En sommer uden vilde planer

Det er jo uge 29, og rigtig mange mennesker har sommerferie nu. Nu er både Bent og jeg jo på kontanthjælp, og vi har ikke rigtig været i det vilde aktivering, så der har ikke rigtig været nogen grund til at holde noget ferie.

Jeg overgår jo også til barsel om lidt over en uge, og min sagsbehandler har ferie indtil, så hun mente ikke, der var nogen grund til at jeg skulle melde ferie, for jeg havde jo kun lige de 2 tirsdage, hvor jeg skulle af sted, og så var jeg sådan set "fredet".

Bent var til samtale med jobkonsulent forleden, så han skal nok snart ud i noget, men det glæder han sig også til. Han holder jo så 14 dages barsel, når Silas er født, og så har vi besluttet at han gemmer sine 4 ugers ferie og holder dem sådan lidt ad gangen. Bl.a. vil han holde en uge omkring barnedåbstidspunktet, og der vil ferien nok også gøre mere gavn end den vil nu, hvor han alligevel ikke er i gang endnu.

Vi har så heller ikke rigtig lagt nogle vilde planer for sommeren, for vi vidste jo ikke på forhånd, hvordan jeg ville have det når vi nåede juli-august måned, og jeg skal da også ærligt indrømme, at jeg er glad for, at vi har været herhjemme, for jeg kan ikke holde til at gå særlig meget, og jeg brokker mig pænt meget, hvis jeg har det for varmt. Så vi venter og tager revanche næste sommer eller næste år igen.

Vi har da snakket om måske at tage et par dage til Skiveren næste år, hvis vi har bil til den tid, men der er absolut intet, der er fastlagt endnu, så det er kun noget, vi har snakket om. Men det kunne da være dejligt, og der er jo samtidig også meget for små børn, så det vil ikke være et problem at have Silas med derop til den tid, selv om han ikke er fyldt 1 år endnu til den tid. Men nu må vi se, der kan jo nå at ske meget på det år.

Men når det så er sagt, så kan jeg da godt kigge længselsfuldt på alle de ferieopslag, der kommer på både Instagram og facebook nærmest hver dag i den her tid. De mest spændende ferielignende billeder, jeg kan lægge op, må være min store hvide mave, som slapper af på sofaen.

32 uger henne

I dag er det sørme atter torsdag, og dermed runder jeg endnu en gang en hel uge i graviditeten. Jeg er i dag 32 uger henne, og der er nu "kun" 8 uger til termin, og "kun" 5 uger til Silas reelt set er klar til at komme ud.

Synes ugerne flyver af sted, og det er jo kun dejligt... men selvfølgelig er virkeligheden også gået op for mig, for nu er der altså ikke længe til at jeg skal være MOR resten af mit liv.

Maven er vokset godt de sidste par uger synes jeg.. i længe mente jeg ellers, at der absolut intet skete med min mave, men nu kan jeg godt se, at den faktisk er vokset ret meget. Men det skulle den også gerne gøre, for det er jo bare tegn på, at Silas også vokser. Vægten sagde i går, at jeg nu "kun" vejer 1,1 kg mere end før jeg blev gravid. Og det er da trods alt ok og acceptabelt, for det sidder stort set kun på maven. Har endda fået kommentarer fra nogle, jeg slet ikke kender, om at jeg da godt nok er flot gravid, og min svigermor siger også at maven sidder flot, og det vælger jeg jo så at tro på ☺

Vi er klar til Silas' ankomst

De sidste par dage har vi gået og gjort soveværelset helt klar til når Silas kommer... sengen og puslebordet har jo stået derinde i længe, men der hang nogle billeder omkring sengen, som vi gerne ville have skiftet ud med nogle lidt mere børnevenlige billeder. Og det fik vi så gjort i går, så nu er vi faktisk klar til når Silas kommer ☺

Jeg er selv rigtig godt tilfreds med resultatet. Det er små billeder, vi har fundet i genbrugen, men det er jo fuldstændig underordnet. Hovedsagen er, at børneafdelingen af soveværelset er, som vi vil have den skal være.

