Lovlig undskyldt

Jeg ved godt, jeg har været fraværende fra bloggen den senere tid... men ja, der har været så meget at se til irl, og det har altså været lidt vigtigere end mit online liv...

Min mormor blev bisat i onsdags, og det var rigtig hårdt... hun fik den smukkeste afsked, og vi kunne ikke have sørget for at hendes sidste rejse blev smukkere... men for pokker, hvor var det hårdt da 5 af mine onkler og en fætter bar kisten ud til rustvognen... der kunne jeg ikke holde tårerne tilbage længere...

Jeg bliver ALDRIG fan af bisættelser og/eller begravelser.. jeg hader det, men jeg vil jo alligevel heller ikke blive væk, når det er en af de nærmeste...

Men hvorom alt er, så fik hun den smukkeste afsked, og den tale præsten holdt, var simpelthen den mest perfekte tale.. vi kunne alle SÅ meget se mormor for os, i de situationer han beskrev.

Derudover har min mor så også fået konstateret livmoderhalskræft, og det har virkelig været en hård måned, da vi først i dag har fået vished for, hvad de ville tilbyde hende af behandling... men det er der styr på nu, så nu skal det bare overstås i starten af det nye år...

Jeg var lige ovre ved genboerne med lidt julebag i eftermiddag og ønske dem en rigtig god jul... de er simpelthen så venlige mennesker, og vi har et godt naboskab med dem, så de må gerne vide vi tænker på dem, også her ved højtiderne.. Han er så sød, at han tager vores fortove med fejemaskinen når det sneer, og så kan vi jo lige gøre lidt gengæld på denne måde.

Nu skal vi bare have en rigtig god jul herhjemme i morgen.. jeg kan godt mærke, at det har været en mere hård måned, end jeg egentlig har kunne holde til, men jeg har da klaret det, så kan jeg begynde at slappe af nu... vi har skrællet hvide kartofler, kogt og pillet de brune, gjort and og steg klar, vi er ved at lave risengrød, så vi er godt med allerede nu.

I går fik vi byttet julegaver med den sidste veninde og hendes familie, plus vi også fik besøgt mors moster og onkel... det er fast tradition, at de skal besøges en af de sidste dage inden jul, så vi kan få ønsket dem en rigtig god jul.

Håber I alle er ved at være klar til i morgen - ellers er der jo lige lidt tid at løbe på endnu.

16. december

I dag vil jeg svare på et par spørgsmål, som jeg har fået nogle forskellige til at stille mig:

Hvordan ser en helt almindelig december dag ud for dig?

Puha, en helt almindelig december dag er på mange områder ikke anderledes end en hvilken som helst dag resten af året. Og så er den jo alligevel. Jeg sidder i køkkenet med kalenderlyset tændt om morgenen, mens jeg nyder min morgenmad. Dagen igennem hygger vi bare, og om aftenen sidder vi og hygger med lidt småkager og/eller konfekt mens vi ser julekalender.

Hvornår starter julen for dig?

Nu er jeg en af dem, som kommer tidligt i julestemning.. jeg kan faktisk allerede i januar/februar måned begynde at glæde mig til december. Så jeg kunne faktisk have jul hele året rundt *griner*. Jeg er ikke typen, der stresser over julen, når vi når hen til 1. december. På det tidspunkt er vi allerede næsten færdige med alt til jul, så jeg bruger meget december på virkelig at hygge.

Hvor meget julepynt har du?

*haha*, det kan nok ikke overraske nogen, at jeg har virkelig meget julepynt. Jeg tror nok, vi har 12 store plastikkasser med julepynt plus 2 til juletræet... og bare rolig, det er ikke alle der er lige fyldte.

Hvad er dit bedste barndomsjuleminde?

Uha, det var en af de sværere... jeg kan faktisk ikke rigtig vælge ét specifikt minde fremfor andre. Jeg har så mange gode minder fra mine barndomsjule, så jeg synes det vil være umuligt at udvælge ét specifikt.

Hvad er dit værste barndomsjuleminde?

Det må uden tvivl være det faktum, at min farmor døde d. 1. december 1994. Det lagde på mange måder en dæmper på min jul det år. Jeg var på det tidspunkt 12 år, så jeg vidste jo godt, hvad døden indebar, og det år var jeg virkelig på nippet til at droppe ALT, der havde med julen at gøre.

Hvad er for dig det hyggeligste ved julen?

Altså, jeg elsker jo julen, og jeg synes virkelig julen er en hyggelig højtid i sig selv... jeg elsker at gå nogle ture og kigge på julebelysning, og jeg elsker at gå og kigge på julepynt i butikkerne. Det er hygge for mig. Derudover skal jeg selvfølgelig også nævne at skrive julekort, at stå og bage med Bent, vores #BloggerAdvent tradition og ja, bare det at hygge...

