Viser opslag med etiketten Natur. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Natur. Vis alle opslag

mandag den 21. marts 2022

Liv i de gamle klude

Ja, der er altså liv endnu... selv om det ikke er meget tid, jeg bruger herinde. Men jeg har jo også krudtuglerne at tage hensyn til. 

Dagene flyver simpelthen af sted, og der er hele tiden et eller andet at lave. 

Jeg var udsat for noget i januar, som virkelig har sat sine spor, og det kæmper jeg virkelig for at komme ovenpå efter. Og nogle dage går det simpelthen bare bedre end andre. 

Lige pt er jeg inde i en periode, hvor jeg måske sover 2-2,5 time om natten, og det dræner mig ekstremt meget for energi. Det gør, at jeg er træt resten af dagen, og den der lur, som jeg burde tage i løbet af dagen (for min egen skyld ikke mindst), den får jeg langt fra altid. Og det gør så, at jeg efterhånden ret ofte falder i søvn, når jeg skal putte Silas om aftenen. Så sover jeg lige ganske kort, og så er jeg oppe igen. Når jeg så går i seng, så kan jeg ikke sove, og så sidder jeg som regel i stuen og kigger ud i luften om natten. 

Derudover har min far fået konstateret blærekræft i sidste uge, og det tænker jeg selvfølgelig også rigtig meget på. Det er ikke noget, jeg lige har lyst til at kommentere så meget på lige  på nuværende tidspunkt. Skal lige have lov til at bearbejde det hele. 

Vi har virkelig nydt det forårsagtige vejr de seneste uger, og vi glæder os efterhånden rigtig meget til at det bliver forår og sommer. Sidste år pakkede vi ved denne tid, og i år nyder vi livet, det bedste sted vi endnu har boet. Vi nyder at vi har vores store terrasse, og drengene bruger mange timer derude allerede nu. Vi fik fyldt nyt sand i deres sandkasse sidste uge, og det er et kæmpe hit. Sandkassen er en af de ting, de virkelig bruger meget tid på. 

Vi har også lavet lidt om inde på drengenes værelse, og det har givet lidt mere plads derinde. Men de leger stadig primært i stuen, og sådan er det altså bare herhjemme. Vi skal gerne kunne være her alle sammen - også Silas og Niclas. 

Jeg har fået en del nye penneveninder siden jul, og det er jeg virkelig glad for. Jeg elsker at skrive breve, og jeg elsker at der indimellem flere gange i ugen ligger breve og venter i postkassen. Og hvem ved, måske brevskriverierne kan give nogle nye venskaber. 

Jeg er bl.a. begyndt at skrive med en, som bor ganske tæt på mine forældre, og hende var jeg til fødselsdag ved d. 12. marts. Og det var faktisk rigtig hyggeligt. Jeg er glad for at jeg tog med, og jeg er glad for at hun inviterede mig. 

Så ja, der sker lidt herhjemme. Vi tager én dag ad gangen, og så følger vi med tiden. 

tirsdag den 19. oktober 2021

Efteråret har gjort sit indtog

Det regner og regner lidt mere samtidig med at bladene falder roligt ned fra træerne - med andre ord, så er der ingen tvivl om, at efteråret er kommet til DK, hvilket i og for sig også er ok, taget i betragtning, at vi altså skriver oktober. 

Og jeg skal da lige love for, at det er mørkt om morgenen, når vi forlader matriklen kl. 6:20. Det er heller ikke nemt, at få drengene op om morgenen skal jeg lige hilse og sige. Vi kalder på dem første gang lidt over 5:30, og Niclas plejer (relativt) hurtigt at komme op, men Silas derimod, han står som regel ikke op før ved 6:05 tiden, og så har han jo en smule travlt. Han plejer så at ville have morgenmad (guldkorn eller cheerios uden mælk) med i bilen, og det sørger vi så for er klar til ham, og så er der glade børn i bilen. 

Jeg var ude og gå ikke bare en tur, men hele 2 ture i går og det var faktisk dejligt nok - på trods af at det smusk regnede en smule. Jeg prøver så vidt muligt at komme ud og gå 10000 skridt om dagen, men det er ikke hver dag, jeg når det. Men jeg kommer da derop af hver dag, så det er en kæmpe sejr for mig. 

