tirsdag den 12. april 2022

Håber på en god påske

Ja, de af jer, som følger mig på Instagram og/ eller på Facebook, har måske læst, hvad det er, der har ramt min far og for en stund har sat sit præg på hele familien. 

Min far er nemlig ramt af blærekræft. Han har været igennem 2 udskrabninger, og i dag skal han så have svar på, om der stadig er kræftceller tilbage. Vi krydser naturligvis alle fingre for, at der ikke er, men vi har naturligvis også virkelighedssans nok til at være forberedte på, at der muligvis stadig er noget tilbage. Kræft er en lorte sygdom, og man kan aldrig regne med den, så derfor kan vi lige så godt være forberedte. 

Som mange af jer jo nok ved, så havde min mor endetarmskræft i 2005. Hun blev opereret og lever i dag med en stomi. 

I 2016 blev hun så ramt af livmoderhalskræft. Hun var igennem forskellige undersøgelser, men den endelige "dom" kom først samme dag, som vi bisatte min mormor, som ugen inden var død af netop kræft.  Min mor blev opereret dagen efter, vi havde sat min mormors urne ned i jorden, og hun er i dag erklæret rask. 

Derudover har min ene onkel haft kræft. En anden tidligere onkel døde af kræft for et par år siden, og min morfar havde også kræft. 

Så nu synes jeg ærlig talt, vi har haft nok af den slags i familien. Og jeg ved godt det her er ondt, og at man ikke må sige det, men...... Nu må det ærlig talt snart være andres tur til at gå lidt de samme smerter igennem, som vores familie har været igennem flere gange. Selvfølgelig ønsker jeg ikke at nogen skal rammes af kræft, men jeg ønsker langt mindre, at flere i min familie skal rammes. Jo flere der rammes, jo større chance er der for at det rammer mig en dag. 

Men altså, nu ved I, hvorfor jeg måske er lidt fraværende online sådan generelt for tiden. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...