Vi mangler stadig lidt af det, som med tiden skal ende med at blive hans værelse ovenpå, men det gør nu heller ikke noget, for det er jo ikke netop det rum, han kommer til at skulle bruge sådan lige den første tid, så mon ikke nok vi skal nå det hele.

Vi har også fået fjernet nogle ting inde i spisestuen, så der er kommet plads til nogle reoler til legetøj og bøger. Og helt ærligt, så tror jeg sgu ikke, jeg vil have vores normale ting derind igen bagefter, for det er  meget bedre nu synes jeg. Når der kommer småfolk til, så må vi andre jo indordne os - sådan er det altså bare.

Ugens hurtige (uge 28)

Lettere forsinket kommer her de hurtige for sidste uge:

• Vi har fået sorteret endnu mere ud i sagerne herhjemme og smidt endnu mere til genbrug.
• Vi har været gode til at hygge os om aftenen med nogle gode film, og ja bare slappe af.
• Vi er kommet i gang med at tænke lidt på barnedåb.
• Vi har fået set en del Tour de France.
• Vi var til endnu en vækstscanning, hvor det viste sig, at Silas følger sin egen vægtkurve og lægerne er ikke videre bekymrede. Vi skal dog til endnu en scanning d. 2. august.
• Min julegave fra Silas og hundene er kommet (og gad jeg godt vide, hvad det er - JA, men må jeg få det at vide - NEJ).

En god nyhed at starte weekenden på

I går skulle vi til 2. vækstscanning, for at tjekke om Silas tager planmæssigt på.

Vi skulle være der kl. 11, og det var en hurtig omgang..  hun var virkelig dygtig hende lægen, der scannede i går, så efter små 10 minutter var vi ude igen.

Silas følger heldigvis, indtil videre, sin egen vækstkurve, og han blev i går skønnet til omkring 1481 gram - stadig i den lave ende af normalen. Men der er stadig ingen grund til bekymring. For som hun sagde, så er det jo ikke alle kvinder, som føder 4 kilos børn, og med min egen beskedne fødselsvægt i mente, så er chancen altså bare større for at jeg føder børn omkring 3 kg.

Vi har så også en tid til scanning d. 2. august, og der er målet at Silas gerne skal skønnes til at veje omkring 1900 gram.

Vi fik også målt flow i både navlestreng og i et eller andet kar i hjernen, og der ser alt fint ud, så der er ingen problemer med at han får nok nærring. Alt ser helt perfekt ud med min lille baby ❤

Vi hygger os

Der er lidt stille på blog-fronten her på matriklen de her dage... har prioriteret det lidt højere at hygge med manden og ordne lidt småting herhjemme fremfor at sætte mig foran computeren.

Vi har fået samlet barnevognen og fået ordnet lidt flere Silas-relaterede projekter herhjemme, samtidig med at jeg nu endelig har fået taget mig sammen til at tømme en kommode, jeg havde stående oppe på gæsteværelset/kontoret, som egentlig bare indeholdt en masse ting, som skulle sorteres. Det fik jeg så gjort forleden dag, og for dælen, hvor var det en lettelse at få kommoden væk. Ikke at den som sådan stod i vejen, for det gjorde den nu ikke. Men det var bare rart at få den ekstra plads.

Jeg er også blevet færdig med at pakke de kalendergaver ind, som vi allerede nu har fået købt. De står nu fint i forskellige kasser ovenpå, klar til at der stille og roligt kommer flere.

Kan godt mærke, at det stille og roligt rykker nærmere med at Silas kommer til verden. Selv om der stadig er små 9 uger til officiel terminsdato, så nærmer det sig, at vi er klar til at han melder sin ankomst. Altså selvfølgelig mangler vi da stadig et par småting, men det skal vi nok nå, og hvis ikke vi er klar, så bliver vi der sgu nok med tiden. Og når alt kommer til alt, så tror jeg sgu nok at han er bedøvende ligeglad med, om vi er klar eller ej. Han kommer når han kommer.