Det er jo også det her område, jeg er vokset op i, og jeg kender det nærmest til bevidstløshed, så jeg har ikke nogen problemer med at gå rundt her, og min hjerne bliver ikke alt for unødvendigt udfordret, når jeg går ture. Efter min hjernerystelse, har jeg fået sværere ved at finde vej og ja, ved at huske generelt, så det at jeg, med god følelse i maven, kan gå nogle ture mens Bent er på arbejde, det er en kæmpe sejr for mig. 






onsdag den 10. januar 2018

Blogchallenge - Året der gik 10

Et billede, hvor jeg er ude i naturen

Dette var lige det eneste billede, hvor man rent faktisk kan se MIG ude i naturen. Alle andre billeder er nogle, jeg har taget ude i naturen. Billedet er fra en af vores gåture i maj. 


lørdag den 6. maj 2017

Forår over Vamdrup

Vågnede ved 8 tiden første gang i morges, men syntes det var lidt gråt udenfor, så da jeg havde været på toilet (den pokkers graviditetsblære) og hundene havde været ude, så kravlede jeg ind under min dejlig varme dyne igen.. kunne dog ikke falde i søvn, så jeg lå og så Pretty Little Liars (med lyder skruet ned, for Bent sov jo endnu).

Ved 10 tiden begyndte Bent så at røre på sig (vi har for vane at blive liggende i sengen, selv om vi er vågne, bare for at drille hundene). Og den opfangede Bimmer jo med det samme, så han skulle da op og putte med mig (i håb om at Bent så også ville kæle ham).

Min mor ringede så, fordi vi skulle ud til min onkel og kigge på et par babysenge, som vi måtte få gratis (og det kan man jo ikke sige nej til). Min onkel kommer så forbi med dem en dag, så det var jo ikke dårligt.

I eftermiddag har Bent så været i haven og plantet lidt ud i nogle krukker, vi har fået af mine forældre. Vi havde nogle gamle krukker, hvor den ene var gået i stykker, så da min mor købte nye, fik vi nogle af deres gamle.

Bent spurgte så, om jeg ville med ud og gå en tur, og vejret var jo fint til det, så vi gik en tur gennem skoven og ned langs Kongeåen. Var godt nok nødt til at holde nogle pauser undervejs, men fik da gået små 3 km, og det er jeg egentlig ganske godt tilfreds med, taget i betragtning at jeg VIRKELIG har haft ondt i bækkenet. Men en gåtur hjalp lidt, og så ved jeg også, at jeg ikke skal noget i aften, så der kan jeg slappe lidt af igen.

Aftensmaden har "bare" stået på rugbrød i dag. Ingen af os var særlig sultne, så vi nuppede en gang rugbrød. Det smager nu altså også udmærket.

Synes lige, jeg vil vise jer et billede af nogle af alle de syrener, vi har i haven. De er så flotte nu, hvor de er grønne og godt på vej til at springe ud.


søndag den 9. april 2017

Der sker lidt i haven

Er der én ting, jeg elsker ved denne årstid, så er det at alt i haven begynder at springe ud og haven begynder at være grøn.

Vi har et japansk kirsebærtræ, som vi fik af min far for et par år siden, og jeg elsker at se, hvordan det bare bliver større og større for hvert år. Det første år vi havde det, var der ikke vildt mange blomster på, men der er rigtig mange på i år. Det lyserøde bryder så flot alt det grønne på bl.a syrener.

Vi har ikke fået slået græs endnu, men det kommer enten i morgen eller tirsdag... vi ville have haft det gjort i dag, men så kom Bent i gang med nogle andre ting, som var mere nødvendige, så at græsplænen lige får lov til at vente en dag eller to mere, det sker der nok ikke det vilde ved ☺





søndag den 22. januar 2017

Bloggen står lidt stille for tiden...

... der sker nemlig ikke rigtig så meget i mit liv.. eller jo, det gør der, men det er bare ikke lige alt, jeg kan skrive om på stående fod...

men altså lidt sker der da...

Min mor fik svar fra sygehuset forleden, og sygehuset har, i den ene af de lymfer de fjernede, fundet sygdom, så det er så ensbetydende med, at hun skal igennem en omgang kemo. Hvornår det skal foregå, det ved vi ikke endnu, men som jeg siger til hende, så klarer vi altså nok også det. Synes efterhånden vi har klaret så meget, så endnu et bump på vejen tager vi også med. Man siger jo, at modgang gør stærk - så vi må satme snart være mega stærke.

I går var min bror og mine forældre herude og spise, og det var sgu lidt hårdt for energiniveauet, så i dag slapper vi af...

Elle rettere, vi har lige været ude og gå en god tur, så nu slapper vi af... jeg har hentet min dyne ind på sofaen, og putter under den... det skal der også være plads til indimellem (LÆS: stort set hver aften).

Inden jeg skriver "Ugens hurtige" indlægget, vil jeg da lige vise jer et billede af Kongeåen... mange af vores gåture foregår langs netop Kongeåen... det er så beroligende at høre vandets rislen..


mandag den 24. oktober 2016

En positiv mandag

I dag skulle Bent til møde på jobcenteret... han fik i august ny sagsbehandler, og det var så første gang i dag, at han skulle møde hende..

