møghamrende koldt. 

Ugen der gik - uge 4

• Vi har fået pakket en hel del ned sidste uge. Og dermed har vi også fået smidt en hel del ud allerede nu. Nu lyder det måske som om, at vi allerede er ved at flytte, men altså det vi har pakket, er det, som vi ved vi ikke kommer til at bruge sådan lige nu, så der sker ikke noget ved at pakke det ned. 
• Silas var syg i en del af sidste uge, hvor han tilbragte et par dage på langs med feber - min stakkels lille basse. 
• Vi har haft vinterens første sne - altså den smule, som det nu gav.
• Det er gået op for mig, hvor meget jeg egentlig har savnet at blogge - nu, hvor jeg atter er mere aktiv på bloggen.   
• Vi blev alle 4 Corona testet, da de i fredags ringede fra børnehaven og meddelte, at der var Corona på Silas' stue samt nabostuen. Eftersom Silas ikke rigtig var af sted sidste uge, betragtedes han ikke som nærkontakt, men vi valgte alligevel at blive testet alle 4, for så har vi i hvert fald vores ryg fri, når nu vi har børn i begge ender af institutionen. Og indtil videre er Bents, Silas' og min test da også - som forventet - negative. Niclas' er der ikke svar på endnu, men den kommer nok i dag. Men regner da bestemt også med den er negativ, når nu alle vi andres er det. 
• Niclas er inde i en periode, hvor han vågner 3-4 gange om natten, og så er han endda klar til at stå op, når klokken er omkring 5 om morgenen - behøver jeg at sige, at moren er knap så klar og frisk om morgenen, som Niclas er.
• Har et par opkald og beskeder, som jeg går og venter på med længsel - kender I ikke det, når man bare krydser fingre og venter og venter, og venter lidt mere endnu. Sådan har jeg det lige nu. 

Gemme og smide ud

Vi er jo gået i gang med at rydde op i gemmerne for at se, hvad vi stadig vil gemme, og hvad der godt kan smides ud. Vi skal ikke flytte lige nu, men det skader jo ikke, at komme i gang, så noget af det, vi måske godt ved, vi ikke kommer til at bruge, kan smides ud. 

Og selv om vi egentlig er gode til at smide ud løbende, så er der alligevel allerede nu røget en del ting. Og det er altså en god følelse at stå med, når man så kan se at stakken med ting, der skal gemmes, den trods alt bliver mindre. 

For (hånden på hjertet) hold nu kæft, hvor får man egentlig gemt meget unødvendigt, når man sådan går gemmerne efter. Og vi er enige om, at vi ikke skal have noget i den størrelse, som vi bor i nu - vi vil gerne have noget, der er lidt mindre. Men mest af alt, kigger vi efter indretningen. For jeg gider ikke have noget, hvor der er så meget spildplads, som vi har nu. 

Og vi vil gerne at drengene kan få 2 værelser - et legeværelse og et de kan sove i. Tror simpelthen ikke, vi får dem til at sove i hver sit værelse, så det er nemmere at gøre det på den måde. Plus de jo også har gud ved hvor meget legetøj, så det vil være alt for besværligt at finde ud af, hvilket legetøj, der skal på hvilket værelse. Så hellere gøre det nemmest for os selv. 

Men nu må vi se, hvor vi ender med at komme hen. Der er jo ikke noget som helst afgjort endnu. Indtil videre, er huset jo "bare" sat til salg. Det er jo ikke solgt endnu. 

Ugen der gik - uge 3

Har længe gået og overvejet at starte med de her korte indlæg om "ugen der gik". Skrev den konsekvent hver søndag en overgang, men det er jo ikke blevet til så meget bloggeri de sidste par år, så jeg prøver forsigtigt at starte igen. 

Her kommer "Ugen der gik - uge 3":

• Silas og Niclas havde fri i mandags, så vi havde en rigtig hyggedag herhjemme. 
• Huset vi bor til leje i, er sat til salg, så nu må vi se, hvad fremtiden bringer. 
• Vi er begyndt at sortere og rydde op og pakke lidt ned oppe på 1. salen. Der ligger så meget rod deroppe, som vi nok ikke behøver skulle flytte med et andet sted hen. 
• Mine forældre har fundet nyt sted at bo fra maj måned. 
• Vi var hjemme ved mine forældre og spise and og flæskesteg - en rigtig julemiddag i januar. 
• Søndagen er brugt på afslapning og hygge herhjemme. Jeg har været lidt for hård ved mig selv den senere tid og ikke passet særlig godt på mig selv. Det kom til udtryk i nat, ved at jeg fik den vildeste hovedpine, som holdt mig vågen det meste af natten. Jeg lagde mig ind på sofaen, men det hjalp lige lidt. Sidst jeg kiggede på uret, var klokken omkring 5, og Niclas vågnede kl. 5:30, så jeg var noget bombet, da jeg stod op med ham, og hovedpinen var stadig ikke forsvundet. Så vi besluttede ret hurtigt, at vi ikke ville lave andet end at slappe af i dag.  

En af de dage, hvor man bare skulle være blevet i sin seng...

De dage kender vi vel alle?? De dage, hvor man bare føler alt går galt, hvor det kun er gået én vej siden man stod ud af sengen om morgenen... 