En rigtig lorte dag

I går aftes ringede min bror og spurgte, om jeg gad køre med ham og min mor til Odense, for mor skulle lige en tur over på sygehuset... og som den gode datter, jeg nu er, så sagde jeg selvfølgelig ja...

De hentede mig så kl. 8, og så gik turen mod Odense... vi var alle 3 trætte, men vi formåede dog at underholde hinanden på hele turen.. vi kom så derover og op på afdelingen, og min bror og jeg tog plads i venteværelset, mens mor var inde... det tog kun" små 20 minutter, og så kunne vi køre mod Vamdrup igen...

Vi kom her til Vamdrup igen ved 11:30 tiden, og så fik vi lige hurtigt snakket færdigt inden min mor og bror igen kørte til Kolding, for far skulle have bilen på arbejde kl. 13:30..

I sidste uge fik vi den triste besked, at min mormor har kræft, og det er så fremskreden, at det bare er et spørgsmål om tid... min mor og bror havde så været oppe på sygehuset og besøge hende i aften, og de ringede så og sagde at lægen havde sagt, det kunne dreje sig om timer eller uger...

Det gav mig et knæk her til aften, og jeg brød sammen... har ellers været så stærk de sidste par uger, men nu kunne jeg bare ikke mere... altså for fanden da også.. og så her op til jul.. som om det ikke er nok, at vi, dengang min farmor døde, mistede hende i starten af december... nu ser det ud som om, vi også skal miste min mormor i december...

Hvad det helt præcist er med min mor, vil jeg ikke lige komme nærmere ind på herinde lige nu, da jeg ikke ønsker alle skal vide det... plus vi heller ikke selv ved 100%, hvad det er hun fejler...

Kan mærke uroen

Har de sidste par uger virkelig haft en underlig følelse i kroppen... har været enormt rastløs og virkelig haft svært ved at finde ro, og når jeg så endelig har haft fundet roen, så har jeg kunne sove hele tiden... så det har været med at finde balancen (ja hurra, det lyder nemt).

I onsdagt til smertehåndtering havde vi så en stresstest.. ikke fordi vores "undervisere" på nogen måde er psykologer eller læger, som kan stille en diagnose, men alligevel kunne testen give pejle os lidt i retningen af, om der var nogle stresssymptomer, og jeg blev lidt overrasket over mit resultat...

Jeg lå i sidste kategori, hvor man blev rådet til at søge læge hurtigst muligt, og ja, det burde jeg måske gøre, for det kan jo være noget, der skal oplyses til advokaten, arbejdsskadestyrelsen osv. Men synes bare det er en ordentlig mundfuld, hvis jeg oven i alt andet også har stress... magter det virkelig ikke... men der er jo nok ingen vej udenom - desværre... Så i næste uge må jeg hellere få ringet til lægen...

Det er helt vildt, at jeg allerede er halvvejs i smertehåndteringsforløbet... der er kun 4 gange tilbage.... det er slet ikke til at forstå... jeg har fået en del ud af det allerede, og jeg er helt stolt over, at jeg selv bidrager så meget i "undervisningen". Det er en god blanding af afspænding, lytte til fysioterapeuterne og bidrage med egne erfaringer, og jeg er god til at bidrage med mine erfaringer. Jeg ved jo godt, jeg på ingen måder bliver smertefri, men det er rart at have fået nogle værktøjer og noget viden om, hvordan det hele hænger sammen.

På onsdag skal vi have næsten en hel times afspænding... det glæder jeg mig til ☺det er virkelig afslappende at ligge på en måtte, med et tæppe over sig og bare koble hjernen fra.

Det der smertehåndtering

Som nogle af jer nok har bemærket, så startede jeg på 8 ugers smertehåndteringsforløb i sidste uge. Og jeg havde på forhånd ikke de store forventninger til det. Det valgte jeg af den simple grund, at jeg hellere ville overraskes, hvis det nu kunne hjælpe bare en smule, fremfor at blive skuffet, hvis det nu ikke hjælper...

Men altså, jeg var jo af sted første gang i sidste uge, og jeg er faktisk indtil videre positivt overrasket. Hvor meget det lige helt præcist kan hjælpe mig, ved jeg ikke, men altså jeg tror helt sikkert, jeg får nogle værktøjer, som jeg kan prøve at bruge i hverdagen, som måske letter hverdagen bare en smule. Indtil videre har vi da, de to gange, jeg har været der, fået nogle redskaber, som jeg HELT sikkert kan bruge på sigt. Så det er jo fint nok.