Han spurgte så i går, om ikke nok jeg ville være sød at tage med. Og selvfølgelig ville jeg det (selv om det var ensbetydende med, at jeg skulle tidligt op i dag.

Vækkeuret ringede 8:30, og jeg kan godt sige jer, jeg var LANGT væk i drømmeland på det tidspunkt.. havde ikke sovet mere end måske 3 timer i nat, så havde allermest lyst til at vende mig om på den anden side og sove videre... men jeg kom dog op...

Vi tog så med toget til Kolding, og eftersom vi havde en hel time inden vi skulle være på jobcenteret, så gik vi igennem byen og op mod jobcenteret. Vi gik så ind omkring kirkegården, hvor min farmor, farfar og faster ligger, og hold kæft, hvor er der nogle flotte træer deroppe - rigtig efterårsfarvede træer.


Men nå, vi kom så op til jobcenteret, og jeg siger jer, hende sagsbehandleren er flink. Udover den sagsbehandler, jeg selv har, har jeg kun tidligere mødt én sagsbehandler, jeg har følt mig så tryg ved, som ved hende. Og Bent havde det på præcis samme måde. Han har haft nogle uheldige episoder med jobcenterets ansatte, så dette var virkelig en positiv oplevelse for ham.

Samtalen tog kun en halv times tid, men ingen af os gad skynde os ned til toget (vi ville have en halv time til at nå det, og ellers kunne vi tage det næste halvanden time senere), så vi valgte at tage den med ro, og så gå og hygge os.

Vi var så en tur i Imerco og kigge.. Bent havde et gavekort derned til, så vi købte nogle Trip Trap nisserikker (no surprise), så nu mangler vi kun fra 2 år, og så har vi dem alle.

Da vi kom hjem, ville jeg lige ligge og slappe lidt af, men endte alligevel med at falde i søvn og sove næsten 3 timer. Ved ikke, hvad jeg har lavet, men jeg har så ondt i min venstre fod, så jeg kan snart ikke støtte på den. Det var der allerede, da vi gik tidligere i dag, men det er blevet værre. Så jeg har en støtteforbinding på, og så håber jeg den er bedre i morgen.

Her til aften har jeg ligget på sofaen under min dyne og bare set fjernsyn. Det var, hvad jeg havde brug for i dag.

mandag den 17. oktober 2016

Koldt, vådt og blæsende

Det er nok de ord, der bedst kan beskrive vejret de her dage... men det afholder os ikke fra at komme ud og gå nogle ture.... har fået at vide af flere læger, at det er godt for mig at komme ud og gå hver dag, og det kommer jeg jo næsten også hver dag, det er begrænset hvor mange dage, jeg hopper over...

I går eftermiddags gik vi en god lang tur, selv om det regnede og blæste... der er nu noget særligt ved at gå ture om efteråret.. Det er hyggeligt på en hel anden måde end om sommeren og foråret :) Elsker den friske duft...

I nat sad vi jo og så NFL, og da der var en pause mellem 2 kampe, besluttede vi os også for at tage sko og den varme jakke på, og begive os ud på en lille gåtur, det blev da alligevel til små 2 km, så det var en god tur... den gjorde så også, at jeg, da vi kom hjem, var så træt, at jeg ikke så meget NFL, før jeg besluttede at gå i seng i stedet - øjnene ville bare ikke være åbne :) Men hvad, sådan er det jo bare....

I dag har jeg tilladt mig selv at sove længe... vågnede første gang kl. 8, lukkede hundene ud, og da de kom ind lagde jeg mig så igen... sov så til kl. 10:15 (fandme længe siden jeg har sovet så længe). Er dog også virkelig i søvnunderskud, fordi jeg har døjet sådan med hovedpine de sidste par uger, så søvnen er virkelig blevet ødelagt.

Håber I alle får en god start på den nye uge :) Måske nogen af jer har efterårsferie :)


onsdag den 12. oktober 2016

Det er blevet efterår

Nu kan vi nok ikke skjule det længere.. det varme tøj er nu permanent ude af skabet og sommertøjet gemt væk...

Efteråret har gjort sit indtog... det regner, blæser og er i det hele taget pokkers koldt... men hvad, sommeren sluttede jo sent i år, så det måtte jo komme på et tidspunkt, og når alt kommer til alt, så kan vi vist ikke brokke os over at efteråret først kom i oktober :)

Vi har fået gået et par gode lange ture de sidste par dage, og jeg har fået taget et par efterårsbilleder :) Så alt er, som det plejer at være :)






mandag den 19. september 2016

Efteråret er sandelig på vej

Nu havde vi jo en rigtig sommeragtig uge i sidste uge, så det var noget af en kold fornemmelse at komme udenfor i morges... men op og ud af døren skulle jeg, for jeg skulle med min far til Odense, hvor han skulle til samtale på sygehuset...

