mandag den 29. april 2013

Ny computer til mig...

Ja, min computer blev for 14 dage siden sendt til reparation, fordi musen gjorde præcis hvad den ville, og samtidig fungerede tastaturet ikke korrekt... Havde heldigvis tegnet ekstra forsikring, da jeg købte den, så det var uden beregning for mig...

Idag fik jeg så besked om at forsikringen havde afvist reparation, fordi det viste sig det var bundkortet der var røget.... Sp i stedet for reparation får jeg helt ny computer ganske kvit og frit... Så de 1800 vi gav for den ekstra forsikring er satme godt givet ud :-) så på torsdag kommer Leasy med ny computer til mig...

Selvfølgelig er det da på sin vis lidt trælst at skulle i gang med at installere ALLE de programmer jeg havde på den gamle, og som jeg bruger, men så igen - det er jo det værd for en gratis ny computer...

torsdag den 25. april 2013

Så ser det ud som om lockouten er omme....

Nu er jeg godt nok hverken skolelærer eller elev, men derfor var det en ganske god nyhed at vågne op til i dag... at regeringen har grebet ind i lockouten... Vores kære teenager er simpelthen blevet noget så ufattelig doven, her mens hendes skolegang har været begrænset... Så vi glæder os ufattelig meget til hun skal afsted på fuld tid igen....

Selvfølgelig skal man se det fra to sider, så jeg hverken kan eller vil udtale mig om lovforslaget på lærernes vegne, men kun som forældre sige at jeg håber skolerne starter igen på mandag...

Så er det store Bededag i morgen... og vi følger jo traditionerne her i huset, så selvfølgelig skal vi da have varme hveder i aften.... Det fik vi godt nok også forleden aften, hvor min svigerfar var på besøg fra Viby Sj.

Jeg har lidt forskellige ting i ærmet til bloggen, som jeg håber jeg får lavet om indenfor de næste par dage, men nu må vi se, hvor meget det bliver til... Men jeg håber da jeg kommer lidt i gang...

fredag den 19. april 2013

Mit kunstværk

Fik frisket vores skilt op forleden dag... Det trængte virkelig også :-)

torsdag den 18. april 2013

Det at møde nye mennesker via nettet....

Har lige siddet og set et tysk program omkring netdating og det at møde nye mennesker via nettet... Kan huske i 2004, da jeg selv begyndte at spille på siden Kom og Vind. Dengang var jeg selv meget skeptisk omkring det med at skrive noget for personligt, for vidste jo ikke hvem der sad bag skærmene i den anden ende... Men det  var dog et godt alternativ - til en der er så genert som jeg var dengang - for at måske få nye venner...

Der gik dog heller ikke længe før samtalerne blev lidt mere personlige, og jeg begyndte at chatte privat med mange af dem. Det var jo mange af de samme der var derinde, så vi lærte jo hinanden lidt at kende på den måde. Og jeg fik da også nogle veninder dengang som jeg hurtigt udvekslede mobilnumre med, og nogle af dem har jeg mødtes med nogle gange og snakker da stadig med dem...

I 2007 var jeg så for første gang inviteret til en chatfest - også med Kom og Vind. Chatfesten skulle foregå i Mølby, til dem der ikke ved hvor det er, så er det her i Sønderjylland. Jeg havde MANGE betænkeligheder ved at sige ja... På den ene side ville jeg jo gerne møde nogle af dem, men på den anden side så sagde min socialangst at jeg hellere skulle blive hjemme... Men det endte da med jeg tog med.. og det fortrød jeg ikke..

Den chatfest var medvirkende til at jeg fik nogle fantastiske veninder, som jeg den dag idag slet ikke kunne undvære... De betyder sammen med mine andre veninder mere end ord kan beskrive... Til selvsamme chatfest mødte jeg og Bent for første gang... Han  havde dengang en anden kæreste, så jeg nøjedes med at kigge lidt efter ham, og håbe på jeg med tiden kunne lære ham lidt bedre at kende...