Nu er der jo også Tour de France, og det er jo tradition herhjemme, at vi ser det. Og det passer jo egentlig meget fint, når jeg nu har en periode, hvor jeg prøver at holde mig lidt i ro. Silas har igennem længere tid ligget med hovedet nedad, hvilket absolut kan mærkes. Jeg føler mig virkelig tung nederst i mave og livmoder, og det giver sindssygt mange smerter, når jeg laver for meget. Det er derfor lige med at finde balancegangen, så jeg kan hjælpe lidt til herhjemme samtidig med at jeg ikke overbelaster mig selv. Og ja, nogle gange får jeg altså bare lavet for meget, og så får jeg simpelthen så ondt at jeg knap kan stå op mens vi fx vasker op efter aftensmad, og det er der altså ikke meget ved. Jeg vil jo heller ikke overbelaste mig selv så meget, så jeg risikerer at fødslen går i gang meget før tid.

Men bortset fra det, så går det fint med maven. Skal til næste vækstscanning på fredag, og vi glæder og til at se, hvor meget vægten skønnes til nu, om han vokser som han skal - eller om der er andre ting at bemærke. Og så kan vi vente på sidste lægeundersøgelse d. 24. juli og næste (indtil videre) vækstscanning d. 2. august. Og ja, så er der jo pludselig ikke længe tilbage... Kan da lige vise et billede af min "lille" mave fra i mandags, hvor jeg var 30+4. Indtil videre, har jeg egentlig været ok heldig... selv om jeg har taget lidt på, så sidder det primært på maven. Resten af kroppen er gået så nogenlunde fri - måske lige med undtagelse af en lille smule på lårerne, men ikke noget jeg brokker mig over. Jeg satser på, at de ekstra kilo kommer væk igen på et eller andet tidspunkt og Silas skal jo have noget at leve af.

Ugens hurtige (uge 27)

Så er det atter søndag og tid til ugens hurtige:

• Jeg fik overstået min ret og pligt aktivering og kan nu holde barsel med god samvittighed.
• Bent var til møde på jobcenteret og nu er han kommet et skridt videre i systemet.
• Vi var på kirkegården i anledningen af 22 års dagen for min farfars død.
• Vi har fået kørt endnu mere på genbrugen samt en del på containerpladsen.
• Vi havde mine forældre ude og spise.
• Vi har fået ordnet lidt i haven (al den ukrudt, som vokser som jeg ved ikke hvad).
• Jeg har pakket nogle forskellige jule- og kalendergaver ind.
• Eftermiddagene er primært brugt på at se Tour de France.
• Jeg passerede uge 30 i graviditeten, og der er nu ikke en gang max 12 uger til Silas melder sin ankomst.

Hvalen har det hårdt

Ved godt, jeg ikke er så stor, som mange andre gravide, men derfor kan jeg sgu godt begynde at føle mig som lidt af en hval... Bent siger, det ikke er så slemt, men altså jeg føler virkelig maven er begyndt at tynge plus væsken i fødder og hænder så heller ikke hjælper særlig meget på det...

Det er efterhånden flere uger siden jeg tog min vielsesring af og satte den i en halskæde, for den begyndte simpelthen at klemme for meget på fingeren.. men det ændrer sig jo igen med tiden... priser mig dog trods alt en smule lykkelig for, at jeg ikke er så hårdt ramt, som andre i min situation.

De sidste par dage har virkelig været hårde at komme igennem, har døjet virkelig meget med bækkensmerter, så jeg har været beordret til at holde sofaen, og lave mindst muligt (ja, og dem som kender mig ved, at det er MEGET svært). Men jeg har ligget rigtig meget på sofaen og ja, bare set Tour de France. Den ene morgen lå jeg næsten en time inde i sengen, fordi mit bækken havde låst sig fast, og jeg kunne derfor hverken vende mig eller rejse mig, og Bent kunne jeg ikke vække, så jeg lå bare og ventede på, at han bevægede sig, så jeg kunne nå ham. Det er sgu da belastende, men igen, resultatet af det, er jo det hele værd.