Jeg skulle ud af døren kl. 8:35, så jeg stod op før kl. 8 og lukkede hundene ud.. og jeg skal love for jeg vågnede, da jeg åbnede døren og mærkede kulden..

Men vi kom da til Odense og hjem igen..

Bent har de sidste par dage gået og samlet kastanjer i haven.. vi har jo et kastanjetræ i haven, og i år har der faktisk været en del kastanjer på det, og de er jo så begyndt at falde ned... og jeg elsker at have dem liggende rundt i huset, så Bent går troligt og samler dem sammen til mig...

Der er nu noget hyggeligt ved at have kastanjer i haven... kastanjer er noget af det, jeg virkelig forbinder med efterår..

Jeg har planer om, at jeg skal en tur i skoven i løbet af et par ugers tid, men nu må vi se om jeg når det... håber det :)






fredag den 22. april 2016

Hjemme på weekend


Ja, så er jeg hjemme på weekend... Kom sådan set allerede hjem i går, men slappede bare af i går og hyggede med Bent, hundene og mine forældre som kom ud og spiste hveder med os.

Jeg kom jo ned på sygehuset i onsdags, og det viste sig at jeg egentlig ikke havde grund til at skulle blive bekymret... Var dernede i god tid - skulle være der kl. 10, men var allerede inde med toget lidt over 9... Gik så hen til sygehuset og blev tjekket ind... Skulle så lige vente lidt på en sygeplejerske, men det gjorde nu ikke så meget, for jeg faldt i snak med en rengøringsdame, som lige skulle til møde.

Ved 9:30 tiden kom sygeplejersken så og hentede mig og viste mig op på afdelingen... Skulle til samtale med en læge kl. 10:30, så vi brugte ventetiden på at få klaret indlæggelsessamtalen med det samme...

Kl. 10:30 kom lægen så og hentede mig og var så inde ved hende en halv times tid.. Mit værelse var ikke helt klar på det tidspunkt, så jeg blev vist hen i opholdsstuen, hvor jeg kunne tage kaffe og brød efter hvad jeg havde lyst til...

11:30 var der så frokost inden jeg skulle snakke med fysioterapeut kl.13. Da vi så nåede kl 14 var min dag slut, i den forstand, at jeg ikke havde flere aftaler på programmet.

Jeg var blevet noget klogere efter undersøgelse ved fysioterapeuten. Det viser sig, at min skulder sidder for langt fremme, og mit skulderblad bevæger sig ud fra rygsøjlen i stedet for ind mod. Der gør så, at når jeg bevæger armen, så kan skulder og skulderblad ikke holde sammen på muskler og overarmsknogle, så led og muskler overbelastes. Derudover sidder min skulder for højt, hvilket nemt kan skyldes stress over hele sagen..

Onsdag eftermiddag gik jeg en tur langs havnen.. Hospitalet ligger lige ned til vandet, så det er bare lækre omgivelser. Gik en lille time inden jeg atter vendte tilbage til min stue (billedet er taget fra vinduet i opholdsstuen, så man rigtig kan se, hvor tæt på vandet det er).

Onsdag aften stod menuen på kylling i karry med salat og ris. Og så var der et stykke frugt til dessert. Det smagte super godt, så maden kan jeg bestemt ikke klage over.

Da vi havde spist var aftenen jo fri, så jeg gik op på stuen

og sad og snakkede med min "værelseskammerat", og besluttede mig så for at gå en tur. Havde ikke rigtig planlagt, hvor hen, men endte med at gå hen til Gråsten Slot og gå en tur rundt i skotshaven. Er kørt forbi nogle gange, men har aldrig set det tæt på. Men det er sgu flot.

Onsdag aften sad vi næsten allesammen henne i opholdsstuen og fik kaffe og brød med ost. Det er nu meget hyggeligt, og det giver lidt mere positivitet når man snakker sammen indbydes. Ellers bliver det hurtigt kedeligt.

I går havde jeg tid ved ergoterapeuten kl. 10, så da hev var oppe og i tøjet stod den på morgenmad. Og så kunne jeg slappe af en times tid inden jeg skulle ned i ergoterapeuten.

Hun var nu meget flink hende ergoterapeuten, og vi fik lagt en plan for mit ophold hos hende, og jeg fik en siddepude med op på stuen, som jeg skal bruge når jeg sidder og hviler og slapper af i armen.

Skulle så til fys igen i går kl. 13, hvor jeg fik tape rundt ved skulder og skulderblad, så det bliver holdt ordentlig på plads. Fik så også vist nogle udstæksøvelser, som jeg kunne lave her i weekenden. Og så skulle vi se på mandag om det har hjulpet.

