En tiltrængt pause

Den opmærksomme læser/følger vil nok have opdaget, at jeg har haft taget en (velfortjent) pause fra onlinelivet - og det gælder mere eller mindre alle online steder. 

Jeg nåede et punkt, hvor det at være online på diverse sociale medier et eller andet sted hang mig langt ud af halsen, og så tog jeg beslutningen om at sætte online tilværelsen lidt på standby. 

Silas blev jo syg ugen efter barnedåben, og det er faktisk først nu - mere end 4 uger senere - han begynder at være bare en smule mere frisk. Det har været en ordentlig omgang, og i forrige uge rundede vi atter vagtlægen, som sendte os en tur på børnemodtagelsen. De nåede frem til, at han efter al sandsynlighed, var ramt af rs virus, men de ville ikke rigtig gøre så meget ved ham derinde, så vi fik en åben indlæggelse med besked på at komme ind med det samme, hvis der skete forværring i hans tilstand. 

Han fik det ikke værre, men heller ikke decideret bedre, så vi fulgte alle de råd sygeplejerskerne havde givet os, og så var det ellers bare at se tiden an. 

De sidste par dage er det så endelig så småt begyndt at gå bedre, og han er kvikket lidt mere op, så det er jo skønt. Synes godt nok også de sidste 4 uger har været LANGE!!! Han har sovet minimalt, og om natten har han allerhelst ville sove ved sin mor, så det er begrænset hvad jeg har fået af søvn, men jeg klarer mig nu nok. 

Hårdt ramt

Som jeg skrev for en lille uges tid siden, så har Silas været godt og grundigt syg. OG han er stadig ikke på toppen. Han er godt nok hårdt ramt min lille mus.. Feberen er heldigvis væk, men han hoster stadig og kaster slim op. Og om natten stopper hans næse hele tiden, så han vågner, fordi han ikke kan få luft.

Jeg hader, når jeg selv er syg, men jeg hader dælme endnu mere, når Silas er syg.

Forleden aften sad vi og så et eller andet i fjernsynet og pludselig hev Silas efter vejret. Bent skyndte sig at få Silas vendt om på maven mens han masserede ham på ryggen og så kastede han op ud over Bent og ud over gulvet. Men det hjalp, og han kunne få vejret igen.

Men heldigvis begynder der at være fremgang. 

Bent er så også blevet ramt af den skrækkelige mandeinfluenza. Han vågnede i går morges og havde det virkelig dårligt, så han måtte melde sig syg på arbejde. Han lå så også i sengen størstedelen af dagen i går, og han er stadig langt fra på toppen. Men vi må jo bare tage en dag ad gangen og håbe de begge snart er helt på toppen igen. Og så håber jeg (7-9-13) at jeg IKKE bliver ramt. 

Fraværende

Jeg ved, jeg har været pænt fraværende den senere tid, og ja en af grundene er at jeg ikke rigtig har følt for at blogge - ja for at være online i det hele taget. Og så er det bedre at tage en pause fra det. 

En anden grund er, at vi havde barnedåb sidste søndag, og det krævede en del tid... der var meget der skulle laves og ordnes, så når jeg endelig kom ned og sidde om aftenen, så gad jeg ikke tænde computeren. 

Har i dag lagt et længere indlæg op om barnedåben , så det kan I jo læse hvis I har lyst. 

Silas har været syg siden i torsdag - sådan rigtig forkølet med feber, stoppet næse og hoste. Vi har været ved vagtlægen med ham, men det var "bare" en virus mente han. Men det ændrer ikke på, at det er enormt hårdt med sådan en syg lille en i huset. De fleste dage har han simpelthen været så ked af det, og han har hostet og hostet og grædt og grædt lidt mere. Og når han endelig har sovet, har det måske været 20-30 minutter og så er han vågnet igen. Og så er det startet forfra igen. Fra torsdag til i nat har jeg max sovet 2-3 timer hver nat. Jeg vågner hver gang han hoster, for han hoster så meget, at han har svært ved at trække vejret indimellem, og så vil han allerhelst sove ovre ved sin mor, så det får han selvfølgelig lov til.  

Normalt, ville jeg snuppe en lur sammen med ham i løbet af dagen, men når han er syg, har jeg altså svært ved at lægge mig til at sove - kald mig bare hønemor -, men jeg skal helst kunne holde øje med om alt er ok med ham. 

Og eftersom Bent startede i praktik i går, så er der bare mig til at kigge efter Silas. Og det tager hårdt på kræfterne. Kan godt mærke at 2-3 timers søvn er meget i underkanten for mig, men jeg kæmper mig alligevel igennem dagene, og så længe der er fremgang at spore i Silas' helbred, så er jeg fortrøstningsfuld. 

Min stakkels lille syge mus

Silas var en tur ved lægen i onsdags, fordi han siden mandag havde skrantet lidt - været lidt sløj, ikke spist så meget som han plejede, været meget varm uden dog at have egentlig feber, rallende vejrtrækning og så ville han stort set ikke sove. 