Vi har også fået at vide, at de ikke kan gøre os smertefri. Smerterne er noget, vi skal leve med, men de kan hjælpe os til at acceptere og leve med smerterne.

Så alt i alt er jeg positivt overrasket indtil videre... Jeg skal være af sted hver onsdag frem til jul, så når året er omme, så er der endnu en ting, der kan krydses af på listen over ting, jeg har forsøgt.

Blogger Advent 2016

Så blev det 2. november, og det var i går der skulle trækkes lod om, hvem der skulle sende til hvem i Jeanettes #BloggerAdvent.

I år skal jeg sende til Camilla Maria, og jeg skal modtage gaver fra Charlotte.

Det er 4. gang der bliver afholdt #BloggerAdvent, og jeg er én af dem, som har været med alle årene.

Som optakt til årets #BloggerAdvent, vil jeg hermed på opfordring af Jeanette komme med et præsentationsindlæg.

Hvem er jeg:

Jeg er en 34 årig kvinde. Jeg er på 4. år lykkeligt gift med Bent, og vi bor sammen med vores 2 skønne hunde i et lejet hus i den lille jyske by Vamdrup. Jeg går pt sygemeldt efter et uheld sidste år i januar, så der er rigelig tid til at hygge. Jeg har flere kreative sider, og afprøver gerne en ny idé, hvis jeg ser noget, som jeg synes kunne være spændende at prøve.

Hvad glæder jeg mig allermest til ved #BloggerAdvent?

Hvert år venter jeg med længsel på, at Jeanette skriver om "begivenheden". Jeg glæder mig altid til at se, hvem jeg skal sende pakker til, og til at se hvem der sender til mig. For mit vedokmmende, synes jeg det er hyggeligt på denne måde at "lære" nogle nye bloggere at kende, og at følge nogle nye bloggere.

Og mest af alt, glæder jeg mig til den hygge, der er ved at stå op søndag morgen, og vide, at der ligger en gave og venter på mig.

Hvordan er min "jule-stil"?

Jeg er 100% til den gode gamle julestil. Alt det nymoderne julepynt er ikke lige mig. Julepynt i røde, grønne og hvide farver er altid et hit (billedet viser blot et lille udpluk af vores nisser). Jeg har en svaghed for julelys i alle afskygninger (både levende lys og lyskæder). Vi pynter op både indenfor og udenfor.. 

Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med #BloggerAdvent, og takker Jeanette for at holde fast i denne hyggelige tradition, og takker alle de andre medvirkende for at ville være med til at skabe en hyggelig blogger tradition :)

En aktiv start på dagen

Det er weekend, og dermed må man gerne sove længe og bare hygge sig (vejret indbyder jo heller ikke ligefrem til de store aktiviteter)... men jeg vågnede allerede kl. 9, og selv om jeg prøvede at falde i søvn igen, så gik den ikke...

Min mor ringede så og spurgte om ikke jeg lige kunne smutte på apoteket efter noget til hende (min far har deres bil på arbejde, og hun gad ikke ud og gå i regnen for at komme på apoteket), og det kunne jeg da godt.. vores apotek ligger 100 meter fra os, så det var jo ikke noget problem...

Mens jeg alligevel var ude, kunne jeg lige så godt gå en tur og tage rundstykker med hjem... fik gået små 2 km - ikke meget, men dog alligevel ok når det regnede.

Sidder nu og prøver at samle inspiration til at komme videre med julekalenderen til bloggen... hovedet er lidt blankt pt, når det kommer dertil.. men mon ikke jeg er heldig at nå det.. :)

I denne weekend er der en masse bloggere, der skal være med til 24 Hours Read-A-Thon, og jeg synes altid det er spændende at følge lidt med rundt på deres blogs (altså ved dem, som deltager og opdateret deres blogs løbende undervejs). Personligt ville jeg gerne være med, men kan ikke holde til det, og kan ikke koncentrere mig om at læse mere end et par minutter ad gangen, så det vil være spild af tid for mit vedkommende. Ville måske allerhøjst nå at læse et enkelt kapitel på det døgn, så jeg hygger mig med at læse et par blogs i stedet :)

Fredag

Min krop holder tidlig søndag, kan jeg godt mærke... jeg har været så træt i dag, så jeg har stort set ikke lavet noget som helst... eller jo, vi var lige i ABC og handle i eftermiddags, men det er da også det eneste... 

Kan godt mærke min krop har behov for, at jeg gearer ned og slapper en del mere af, end jeg har gjort  de sidste par uger. Jeg er træt, psyken driller og hovedpinen er nærmest konstant og mere trykkende end den plejer at være. 