Lige nu sidder jeg igen i sofaen og er ved at omdøbe billeder på computeren - det må jeg jo hellere få gjort, så jeg er helt klar til alle de flere hundrede billeder, der nok kommer, når Silas er ude ved os. Mangler heldigvis ikke så mange længere, så det går da heldigvis fremad.

Så fik jeg overstået ret og pligt

I går var det tirsdag, og jeg var derfor af sted til sidste omgang aktivering inden jeg med god samvittighed overgår til barsel næste måned.

Jeg mener det er omkring 3. august, jeg overgår til barsel, men min sagsbehandler har 3 ugers ferie inden, så jeg er ikke i farezonen for at komme ud i andet inden den tid. Så jeg kan slappe af og pleje min efterhånden synligt gravide krop.

Jeg vil ikke sige, jeg kunne bruge aktiveringen til alverden, for der kan jo sagtens nå at blive ændret nogle ting, inden jeg er færdig på barsel og dermed er klar til at komme videre i systemet. Omvendt ved jeg jo heller ikke, hvad der kommer til at ske til den tid. Jeg har jo problemer udover ledighed, men det er jo ikke noget, der bare sådan lige kan ændres på (hukommelsessvigt og koncentrationsbesvær er der altså ikke bare lige den store kur imod), men nu ser vi, hvad der sker til den tid. Det vil jeg i hvert fald ikke bruge min barsel på at spekulere på.

Men nu har jeg i hvert fald gjort, så jeg bevarer min ret til kontanthjælp det næste års tid, så det er jo fint nok.

Ugens hurtige (uge 26)

Fik ikke lige skrevet de hurtige i går, så de kommer her - lettere forsinket.

• Jeg fik overstået første "aktiveringsdag" for at opretholde min ret til kontanthjælp. Det var ikke videre spændende, men jeg gør det jo selvfølgelig alligevel. Så ved jeg, hvad jeg evt kan komme videre med, når min barsel slutter næste år.
• Vi var i Odense og fik den gode nyhed, at mor endnu en gang har overvundet kræften.
• Mor og jeg var i Ikea.
• Vi har fået ændret lidt i vores indretning herhjemme.
• Jeg har fået pakket en del kalendergaver ind til jul.
• Vi har pakket årets første julegaver ind!!!
• Vi var til vækstscanning af Silas, og hans vægt ligger små 20% under gennemsnittet.
• Tour de France er startet, og det passer mig jo fint, når nu jeg døjer meget med bækkenet, og skal prøve at holde mig lidt i ro.

1. vækstscanning

I fredags skulle Bent og jeg til 1. vækstscanning af Silas. Som nævnt i et tidligere indlæg mangler Silas et blodkar i navlestrengen, og det kan have betydning for, om han tager nok på i vægt. Så vi blev tilbudt 2 ekstra scanninger, for at sygehuset kunne følge lidt med i, hvordan han vokser.

Vi var så af sted til den 1. vækstscanning i fredags, og det var en lidt uerfaren jordemoder, som scannede (uerfaren på den måde, at hun pga. sygdom og ferie havde fået tildelt et læge program, så hun var lidt langsommere end de læger, som normalt har med vækstscanningerne at gøre). Men det tog vi ikke så nøje, det skulle jo gøres, så vi tog os den tid, det nu end måtte tage.

Til 3D scanningen forrige uge skød de  Silas til at veje omkring 917 gram, mens jordemoderen samme uge skød ham til at veje omkring 1150 gram, så vi var spændte på, hvilken en af udregningerne vi skulle gå efter. Under alle omstændigheder, så ville vægten (uanset hvilken af de 2, der end var den "korrekte"), ligge i den lave ende af normalen, og Silas vil ikke veje 4 kg ved fødslen.

