Viser opslag med etiketten det lille bageri. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten det lille bageri. Vis alle opslag

søndag den 18. november 2018

En ganske produktiv dag

Havde ikke de vilde planer i dag. Vi havde egentlig bare planer om, at vi ville være herhjemme og slappe af og hygge os. 

Vågnede ved 8:30 tiden i morges - begge unger havde sovet længe, hvad skete der lige for det?? Der gik så ikke længe, før både Silas og Niclas vågnede, så først op og skifte den ene og så den anden bagefter. 

Tog så begge unger med ind i stuen og lod Bent ligge lidt længere. Da Bent så kom op, tog jeg Silas med i ABC og handlede ind til aftensmad. Da vi kom hjem igen, var Silas pænt meget træt, men herren ville ikke sove, så Bent vadede stuen tynd med han på armen, og efter små 20 minutters tid sov Silas. Niclas var også faldet i søvn, så Bent og jeg udnyttede situationen og pakkede julegaver ind. Det er ikke helt nemt at gøre det, når Silas render rundt og piller i det hele, så det måtte gøres mens de sov. 

Fik så også bagt en omgang fedtebrød samt lavet dej til lakridssmåkager. Lakridssmåkagedejen skal så stå i køleskabet til i morgen, men nu er den da lavet. 

Har også været i gang med indbydelser til barnedåb. Det er lidt vemodigt at tænke på, at det er sidste barnedåb vi skal holde, men vi er enige om at vi ikke skal have flere børn. 

Bent skal starte i ny praktik i morgen, så der bliver nok at se til med de 2 lømler herhjemme, men det skal nok gå. 

fredag den 8. december 2017

8. december

Dagens ord er: Julebag

I min familie har vi tradition for hjemmelavet julebag. Min mormor og min farmor bagte altid en masse forskellige julesmåkager, da vi var små, og min mor har så fortsat så den tradition. Og ja, det er så også gået videre til mig. 

De senere år, er det Bent og jeg, som har bagt til både os og mine forældre. 

Hvad angår småkagerne, så er vi meget traditionsbundne, og vi bager altså helst de samme år efter år. Det hænder dog, der sniger sig en ny småkage ind i ny og næ, men det er primært de samme, vi bager. 

Selvfølgelig kunne vi da sagtens gå ned til bageren og købe nogle bakker med småkager, men (som med så meget andet) sværger vi til det hjemmebagte. 

Her er de småkager vi plejer at lave til jul:
  • Brunkager
  • Brune fedtkager
  • Jødekager
  • Klejner
  • Vaniljekranse
  • Fedtebrød
  • Pebernødder
  • Kokosmakroner
Så ja, når man guffer lidt i julen, så er det intet under, at vægten måske nok siger lidt mere end godt er... men ja, det smager jo godt det skidt :) 

Her kan I se et billede fra sidste år, hvor vi rigtig var i gang. 




mandag den 14. august 2017

En afslappende weekend

Ja, jeg havde jo planlagt, at der bare skulle slappes af lørdag og søndag, og det blev der jo sådan set også... lørdag fik vi dog lige bagt de brunkager, som vi lavede dejen til i fredags, og ja så spredte duften af jul sig jo hurtigt over hele huset.... så nu glæder jeg mig jo bare endnu mere til jul...

Lørdag aften, mens vi sad og spiste, ringede min mor så og spurgte om vi var hjemme, og ja det var vi jo (nu er vi ikke dem, der farer allermest ud til alverdens ting og sager om aftenen, så de ved jo, vi stort set altid er hjemme, medmindre vi er hjemme ved dem). De var nemlig på vej ud til os, fordi de havde fået nogle ting fra deres genboer til Silas (de har tvillinger på knap 2 år, så der dukker indimellem lidt forskellige ting op under oprydning, som vi så får - og det brokker vi os jo ikke over). Men meningen med at de kom herud, var jo så også at de så kunne få nogle brunkager med hjem.

De var her et par timer, hvor vi bare hyggede os og fik friskbagte brunkager på hjemmebagt franskbrød (ja, det smager hammergodt, så ikke noget med at rynke på næserne). Da de tog hjem, kunne jeg godt mærke, at det ville være et spørgsmål om tid, inden jeg ville falde i søvn - kæft, hvor var jeg træt. Men jeg holdt mig da vågen til at gå med ud med hundene, men derefter gik der heller ikke længe, før jeg lå i min seng.

I går var vi henne ved nogen her i Vamdrup, som havde en tremmeseng, som vi måtte få. Vi har da godt nok nogle i forvejen, men vi vil gerne have en hjem til mine forældre, som ikke fylder så meget, så det var jo perfekt, at vi lige kunne få en ekstra. Vi kender dem ganske fint, dem som vi fik sengen af - mor har nemlig gennem en del år arbejdet sammen med ham manden, så vi snakker jævnligt med dem.

