Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg elsker mit liv som mor. Og ja, selvfølgelig har det indimellem været hårdt, men lige så hårdt det til tider kan være, lige så meget elsker jeg det.
For 2 år siden var jeg indstillet på, at vi aldrig fik børn. Jeg havde besluttet, at det 3. og sidste forsøg i reagensglasbehandling, ikke skulle bruges. Og så står jeg her i dag - mor til 2 skønne drenge.
Jeg er med i en del graviditets-, baby-, forældregrupper osv inde på Facebook, og indimellem er der virkelig nogen, hvor det kommer fuldstændig bag på dem, hvad det egentlig indebærer at være forældre.
Synes indimellem jeg får den opfattelse, at nogle piger udelukkende får børn for at få børnepenge og diverse andre ydelser. De tænker bare ikke altid på, at det altså også koster at have børn. Og de indtægter, der er ved børn, opvejer sjældent alle udgifter.
Altså selvfølgelig er det ikke altid en dans på roser med 2 små børn. Bad er noget, man kan komme i, når og hvis der lige er 2 minutters ro (og ja har mere end én gang måtte tage bad med døren åben, fordi begge unger har sovet). Varm kaffe er efterhånden et sjældent fænomen - og det samme er varm mad. Vaskemaskinen kører (endnu) ikke hver dag, men når den så kører, så vasker vi gerne 3-4 maskiner tøj på en dag. Fjernsynet kører som oftest på Ramasjang (hvem har fundet på, at sangene fra Ramasjang Mysteriet skal fange så hurtigt???).
Apropos Ramasjang, så er det dælme dårlig karma, når de pludselig ændrer i programmerne, bare fordi det var ferie i sidste uge...
Men nå tilbage til mor-livet.... Jeg elsker mine guldklumper, og jeg vil på ingen måde bytte dem med noget i verden. Og når alt kommer til alt, så ville jeg da lyve, hvis jeg påstod, at vi ikke var forberedt på, at der ville blive nok at se til, når vi nu ikke kun havde 1 men 2 små banditter herhjemme. Heldigvis kravler Niclas da ikke endnu, for der er dælme nok at se til med at holde styr på Silas, når han vil rundt i huset.
Men uanset hvor meget, jeg elsker at have mine 2 sønner, så kommer der altså ikke flere børn herhjemme nu. Vi har de 2, og flere kommer der ikke. Har flere gange hørt den med at vi da skal se om ikke vi kan få en pige, og ved I hvad. Det kommer ikke til at ske. Og hvis vi nu endelig havde haft en idé om at få nr. 3 for at se, om vi kunne få en pige, hvad så, hvis det også var blevet en dreng, skulle vi så have fået nr. 4 også?? Nej vi stopper ved 2. Og når alt kommer til alt, så havde jeg jo indstillet mig på aldrig at få bare 1, så det at vi nu har 2 gør at jeg føler mig ret privilegeret.