Fysioterapeuten og ergoterapeuten skulle så i går også have lavet program til jeg kommer tilbage på søndag. Jeg skal bl.a prøve varme/kuldebehandling samt i varmtvandsbassin, er villig til at prøve hvad som helst, for at få det bedre. Og jeg glæder mig til at prøve for at se, om det hjælper.

Fik så lov til at smutte ved 13:35 tiden i går, så det var hurtigt op og pakke det sidste og så skynde mig hen til toget, som kørte kl. 13:50, for hvis jeg ikke nåede det, så skulle jeg vente 2 timer på det næste. Men jeg nåede det da heldigvis. Så jeg var hjemme ved Bent og hundene en times tid senere. Og der var nogen, som blev rigtig glade for at se mig 😀

I går aftes hyggede vi så med varme hveder... Kunne godt mærke jeg var helt færdig i hovedet af alle de informationer og indtryk, jeg havde fået siden indlæggelsen.

Men jeg er optimistisk og glæder mig til at se, hvad det fører med sig.

Det blev noget af et langt indlæg, men håber det går 🙂





tirsdag den 12. maj 2015

Sommer over land og by


Ja, titlen på dette indlæg er ikke ligefrem symbolsk med dagen i dag... men det handler også om dagen i går... i går var det nemlig bare det lækreste vejr, så da Bent kom hjem fra Kolding gik vi en god lang tur... vi besluttede os for at gå en tur gennem skoven og ned til Bønstrup Sø... Det er en tur, som vi af og til går, og det er så hyggeligt... og lige nu, hvor naturen jo bare er så smuk, så er det især en tur, jeg er vild med at gå... 


Vi gik den ofte dengang vi var ved at planlægge bryllup.. så satte vi os ned på en bænk nede ved søen og snakkede om de forskellige ting, vi skulle have ordnet.. Der var der nemlig ingen, der kunne høre os, så vi kunne snakke uforstyrret :) 

Da gik tilbage gik vi igennem skoven, der bare er så flot nu... elsker når bøgetræerne og bøgehækkene er ved at springe ud.. der er ikke noget flottere... 

Vi faldt så over en masse tomme patronhylstre... og vi fandt så ud af at de stammer fra når jægerne bekæmper bestanden af råger og lignende... ak ja, så blev jeg da så meget klogere :)

Vi fik så lige ordnet lidt mere i haven i går, da vi kom hjem... nu nærmer det sig, at vi kan tage vores nye terrasse i brug.. den mangler ikke at sætte sig meget mere, kun lidt midt på og ude i siden, så det er skønt :) 

Vi fik så også lige givet vores hoveddør en ekstra gang olie... så nu er den helt færdig :) 

mandag den 11. maj 2015

En uge i haven

Ved godt bloggen har været lidt forsømt de seneste par uger.. til dels skyldes det, at jeg har svært ved at sidde for længe ved computeren, og til dels skyldes det, at vi har ordnet have herhjemme.. 

Som I kunne se i mit indlæg fra i fredags (Nu  med en ekstra stor terrasse) har vi fået lagt vores nye terrasse... og for hver dag der går, bliver jeg mere og mere tilfreds.. vi har dog ikke sat noget derud endnu, da stenene lige skal falde på plads og sætte sig,,, men ifølge min lillebror, så skulle vi gerne kunne bruge den efter det har regnet næste gang, så nu håber jeg der kommer regn i denne uge, som DMI har lovet :) 

I går var det jo som bekendt Mors Dag... Mine forældre kom herud til kaffe i går eftermiddags og så spiste de herude... ja, min bror var jo så selvfølgelig også med.. 

Vi havde godt nok sidste uge givet min mor og far en fælles fars- og morsdagsgave, så det var ikke meningen min mor skulle have noget i går, men Bent mente bestemt at hun skulle have en blomst, så vi købte en orkide til hende :) og hun blev absolut glad, så det var jo perfekt :) 

Vi havde en rigtig hyggelig dag i går.. vi var ude i haven og lege med hundene mens oksestegen lå på grillen :) Bent og min bror stod og spillede bold med begge hunde, så vi havde 2 meget trætte hunde i går aftes :) Jeg er så glad for vi har en have.. ville slet ikke kunne undvære den længere :) og den er især guld at have nu her hvor vi går mod sommer... sidste år havde vi så mange gode timer i den med at spille badminton, stangtennis osv... har heldigvis en lillebror, som altid er nem at lokke med til at spille :) 

Har en idé om at jeg skal have lavet lidt om på bloggen her indenfor den nærmeste fremtid... men nu må vi se, hvornår det sker :) Skal lige have overskuddet til det :) 

tirsdag den 7. april 2015

Hverdag igen

Så er påsken slut, og i dag blev det atter hverdag... 