Da vi kom hjem derhenne fra lagde jeg mig lidt på sofaen, for der var plukveerne begyndt igen (dem har jeg døjet rigtig meget med de sidste par uger, og det er sgu lige træls hver gang). Resten af aftenen i går gik egentlig bare med at slappe af og lave ingenting. Kunne godt mærke, at det var tiltrængt med sådan en dag, men det hjalp bare ikke det helt store på plukveerne, for da jeg gik i seng, havde jeg simpelthen så ondt i siden af maven, det føltes nærmest ligesom sidestik, og det fortsatte så natten igennem, og var bestemt ikke blevet bedre da jeg vågnede i morges.

Jeg har som sådan ikke rigtig noget i mod at være gravid, men jeg glæder mig alligevel til Silas kommer ud til os - og selv om jeg selvfølgelig håber han bliver derinde lidt endnu, så håber jeg, at han ikke kommer senere end termin, som i øvrigt er om præcis en måned i dag ☺ 

mandag den 19. december 2016

19. december

Så er det blevet 19. december, og det er tid til endnu en opskrift.

I dag vil jeg komme med den opskrift, vi bruger til vaniljekranse.

Vaniljekranse:

Det skal du bruge:
250 g. hvedemel
125 g. sukker
Kornene fra 1 vaniljestang
200 g. smør eller margarine
1 æggeblomme
100 g. finthakkede mandler

Sådan gør du:
Bland alle ingredienser i en skål og smuldr fedtstoffet heri. Ælt dejen sammen med let hånd.

Læg dejen koldt en times  tid, inden den formes.

Sæt en stjerneform i en kødhakker eller brug en småkagesprøjte og kør dejen igennem. Form de 6-8 cm stænger til kranse og sæt dem på en bageplade med bagepapir.

Bages 6-8 minutter i en 200 grader forvarmet ovn (varmluft 180 grader)






søndag den 11. december 2016

11. december

I dag har jeg valgt at fortælle lidt om vores juletraditioner.
  • Vi plejer altid at være henne og se juletræet blive tændt. Her i Vamdrup plejer det at ske 1. søndag i advent.
  • Vi plejer pynte op midt i november (allersenest dagen før 1. søndag i advent, da man ikke kan tænde en adventskrans uden der er pyntet til jul).
  • Vi bager minimum 7 forskellige slags småkager. Vi bager både til os selv samt til mine forældre (det bliver til nogle kagedåser kan jeg roligt sige jer).  Vi plejer at sætte hele dage af til at bage og i det hele taget bare hygge os.
  • Jeg deltager i #BloggerAdvent, hvor jeg får en gave hver søndag i advent, og ligeledes har sendt 4 gaver til en anden blogger.
  • Jeg giver Bent pakkekalender.
  • Jeg laver selv vores julekort og sidder og bruger flere dage på at skrive dem. Derudover skriver jeg også julekort for mine forældre.
  • En af de sidste dage inden jul, går Bent og jeg hen til min mors moster og onkel, som også bor her i Vamdrup, og ønsker dem glædelig jul. Det har vi gjort alle år, vi har boet herude, så det er jo efterhånden også blevet en fast tradition.
  • En af de sidste dage inden advent, bruger vi en eftermiddag på at binde adventskrans(e) og lave dekorationer. Vi er i løbet af oktober/november måned i skoven og finde ting til dekorationerne, og så køber vi de ting, vi nu mangler.
  • De sidste par år har jeg fået adventsgaver af Bent. Derudover får jeg også en lille ting om morgenen d. 1. december og d. 24. december. Det er så hyggeligt synes jeg.
  • Jeg er "gammeldags" og meget tradionstro, når det kommer til jul. Mange traditionelle handlinger, som vi har brugt i min familie (såsom appelsin med nelliker og rødt bånd, røde julestjerner, flagguirlander på juletræet osv.), er også at finde i vores hjem. Som sønderjysk juleopdraget er der mange ting, som jeg ikke kunne se mit hjem uden. Bent har også sønderjyske gener, så meget af det, er jo ikke fremmed for ham. Og han elsker det heldigvis også ligesom mig (nok ikke helt lige så meget, men jeg får lov til at gøre alt det, jeg har lyst til).
  • Vi spiller pakkespil juleaften, til stor morskab for os alle. Utroligt, som voksne mennesker kan finde den "barnlige " side frem, når der skal konkurreres om pakker.
  • Vores hunde får julekalendere, ligesom der også ligger gaver til og fra dem under juletræet. De er en del af familien, og sådan er det altså også denne aften.


torsdag den 8. december 2016

8. december

Så er det tid til endnu en opskrift.. denne gang på pebernødder, som er en fast del af småkagebagningen herhjemme.

