Hvor bliver tiden dog af?

Synes seriøst dagene går alt for hurtigt for tiden... kan slet ikke følge med, og jeg når ikke halvdelen af de ting, som jeg egentlig gerne ville nå. 

Jeg ved godt, at sådan er det at have børn, men alligevel... jeg ender jo med at blive gammel før tid, hvis det fortsætter sådan her *haha*. 

Om en uge er Silas 10 måneder, og det betyder, der "kun" er lidt over 2 måneder til min guldklump fylder 1 år. Og det skal da selvfølgelig fejres i stor stil - uanset om mor er højgravid eller ej, så skal den førstefødtes første fødselsdag sgu fejres med manér. 

Næste uge skal vi atter til kontrolskanning af Niclas. Det gør mig bestemt ingenting, det er jo altid rart at få set junior en ekstra gang, og vi ved jo, vi får ham at se hver 4. uge. Næste uge igen er der så sidste omgang glukosebelastning samt næste jordemoderbesøg, så der bliver der nok at se til. Det gør så også, at inden vi får set os om, så er det juli.

Denne her weekend er gået med at se en masse sport i fjernsynet. VM i fodbold startede jo i torsdags, så der er blevet set en del fodbold. Derudover har der i går og i dag været Le Mans, og det er der jo lige et par timer endnu (eller 5), så vi ved godt, hvad den står på herhjemme. Silas sover lige nu, så der er en vældig ro i det lille hjem. Han har været hulens aktiv hele morgenen, men nu måtte han altså overgive sig. 

Vi har haft Silas med på legepladsen nogle gange, og det er simpelthen et hit. Han hygger sig helt vildt med at sidde i sandet og lege, og han griner over hele hovedet, når jeg gynger med ham. Elsker simpelthen den knægt, og jeg tager tit mig selv i at tænke: "tænk den vidunderlige skabning er min". Han er simpelthen den største charmetrold, og han formår at charme alt og alle, når vi er nogle steder. For nogle uger siden blev han fotograferet, da der var fotograf i Babysam, og hende fotografen var helt solgt, da Silas smilede til hende - og mor og far kunne jo kun være stolte ☺