Synes påsken er gået alt for hurtigt... ikke at vi har haft særlig mange planer, men lidt har vi da lavet... i lørdags holdt vi min fødselsdag for familien.. vi havde kombineret det med en form for påskefrokost, og det var rigtig hyggeligt... god mad og godt selskab... så kan det jo ikke blive bedre... 

Jeg fik også nogle gode gaver... jeg fik penge, en bluse, Huset på Christianshavn boks med alle afsnit samt 2 små Christiansfeld-julestjerner med lys... man kan så også have dem hængende hele året, men om mine skal det, det vil tiden jo vise :) 

Mine forældre besluttede så at de sov herude til søndag, så det var jo kun hyggeligt... de skulle alligevel herud og spise rester i søndags, så det var jo underordnet at de sov herude... Bimmer og Shang nød bare at de var herude, da vi stod op... 

Søndag aften blev der slappet af til den store guldmedalje herhjemme... vi sad og så lidt ishockey og gik en lang tur med hundene.. det var jo skønt vejr, så vi tog hundene og så skulle vi ud og nyde foråret... 

I går var jeg så endnu en tur på sygehuset... endnu en gang skulle jeg igennem en MR-scanning... denne gang af nakken... Får svar om en lille uges tid, så det bliver spændende at se, om den viser noget. 

I morges stod jeg op sammen med Bent og tog så med ham til Kolding.. han skulle til træning, og jeg tog så hjem til min mor og fik en kop kaffe med hende og min bror... 

Tog så hjem ved middagstid da Bent var færdig, jeg skulle nemlig til fysioterapeut kl. 15, så jeg kunne lige nå hjem og få en lur inden... 

Det gik sådan set ok ved fysioterapeuten... hun mener ikke at mine symptomer stammer fra spændingshovedpine, som neurologerne ellers sagde, da jeg var i Vejle i februar. Jeg var igennem nogle forskellige undersøgelser, men hun ville ikke lave alle undersøgelser i dag, så jeg skal derop igen på mandag. Hun mente dog at det med ret stor sikkerhed er en hjernerystelse, som ikke "helbreder" sig helt planmæssigt... så chancen for at det giver varige mén er absolut til stede mener hun... 

Så det tegner til det bliver en lang  og sej proces... men nu må vi se, hvad det ender med... 

fredag den 3. april 2015

En skøn forårsdag

Hvor har vejret da bare været lækkert i dag... vågnede allerede ved 7 tiden, men Bent mente ikke jeg skulle stå op (han lå med armen om mig, og ville ikke flytte den)... blev så liggende under dynen til omkring ved 8 tiden, hvor jeg så tog mig sammen til at stå op...

Fik så ordnet et par ting herhjemme, inden Bent stod op... mine forældre ringede så og meddelte, at de var på vej ud til os med kalk og gødning til græsplænen... så nu er vores græsplæne klar :)

Har så brugt størstedelen af dagen på forberedelser til i morgen, hvor vi skal holde min fødselsdag... der er ganske vist 10 dage endnu til jeg har fødselsdag, men vi holder det altså i morgen...

Vi skal have det store kolde og lune bord - præcis som vi plejer, så der har været nok at se til.. vi er dog også næsten færdige med alt det, vi kan lave i forvejen, så der er ikke vildt meget der skal laves imorgen...

Lige nu sidder vi og slapper af.. om lidt skal der tændes op i grillen, og så skal vi grille for første gang i år... det er så hyggeligt :)


søndag den 22. marts 2015

Allerede søndag igen...

Det er helt vildt, at det allerede er søndag igen synes jeg... synes lige det har været mandag, og nu er det allerede mandag igen i morgen... Og ikke nok med det, så er der sq også kun lidt over en uge til det er 1. april... kan simpelthen ikke forstå, hvor tiden bliver af... 

Nu er det jo så også snart min fødselsdag.. puha, det er dårlig karma :) så fylder jeg snart 33... synes jeg bestemt ikke om da (alder er for mig SÅ meget mere end bare et tal)... 


