lørdag den 20. februar 2016

En god start på weekenden

Sidste uge henviste reumatologen mig til smerteklinikken på Gråsten Sygehus, og jeg har så været nervøs for, om de ville acceptere at hjælpe mig, eller om de ville afvise mig med den begrundelse, at de måske ikke rigtig kunne gøre noget for mig.

Og jeg har nærmest hver dag dobbelttjekket min eboks, for at se, om at der var brev fra dem... men der er bare ikke kommet noget... men jeg sagde til mig selv, at der selvfølgelig også godt kunne gå noget tid fra de modtog henvisningen, til jeg hørte noget.

Men i går da posten kom forbi, var der sørme brev fra Gråsten Sygehus, og de vil gerne se mig til ambulant undersøgelse onsdag d. 9. marts kl. 10:05. Så det er så fedt!

Nu går jeg så bare og venter på at høre fra min advokat omkring, hvad der skal ske med speciallægeundersøgelse for at der kan fastsættes varige mén... Tror efterhånden ikke jeg kan gennemgå flere undersøgelser... der er i hvert fald snart ikke den del af mig, der ikke er undersøgt :)

På mandag skal jeg til læge og have fjernet trådene, der hvor jeg fik fjernet de 2 knuder (som i øvrigt VAR godartede), og det glæder jeg mig helt vildt til... er efterhånden ved at være træt af at have dem i, for det klør og niver, der hvor trådene sidder... Er lidt i tvivl om, hvorvidt der er betændelse i det ene af sårene, men det må lægen kigge på på mandag...

I dag er der dømt afslapning herhjemme... mine forældre var herude og spise i går, og der var så meget mad tilbage, så vi også kan få det i dag... rester = nem mad, og nem mad er aldrig dårligt :)





Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...