Vi fik så en tid til ham ved lægen onsdag middag. Lægen kunne dog ikke rigtig finde ud af, hvad der var i vejen, for der var ikke noget at høre, når hun lyttede på ham. Vi fik så en tid til kontrol fredag, og så tog vi hjem. 

Han fik det ikke synderligt bedre inden fredag, så fredag valgte lægen at sende os en tur omkring børneafdelingen, så de kunne undersøge ham. Vi fik så min mor til at hente os og køre os ind på sygehuset. Vi var derinde ved 13 tiden, hvor vi så først skulle snakke med en sygeplejerske, som undersøgte Silas. Hun fandt ikke umiddelbart nogen forklaring, men vi blev så vist ind på en anden stue, hvor vi skulle vente på en læge. Efter et par timer, kom lægen endelig. Han kunne dog heller ikke sige, hvad der var galt med vores guldklump, så han ville gerne have vi blev indlagt på børneafdelingen et døgns tid til observation. 

Som sagt så gjort.. jeg blev indlagt sammen med junior og Bent var oppe ved os til om aftenen... sygeplejerskerne kom jævnligt ind for at kigge til os og se, om alt var ok med Silas... vi fik så en overnatning deroppe, og i går middags kom lægen så ind til os igen og meddelte, at alt så fint ud og de blodprøver, han havde fået taget, så helt fine ud. Så konklusionen var, at det nok var en virus, for de kunne simpelthen ikke finde anden forklaring. 

Vi blev så udskrevet, dog med en åben indlæggelse indtil vores læge åbner i morgen, så hvis han blev endnu dårligere i løbet af weekenden, skulle vi endelig bare ringe derind, for så skulle vi ind igen. 

Heldigvis ser det ud som om at helbredet er ved at blive bedre... han virker i hvert fald til at have det meget bedre nu, så vi håber han snart er helt rask. For det er dælme hårdt at se min lille mus være syg!!!

Nu starter et nyt kapitel

Fik ikke lige blogget så meget sidste uge, for der var virkelig meget at se til, og mine kræfter blev brugt på andet end at sidde ved computeren.

Onsdag var det kommet dertil, at mor skulle til Odense og have svar på scanningen, som skulle afsløre, om hun kunne erklæres kræftfri. Min far kom herud med bilen, da han fik fri tirsdag aften, for så skulle jeg ikke tage toget onsdag morgen (min far er lidt pylret med, at jeg skal tage toget når jeg er gravid). Bent og jeg kørte ham så hjem, og fik så lige en kop kaffe med ham og min mor inden vi kørte hjem og gik i seng.

Onsdag morgen ringede vækkeuret tidligt (vi skulle være i Odense kl. 9:40, og vi skulle jo lige op og have morgenmad og blive færdige og så til Kolding og hente mine forældre. Bent havde sagt han gerne ville med, og det måtte han selvfølgelig gerne.

Vi ankom så til OUH og sad så og ventede lidt (vi slap desværre ikke for ventetid), og da lægen så endelig kom ud og hentede mor, var det med lidt bekymrede sind, vi gik med ind. Men heldigvis sagde lægen, at scanningen så fin ud, og de erklærede hende kræftfri for denne omgang. Det var virkelig en lettelse.

Vi slap dog ikke derfra så nemt, for mor skulle lige have taget en blodprøve, for hun har under hele kemoforløbet virkelig oplevet at blive ekstremt forpustet og have svært ved at trække vejret, så lægerne mistænkte at hun kunne have en blodprop i lungen, så de ville gerne lige tage en blodprøve for en sikkerheds skyld. Hun skulle så vente på sygehuset, til der var svar på blodprøven, så vi udnyttede ventetiden med at få noget at spise i cafeteriet på OUH (taget i betragtning, at det er et sygehus har de noget VIRKELIG god mad derovre).

Da vi havde spist, gik vi over på afdelingen og ventede på at der kom svar på blodprøven. Det kom så små 20 minutter senere. Bent og jeg gik hen og hentede bilen, mens mine forældre gik ind og fik svaret. Blodprøven kunne godt give yderligere mistanke om blodprop, så hun fik en indsprøjtning blodfortyndende medicin og tid til en scanning af lungerne dagen efter. 

Torsdag morgen blev jeg så hentet og så gik turen atter mod Odense. Der var det dog "kun" mor og mig, der kørte. Vi fik overstået scanningen og fik så noget at spise, mens vi ventede på svar. Svaret kom relativt hurtigt, og det var heldigvis ikke en blodprop, så vi blev "løsladt" igen med en besked om, at mor skulle kontakte egen læge for at få lavet en lungefunktionstest, men at lægerne på OUH ikke mente, det var noget alvorligt. De ville måske nærmere tro, at det kan være en reaktion på, at hun har været mindre aktiv i så lang en periode, inden hun blev sygemeldt var hun meget aktiv både med at gå, cykle og være i motionscenter på sit arbejde. Men her det seneste halve års tid har hun jo været meget sengeliggende, så hendes kondi er jo ikke ligefrem den bedste. Men nu ser vi, hvad den lungefunktionstest viser, når hun får den lavet.