Pebernødder:

Det skal du bruge:
275 g. mel
125 g. sukker
125 g. margarine
1 æg
½ tsk. stødt ingefær
½ tsk. kardemomme
½ tsk. stødt kanel
en knivspids stødt hvid peber
1 tsk. bagepulver

Sådan gør du:
1) Rør sukker og margarine sammen.
2) Tilsæt ægget og rør igen sammen.
3) Bland krydderier med bagepulver og mel og ælt det hele sammen med de øvrige ingredienser.
4) Rul dejen ud i fingertykke pølser og skær dem i stykker på  0,5 - 1,5 cm. Rul dem til kugler og tryk dem let, så de er på størrelse med en 2 krone.

Bages 10-12 minutter i en 200 grader forvarmet ovn (varmluft 180 grader) til de er let lysebrune.




onsdag den 7. december 2016

En dag med blandede følelser

I dag ringede vækkeuret allerede kl. 6:45, fordi jeg skulle til Kolding og hente mine forældre og min bror (havde haft deres bil siden i går), fordi vi skulle over på Odense Sygehus.
Vi skulle være derovre kl. 10, så jeg havde aftalt med min mor, at jeg hentede dem ved 8:15 tiden (masser af trafik går ikke godt i spænd med mors "angst" for at komme for sent, så vi kører altid i god tid)...

Vi nåede da også derover til tiden og fandt en parkeringsplads - næsten helt i toppen af P-huset... men det er jo underordnet..

Vi fik ikke det store ud af, at være derovre, men sådan er det jo... så tager vi bare en tur mere...

Mine forældre kørte mig så hjem, da vi kom fra Odense, og så kunne vi lige spise lidt frokost sammen inden de atter kørte mod Kolding.. da de var kørt fik Bent og jeg skåret Rocky Road konfekt ud. Vi lavede det i går og stillede det i værkstedet natten over, og det er jo simpelthen blevet super lækkert..

Vi fik så også lavet havregrynskugler, marcipan med nougat, bagt svenske chokoladekager og lavet jordbærmarmelade, og så var energien også brugt for i dag... men det er der jo sådan set heller ikke noget at sige til...

Vi havde heldigvis nem aftensmad, rester fra i går, så det skulle bare varmes... aftenen er brugt på at se håndbold... Danmarks kvindehåndboldhold spiller lige nu mod Ungarn, og når den er slut, skal hundene have deres aftentur, og så tror jeg faktisk det er ved at være godnat tid for mit vedkommende... skal til læge kl. 9 i morgen, så det er også tidligt op i morgen..  



torsdag den 17. november 2016

Hoved sælges billigt...

Har denne uge haft en enorm hovedpine.. det startede sådan set mandag aften, og siden er det så bare blevet værre... altså indtil i dag, hvor det ikke er helt så slemt...

Har simpelthen intet kunne foretage mig.. har sovet, sovet og sovet lidt mere... og alligevel har jeg ikke kunne vågne ordentligt op..

Men efter jeg havde sovet næsten 30 timer ud af 36 timer, besluttede jeg mig alligevel for at være lidt aktiv i går... Jeg kom ikke af sted til smertehåndtering, for jeg kastede nærmest op siden jeg stod op, så det kombineret med at jeg følte, mit hoved skulle sprænges bare ved den mindste bevægelse, gjorde at jeg i går morges stod op, meldte mig syg, tog en portion piller og kravlede i seng igen. Sov så til omkring middagstid, og da jeg stod op, var Bent i gang med at gøre klar til at bage vaniljekranse. Så kunne jeg jo hjælpe ham. Vi lavede så også en portion kokoskranse og brune fedtkager, og så var jeg ellers færdig. Men det var da også blevet til 9 fyldte kagedåser, så det var vist også en godkendt indsats fra begges side 😛

Faldt da også i søvn på sofaen i går (eller rettere igen i går). Og sov så også længe i dag. Hovedpinen har så også generet mig voldsomt i dag, men jeg har prøvet at lade være med at sove dagen væk - jeg skal jo også gerne prøve at få bare lidt ud af dagene.