Efter en lille times scanninger på nærmest kryds og tværs i fredags kom resultatet så. De skød vægten til at være 1152 gram, så stadig i den lave ende. De målte så også flowet i navlestrengen, og der er intet, der tyder på, at Silas ikke får næring nok. Hans hjerne fungere fint, mængden af fostervand er helt perfekt, så deres konklusion er, at han simpelthen bare er et lille barn, og at jeg nok bare får små børn. Men eftersom vægten er små 20% under gennemsnit, så vil de gerne lige følge mig lidt ekstra meget - og det tager vi selvfølgelig også i mod.

De mente dog, at den næste scanning, som vi har tid til d. 2. august, er lige lovligt langt nok ude i fremtiden, så de vil gerne lige have mig ind igen om små 14 dage. Så nu venter vi på næste indkaldelse og glæder og over, at vores lille guldklump trods alt vokser og har det godt inde i morens mave. Og at vi så får ham at se lidt oftere, gør os bestemt ingenting.

Nu starter et nyt kapitel

Fik ikke lige blogget så meget sidste uge, for der var virkelig meget at se til, og mine kræfter blev brugt på andet end at sidde ved computeren.

Onsdag var det kommet dertil, at mor skulle til Odense og have svar på scanningen, som skulle afsløre, om hun kunne erklæres kræftfri. Min far kom herud med bilen, da han fik fri tirsdag aften, for så skulle jeg ikke tage toget onsdag morgen (min far er lidt pylret med, at jeg skal tage toget når jeg er gravid). Bent og jeg kørte ham så hjem, og fik så lige en kop kaffe med ham og min mor inden vi kørte hjem og gik i seng.

Onsdag morgen ringede vækkeuret tidligt (vi skulle være i Odense kl. 9:40, og vi skulle jo lige op og have morgenmad og blive færdige og så til Kolding og hente mine forældre. Bent havde sagt han gerne ville med, og det måtte han selvfølgelig gerne.

Vi ankom så til OUH og sad så og ventede lidt (vi slap desværre ikke for ventetid), og da lægen så endelig kom ud og hentede mor, var det med lidt bekymrede sind, vi gik med ind. Men heldigvis sagde lægen, at scanningen så fin ud, og de erklærede hende kræftfri for denne omgang. Det var virkelig en lettelse.

Vi slap dog ikke derfra så nemt, for mor skulle lige have taget en blodprøve, for hun har under hele kemoforløbet virkelig oplevet at blive ekstremt forpustet og have svært ved at trække vejret, så lægerne mistænkte at hun kunne have en blodprop i lungen, så de ville gerne lige tage en blodprøve for en sikkerheds skyld. Hun skulle så vente på sygehuset, til der var svar på blodprøven, så vi udnyttede ventetiden med at få noget at spise i cafeteriet på OUH (taget i betragtning, at det er et sygehus har de noget VIRKELIG god mad derovre).

Da vi havde spist, gik vi over på afdelingen og ventede på at der kom svar på blodprøven. Det kom så små 20 minutter senere. Bent og jeg gik hen og hentede bilen, mens mine forældre gik ind og fik svaret. Blodprøven kunne godt give yderligere mistanke om blodprop, så hun fik en indsprøjtning blodfortyndende medicin og tid til en scanning af lungerne dagen efter. 

Torsdag morgen blev jeg så hentet og så gik turen atter mod Odense. Der var det dog "kun" mor og mig, der kørte. Vi fik overstået scanningen og fik så noget at spise, mens vi ventede på svar. Svaret kom relativt hurtigt, og det var heldigvis ikke en blodprop, så vi blev "løsladt" igen med en besked om, at mor skulle kontakte egen læge for at få lavet en lungefunktionstest, men at lægerne på OUH ikke mente, det var noget alvorligt. De ville måske nærmere tro, at det kan være en reaktion på, at hun har været mindre aktiv i så lang en periode, inden hun blev sygemeldt var hun meget aktiv både med at gå, cykle og være i motionscenter på sit arbejde. Men her det seneste halve års tid har hun jo været meget sengeliggende, så hendes kondi er jo ikke ligefrem den bedste. Men nu ser vi, hvad den lungefunktionstest viser, når hun får den lavet.