Da vi var færdig på sygehuset i torsdags, valgte vi så at fejre de gode nyheder med en Ikea tur. Vi fik købt en del begge to, og bilen blev fyldt godt op. Jeg fik bl.a. købt et nyt tv-bord og nogle flere lamper, som vi så også har fået sat op, og det pyntede faktisk rigtig meget. Det næste vi så gerne vil have skiftet, er vores sofabord. Det fylder lige vel meget i stuen, så jeg har set et i Ikea, som matcher tv-bordet samt nogle af hylderne, så det har jeg overvejet at give Bent i enten fødselsdagsgave eller julegave. Men nu må vi se.

En hyggelig dag med mor

I går var det dagen, hvor mor skulle til Odense og igennem opfølgningsscanning... vi skal så derover igen d. 28. og have svar på, hvad scanningen viser og om kræften er helt væk. Det er lange 14 dage, men selvfølgelig er det væk, det er vi simpelthen nødt til at tro på, og heldigvis tror mor også selv på det.

Men nå, mor og jeg havde så aftalt, at jeg tog med hende til Odense i går, for så kunne vi jo lige runde Ikea også. Mor havde været så heldig at vinde et gavekort på 200 kr til Ikea, og det brændte jo helt efter at blive brugt, så det måtte vi jo hellere gøre noget ved.

Vi aftalte så, at vi ville i Ikea inden hun skulle på sygehuset (hun er mest frisk om formiddagen, så det ville være det mest praktiske). Så hun kom herud lidt over 8 i går morges og havde rundstykker med, og så sad vi og hyggede os inden vi kørte mod Odense ved 9 tiden.

Vi tog så et par timer i Ikea, hvor vi fik købt lidt forskelligt og fik noget at spise, inden vi kørte mod sygehuset. Mor kom så ind til scanning små 10 minutter før tid (ja, det kan rent faktisk ske på et sygehus), og jeg sad så udenfor og ventede imens hun blev scannet - jeg tager ingen unødige chancer, når jeg er gravid, så jeg læste nogle sladderblade mens jeg ventede.

Selve scanningen tog ikke mere end små 20 minutter, så lidt efter kl. 13, var vi på vej mod Kolding igen. Selvfølgelig var der vejarbejde et par steder på motorvejen (totalt IKKE optimalt for den gravide her med hormoner), men turen gik nu nemt og smertefrit alligevel ☺

Nu har Bent så fået lidt mere arbejde herhjemme, eftersom jeg fik købt nogle flere gallerihylder i Ikea, så de skulle jo gerne op på et tidspunkt. Købte også ny lampe til at hænge over sofabordet. Den matcher den, vi købte for et par måneder siden til at hænge over spisebordet, så nu kommer der lidt mere  samling på det. Glæder mig bare til at vi er helt færdige med alt det, vi gerne vil have ordnet.

En god mandag

I går skulle jeg med mine forældre til lægesamtale på OUH i forbindelse med mors kemoforløb. Hun har oplevet nogle gener, som så gjorde, at de ved sidste behandling nedjusterede dosisen af den ene type kemo, for at se om det kunne afhjælpe generne en smule.

Det har det dog ikke gjort, så hun havde fået en tid til samtale i går. Hun var rigtig sød hende lægen, og da hun hørte, at generne stadig var der, besluttede hun at den type kemo, som forårsager generne, bare skulle fjernes helt. Det gjorde så, at mor i går fik sin andensidste behandling, og nu kun har én eneste behandling tilbage og så en scanning, og så skulle hun efter alle planer være afsluttet.

Det var virkelig en lettelse at høre, at de uden så meget som at blinke, bare fjernede den ene behandling. Hun får jævnligt taget blodprøver, og alle blodprøver har været fine og ligesom de ville have dem, så det må jo virke, selv om det kan være en belastning, når det står på. Men nu kan vi da se en ende på forløbet.

Nu også med begyndende bækkenløsning

Ja, den seneste uge (og mere) er blevet brugt på at sove, spise og sove lidt mere... jeg er stadig ikke helt på toppen, døjer stadig med feber og ondt i halsen, så det er noget træls noget... om natten hoster jeg helt vildt, så jeg holder både Bent og mig selv vågne.

Det er begyndt at stilne lidt af med opkastningerne, men det er stadig ikke helt ovre.. kaster stadig op et par gange om dagen, men det er ingenting imod, hvad det har været (da det var værst kastede jeg op 10-12 gange). Men nu er jeg også i gang med akupunktur igen, så det har trods alt en eller anden virkning.