Så jeg tror jeg skal til at lytte lidt mere på kroppen - selv om det er noget nemmere sagt end gjort. 

Ikke helt afslapning alligevel

Havde egentlig planlagt, at dagen i dag skulle bruges på afslapning, men det gik ikke helt som planlagt..

Tillod mig selv at sove længe, så jeg stod op ved 10:30 tiden - var fuldstændig færdig færdig efter en kanon dag i går.. Satte mig så ind i stuen og sad egentlig og prøvede at vågne ordentlig op. Bent og hundene kom så op ved 11:45 tiden, efter at de havde ligget vågne inde i sengen lang tid...

Jeg fik så lige læst et par blogs, og så besluttede jeg mig for at lave honningkagedej og smide i fryseren til de skal laves færdige næste måned. Den opskrift, jeg har fundet, er nemlig en med en fordej, som helst skal ligge længere tid end 2 uger, og så kunne jeg jo lige så godt få den lavet, nu hvor tiden og overskuddet var der til det.

Vi fik så også gjort aftensmaden klar. Vi skal have oksecuvette, bagekartofler og bønner. I dag er det nemlig 9 år siden vi mødte hinanden til chatfest, så vi fejrer det med lidt god mad.

I eftermiddag fik vi så også lige lavet dej til kanelbrød (lidt juleagtig må man gerne være her i slutningen af Oktober) :) Dejen står så og hæver nu, mens maden står i ovnen.

Bent har lige slået græs, så det er også gjort for sidste gang i år... Det  var med at få det gjort, mens vejret alligevel var til det...  nu kan vinteren godt komme, for vi er klar til den :)

Der er begyndt at brede sig en skøn duft af oksesteg i hele huset... det er jo slet ikke dårligt :) glæder mig helt vildt til at få noget lækker mad - man bliver betydelig  mere sulten, når man kan dufte maden i hele huset.

Søvn er stærkt overvurderet... eller noget...

Jeg har virkelig - og jeg mener VIRKELIG - sovet dårligt om natten den seneste uge...  nærmest uanset, hvordan jeg har ligget, så er jeg vågnet 117 (overdrivelse fremmer forståelsen) gange om natten, og vågnet op med den vildeste hovedpine om morgenen... og i dag er da ingen undtagelse...

Vågnede op ved 5 tiden, gik på toilet og ind i seng igen.. havde da så også lige taget mine 3 smertestillende med ind til sengen, for så kunne jeg tage dem, når jeg igen vågnede, og så lige blive liggende under dynen en halv times tid, til virkningen af pillerne var der.

Tog pillerne ved 8 tiden og faldt så i søvn igen... vågnede kl. 9 uden de store smerter... så jeg blev liggende til ved 10 tiden, hvor jeg hellere måtte stå op.. Og nu, hvor klokken nærmer sig middag, så er jeg  begyndt at have vildt ondt igen... men vil dog lige trække den lidt med at tage de næste piller (pga deres styrke, må jeg kun tage 2 stk 3 gange om dagen af den ene, og den anden må jeg kun tage 1 stk 3 gange om dagen, så det er med at fordele det jævnt). Og samtidig føler jeg mig simpelthen så træt, som om jeg overhovedet ikke har sovet flere nætter.

Fik også sendt mail til advokaten forleden og informeret om mit videre forløb på sundhedscenteret. Det er jo med at sørge for, at alle de rigtige får besked, når der er noget nyt.. kan godt mærke, det stresser mig at have den sag kørende... håber bare den snart kan afsluttes, men nu må vi se - det kan jo sagtens tage flere år. Men nu må vi se... det første halve år i Arbejdsskadestyrelsen er da gået, så nu kan det da næsten kun gå fremad :)

Så langt så godt

I tirsdags var jeg til samtale med endnu en fysioterapeut på Sundhedscenteret i Kolding.. jeg er afsluttet sådan i rent genoptræningsregi, for de mener ikke de kan gøre mere for hverken min nakke eller skuldre... Så nu står den i stedet på et smertehåndteringsforløb og mindfullness, for at lære at leve med de kroniske smerter (hjernerystelse, ondt i  nakke og skulder), som jeg nu engang har fået ud af at falde...

Synes virkelig det har været en svær nød at sluge, at jeg i en alder af 34 skal lide så meget af kroniske smerter.. har virkelig svært ved at acceptere, at jeg i en alder af 34 skal vænne mig til, at jeg ikke kan de samme ting, som andre i min alder kan... jeg er jo (i en hvis forstand) ung og har livet foran mig, så hvorfor kan jeg ikke bare have et arbejde, passe hus og have, og ja i det hele taget have et normalt liv... Og jeg ved da også godt, at en af de ting, der er sværest for mig, er at acceptere tingenes tilstand..