De dage har jeg godt nok haft en del af den senere tid. Forleden dag stoppede vores vinduesvisker på bilen pludselig med at køre - vel at mærke, mens vi kørte og det regnede!!! Vi kom dog helskindet hjem (med de pauser, vi nu måtte tage for at skubbe vinduesviskeren ned på plads igen, når den havde kørt). Vi kunne ligesom godt lure, at det var noget med viskermotoren, og jeg gruede lidt for at der skulle helt nyt viskertræk på, men vi lod bilen holde til dagen efter, for så kunne vi lige kigge på det i dagslys. 

Det viste sig så at være et større projekt, som vi ret hurtigt besluttede os for, måtte være en opgave for værkstedet. Så tirsdag eftermiddag kørte vi bilen på værksted. Det viste sig da også at være et helt nyt viskertræk, der skulle på. Men selv det, viste sig at være en større opgave. For Skoda mener sørme ikke, at det er en problem, der kan opstå, at selve trækket skal skiftes, så de producerer sørme ikke nye træk. Så værkstedet fik fat i en brugt - fra en bil, som har kørt ca halvdelen af, hvad vores har kørt. Det blev så monteret, og nu kan vores vinduesvisker køre problemfrit igen. 

Har dog tænkt mig at ringe til Skoda i næste uge, for jeg gad da egentlig godt have en forklaring på, hvordan det kan være, at netop vores Fabia skulle på værksted for at få lavet noget, som Skoda ikke kender som en fejl ved deres biler, og som de ikke mener kan være en reel problemstilling. For så må de jo tage regningen på deres kappe. 

Corona Corona Corona

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg efterhånden er en anelse træt af det Corona halløj samt alle de udfordringer, som det giver i hverdagen. 

Nu er det snart 1 år siden, vi begyndte at leve med Corona'en som en fast følgesvend i vores hverdag, og ja vist nu er de ganske vist begyndt at vaccinere, men lad os nu være ærlige . Corona'en er her altså også om 2-3 måneder og muligvis længere. 

En af de ting, der generer mig allermest er at skulle gå med mundbind. Min angst har det ikke godt med, at jeg skal have mundbindet på. Og jeg ved godt, jeg kan fritages pga. min angst, men jeg gider bare ikke de diskussioner, det kan give, når folk begynder at punke dem uden mundbind. Og så hellere lade min angst blive tricket af mundbind fremfor af andre menneskers fordømmende blik og udtalelser. Og jeg ved godt, jeg "bare" kan tage et visir på, men det har jeg det altså heller ikke godt med, så det er heller ikke en mulighed. 

Men så længe, det "kun" er af små omgange - ved aflevering og afhentning i vuggestue, ved indkøb og lignende situationer, så går det nok... i hvert fald indtil videre. 

På en måde, så er jeg glad for at de offentliggør smittetallet hver eftermiddag, mens jeg på den anden side, ville være lige så tilfreds, hvis de kunne nøjes med at offentliggøre måske 2 gange i ugen. Så får man måske et lidt bedre indblik i, hvordan de forskellige restriktioner virker. For jeg tror måske indimellem, at nogle mennesker tænker: "hvorfor skal vi leve efter - og overholde - de forskellige restriktioner, for smittetallet stiger jo alligevel, så det virker jo ikke".  Måske det ville gøre en forskel for disse mennesker, hvis de "kun" ser smittetallet et par gange om ugen, for så kan de måske se en ændring. 

Men hvorom alting er, så kan det godt være en anelse belastende, at man konstant skal høre ordene smittetal - kontakttal - Corona - Covid19 - restriktioner osv. i fjernsynet hver dag, når man tænder for nyhederne. Altså, der sker jo trods alt også andet i Danmark - og resten af verden for den sags skyld - end Corona pandemi. 

Må bare håbe, det går lidt hurtigere end først beregnet med at vaccinere, så vi forhåbentlig kan komme tilbage til en lidt mere normal hverdag igen. 

Nyt år = ny chance

 Ja, så kom vi altså ind i 2021. Et nyt kapitel skal til og i gang, og med 2020 i mente, så kan det nærmest kun blive bedre. 

Med et nyt år, kommer også en ny chance for bloggen. Sidste år var på ingen måde et år, hvor jeg fik blogget særlig meget, og jeg var sådan lidt - skal jeg lukke den ned, eller skal jeg give den en chance mere - og ja, som I kan se, får den altså en chance mere. Så vil jeg prøve at se, om jeg ikke kan være lidt mere aktiv i det her år. 

Håber I have en rigtig god nytårsaften. Vi var herhjemme sammen med mine forældre og min bror, og vi havde en hyggelig aften, hvor en del foregik på drengenes præmisser. 

Niclas måtte overgive sig og sove ved 20 tiden, mens Silas holdt ud til klokken var omkring 21:45. Så tænkte jeg, at så måtte de da sove længe fredag morgen, men snydt igen. Men hvad pokker, det var jo også først i dag, at hverdagen begyndte igen, så det gik jo nok. 

Som Bent og jeg snakkede om en dag herhjemme, så kan vi virkelig ikke forstå, at det allerede er januar 2021. Det seneste år er gået sindssygt hurtigt, og ingen af os har følt, det har været efterår og jul. Altså selvfølgelig har vi haft pyntet op og sådan, men den der følelse af jul, som vi altid har haft, den har ikke på samme måde været til stede i december. Måske det har noget at gøre med, at 2020 på mange måder var et totalt surrealistisk år. 

Men nu er det som sagt 2021, og jeg synes da vi skal prøve at gøre, hvad vi kan for at det nye år bliver bedre end det sidste. 

Håber I alle er kommet godt ind i 2021. Og husk at passe godt på hinanden - kun sammen kan vi bekæmpe denne Corona virus.