I går var jeg henne og få akupunktur, og så fik jeg lige snakket med hende sygeplejersken, fordi jeg har haft lidt bøvl med lænden, samt når jeg sidder ned, så føles det virkelig som om hele underlivet bliver presset op i maven, og surprise surprise - så er det sørme en begyndende bækkenløsning. Nogle gange er der altså ikke meget ved at være gravid!!

Men så tænker jeg jo på guldklumpen, som kommer ud af det til september, og så er det jo pludselig "lidt lige meget", hvilke følger graviditeten har med sig ☺ 

Vi har de sidste par uger fået meget babyudstyr hjem (både noget, vi selv har bestilt samt ting fra mine forældre).

Mine forældre var så flinke at give os en barnevogn, så den er også bestilt ☺ så nu er det ikke fordi, vi mangler vildt mange af de lidt større ting, så det er jo dejligt nok. Vi har efterhånden også en del babytøj til lille Silas, så han er godt forkælet allerede inden han er født.  

Håber det vender nu...

Som jeg tidligere har nævnt, så har jeg været syg de sidste par uger, og det har endda været så slemt, at jeg har kastet voldsomt op igen. Faktisk så meget, at jeg har tabt mig yderligere, så jeg i går vejede næsten 5 kg mindre end før jeg blev gravid. Og det kunne lægen bestemt ikke lide, så jeg var omkring lægen i går for at få taget blodprøver for at se, hvordan min væskebalance var, og samtidig har jeg fået Benylan, som jeg skal prøve at tage for at se, om det kan bremse opkastningerne lidt.

Normalt ville man have fået B-vitamin, men det må jeg kun få i en hvis dosis, og den dosis kan man ikke få B-vitamin alene i, så er det kombineret med noget andet, som jeg ikke må få, så vi prøver næste middel i rækken.

For noget tid siden ordinerede vagtlægen nogle kvalmestillende piller, som min læge ikke helt kunne forstå, jeg havde fået, for normalt prøver man med antihistamin inden man giver kvalmestillende piller, så hurra for at det trods alt var nogle kvalmestillende piller, som ikke har gjort nogen skade.

Jeg var advaret på forhånd både af læge og hende på apoteket, om at Benylan godt kunne virke meget sløvende, og det skal jeg da love for, at det gør. Tog første dosis her til aften, og jeg ville lige starte op med halv dosis, da jeg lige ville tjekke om det blev nede i maven, og ikke engang en halv time efter jeg havde taget det, sov jeg på sofaen. Altså, nu er det jo ikke sådan, så jeg behøver medicin for at kunne sove, det klarer jeg ganske fint uden, men nu er det så bare endnu sværere at holde mig vågen. Men hvad gør jeg ikke, for at prøve at kunne gå nogenlunde igennem den sidste del af graviditeten.

Det er sjovt at se, som maven vokser stille og roligt... selv om jeg har tabt mig så meget den senere tid, så kommer der mere og mere runding på maven, og det er sjovt at følge med i. Nu kan jeg ligefrem sidde med hænderne under maven (plejer at sidde med dem PÅ maven pga alle deller, men nu kan jeg holde hænderne under maven).

Selv min jakke er begyndt at stramme henover maven, men så er det jo godt, at vi går varmere tider i møde, så vinterjakken ikke skal bruges ☺

Håber I alle får en rigtig god weekend. Her skal weekenden bruges på at kigge barnevogn samt vi vil prøve at komme lidt i haven og evt få plantet lidt blomster ud i krukkerne på terrassen ☺

Ak ja den sygdomstid

Har nu den seneste uges tid virkelig ligget underdrejet herhjemme... det startede engang sidste uge med at jeg begyndte at have ondt i halsen og følte mig lidt sløj.

Fredag havde det så sat sig til at jeg næsten ikke stemme havde, men det gjorde nu ikke det store, for jeg havde ikke lige planer om at skulle ud og snakke et øre af folk sidste weekend alligevel.. mine forældre kom herud og spise lørdag, og der havde jeg i forvejen ligget i sengen eller på sofaen nærmest siden fredag formiddag.. havde ikke feber, men jeg var mega varm over hele kroppen.

Siden satte det sig så til en god gang influenza, som jeg jo bare ikke rigtig kunne gøre så meget ved.

Mandag morgen måtte jeg så overgive mig og ringe til lægen, og jeg fik så taget blodprøver og målt blodtryk. De ville så ringe tirsdag  middag med svar på blodprøverne, og det gjorde de så også. Det viste sig, at mit infektionstal lå på 65, hvor det normalt at det ligger på max 50. Så jeg fik en ny tid tirsdag, fordi de gerne ville prøve at pejle sig lidt mere ind på, hvorfor det lå så højt.

Jeg afleverede så en urinprøve, som gav udslag i blærebetændelse. Så jeg fik en omgang antibiotika, som jeg må tage til og med i morgen. Det har så også hjulpet, og i dag var jeg ved læge til opfølgning, og mit infektionstal er nu nede på 13.