Jeg synes jeg kæmper og kæmper for at få det bedre.. hver gang, jeg bliver tilbudt noget nyt, så prøver jeg det, går til det med en optimisme.... og hver gang bliver jeg skuffet og ked af det, når det så ikke virker.. jeg ville gerne kunne trylle, så jeg i morgen kunne vågne op uden smerter og uden nogen gener i det hele taget, men det kan jeg sgu bare ikke, så jeg må jo nok bare acceptere at det er sådan her, og så prøve at se, hvor i samfundet, der er plads til en som mig :)

Endnu en ting afprøvet

I går blev så dagen, hvor jeg blev afsluttet på skulderhold... jeg er i stedet viderehenvist til en smertehåndteringsforløb samt et hold, der mere beskæftiger sig med nakken... om de kan gøre ret meget ved nakken, det var de ikke sikre på, men jeg skal snakke med en fra rehabiliteringsteamet omkring det, og så se, hvad de mener de kan gøre for mig.

Jeg har det sådan lidt blandet med det.. for selvfølgelig er det da fint, jeg har afprøvet det, men det er alligevel sådan en lidt ambivalent følelse, at jeg i en alder af 34 skal indstille mig på, at jeg skal leve med kroniske smerter resten af livet... det var jo ikke det jeg havde regnet med, da jeg gik en tur med Shang en almindelig lørdag aften i januar sidste år...

Men anyway, så er det jo bare sådan tingene er blevet... der er ikke rigtig noget at gøre ved det.. jeg afprøver selvfølgelig alle de ting, som både jobcenter og andre instanser mener, jeg skal prøve.. og hjælper det, så er det total optur, men hjælper det ikke, så kan jeg jo under alle omstændigheder sige, at jeg har prøvet det..

Men, hvis jeg skal være helt ærlig, så kan jeg godt mærke, at hele denne sag er begyndt at sætte sig psykisk, og det er der jo vel egentlig ikke så meget at sige til... ved godt, det kan være en af følgerne ved kronisk hjernerystelse, men jeg prøver virkelig ikke at lade det påvirke mig.. men det er indimellem svært...

Et par hårde dage

Denne uge bliver en af de mere hektiske... mandag var Bent og jeg i Kolding, hvor vi bl.a fik ordnet nogle julegaver samt de sidste kalendergaver... så det var jo helt perfekt... Jeg har lovet min veninde at købe halvdelen af kalendergaver til deres 2 unger, så det var lige 24 ekstra gaver, men det gør mig nu ingenting...

I går stod den på genoptræning.. det var satme godt nok hårdt.. jeg er der en time tirsdag og fredag, men allerede efter 10-15 minutter er jeg simpelthen så træt... jeg har heldigvis en aftale med dem om, at jeg tager hjem, hvis jeg ikke kan holde til en hel time, men jeg kan jo alligevel ikke lide at tage af sted før tid... Det er én af de ting, jeg skal blive bedre til  - at sige fra acceptere, at jeg ikke kan det samme længere, som jeg kunne for et par år siden...

I dag har vi slappet helt og aldeles af... vi har fået ordnet et par minimale ting herhjemme, og så har vi set en masse i fjernsynet :) Sådanne dage må man gerne have indimellem...

I morgen skal jeg med min far over på Odense Sygehus... skal op før kl. 7, for jeg skal være i Kolding kl. 8, så der er ingen anden udvej end at stå tidligt op... heldigvis kan jeg jo så nå at snuppe mig en lur i morgen eftermiddag..

Fredag morgen skal jeg jo så også op og ind på Sundhedscenteret... den seneste uges tid har jeg skulle udfylde et aktivitetsskema til fysioterapeuterne, som de så skal kigge på på fredag, for at se, hvad der kan gøres...

Lørdag formiddag skal min mor og jeg ud og gå med Matas i Kolding... alle deltagende får en goodiebag plus der er 20% rabat i butikken... det kunne vi ikke sige nej til :) Lørdag aften får vi gæster, for Bent har fødselsdag søndag... det skal nok blive hyggeligt... det plejer det at være :)

Søndag er der sport og ja, så er den uge gået :)

Goodbye September

Ja, i går var det sidste dag i september, og vi er dermed nu gået ind i årets sidste kvartal... Det er slet ikke til at forstå, at der nu kun er 3 sølle måneder tilbage af dette år... 