I går fik jeg også sendt mine #Bloggeradventsgaver af sted... så er der da én ting mere, der kan krydses af på listen ☺

Lige nu ligger jeg sådan halvt om halvt på sofaen, mens vi ser håndbold... vi fik ny (brugt) sofa forleden, og den er simpelthen guld ☺

onsdag den 26. oktober 2016

Gevinst fra Dragsbæk

Ved ikke, om I har set at Dragsbæk her udgivet en ny serie bageprodukter.... men det har de altså... en nat i sidste uge, hvor jeg ikke kunne sove, lå jeg og lurede rundt på Facebook, og faldt så over en konkurrence Dragsbæk havde, hvor man kunne finde et bagekit. Der ville blive udtrukket 5 vindere fredag, så jeg tænkte at det jo ikke kunne skade at deltage, så jeg svarede på spørgsmålet og lukkede så ned...

Fredag eftermiddag fik jeg så en mail fra Dragsbæk om, at jeg var en af de heldige, så jeg skulle sende min adresse, og så ville gevinsten blive sendt til mig...

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har vundet en konkurrence, så jeg var jo helt oppe og ringe over det... i går kom min gevinst så, og jeg blev på ingen måde skuffet.

Bagekittet indeholder:

2 pakker kgecreme
1 flaske flydende bage- og stegemargarine
1 pakke wienerbrød- og croissant margarine
1 bagespray
1 pakke bage- og stegemargarine.

og så var der også et hæfte med opskrifter med...

Alt i alt synes jeg det er en rigtig fin gevinst.. Og jeg glæder mig virkelig meget til at få afprøvet produkterne. Har en idé om at noget af det skal afprøves i forbindelse med julebagningen, så det skal nok blive rigtig godt.

torsdag den 20. oktober 2016

Ikke helt afslapning alligevel

Havde egentlig planlagt, at dagen i dag skulle bruges på afslapning, men det gik ikke helt som planlagt..

Tillod mig selv at sove længe, så jeg stod op ved 10:30 tiden - var fuldstændig færdig færdig efter en kanon dag i går.. Satte mig så ind i stuen og sad egentlig og prøvede at vågne ordentlig op. Bent og hundene kom så op ved 11:45 tiden, efter at de havde ligget vågne inde i sengen lang tid...

Jeg fik så lige læst et par blogs, og så besluttede jeg mig for at lave honningkagedej og smide i fryseren til de skal laves færdige næste måned. Den opskrift, jeg har fundet, er nemlig en med en fordej, som helst skal ligge længere tid end 2 uger, og så kunne jeg jo lige så godt få den lavet, nu hvor tiden og overskuddet var der til det.

Vi fik så også gjort aftensmaden klar. Vi skal have oksecuvette, bagekartofler og bønner. I dag er det nemlig 9 år siden vi mødte hinanden til chatfest, så vi fejrer det med lidt god mad.

I eftermiddag fik vi så også lige lavet dej til kanelbrød (lidt juleagtig må man gerne være her i slutningen af Oktober) :) Dejen står så og hæver nu, mens maden står i ovnen.

Bent har lige slået græs, så det er også gjort for sidste gang i år... Det  var med at få det gjort, mens vejret alligevel var til det...  nu kan vinteren godt komme, for vi er klar til den :)

Der er begyndt at brede sig en skøn duft af oksesteg i hele huset... det er jo slet ikke dårligt :) glæder mig helt vildt til at få noget lækker mad - man bliver betydelig  mere sulten, når man kan dufte maden i hele huset.




mandag den 30. maj 2016

En hyggelig weekend

I fredags var der Smagens Dag her i Vamdrup... Det er en dag, hvor Vamdrup Vinen præsenteres samtidig med at nogle gaderne er spærret af, fordi der er sat boder op, hvor der er alverdens smagsprøver... rigtig hyggeligt...

Butikkerne har længe åbent, og aftenen sluttes af med musikalsk underholdning på Torvet...

I fredags skulle Klaus og Servants spille, og da det er en gruppe lige for mine forældre, havde mine forældre og bror inviteret sig selv herud og spise, så de kunne komme med hen i byen... Det gjorde nu heller ikke noget, de må hellere end gerne komme med...

Fredag formiddag var jeg lige omkring Kolding, da jeg skulle til genoptræning... det gik ok, og hende terapeuten sagde, at jeg skal forberede mig på, at det kommer til at tage lang tid.. jeg nævnte så, at de i Gråsten, havde sagt jeg nok skulle regne med 2-3 måneder, men hun ændrede det til at jeg nok skal regne med 6 måneders genoptræning som minimum...

Jeg tager det nu også som det kommer... der er ikke andet for...

Min far kørte mig så hjem, da han havde noget mad, som vi skulle grille om aftenen... Ham, min mor og min bror kom så herud igen ved 16:30 tiden, og der havde vi tændt op i grillen... Vi havde planlagt en hyggelig grillaften, det går man aldrig galt i byen med...