De kloge folk fra DMI havde jo lovet at der skulle komme sne her i weekenden, men der er altså ikke kommet noget som helst her i Vamdrup... altså det regnede i går, men sne så vi altså ingenting til... og det gør mig bestemt heller ikke noget... jeg gider ikke sne nu, hvor foråret er på vej og blomsterne spirer fint... Mangler bare lige at temperaturerne kommer op på det samme, som de har været tidligere på ugen.. min mobil siger lige nu, at der er 3 grader og overskyet, men solen skinner nu altså, og jeg tror nærmere at temperaturen er omkring 7-8 grader... Bent og jeg har også været ude og gå vores daglige tur... Jeg skal jo ud og gå hver dag, og Bent går gerne med for at holde sit knæ i gang... og det er jo hyggeligt nok med selskab :) 


Jeg sov til kl. 11 idag, helt utroligt... og det endda selv om jeg har sovet næsten hele eftermiddagen og aftenen de sidste par dage... må jo have haft brug for søvnen... ;)

I dag er det jo søndag, og det er ensbetydende med en masse sport i fjernsynet... så nu, hvor gåturen er overstået, kan jeg sætte mig i sofaen og slappe af med god samvittighed...  


onsdag den 11. marts 2015

En effektiv dag

Siden jeg skrev mit indlæg tidligere i dag, har jeg fået udrettet en masse (set i forhold til, hvad jeg har lavet de sidste mange dage)... 

Fik vasket den smule op, som stod i vasken fra i går aftes og i morges, og derefter besluttede jeg mig for at nu, hvor det var så godt vejr, så kunne jeg udnytte tiden til at gå en tur med hundene... først en god tur med Bimmer og derefter Shang... Det var jo godt vejr, så det ville næsten være synd at sidde indenfor... 

Da begge hunde havde været ude, var det tid til at ringe til den advokat, som jeg har rådført mig med herunder alt det med det fald, jeg var udsat for i januar... Hun har nu alt, hvad der omhandler den sag, for nu bliver der rejst erstatningskrav, så der kan jeg ikke rigtig selv køre den videre... Og heldigvis er det en flink advokat jeg har, så det hjælper meget :) 

Fik så en god snak med hende, og så ringede jeg til min bedre halvdel og snakkede med ham.. han havde været i Kolding i dag til psykologiundervisning, så skulle lige høre ham, hvordan det var gået, for de havde haft nogle lektier for, som jeg havde hjulpet ham med (baseret på mine egne erfaringer med angst og depression)... Og det havde vakt stor interesse hos deres underviser (uddannet psykolog), så det var jo perfekt... 

Bestemte mig så for at vade de max 100 meter op til banegården og hente Bent, da toget kom ind... vi snakkede så om at gå en tur og nyde det gode vejr (jeg skal stadig ud og gå en tur hver dag for at holde mig i gang), og det blev så til en lille times gåtur - inklusiv alle mine pauser... 

Fik mig så en lille morfar i eftermiddag... men inden da nåede jeg lige at læse min e-journal fra da jeg var på Vejle Sygehus, og det fik lige mit blodtryk op, for der var ikke ret meget af det, som de havde skrevet, som stemmer overens med, hvordan det egentlig var... og de har udeladt nogle ting, som nok i min verden burde med... så måtte lige bruge lidt tid (det tager altså bare længere tid, når man er nødt til at holde pauser hele tiden, når man ikke kan holde ud at kigge på skærmen længere) på at skrive en email til neurologisk afdeling, for at høre, hvorfor de har skrevet noget forkert og udeladt nogle ting... når og hvis min journal skal bruges i en erstatningssag, så synes jeg jo det er vigtigt alt er med!!!

Manden lavede mad i dag, da jeg lå og fik mig en (velfortjent) morfar... elsker når jeg vågner op og kan dufte mad... især når jeg vågner forvirret og totalt panisk over at luren blev længere end beregnet, og jeg ikke kan overskue tanken om at maden skal laves.. 

Aftenen har vi brugt på at sidde og hygge os med bl.a Masterchef... og om lidt kommer der Paradise Hotel... ja ja, det er altid sjovt at more sig over andres dumheder på tv... 

Hundene har fået deres aftentur og ligger nu og snorker begge to... ak ja, hvem der bare var hund indimellem... 

lørdag den 7. marts 2015

En dejlig forårsdag

Vågnede ved 8 tiden i morges, og stod så op... vejret har i formiddags været rigtig forårsagtigt... solen har skinnet og det har været rigtig lækkert... 

Bent og jeg besluttede os så for, at vi ville lidt i haven i dag.. selvfølgelig kunne vi ikke lave vildt meget endnu, da frosten først skal helt af jorden inden vi for alvor kan gøre den forårsklar... men vi har da fået lavet lidt :) vi har bl.a fået fjernet en masse blade i haven samt fjernet en masse plastic og andet skrammel, som naboen går og smider så det blæser ind til os... 

Vi fik så også fjernet lidt visne blomster og andet... så nu venter vi bare på at vi kan gøre haven 100% forårsklar.... 

Derefter gik vi en lang tur og nød det gode vejr... balancen har det endnu ikke super, men jeg skal helst ud og gå hver dag for at  holde mig i gang.. Det kan indimellem være en kamp uden lige, men jeg kæmper mig alligevel ud hver dag.. 