De forgangne 9 måneder er fløjet af sted, nok også fordi, jeg synes , der har været så meget at se til på  alle mulige områder... Jeg har været på sygehuset et par gange (eller nok lidt flere), og til genoptræning... Og ja, et eller andet sted føler jeg jo ikke, jeg er kommet ret meget videre... Men det er der jo ikke så meget at gøre ved lige nu... Jeg må bare væbne mig med tålmodighed :)

Har en travl oktober i vente, men jeg glæder mig... Og så kommer vi jo tættere og tættere på julen, for hver dag, der går :) 

Hvad skal jeg så?

Jeg fik en snak med en af fysioterapeuterne oppe på Sundhedscenteret i går, og jeg gik ærlig talt derfra med en blandet følelse...

Hun mener muligvis jeg er forkert placeret, da de ikke rigtig mener, de kan gøre ret meget for min situation med skulderen, da det provokerer hovedet lidt for meget... så hun vil snakke med nogle af de andre på Sundhedscenteret om jeg måske skal flyttes over på et andet hold, der har med smertehåndtering at gøre. For som det ser ud nu, så vil mine smerter være noget, jeg skal lære at leve med resten af livet, for det ser ikke ud til at der kan gøres ret meget ved det...

Ved ærlig talt ikke, hvordan jeg skal have det med det... for jeg havde ærlig talt håbet, det kunne hjælpe mig, men det er der så åbenbart ikke den store chance for... Og det gør mig jo et eller andet sted endnu mere frustreret...

Jeg ville jo virkelig gerne ud på arbejdsmarkedet og bidrage til samfundet, men ja, det har sgu lange udsigter... desværre..

Indimellem er det sgu svært at bevare optimismen, når jeg konstant føler det hele går mig imod... og det hele bare pga et fjols, som ikke kunne finde ud af gøre fortov rent for sne... håber ikke for min værste fjende, at de skal igennem det samme...

Monday Monday

Ja, det er atter mandag... en ny uge er gået i gang, og ja, det er den sidste uge i september... kan slet ikke forstå, at vi skriver oktober sidst i denne uge...

Forleden var der 3 måneder til juleaften, altså kun 3 (!!!!) måneder... det er jo slet ikke til at fatte, hvor dette år er blevet af..

Synes godt tiden må begynde at gå bare en anelse langsommere.. men det sker sgu nok ikke....

Har lige set vejrudsigten, og der sagde de, at efteråret er på vej, men at det kommer til at vare lidt endnu, inden det sådan for alvor er her... kan ikke mindes, hvornår det sidst har været bare en anelse i nærheden af det varme efterår, vi indtil videre har haft den forgangne måned...

Men mon ikke nok, det vender på et eller andet tidspunkt... det tror jeg :)

Dagen i dag skal bruges på afslapning... i morgen skal jeg både til gynækolog samt genoptræning, så der bliver nok at se til... i weekenden havde jeg et uheld pga skulderen, så det skal jeg lige have snakket med dem om i morgen... Jeg skulle hælde vand i hundenes skål, og mens jeg står med skålen og skal sætte den ned i stativet, var det som om skulderen gik af led helt oppe ved skulderlåget, så jeg tabte skålen, og så var der ellers vand over hele køkkengulvet, og siden det har jeg haft så sindssygt ondt... så nu må vi se, hvad de siger til genoptræning i morgen... føler ikke rigtig, jeg får det ønskede ud af det, men det kan jo selvfølgelig være det ændrer sig.. men nu må vi se :)

Nattebesøg

De sidste par dage (faktisk siden natten mellem mandag og tirsdag), har jeg haft de vildeste mavesmerter... og jeg mener virkelig kraftige smerter... har ikke kunne holde til ret meget andet end at ligge ned, hvilket i sig selv også bliver pænt trættende efter noget tid... Men fik mig da slæbt til genoptræning i tirsdags, hvilket udløste en ordentlig omgang hovedpine, så efter en halv times tid tog jeg altså hjem igen...

Men altså, i går lå jeg stort set i sengen hele dagen... orkede INGENTING, ikke engang at gå på toilet... havde simpelthen så ondt..

Jeg får jo fast smertestillende, men de hjalp ikke en hujende fis i går, så i går aftes ringede Bent til vagtægen... har i forvejen en tid hos en gynækolog i næste uge, netop også fordi jeg har bøvlet med mavesmerter for en tre - fire ugers tid siden, men i går kunne jeg simpelthen ikke holde det ud længere.. 

Vagtlægen kom så ved 2 tiden i nat, han trykkede mig rundt på maven og mærkede omme på lænden og tjekkede en urinprøve for graviditet og blærebetændelse (begge dele i øvrigt negative)... han kom så til den konklusion, at det enten kan være nogle cyster der driller mig eller en begyndende blindtarmsbetændelse... mistanken til blindtarmsbetændelse var dog ikke så stor, da han ikke rigtig mente det kunne være undervejs i mere end 4 uger (den tid der er gået, siden smerterne startede), så jeg skulle tage den med ro indtil jeg skal til gynækolog og så kontakte egen læge eller sygehuset, hvis det bliver værre, for så indlægger de mig...