Vi sad og hyggede os rigtig meget ude på terrassen mens vi spiste, og pludselig var klokken næsten 19, så der måtte vi da hellere lige komme hen i byen..

Der var vildt mange lækre smagsprøver, så det kunne jo ikke være bedre... vi fik både smagt ost, franskbrød, rugbrød, 3 forskellige slags kagemand, røget laks, ærter, adskillige forskellige slags vin (både rødvin, hvidvin, dessertvin, mousserende vin), så der var bestemt noget for alle :)

Kl. 20:30 var det så kommet så vidt, at Klaus og Servants gik på scenen, og det var sandelig noget, der kunne få den ældre generation ud af starthullerne... De spillede nu faktisk også ret godt... de holdt lige en halv times pause fra omkring 21:05, så der gik vi lige hjem og fik en kop kaffe og et stykke
hjemmelavet jordbærtærte... og så gik turen ellers ned og høre musik igen...

Det var en rigtig hyggelig aften, og det gode vejr, var da helt klar medvirkende til at der var så mange mennesker rundt i gaderne... Aftenen sluttede kl. 22, hvor vi så gik hjem i Nørregade igen og fik os en rejemad :)

Mine forældre og bror sov herude ved os om natten, så min bror og Bent sad længe oppe og hyggesnakkede... jeg faldt (selvfølgelig) i søvn på sofaen, men det gjorde heller ikke så meget :)

Nu er den næste begivenhed Crazy Hours, som løber af stablen midt i august :)





mandag den 23. maj 2016

Samtale med skulderterapeut

I dag var så dagen, hvor jeg skulle til samtale med en skulderterapeut på Sundhedscenteret i Kolding... da vækkeuret ringede kl. 6:45 i morges havde jeg den vildeste hovedpine, og jeg overvejede virkelig seriøst, om jeg skulle ringe og få en ny tid... men besluttede mig alligevel til at lette røven og komme i tøjet...

Det gik faktisk rigtig godt derinde, og hun kunne med det samme se, hvori problemet lå, så det var jo dejligt nok, at jeg ikke skulle ud i en alen lang forklaring... hun havde jo også i forvejen fået genoptræningsplanen, som fysioterapeuten lavede i Gråsten, så hun havde jo også mange oplysninger i forvejen...

Jeg skal så starte selve genoptræningen deroppe på fredag, og det glæder jeg mig egentlig rigtig meget til... hun er i tvivl om, hvor langt jeg kan komme med skulderen, men det skal selvfølgelig have et forsøg... jeg er villig til at prøve ALT, for at det bliver bedre...

I dag har jeg for første gang prøvet selv at bage birkes til vores morgenmad :) Vi er blevet rigtig gode til at hygge os med at spise morgenmad sammen de dage, hvor Bent er herhjemme, så jeg tænkte at nu skulle det altså være... og hvis resultatet ikke blev, som jeg forventede, så kunne hundene altid få dem... Men de blev nu faktisk ret gode - ja, jeg var jo nødt til at prøvesmage en, da de kom ud af ovnen...

Derudover er dagen gået med afslapning, det har jeg haft brug for... kan godt mærke, at psyken er på noget af et arbejde for tiden, og det gør det ikke bedre, at den skide hovedpine skal plage mig så meget... håber det en dag bliver anderledes, men jeg er ikke sikker på det nogensinde sker...

tirsdag den 22. marts 2016

Nu med dato for indlæggelse

I dag kom så brevet, jeg har gået og ventet på med længsel... nemlig brevet med datoen for min indlæggelse i Gråsten....

Og nu føles det pludselig meget mere virkeligt... skal stille dernede onsdag d. 20. april kl. 10:00, så der er pludselig ikke så længe til... og selv om det er skræmmende, så glæder jeg mig jo alligevel også til at det er overstået...

Det går ok med træningen, men dog er det begrænset hvad jeg kan lave med min fod... den højre fod volder mig simpelthen så mange problemer efter jeg forstuvede den for halvanden måneds tid siden... den er stadig hævet og øm, men tilskriver en del af det til det faktum, at jeg har hypermobile led...

Og så må jeg jo evt prøve at snakke med fysioterapeuten om det, når jeg skal indlægges... der er ikke rigtig så meget andet at gøre...jo jeg kan gå til læge med det, men hun kan nok ikke rigtig gøre så meget udover at henvise mig til en fysioterapeut, og så kan jeg jo lige så godt vente de små 4 uger til jeg alligevel skal snakke med en...