Hundene har været med os ude stort set hele formiddagen, så de er godt trætte nu.. vi plejer at tage et bæger af deres mad og smide ud på græsplænen, hvor de så rigtig får brugt deres lugtesans, og det gør dem så dejligt trætte... så det er et sikkert hit når vejret er til det :) 

Nu har vi fået sat aftensmaden over... menuen står i dag på forloren mørbrad med hasselback kartofler og en eller anden sovs til... det glæder jeg mig super meget til... både i går og i dag har der været godt med overskud til at lave en rigtig lækker aftensmad, så det er med at udnytte disse dage når de er der :)

Har I nydt at der har været lidt forår i luften i dag??

mandag den 2. marts 2015

Marts måned

I går gik vi officielt ind i foråret... det var 1. marts... 

Kan ikke huske, hvornår vi sidst havde så relativt milde temperaturer i begyndelsen af marts... og diverse forårsblomster (vintergækker, erantis, krokus osv.) har jo allerede været fremme et par uger... det er slet ikke det vi er vant til.. Håber bare det snart bliver lidt varmere, så man kan komme lidt i gang med at gøre haven forårsklar...

I dag kommer det allersidste af Jessicas ting væk herhjemme fra... vi har en fælles veninde, som har 2 piger, og alt det tøj, som Jessica havde efterladt er sorteret, og det, som hun ikke har brugt ret meget, det sender vi op til dem... Så er det væk herfra.. 

Bent er i Kolding i dag, så jeg sidder hjemme og hygger mig :) Er i gang med at se alle Harry Potter filmene... er ved den 3. (Harry Potter og fangen fra Azkaban).. Og så spiller jeg lidt World of Warcraft samtidig... har fået sat en vask over, så lidt praktisk er der også blevet lavet :) 

Jeg nyder faktisk de formiddage jeg er selv med hundene... min angst har virkelig vist sit ækle ansigt et par gange den senere tid... nok mest pga alt det lort med Jessica, men den irriterer mig alligevel... bliver skræmt af for mange mennesker, og jeg begynder at have det svært ved at gå ud og handle igen... hader det virkelig... håber bare det snart er på retur igen... 

Nå, håber I alle får en god mandag og start på ugen.. jeg må hellere lige komme over efter noget rugbrød :) 

mandag den 9. februar 2015

Burde få lidt søvn.... men....

Efter jeg røg på morfin i fredags er min søvnrytme helt ude af kontrol... Jeg bliver simpelthen så træt af morfinen, så jeg sover i løbet af dagen.... jeg skal tage en pille inden sengetid, og den gør mig da ganske vist også træt, men når jeg så har sovet et par timer, så vågner jeg og er frisk... I nat gik jeg i seng ved 02:15 tiden, sov indtil kl. 04:15 og kunne så ikke falde i søvn igen... satte mig så ind i stuen og så "Huset på Christianshavn" mens jeg nød en kop te... 

Faldt så i søvn ved 6 tiden og vågnede igen kl. 7:30... Nu har jeg så sendt Bent til træning, og jeg sidder og slapper af... Vi har fået ordnet en masse praktisk i løbet af weekenden, så der er ikke rigtig så meget for mig at lave i dag... Bent siger jeg skal slappe af, og prøve at få lidt søvn... men det er jo ikke nemt, når jeg ikke kan falde i søvn...

Skal indtil videre tage morfinen i en uge, og så må vi se, hvad der skal ske derefter... Men en uge er selvfølgelig også lang tid nok, når kroppen ikke rigtig kan finde ud af det... 

I går eftermiddags var Bent og jeg ude og gå en god lang tur... Det var jo godt vejr, så vi ville ikke bare spilde tiden ved at sidde indenfor...Så vi gik alligevel lidt over en time... Vi kunne selvfølgelig godt være gået længere, men jeg begyndte at have ondt og blev svimmel af pillerne, så vi måtte hellere vende næsen hjemad... :)

Kan godt mærke Bent stresser for tiden... Jessica har jo taget kontakt til flere af Bents ex-kærester, og det går ham rigtig meget på.... Fatter virkelig heller ikke, hvorfor Jessicas mor tillader Jessica at behandle Bent på den måde... Han har virkelig gjort alt for hende, så hun kan ærlig talt ikke tillade sig at være på den måde... Men nu kan vi bare vente og se, hvad Ballerup Kommune gør når de får kørt den Børnefaglige Undersøgelse, som de skal til og i gang med.... Et eller andet skal der i hvert fald ske, ellers kører Bent fuldstændig ned af det... og det fortjener han altså ikke... 

Nå, må hellere lige få en vask sat over... Skal se, om jeg ikke kan få blogget lidt mere senere i dag :)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...