Da vi var færdig på sygehuset i torsdags, valgte vi så at fejre de gode nyheder med en Ikea tur. Vi fik købt en del begge to, og bilen blev fyldt godt op. Jeg fik bl.a. købt et nyt tv-bord og nogle flere lamper, som vi så også har fået sat op, og det pyntede faktisk rigtig meget. Det næste vi så gerne vil have skiftet, er vores sofabord. Det fylder lige vel meget i stuen, så jeg har set et i Ikea, som matcher tv-bordet samt nogle af hylderne, så det har jeg overvejet at give Bent i enten fødselsdagsgave eller julegave. Men nu må vi se.

1. del overstået

Jeg er henvist til ret og pligt, for at bibeholde min ret til kontanthjælp, og det var meningen, at jeg skulle have været af sted allerede i foråret, hvor det så lige faldt sammen med den periode, hvor jeg nærmest kastede op fra morgen til aften. Derfor besluttede min sagsbehandler, at hun ville vente med at henvise mig på ny indtil jeg havde det bedre, og var klar til det.

I sidste uge besluttede vi så sammen at hun skulle se, om hun kunne få mig på det sidste hold her inden sommerferien (og inden jeg skal på barsel fra starten af august). Hvis der altså var plads vel at mærke, ellers havde jeg også sagt, at jeg nok skulle tage af sted de 2x2 timer i august, så jeg havde klaret det inden Silas bliver født, for det ville sgu være lidt surt pludselig at stå helt uden penge med en lille. Fik så besked i fredags om at jeg godt kunne komme på det hold, som skal møde i dag og tirsdag i næste uge, og det var jo helt perfekt, for så starter min barsel som planlagt primo august.

Var så af sted i dag fra kl. 12:45 til 14:00. Vi skal "bare" sidde og høre om de forskellige tilbud, som tilbydes på Job og Aktiv i Kolding, og det er jo lige til at holde ud. Har jo kendskab til det meste af det i forvejen, for det var dem Bent var tilknyttet dengang han var i træningscenter og også dem, jeg var ved de små 3 måneders tid, hvor jeg også var med ham i træningscenter. Men det er det tilbud, som kræver mindst af mig, så selvfølgelig overholder jeg det da.

Tiden gik nu faktisk også forbløffende hurtigt, og selv om vi først skulle have været færdige kl.14:45, så var vi alligevel færdige allerede kl. 14, og så kunne vi lige så godt få fri. Og det brokkede vi os bestemt ikke over.

Nu skal næste omgang så bare klares i næste uge, og så kan jeg gå indtil min barsel starter. Min sagsbehandler har også ferie 3 uger inden min barsel, så der ved jeg også, at jeg ikke bliver smidt ud i et eller andet.  

September kom nu

Har lige siddet og kigget alle scanningsbillederne fra 3D scanningen igennem, og jeg skal ærligt indrømme, at jeg glæder mig mere og mere til at møde vores søn til september ❤

Mærker ham rigtig meget om aftenen og tidligt om morgenen, og jeg elsker at ligge inde i sengen med hænderne på maven og mærke de små spark. Det er noget, der kan røre enhver hormonpåvirket gravid ☺

Det er helt underligt, at der nu "kun" er små 3 måneder til han er ude ved os, og det endda kun, hvis jeg går over tid, så jeg bliver sat i gang. Max 3 måneder fra i dag til jeg bliver sat i gang, hvis han ikke har meldt sin ankomst inden.

Vi er da også ved at være klar til han kommer, det er efterhånden begrænset, hvad vi mangler. Og nogle af de ting, vi endnu mangler er ikke noget vi absolut behøver have anskaffet inden han bliver født.

I må da godt lige få lov til at se et par billeder mere fra 3D scanningen.