I dag har vi haft en rigtig produktiv dag herhjemme Bent og jeg... vi har lavet frikadeller, kartoffelsalat, pølsehorn og cupcakes.. plus vi også har fået støvsuget og ordnet et par andre småting... gider ikke alt det oprydning og rengøring i påsken, så det er med at få det gjort inden :) så kan vi slappe af og nyde påsken :)

Bent skal op i hallen i morgen, men når han så har fri, så har han også påskeferie.. og vi har INGEN planer for påsken... Glæder mig virkelig til at vi kan stå op om morgenen og bare lave lige, hvad vi har lyst til... kan godt mærke, at jeg har behov for at vi får lidt kvalitetstid sammen inden jeg skal indlægges..

Nu tror jeg, jeg vil smutte på toilet inden der kommer Paradise Hotel..

Her får I lige et billede af mine lækre cupcakes fra i dag...



torsdag den 19. november 2015

En hyggelig torsdag

Har ikke lige fået blogget et par dage, da helbredet ikke lige har været til det...

I går morges skulle jeg til læge kl. 9, og da jeg kom hjem ved 9:30 tiden gik der ikke længe før jeg sov, og så sov jeg indtil ved 13 tiden. Sov så igen fra omkring kl. 14 og et par timer frem... Fik hurtigt noget at spise i går aftes, og faldt så i søvn igen.. Var så lige vågen en times tid i går aftes og så faldt jeg i søvn igen... Vågnede en gang i nat og gik ind i min seng og sov indtil kl. 11 idag... 

Havde simpelthen sådan en drønende hovedpine i går, og INTET hjalp... så jeg sov og sov og sov lidt mere... i dag har hovedpinen ikke været så slem, men den er ikke væk endnu... det kommer den nok heller ikke sådan lige foreløbig - endnu en af mine gevinster ved mit fald fra januar... 

Har fået pyntet lidt mere op til jul i dag... tager en kasse ned ad gangen, så det kan godt tage lidt tid.. men er nødt til at tage den tid det nu tager... så er det jo godt jeg er startet i god tid :) 

Fik lyst til klejner i dag, så med hjælp fra min skadede kriger, fik jeg lavet en portion klejner.. og de er blevet hamrende gode... Så er der lidt guf til senere når vi har set håndbold :) 

Nu  er der jo heller ikke længe til 1. søndag i advent, og kan se rundt på de sociale medier, at alle, som deltager i Jeanettes #BloggerAdvent, stille og roligt begynder at modtage deres pakker... glæder mig så meget til at åbne mine fra Sascha.



 

tirsdag den 3. november 2015

Endnu en produktiv dag

Som jeg nævnte i mit indlæg i morges, så skulle jeg til læge i morges kl. 9:15...

Jeg fik undersøgt de knuder jeg har i låret, og er blevet viderehenvist til ortopædkirurgisk afdeling på Kolding Sygehus for at få dem undersøgt nærmere med henblik på at de skal fjernes. 

Derudover fik jeg også snakket med min læge om min social angst, da jeg et par gange har fået at vide (bl.a af min tidligere sagsbehandler), at de ikke kan se i min journal, at jeg lider af angst... Min læge kunne ikke umiddelbart se, at der står noget, men det skulle vi selvfølgelig have styr på, så jeg skal derhen igen d. 18. november... Hun spurgte lige kort ind til mine symptomer og sådan, og ud fra det mener hun ikke, der er nogen tvivl om at jeg lider af angst. 

Så nu har jeg behandlingstider/ lægetider både 2 onsdage i streg... ja ja, jeg får noget ud af de skattekroner, jeg betaler til sundhedsvæsnet :)

Da vi kom hjem henne fra lægen, fik vi lavet en gang pebernødder mere (vi bager både til os selv og mine forældre, så der skal jo bages en del), lavet frikadeller til fryseren, syltet rødbeder, hentet pakke på posthuset, bagt jødekager (omkring 200 stk), pakket de sidste gaver ind som lå ovenpå og så har jeg også fået styr på alle 4 gaver til #Bloggeradvent, så nu skal jeg bare have ordnet de sidste småting så jeg kan sende pakken af sted til Sascha. Håber at hun kan bruge de 4 små pakker jeg har fundet :)

Det har virkelig været skønt, at få ordnet så meget mange ting herhjemme de sidste par dage... nu har Bent også fri i morgen, men vi har ikke rigtig nogen planer for noget der skal nåes, så det kan være vi bare tager os en afslapningsdag :) 

I eftermiddags faldt jeg i søvn på sofaen, og fik mig lige et par timer mens Bent lavede mad... 