Vi havde på det tidspunkt ikke skrevet sammen overhovedet på Kom og Vind, da ham og kæresten lige var flyttet og ikke havde noget internet. Men efter chatfesten kunne vi jo (de fleste af os) sætte ansigt på hinanden, så der begyndte vi selvfølgelig at skrive mere sammen... og efter en måneds tid fik jeg Bents mobilnummer... Ham og kæresten var på det tidspunkt gået fra hinanden, så der kunne jeg jo godt sms'e til ham... så trådte jeg jo ikke nogen over tæerne..

Vi sms'ede ganske lidt sammen frem til en julefrokost i starten af december 2007, hvor vi for alvor fik øjnene op for de følelser vi havde for hinanden... og derefter gik det stille og roligt fremad... og se hvor vi er idag...

Jeg har aldrig været meget for netdating og sådan noget, men jeg må nok indrømme at nettet trods alt blev stedet hvor jeg mødte mit livs kærlighed... Man skal neturligvis gøre hvad man selv føler for, men jeg vil så også sige at det ikke altid nødvendigvis er positivt at have profiler på stort set samtlige datingsider, der findes... Det kan selvfølgelig virke for nogen - men absolut ikke for alle....

Men min holdning til det med at møde nye mennesker via nettet er absolut blevet mere positiv med årene, jeg er ikke så skeptisk overfor det længere som jeg engang var... selv om der stadig sidder nogle psykopater rundt bag nogle af skærmene....

lørdag den 13. april 2013

Gamle mig....

Ja, så fylder jeg 31 år idag... En gammel krage... Eller noget :-)

onsdag den 10. april 2013

Elsker roser....

Og har fået denne flotte buket af min dejlige mand...

Stadig forkølet.... Så gå da væk...

Ja, jeg er nu forkølet på 4. uge.... Og synes ærlig talt godt snart det må gå væk, er satme træt af det...

Og oven i det hele er min nærmest obligatoriske (når jeg er forkølet) øjenbetændelse sørme også vendt tilbage... Jamen altså...

Men hva... Det skal jo nok gå altsammen...

Vi fik malet vores udstue igår... Det var også tiltrængt... Den har sådan en afskyelig karry gul farve, så vi malede den hvid... Eller rettere vanille hed farven, så det er ikke helt hvid...

Vi vil gerne have ordnet så meget som muligt, inden jeg skal holde fødselsdag for den pukkelryggede næste weekend... Har jo godt nok fødseldag på lørdag, men kan først holde det næste weekend... Så det giver lige lidt ekstra tid... Fik da forresten også hængt hylde op i soveværelset forleden... Så nu er sangskjulerne fra vores bryllup kommet op og stå... Så fint det er...

Nå, vil i gang med at tømme brændeovn... God dag til jer derude...

tirsdag den 2. april 2013

Der er forår i luften...

De sidste par dage har det bare været perfekt vejr... til at blive helt i godt humør over... solen skinner og himlen er blå... LOVE IT!!!!!

Vi har været i fuld gang med at rydde op og smide væk herhjemme i påsken... vi har nogle ting vi gerne vil have lavet, og vi har fået ok fra udlejeren, så det kommer stille og roligt... det er skønt med en udlejer som ikke er en eller anden sur en, men en som godt kan se fordelen i nogle ting...

Er i gang med at prøve at komme i bund med vores vasketøj... synes altid der er bunker af tøj (mest teenagerens) og jeg gider altså ikke stå og ordne vasketøj hele dagen... der sætter jeg grænsen... Andre der har det på samme måde???

Vi har fået nyt spisebord ude i køkkenet. Helt skønt med lidt mere plads... det andet kunne vi lige med nød og næppe sidde og spise ved, men dette her er der god plads ved... Vi fik det af min onkel, så det er et nyt brugt spisebord... men det er underordnet.. hovedsagen var at det var gratis...

Nå, må hellere smutte ud med de to 4 benede der synes det er længe siden de har været ude (3 timer er længe når man er vovse og gerne vil i haven)....

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...