Ugens hurtige (uge 25)

Så er endnu en uge ved at være omme, og det er atter tid til en omgang af de hurtige:

• Min mor havde 40 års jubilæum, og vi var hjemme og fejre hende.
• Vi har fået en masse tøj til Silas, og det er alt sammen vasket og lagt på plads.
• Vi var til 3D scanning, men måtte af sted 2 gange for at få set lidt af Silas' ansigt.
• Var til møde på jobcenteret, det sidste møde inden jeg overgår til barsel. Kommer til at savne min sagsbehandler, men heldigvis ryger jeg tilbage til hende, når jeg er færdig på barsel.
• Vi var ved jordemoder og Silas blev skønnet til at veje mellem 950 og 1200 gram, så han er en fin lille dreng.
• Vi var henne ved spejdere og se Sankt Hans bål. Det har vi været nogle år nu, og det er nu faktisk meget hyggeligt.
• Bækkensmerterne har været pænt slemme i perioder denne uge, og plukveerne ligeså, så aftenerne er i pæn stor stil blevet brugt på sofaen, for har intet orket.
• Har efterhånden en masse kalendergaver liggende ovenpå, som bare venter på at blive pakket ind, men kan ikke komme op af trappen, så må vente med at pakke dem ind, til jeg kan komme ovenpå.

Allerede lørdag igen

Synes ellers lige denne uge er begyndt, men nu er den allerede ved at være slut igen... vi har haft en del på programmet denne uge, så det er nok også derfor tiden bare er fløjet af sted.

Onsdag tog vi hjem til mine forældre, fordi en af mors tidligere kollegaer og hans kone havde været forbi og aflevere en gave til mor i anledningen af hendes 40 års jubilæum. Vi valgte så at hoppe på toget og tage hjem og overraske mor.

Og overrasket blev hun da også.. kørte så med hende ud og handle mens Bent blev hjemme og snakkede med min far.

Mens vi sad og spiste, kom min mor så med forslaget om at se, om vi kunne få en tid til 3D scanning og som sagt så gjort. Vi spurgte så min mor om hun ville med, og vi kunne godt mærke på hende, at det ville hun altså gerne, selv om det ikke skulle lyde sådan - hun ville jo ikke trænge sig på. Men det endte dog med at hun tog med os.

Vi ankom til scanningsklinikken og blev mødt af den sødeste scanningsdame, og vi følte os med det samme rigtig velkomne. Silas mente dog ikke, at han skulle være særlig samarbejdsvillig, så han lå med hovedet nede i mit bækken og gemte ansigtet (lille bandit). End ikke adskillige gymnastiske øvelser hjalp i kampen for at få ham til at vende hovedet mod os. Men det gjorde dog ikke det helt store, for vi fik en masse andre gode billeder alligevel. Og så fik vi også adskillige gange set beviset for at han ER en dreng (det havde han ikke det fjerneste imod at vise). Men vi fik også en ekstra scanning torsdag, hvor vi alligevel var i Kolding, da jeg skulle på jobcenteret og vi skulle til jordmoder.

Vi tog så til scanning igen torsdag, atter i følgeskab med min mor, og der havde Silas så vendt sig, så hovedet lå mere frit, men han lå dog stadig i fosterstilling med knæene trukket helt op til panden. Men vi fik dog flere billeder, hvor vi kunne se størstedelen af hans ansigt. Vi fik også billeder, hvor han ligger med strakte ben mens han holder ved sine tæer og vipper med tæerne, og det er sgu da lidt unikt at have sådan nogle billeder.

Men alt i alt en yderst positiv oplevelse med 3D scanning, og hvis det skulle ske, at vi får en mere på et tidspunkt, så vil vi helt sikkert betale for sådan en scanning igen. Synes da også lige, at I skal se vores lille vidunderbarn. Glæder mig nu endnu mere til at møde ham om små 12 ugers tid. Nå ja, på scanningen kunne de også se, at han i hvert fald ikke er skaldet, når han bliver født, og det var da lidt sjovt at se.

40 års jubilæum

I dag har vi været hjemme ved mine forældre... min mor har nemlig 40 års jubilæum i dag. 40 år - det er jo helt vildt.