En god dag

I går havde jeg faktisk en ok dag... stod op ved 8 tiden, og kl. 9 tog Bent og jeg toget til Kolding... mens jeg sad og ventede, kom den fysioterapeut, som er tilknyttet KIF Hallen  og dermed også KIF Kolding Københavns håndboldherrer hen og snakkede med mig... Hun har undervist Bent på noget sundhedsuddannelse, og hun ville så lige hilse på, så jeg kunne sætte ansigt på hende, og så sagde hun, at hun syntes jeg er sej, fordi jeg prøver at trodse min angst på den måde, og at jeg altid kunne tage fat i hende, hvis der er noget. Det er da lidt sødt synes jeg. 

Min far ringede så og sagde at han ville køre os i møde, så kunne vi lige køre med hjem til dem, og så skulle han nok køre os hjem... det kunne vi jo ikke brokke os over, så af sted det gik...

Da vi så havde været i Kolding og var vel hjemme igen, besluttede vi os for at vi ville bage æbleskiver, så vi gik i gang, og der endte med at være en god portion, som blev delt op og smidt i fryseren... Vi gik så også lige hurtigt over med en pose til genboerne, og det vakte stor glæde... Man må godt være venlig indimellem :) 

Mens jeg stod og kæmpede for at komme igennem den store gryde med æbleskivedej (ja vores største skål var ikke en gang stor nok, så måtte tage suppegryden i brug), gik Bent i gang med at bage nogle kanelbrød, som han havde set i en bog med juleopskrifter... Det er ikke noget, vi har prøvet tidligere, men de blev faktisk rigtig gode, så det kan han bestemt godt gøre igen en anden gang :) 

Som afslutning lavede vi også en gang pebernødder inden vi stoppede og gjorde klar til lidt aftensmad... Så vi kan med god samvittighed sige, at vi ikke bare dovnede i går... 

I dag har vi begge en lægetid kl. 9:15, så Bent har fri fra træning i dag... Vi skal så have lavet rødbeder i dag og så må vi se, hvad der ellers bliver lavet af ting... har lige et par kalendergaver, som jeg gerne lige skulle have pakket ind, men dagen er jo også ung endnu... 

Både Bent og jeg har fået julekalender af min mor, og det er jo bestemt ikke noget, man kan brokke sig over... Så er jeg da sikker på, at jeg får mindst én julekalender, men det er bare så synd at ødelægge forsiden ved at åbne lågerne, men så kan jeg jo bare lukke dem til igen når jeg har spist chokoladen :) 



 

torsdag den 8. oktober 2015

Er klar til fødselsdag i morgen

I morgen fylder mit livs kærlighed 40 år, og det skal selvfølgelig fejres.... altså ikke forstået sådan, at der skal holdes noget vildt... vi bliver 6 i det hele, så det skal nok blive hyggeligt.. 

Vi har i dag fået ordnet en del af de ting, som egentlig var meningen vi ville have lavet i morgen... men nu er det gjort, og det gør mig bestemt ikke noget... 

Dagen i dag er gået med: at skære lidt til kort, at lave brunkagedej (det var absolut ikke noget jeg havde planlagt, jeg skulle gøre), der er lavet kærnemælksfromage, bagt rugbrødslagkage, dækket bord, lavet 2 slags smør til de bagekartofler som vi skal have i morgen, og så fik jeg lige lavet lidt pastasalat som vi fik til aftensmaden... 

Alt i alt har vi nået mere end forventet... og jeg kan godt mærke, at jeg er ved at være træt... vågnede før kl. 6 i morges fordi jeg skulle på toilet, og så kunne jeg jo lige så godt lufte hunde når jeg var oppe... gik så dog i seng igen og vågnede kl. 7:20, og der kunne jeg ikke sove længere... 

Bent var ved lægen i dag, så han var ikke til træning, og i morgen har han også fri, da alle kontaktpersonerne skal til haste internt møde.... så han har lang weekend, og det gør jo ingenting når han nu har fødselsdag :) Og så kan jeg jo hygge lidt ekstra om ham...

tirsdag den 22. september 2015

Så måtte nålene ud...

Før aftensmaden i dag var jeg nødt til at tage nålene ud af øret... have simpelthen SÅ ondt, så der var ingen anden udvej... 

Var så nødt til at have Bent til at hjælpe mig, da jeg simpelthen ikke kunne klare at røre ved mit øre, da det var for ømt... og for s****, hvor gjorde det ondt da nålene blev trukket ud.. mit øre er stadig ømt og har en voldsom hovedpine over det endnu, men det var en lettelse da de kom ud... 

Her til aften har der været den flotteste himmel her i Vamdrup, så måtte lige skynde mig at finde kameraet... 



Fik lyst til chokoladeboller i eftermiddags, og eftersom jeg ikke gad gå til bageren og købe dem, så måtte jeg jo selv i gang med at bage (de er også blevet noget bedre end dem man køber ved bageren) :) Så nu har vi lidt at guffe i aften... 