Dog har jeg oveni influenzaen og blærebetændelsen sørme også reddet mig en omgang luftvejsinfektion. Jeg har så svært ved at trække vejret og bliver forpustet over ingenting. Det skal dog gå over af sig selv, og det kan tage alt fra et par dage til uger endnu. Altså for pokker også da. Gider virkelig ikke mere. Men må jo nok væbne mig med tålmodighed.

Lidt fraværende

Ja, jeg behøver vel ikke sige, at jeg mildest talt er ret meget fraværende på bloggen for tiden... årsagen kan jeg ikke komme ind på endnu, men der er en ganske god grund til det...

men ja, der er altså liv i mig endnu... om end jeg har været ret så syg de sidste par uger.. men ukrudt forgår ikke så let, så I slipper altså ikke for mig endnu ☺

Min mor startede sit kemoforløb i sidste uge, og de sidste par dage har hun virkelig været syg af det... at hun så samtidig har reddet sig en omgang influenza hjælper jo så heller ikke ligefrem på det. De sidste par dage har jeg så ringet til hende nogle gange om dagen, for at høre, hvordan det går. I dag syntes Bent så at vi skulle tage derhjem, og så havde jeg bagt boller og pølsehorn, som vi så tog med derhjem, og det vakte absolut stor glæde ☺

Vi fik så lige handlet lidt ind for dem, mens vi alligevel var derhjemme... min far har arbejdet hver dag siden engang midt i sidste uge, så det er jo også begrænset, hvad han kan nå, og min bror tager ingen steder, så længe der ikke er nogen, der kan være hjemme ved mor, så nu når vi var derhjemme, kunne vi lige hjælpe lidt.

Min bror kørte os så hjem ved 16 tiden, hvor vi lige rundede kirkegården og så til mormor.. der kom jo sten på for et par uger siden, og den havde hverken min bror, Bent eller jeg set, så den ville vi da lige forbi og se, nu vi alligevel havde tiden til det. Det er stadig ikke helt til at forstå, at mormor ikke er her længere, kan stadig godt tage mig selv i at tænke, at jeg snart hellere lige må komme en tur over til hende, men så kommer jeg i tanke om, at hun ikke længere er her.

Nu har jeg kun en bedsteforælder tilbage - min morfar - og det kan sgu være det samme.. der er ikke rigtig nogen, der har kontakt til ham... han er en gammel gris, der (undskyld mig) burde have været taget fra os i stedet for mormor. Nogen vil måske se mig som værende kold, kynisk og et dumt svin for den udtalelse, men tro mig, jeg har mine grunde.

I morgen har vi planer om at få gjort hovedrent herhjemme, så må vi se, hvor meget vi får nået... så længe vi hjælpes ad, så skal vi da nok få taget noget af det...

En uge ude i virkeligheden

Har nu ikke blogget hele denne uge... der har simpelthen ikke været overskud til det... der er sket alt for meget på den private front, og jeg har været alt for træt til overhovedet at overveje at tænde for min computer.

De fleste aftener har jeg sovet på sofaen fra omkring kl. 21 og indtil jeg en gang er vågnet og er gået ind i min seng i stedet..

Mine forældre har været ude ved os et par gange i denne her uge, og de har da også været ude og spise ved os i dag... min far kom ud med en svinekam forleden, som de så inviterede sig selv herud og spise i aften... og netop dét siger man jo ikke nej til ☺

I torsdags startede min mor sit kemoforløb på Odense sygehus. Min bror og min far kørte med hende derover i torsdags, og så var jeg med hende i går... jeg satte hende af på sygehuset og fulgte hende op på afdelingen, og så kørte jeg en tur ud til min veninde Stina. Hende har jeg ikke set i snart 5 år, men vi snakker jævnligt i telefon sammen, så det var skønt at sidde en hel formiddag og sludre med hende.

Bent har i denne uge været rigtig aktiv herhjemme med at male endevægge i stuerne samt i køkkenet... vi havde jo egentlig malet dem sidste år, men det var kun med en glans 5 maling, og vi ville gerne have dem malet i en glans 10 i stedet, så nu gik han altså i gang... han mente han lige så godt kunne gøre det, når jeg alligevel er så træt og sover meget, og når jeg så også var med på sygehuset en hel dag... og det brokker jeg mig nu altså ikke over.

Lige nu føler jeg mig egentlig ok frisk, men har også sovet knap halvanden time på sofaen her til aften, plus jeg næsten sov til middag i dag... eller rettere, jeg var oppe ved 9 tiden, luftede hunde, gik til bageren, fik noget morgenmad og lagde mig så under dynen igen... det var egentlig kun meningen, at jeg ville ligge lidt og bare slappe af, men faldt sgu i søvn... ak ja, det kan jo smutte det skidt ☺

Allerede februar

Tænk, det allerede er februar... synes virkelig januar måned er fløjet af sted... føler lige det har været nytår, og det er allerede næsten 5 uger siden...

