Lige for tiden er det i hvert fald... jeg elsker at være gravid og mærke det liv, der vokser inde i mig... men jeg er ved gud ved at være træt af de gener, som mit spiserørsbrok giver mig... det giver mig de vildeste anfald af halsbrand, og så godt som hver aften, når jeg endelig har fundet ro inde i sengen, så er jeg nødt til at rejse mig, fordi jeg skal kaste op... Jeg ved 100%, at det er spiserørsbrokket, der gør det, så der er desværre ikke rigtig noget at gøre ved det på nuværende tidspunkt... jeg kan bare vente på, at Silas kommer ud til os, så jeg forhåbentlig slipper for det... men når det så er sagt, så må han gerne lige vente et par uger endnu med at ville fødes...
Jeg har i dag rundet 36+0, og dermed er han om 1 uge reelt set klar til at blive født, men jeg vil nu gerne lige have ham til at blive derinde lidt endnu, selv om jeg glæder mig SÅ enormt meget til at møde vores lille søn.
Han har jo ligget med hovedet nedad i lang tid nu, men jeg har en anelse om, at han er begyndt at have lagt sig fast, for for dælen, hvor har jeg indimellem ondt i bækkenet, og det er efterhånden svært for mig at sidde ned, så jeg ligger rigtig meget ned på sofaen... I dag prøvede vi at gå en lille tur, men vi var nødt til at vende om, da vi ikke havde gået særlig langt, for jeg kunne ikke holde til mere. Det er pisse irriterende, men igen, så er der ikke noget at gøre ved det før jeg har født, så jeg prøver at holde mig så godt i gang, som jeg nu kan.
Jeg oplever flere og flere plukveer, og de er især slemme her om aftenen og om morgenen. Jeg plejer at vågne omkring 5-6 gange om natten ved at plukveerne er så slemme, at jeg ikke rigtig kan vende mig i sengen. Nogle nætter er jeg nødt til at kalde på Bent, så han kan hjælpe mig med at få mig vendt i sengen eller hjælpe mig op og stå, hvis jeg fx skal på toilet.
Men det er jo alt sammen til at holde ud og til at leve med, når jeg så tænker på det lille mirakel, der kommer ud af det om ganske kort tid... efter jeg er blevet gravid, så tror jeg sgu jeg kan klare meget, så længe det har noget med Silas at gøre - og sådan er der sgu nok mange vordende mødre, der har det.
Du klare det så flot er er bare mega sej...
SvarSletDet er vildt så hurtig tiden er gået og at han næsten er færdig bagt..
Håber det bliver en helt fantastisk oplevelse når han kommer til verden..
Krammer <3