I dag har jeg stadig lige så ondt som i går, men det er ikke blevet værre, så jeg prøver at holde ud til på tirsdag... for jeg har ærlig talt ikke den store lyst til at skulle indlægges... men hvis det bliver værre, så har jeg jo ligesom ikke rigtig noget valg :)

Allerede weekend igen

Synes lige det har været søndag, og ikke desto mindre er vi allerede næsten igennem endnu en uge.. jeg kan slet ikke følge med, når dagene går så hurtigt...

Jeg føler ikke rigtigt, jeg når alt det, jeg gerne vil nå... jeg har haft mega ondt denne uge, og derfor har jeg så ikke rigtig fået ordnet særlig meget af det, som jeg egentlig havde planlagt. Hader at mit liv skal planlægges nærmest time til time... kan aldrig sige, hvordan næste dag bliver...

I dag kommer mine forældre herud og spise, så vi har været i gang med lidt rengøring... vi har skiftet sengetøj og støvsuget... og så har vi gjort maden klar, så den bare skal tændes og laves færdig, når det kommer så vidt... Bent har været en rigtig stor hjælp, for jeg kan nærmest ingenting med den skide skulder i dag, så for mit vedkommende står den på afslapning, og så har jeg lavet øvelser, da jeg stod op i morges... Så må jeg jo lave det jeg kan holde til, og så ellers prøve at tage den lidt med ro.

Håber I alle kan holde varmen derude i det danske land :)

Den genoptræning gør træt

Jeg var til genoptræning i dag, og det var satme godt nok hårdt... vi havde noget cirkeltræning i dag, og skal love for, at min skulder kom på arbejde... der gik ikke lang tid, før skulderbladet smuttede ud af sin normale position og skulderen føltes som om den brændte...

Den ene fysioterapeut roste mig, og sagde at hun kunne se, at der var fremskridt, men jeg kan virkelig ikke selv føle noget som helst fremskridt.. jeg kan ikke lave mere uden at det gør ondt, og skulderen bliver stadig lige så varm, som den hele tiden er blevet... men anyway, så er genoptræningen jo da i hvert fald gældende indtil en gang i oktober, så der er da en måneds tid endnu inden der skal vurderes, hvad der skal ske videre hen...

Indtil videre skal jeg i hvert fald bare holde fast i træningen herhjemme og på skulderhold... så må jeg jo bare indimellem bide smerterne i mig.. ej, jeg siger til fysioterapeuterne undervejs, hvordan det er, og det er de nu egentlig ret gode til at tage hensyn til... det skal de jo også..

Men i hvert fald har træningen i dag gjort mig fuldstændig helt og aldeles mørbanket, jeg er simpelthen SÅ træt her til aften og har SÅ ondt.. så jeg har overvejet at tage mine aften piller om lidt og så hoppe i seng...

Mette A-Å anno 2016

Tilbage i januar 2014 lavede jeg et lignende indlæg (se det her).... siden dengang er der sket meget i mit liv, så jeg syntes det kunne være sjovt at lave et nyt....

Så her kommer Mette A-Å anno 2016:

August: Måneden, hvor vi i 2012 valgte at blive gift på dagen, hvor det var 68 år siden min farmor og farfar sagde ja til hinanden.

Bent: Manden i mit liv, manden jeg deler seng, efternavn og adresse med... Kunne også stå for Bimmer, den ene af vores elskede hunde.

Cincinnati Bengals: Navnet på mit absolutte yndlings NFL-hold.

Denver Broncos: Navnet  på et af de andre NFL-hold jeg holder med.

Elev: Jeg var ikke nødvendigvis en mønsterelev, da jeg gik i skole. Jeg havde svært ved mange fag, og jeg skulle af og til virkelig kæmpe mig igennem for bare at få middelkarakterer.

Familie: Min familie betyder ALT for mig... Både den familie vi har herhjemme (Bent, hundene og jeg selv), men også den familie, som involverer mine forældre og alle andre.

Gråsten Gigthospital: Her blev jeg indlagt 14 dage i foråret 2016 i håbet om, at de kunne finde ud af, hvad problemet med min skulder var, da ingen andre specialister havde kunne hjælpe mig. I Gråsten fandt de dog hurtigt ud af, hvori problemet lå, og det er derfor jeg nu går til Genoptræning.

Handelsstudent: Jeg blev handelsstudent, da jeg bestod en HH i 2002.