Der har været sket så meget herhjemme i januar, så det er jo et eller andet sted logisk nok, at tiden er gået så hurtigt.. der har hele tiden været et eller andet på programmet, og det er ikke fordi jeg brokker mig, men håber da at der bliver lidt mere "slappe-af" tid den næste måneds tid... men nu må vi se...

I næste uge starter mor op med kemo, så det bliver jo delvist en hård nok periode, vi skal igennem... hun skal derover 2 på hinanden følgende dage, og så skal der gå 3 uger, og så skal hun igen derover 2 dage, og sådan fortsætter vi indtil der har været 6 behandlinger...

Det bliver en hård tid for hende, men vi må bare alle støtte hende, og være der for hende... og så kommer vi nok alle igennem det.. nu er vi da kommet så langt, så selvfølgelig kan vi også klare det sidste her 💖

Indtil videre, er der ikke de vilde planer i kalenderen her i februar.. noget mindfullness og så skal jeg køre med mor til Odense i næste uge til en gang kemo, men det gør jeg nu også gerne.... jeg har lavet en aftale med en veninde de timer, mor er på sygehuset, så jeg ikke skal sidde i et venteværelse og kukkelure næsten 5 timer.

Men om ikke andet, så havde jeg selvfølgelig nok skulle finde på et eller andet og foretage mig, men det er nu lidt hyggeligere at have nogen at snakke med.

Der er hemmeligheder under opsejling herhjemme, og jeg glæder mig til at kunne indvie jer i, hvad der sker... men ja, det hænger bl.a. også lidt sammen med mit periodevise fravær på bloggen... men har overvejet lidt, måske at skrive et par planlagte indlæg i løbet af weekenden, så der sker lidt mere herinde... men ja, jeg er jyde, og jeg rider ikke altid samme dag, som jeg sadler... så om det sker, det kan jeg ikke garantere ☺

Allerede fredag igen

Kan slet ikke følge med dagene længere.. det er allerede fredag (da jeg vågnede, var jeg ellers sikker på det "kun" var onsdag), og i næste uge skriver vi allerede Februar igen...

Der har altså også bare været meget her i januar, så det er jo et eller andet sted logisk nok, at tiden flyver af sted...

I næste uge er det også allerede 3 uger siden, mor blev opereret... det er slet ikke til at forstå... men hun har det godt, og kommer sig fint, og så kan vi vel ikke klage... vi har også fået en dato til opstart af kemo, så det er også på plads.. hun skal starte op d. 9. og 10. februar, så der er "heldigvis" ikke så længe til.

Mine forældre og bror var herude i går.. det var rigtig hyggeligt, og mens vi ventede på hjemmesygeplejersken (de kommer hver aften og giver mor en indsprøjtning med blodfortyndende medicin), sad min mor, min bror og jeg og spillede kort... vi fik så overtalt Bent til at være med, og det havde vi sgu meget morskab ud af ☺

Solen skinner i dag, og jeg nød virkelig at slå øjnene op her til morgen og se solens stråler (ja ja, indimellem er det de små gratis glæder i livet, der giver smil på læben), og ja det er da skønt udenfor, selv om det var en anelse koldt, da jeg stod op med hundene kl. 9.

 I dag skal vi en tur til Tyskland med min bror... der var nogle ting, mine forældre skulle have handlet, og så spurgte min bror, om ikke vi gad køre med, og det kan vi jo lige så godt... så går der da lidt tid med det ☺

Håber I alle får en rigtig god weekend... vil se, om jeg ikke kan få blogget lidt mere i weekenden, men der er bare lige et par ting, som gør, at overskuddet ikke lige er der særlig meget... men mere om det på et andet tidspunkt ☺

Året hvor:

Jeg har de 2 foregående år lavet et indlæg, hvor jeg kort opsummerer det gamle år, og kort beskriver mine ønsker for det nye år.

Det har jeg også valgt at gøre igen i år..

2016 blev året hvor:

• min erstatningssag efter næsten et år, blev afvist af forsikringen og derefter videresendt til Arbejdsskadestyrelsen.
• jeg havde en 14 dages indlæggelse på Gigthospitalet i Gråsten. Det er noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv.
• jeg atter var igennem forskellige behandlinger, for at se om noget kunne hjælpe mig af med bare nogle af smerterne.
• vi, vejrmæssigt, havde et underligt år... ikke meget sommer, men til gengæld var temperaturerne høje helt frem til november.
• jeg ikke rigtig kom nærmere at få mit helt store ønske opfyldt.
• jeg i perioder ikke har været særlig aktiv på bloggen.
• jeg (endelig) fik eget domæne til bloggen.
• vores kærlighed herhjemme et par gange, virkelig blev sat på prøve.
• min mor fik at vide, at hun atter var blevet alvorligt syg.
• min elskede mormor fik kræft og døde få dage senere.
• vi har brugt haven meget, når vejret har været til det.