 

søndag den 6. september 2015

En følelsesmæssig rutsjetur

Denne uge har været en sand rutsjetur af følelser... der er sket så mange ting i vores liv, og der er nu truffet beslutninger om, at der skal til og ske noget... så fra næste uge kommer der til at ske ændringer herhjemme... vil ikke lige nærmere ind på endnu, hvad der skal ske, men er sikker på det er noget vi vil have rigtig god gavn af... 

I går var mine forældre og min bror herude og spise raclette.. det var rigtig hyggeligt, og vi fik rigtig meget god mad - vi spiste bare alt for meget... men det er jo typisk.. 

På tirsdag har vi også lavet en aftale med mine forældre om, at de kommer herud og får hjemmelavet suppe... det glæder jeg mig sygt meget til... 

Forleden kom jeg til at lave en deal med min lillebror... en deal, som jeg bagefter indså måske var mere gavnlig for ham end for mig... På torsdag starter NFL sæsonen jo, og åbningskampen torsdag nat er mellem min brors yndlingshold og et af de hold, som jeg godt kan lide... Herhjemme er det nærmest et must, at årets første brunkager bliver bagt, så vi har dem til NFL åbningen, så jeg kom i min dumhed til at love min bror, at jeg ville bage brunkager og brune fedtkager til ham til på torsdag, og så skulle han til gengæld bage franskbrød til mig (det skal så lige siges, at min lillebror bager de BEDSTE franskbrød)... Så i går formiddags stod jeg og bagte en hulens masse brunkager, og så skal jeg i morgen eller tirsdag have bagt fedtkager... ak ja, det er ikke sådan når man indimellem er lidt for rap i replikken Mette... 

Har derudover fået skåret lidt til julekort i denne uge.. det er ikke blevet til det vilde endnu, men jeg tager det stille og roligt... skal nok nå det hele :) 

Håber I har haft en rigtig god weekend :)  

torsdag den 6. august 2015

En super effektiv dag

I går eftermiddags fik vi sat telt op i haven til på lørdag... vi fik så også sat borde og stole op, så de stod som de skal... 

I morges vågnede jeg så kl. 6:40 (ja ok, faldt så også i søvn før kl. 22 i går aftes), og da jeg ikke kunne falde i søvn igen, kunne jeg lige så godt stå op.. fik så ordnet lidt vasketøj og vasket op inden manden stod op ved 9:30 tiden... 

Efter min kære mand havde fået sin morgenkaffe gik jeg over i Brugsen og handlede nogle af de sidste ting vi skal bruge på lørdag... og så gik vi ellers i gang herhjemme.. vi fik lagt duge og løbere på alle borde, og vi fik flyttet alt vi skal bruge til bordene ud i teltet.. 

Bent gik så i gang med at pudse vinduer, og jeg fik ordnet de sange, jeg har lavet til Bent og far.. jeg fik også printet en de billeder ud, som vi skal bruge til selve oppyntningen... tror det bliver rigtig godt :) 

Mine forældre kom så også lige herud for at være nysgerrige - de har ferie, så de har været herude jævnligt denne her uge, men det gør heller ikke noget... det er jo bare så hyggeligt :) 

Da de var kørt hjem, fik jeg så bagt cupcakes til på lørdag... har prøvet at lave nogen med frysetørrede rabarber... håber de er blevet gode :) 

Vi blev enige om, at vi ikke rigtig orkede at lave noget vildt til aftensmad, så det blev en gang rugbrød med bl.a medister og æg... indimellem er sådan noget rugbrød altså ikke at kimse af :) og i Lagkagehuset herude får man som regel en lille pakke rugbrød med 4 stykker (2 stykker af 2 forskellige slags) med når man handler derovre, så vi fik lige smagt noget nyt brød i dag :) 

Da vi havde spist, blev vi enige om at vi ville gå en lille tur... det blev så til en tur på lidt over en time... så det kan vist god godkendes :) 

Kan godt mærke, at trætheden er ved at melde sig.. i morgen får vi en travl dag... min mor kommer herud i morgen formiddag og hjælper med at få hele huset rengjort (hun tilbød det selv, så det skal hun da have lov til), og derudover skal vi have ordnet en helveds masse til lørdag og så kommer min svigerfar også herover i morgen.. i morgen aften spiser vi så allesammen herude (både mine forældre, min bror, min svigerfar og os) og så skal teltet pyntes i morgen aften, så er jeg fri for det lørdag.. for der skal der nok blive mere end rigeligt at se til... 

Ved ikke lige, hvor meget - hvis overhovedet - jeg får blogget i weekenden... men ellers må I have en rigtig god weekend allesammen :)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...