Det regner og regner lidt mere samtidig med at bladene falder roligt ned fra træerne - med andre ord, så er der ingen tvivl om, at efteråret er kommet til DK, hvilket i og for sig også er ok, taget i betragtning, at vi altså skriver oktober.
Og jeg skal da lige love for, at det er mørkt om morgenen, når vi forlader matriklen kl. 6:20. Det er heller ikke nemt, at få drengene op om morgenen skal jeg lige hilse og sige. Vi kalder på dem første gang lidt over 5:30, og Niclas plejer (relativt) hurtigt at komme op, men Silas derimod, han står som regel ikke op før ved 6:05 tiden, og så har han jo en smule travlt. Han plejer så at ville have morgenmad (guldkorn eller cheerios uden mælk) med i bilen, og det sørger vi så for er klar til ham, og så er der glade børn i bilen.
Jeg var ude og gå ikke bare en tur, men hele 2 ture i går og det var faktisk dejligt nok - på trods af at det smusk regnede en smule. Jeg prøver så vidt muligt at komme ud og gå 10000 skridt om dagen, men det er ikke hver dag, jeg når det. Men jeg kommer da derop af hver dag, så det er en kæmpe sejr for mig.
Det er jo også det her område, jeg er vokset op i, og jeg kender det nærmest til bevidstløshed, så jeg har ikke nogen problemer med at gå rundt her, og min hjerne bliver ikke alt for unødvendigt udfordret, når jeg går ture. Efter min hjernerystelse, har jeg fået sværere ved at finde vej og ja, ved at huske generelt, så det at jeg, med god følelse i maven, kan gå nogle ture mens Bent er på arbejde, det er en kæmpe sejr for mig.