2017 bliver (forhåbentlig) året hvor:

• jeg kommer nærmere en afklaring - både erhvervsmæssigt set, samt i min erstatningssag.
• min mor bliver rask.
• vi endelig får et år,  hvor vi kan have ro.
• vores ønske går i opfyldelse -  eller i hvert fald kommer et skridt nærmere opfyldelse.
• jeg vil prøve at få blogget lidt mere igen.
• jeg vil prøve at blive bedre til at prioritere mig selv.
• jeg vil prøve at blive bedre til at afprøve nye ting.
• jeg vil prøve at være lidt mere social (i det omfang helbredet tillader det).

Som tingene er lige nu, vil jeg ikke sætte mig alt for mange mål i det nye år, da jeg aldrig ved, hvordan tingene udvikler sig... måske jeg lavet et status indlæg midtvejs i det nye år, hvor er så måske er kommet flere ting på, men nu må vi se ☺

Lovlig undskyldt

Jeg ved godt, jeg har været fraværende fra bloggen den senere tid... men ja, der har været så meget at se til irl, og det har altså været lidt vigtigere end mit online liv...

Min mormor blev bisat i onsdags, og det var rigtig hårdt... hun fik den smukkeste afsked, og vi kunne ikke have sørget for at hendes sidste rejse blev smukkere... men for pokker, hvor var det hårdt da 5 af mine onkler og en fætter bar kisten ud til rustvognen... der kunne jeg ikke holde tårerne tilbage længere...

Jeg bliver ALDRIG fan af bisættelser og/eller begravelser.. jeg hader det, men jeg vil jo alligevel heller ikke blive væk, når det er en af de nærmeste...

Men hvorom alt er, så fik hun den smukkeste afsked, og den tale præsten holdt, var simpelthen den mest perfekte tale.. vi kunne alle SÅ meget se mormor for os, i de situationer han beskrev.

Derudover har min mor så også fået konstateret livmoderhalskræft, og det har virkelig været en hård måned, da vi først i dag har fået vished for, hvad de ville tilbyde hende af behandling... men det er der styr på nu, så nu skal det bare overstås i starten af det nye år...

Jeg var lige ovre ved genboerne med lidt julebag i eftermiddag og ønske dem en rigtig god jul... de er simpelthen så venlige mennesker, og vi har et godt naboskab med dem, så de må gerne vide vi tænker på dem, også her ved højtiderne.. Han er så sød, at han tager vores fortove med fejemaskinen når det sneer, og så kan vi jo lige gøre lidt gengæld på denne måde.

Nu skal vi bare have en rigtig god jul herhjemme i morgen.. jeg kan godt mærke, at det har været en mere hård måned, end jeg egentlig har kunne holde til, men jeg har da klaret det, så kan jeg begynde at slappe af nu... vi har skrællet hvide kartofler, kogt og pillet de brune, gjort and og steg klar, vi er ved at lave risengrød, så vi er godt med allerede nu.

I går fik vi byttet julegaver med den sidste veninde og hendes familie, plus vi også fik besøgt mors moster og onkel... det er fast tradition, at de skal besøges en af de sidste dage inden jul, så vi kan få ønsket dem en rigtig god jul.

Håber I alle er ved at være klar til i morgen - ellers er der jo lige lidt tid at løbe på endnu.

Endnu en udredning venter

Som jeg vist fik nævnt i et tidligere indlæg, så var jeg ved lægen i sidste uge, fordi det er blevet meget værre med hovedpinen, plus jeg døjer med noget tinnitus, når der er meget støj omkring mig (fx når jeg kører i tog).

Lægen vidste ikke helt på daværende tidspunkt, om jeg skulle sendes til en ny neurologisk udredning eller om det var fint med alle de undersøgelser, jeg allerede har været igennem... men hun ville lige vende det med en af de andre læger og så vende tilbage til mig med en plan... hun ringede så i tirsdags, og de var blevet enige om at sende mig til en ny neurologisk udredning, da det hele jo er forværret.

Hun ville så lave henvisningen med det samme til en neurolog i Vejle, og så skulle jeg så afvente en indkaldelse derfra... den kom så med posten i dag, og jeg har "allerede" fået en tid onsdag d. 18. januar, så det er jo relativt hurtigt... når jeg sætter anførelsestegn ved allerede er det fordi der selvfølgelig er små 5 uger, men det er hurtigt i forhold til at der godt kan være både 8-12 og ja endda flere ugers ventetid på sådan en tid, så 5 uger er jo hurtigt nok...

Jeg er spændt på, hvad resultatet af den udredning bliver... ved bare, at der snart skal ske et eller andet, for jeg kan ikke holde det andet her ud ret meget længere...