Is: For mig er det først rigtig sommer, når jeg har fået en gammeldags isvaffel med guf. Pyt med, om der kun er 1 kugle i, bare der er guf på.

Jul: Det kommer nok næppe bag på nogen, at jeg nævner netop denne højtid under J. Jeg elsker julen og alt, hvad den indebærer (sådan næsten da). Julen er hjerternes fest og en højtid, hvor man skal hygge sig. Desværre er julen for mange, gået hen og er blevet den mest stressende tid på året. Men ikke for os her på matriklen. Vi starter julen allerede i november, hvor vi begynder at bage og gøre alt klar, så vi ikke skal  bruge december på at løbe forvirrede rundt.

Kronisk hjernerystelse: En diagnose, jeg fik stillet sidste år, efter jeg i januar 2015 faldt på et fortov, der ikke var saltet eller ryddet for sne. Det kostede mig en hjernerystelse (som jeg stadig har gener fra) samt en beskadiget skulder, som også stadig er et problem for mig.

Lund: Efternavnet, som jeg har haft siden jeg blev døbt. Bent og jeg valgte ved vores bryllup at tage mit mellem- og efternavn, da Bent mente Nicolajsen var en tand for kedeligt i forhold til Doctor Lund.

Mølby: Navnet på den lille sønderjyske by, hvor Bent og jeg mødtes til en chatfest tilbage i 2007.

Nørregade: Navnet på den gade vi bor i.

Opel Kadett: Min første bil var en rød Opel Kadett 1,4i fra 1991. Det var en dejlig bil, som transporterede mig vidt omkring i lille DK. Den måtte overgå til skrotning i 2008 efter 3 gode år.

Pretty Little Liars: Navnet på en af mine yndlingsserier.. selv om jeg efterhånden har set den nogle gange, kan jeg stadig se den igen og igen.

Quiz: Jeg elsker quizzer i mange afskygninger, og jeg sidder gerne og gætter med, når jeg ser en eller anden quiz i fjernsynet.

Ringe: Jeg har to ringe, som jeg altid går med. Den ene er (logisk nok) min vielsesring. Den anden er en ring, jeg har arvet fra min farmor. Hun gik altid med den, og det var hendes ønske, at jeg skulle have den, når hun ikke var her længere. Da jeg fik den, var den lidt for stor, men da jeg så kunne passe den, begyndte jeg at gå med den, og så har jeg altid haft den på siden.

Skiveren Camping: Campingpladsen, hvor jeg første gang var med mine forældre i sommeren 1990. Siden da er der kun max 2 år, hvor jeg ikke har været der.  I 2012 gik vores bryllupsrejse også til netop Skiveren, hvor vi havde lejet en campingvogn.

Telefon: Jeg er ikke typen, der konstant snakker i telefon. Hvis jeg snakker fx en time, så er det ved at være for meget synes jeg, for så mister jeg koncentrationen og kan ikke rigtig fokusere på, hvad der bliver sagt i den anden ende.

USA: Har været i USA en enkelt gang i mit liv. I 2001 var vi på studietur i New York. En fantastisk oplevelse, og så nåede vi at se det gamle World Trade Center med tvillingetårnene.

Vamdrup: Byen, jeg flyttede til, da jeg flyttede hjemmefra. Og det er også byen, hvor Bent og jeg har boet sammen af flere omgange. Det er byen, hvor vi blev gift.

X-men: Filmene, jeg aldrig havde set, før der en dag var en i fjernsynet og Bent tilfældigvis slog over på den. Jeg blev fanget med det samme, og siden ser jeg dem, hver gang de bliver vist.

Ynkelig: Jeg hader virkelig folk, der konstant ynker og søger medlidenhed. Altså, når  man er syg må man gerne være ynkelig (det er jeg sgu også selv indimellem), men dem, som konstant mener de har det ih og åh så hårdt, dem giver jeg ingenting for. Hvis man har det så hårdt, skulle man måske prøve at kigge lidt på sig selv, og se om det måske er ens selvopfattelse, der først og fremmest trænger til en justering.

Zoo: Hvor underligt det end lyder, så har jeg faktisk aldrig været i Zoologisk have... jeg vil gerne, men har aldrig fået det gjort.

Æbleskiver: Jo egentlig en jule-spise, men  her i huset kan vi altså sagtens spise dem hele året rundt. Vi bager selv æbleskiver, så det er jo ingen sag at snuppe en pose fra fryseren, smide dem i ovnen og så er der guf indenfor kort tid - selv midt om sommeren.

Ønsker: Jeg har især ét stort ønske, som jeg inderligt beder til, bliver opfyldt, men om det nogensinde sker, det må tiden jo vise.

Åleslank: Noget jeg absolut aldrig bliver... snarere tværtimod.