Men nu må jeg se, hvad der sker... må bare holde hovedet højt indtil ☺

En rigtig lorte dag

I går aftes ringede min bror og spurgte, om jeg gad køre med ham og min mor til Odense, for mor skulle lige en tur over på sygehuset... og som den gode datter, jeg nu er, så sagde jeg selvfølgelig ja...

De hentede mig så kl. 8, og så gik turen mod Odense... vi var alle 3 trætte, men vi formåede dog at underholde hinanden på hele turen.. vi kom så derover og op på afdelingen, og min bror og jeg tog plads i venteværelset, mens mor var inde... det tog kun" små 20 minutter, og så kunne vi køre mod Vamdrup igen...

Vi kom her til Vamdrup igen ved 11:30 tiden, og så fik vi lige hurtigt snakket færdigt inden min mor og bror igen kørte til Kolding, for far skulle have bilen på arbejde kl. 13:30..

I sidste uge fik vi den triste besked, at min mormor har kræft, og det er så fremskreden, at det bare er et spørgsmål om tid... min mor og bror havde så været oppe på sygehuset og besøge hende i aften, og de ringede så og sagde at lægen havde sagt, det kunne dreje sig om timer eller uger...

Det gav mig et knæk her til aften, og jeg brød sammen... har ellers været så stærk de sidste par uger, men nu kunne jeg bare ikke mere... altså for fanden da også.. og så her op til jul.. som om det ikke er nok, at vi, dengang min farmor døde, mistede hende i starten af december... nu ser det ud som om, vi også skal miste min mormor i december...

Hvad det helt præcist er med min mor, vil jeg ikke lige komme nærmere ind på herinde lige nu, da jeg ikke ønsker alle skal vide det... plus vi heller ikke selv ved 100%, hvad det er hun fejler...

Kan mærke uroen

Har de sidste par uger virkelig haft en underlig følelse i kroppen... har været enormt rastløs og virkelig haft svært ved at finde ro, og når jeg så endelig har haft fundet roen, så har jeg kunne sove hele tiden... så det har været med at finde balancen (ja hurra, det lyder nemt).

I onsdagt til smertehåndtering havde vi så en stresstest.. ikke fordi vores "undervisere" på nogen måde er psykologer eller læger, som kan stille en diagnose, men alligevel kunne testen give pejle os lidt i retningen af, om der var nogle stresssymptomer, og jeg blev lidt overrasket over mit resultat...

Jeg lå i sidste kategori, hvor man blev rådet til at søge læge hurtigst muligt, og ja, det burde jeg måske gøre, for det kan jo være noget, der skal oplyses til advokaten, arbejdsskadestyrelsen osv. Men synes bare det er en ordentlig mundfuld, hvis jeg oven i alt andet også har stress... magter det virkelig ikke... men der er jo nok ingen vej udenom - desværre... Så i næste uge må jeg hellere få ringet til lægen...

Det er helt vildt, at jeg allerede er halvvejs i smertehåndteringsforløbet... der er kun 4 gange tilbage.... det er slet ikke til at forstå... jeg har fået en del ud af det allerede, og jeg er helt stolt over, at jeg selv bidrager så meget i "undervisningen". Det er en god blanding af afspænding, lytte til fysioterapeuterne og bidrage med egne erfaringer, og jeg er god til at bidrage med mine erfaringer. Jeg ved jo godt, jeg på ingen måder bliver smertefri, men det er rart at have fået nogle værktøjer og noget viden om, hvordan det hele hænger sammen.

På onsdag skal vi have næsten en hel times afspænding... det glæder jeg mig til ☺det er virkelig afslappende at ligge på en måtte, med et tæppe over sig og bare koble hjernen fra.

Det der smertehåndtering

Som nogle af jer nok har bemærket, så startede jeg på 8 ugers smertehåndteringsforløb i sidste uge. Og jeg havde på forhånd ikke de store forventninger til det. Det valgte jeg af den simple grund, at jeg hellere ville overraskes, hvis det nu kunne hjælpe bare en smule, fremfor at blive skuffet, hvis det nu ikke hjælper...

Men altså, jeg var jo af sted første gang i sidste uge, og jeg er faktisk indtil videre positivt overrasket. Hvor meget det lige helt præcist kan hjælpe mig, ved jeg ikke, men altså jeg tror helt sikkert, jeg får nogle værktøjer, som jeg kan prøve at bruge i hverdagen, som måske letter hverdagen bare en smule. Indtil videre har vi da, de to gange, jeg har været der, fået nogle redskaber, som jeg HELT sikkert kan bruge på sigt. Så det er jo fint nok.

Vi har også fået at vide, at de ikke kan gøre os smertefri. Smerterne er noget, vi skal leve med, men de kan hjælpe os til at acceptere og leve med smerterne.

Så alt i alt er jeg positivt overrasket indtil videre... Jeg skal være af sted hver onsdag frem til jul, så når året er omme, så er der endnu en ting, der kan krydses af på listen over ting, jeg har forsøgt.