Hun er selv rigtig stolt af at have været på samme arbejdsplads i så mange år, og det kan jeg sandelig også godt forstå, for det er sgu da lidt af en bedrift, og der er ikke mange, som opnår det.

Vi havde sammen med min far og bror købt en guldhalskæde og et hjertevedhæng. Hun havde tidligere en kæde lidt magen til, men den blev stjålet, da de havde indbrud for nogle år tilbage, så da hun ønskede sig det, blev vi enige om, at det var det hun skulle have.

Hun har så også fået nogle blomster samt en rigtig flot "dekoration" med blomster og 2 flasker champagne fra sin Danfoss. Derudover fik hun også en pengegave plus hun bliver fejret, når hun er klar til det på arbejdspladsen. Hun magtede ikke, at der skulle holdes noget lige i dag, og det er der jo ikke noget at sige til, jeg kan sgu godt forstå, at hun gerne lige vil være lidt mere ovenpå, end hun er nu.

Vi var så derhjemme og få kaffe i eftermiddags. Min mor havde lavet både lagkage og bagt boller, så det var rigtig hyggeligt. De kørte os så hjem ved 17 tiden, vi skulle jo hjem til hundene (de havde været hjemme siden ved 13 tiden, og det er længe nok i den her varme). Vi valgte så at hente mad på grillen i dag, det skulle være nemt i dag.

Lige nu sidder vi i hver vores sofa og slapper af. Silas sparker lystigt inde i maven, så det er jo perfekt.

Ugens hurtige (uge 24)

Så er det atter søndag og tid til denne uges hurtige:

• Jeg var med min mor til den afsluttende scanning på hendes kemoforløb.
• Vi rundede også lige Ikea, hvor der blev shoppet og bagagerummet på deres bil blev fyldt godt op.
• Bent og jeg måtte en tur i Bilka for at få fat i nogle skruer til vores hylder (ja, selv om vi har mange skruer og ravpluks, så havde vi lige præcis IKKE den størrelse vi skulle bruge).
• Jeg passerede i denne uge uge 27, og dagen, hvor der officielt kun var 3 måneder til termin.
• Mit spiserørsbrok er virkelig begyndt at volde mig problemer her, hvor livmoderen er vokset, og den trykker rundt omkring inde i maven.
• Vi har fået ordnet en del på "indretningsfronten" denne uge, og ja ulempen er så, at der stille og roligt dukker nogle ting op, som vi ønsker os, da vi gerne vil have skiftet noget af det gamle ud.
• Nogle dage i denne uge, har det virkelig været slemt at være gravid, og jeg gruer bestemt for en lang og meget varm sommer.
• Et par aftener denne uge har vi virkelig kunne se Silas' rumsteren rundt inde i maven - og det er altså virkelig noget specielt at se.
• Det har været Le Mans weekend, og selvfølgelig "kan" vores fjernsyn "kun" vise netop DÉT lige nu.

En tidlig søndag morgen

Vågnede allerede før kl. 7 i morges.. havde i forvejen sovet elendigt i nat. Kunne ikke rigtig falde "dybt" nok i søvn, til at jeg følte jeg fik sovet.

Jeg fik en lille morfar på sofaen i går aftes, men ikke mere end små 15 minutter, og så gik jeg ind i min seng, hvor jeg flere gange blundede hen for så at vågne op med et sæt og blunde hen igen. Sådan fortsatte det natten igennem. Har ikke tidligere oplevet, det være så slemt, som det var i nat, og håber sandelig ikke det kommer til at være noget, jeg oplever oftere, for det er dælme ikke særlig sjovt.

Jeg lå så vågen et stykke tid i morges, inden jeg egentlig gad stå op. Prøvede flere gange, om jeg da ikke kunne sove bare en halv eller en hel time længere, men nej det kunne jeg så ikke. Stod så op, gik til bageren efter rundstykker og satte mig foran fjernsynet og tændte for Le Mans (ja et eller andet skulle tiden jo gå med), og Bent og hundene stod så op ved 8:30 tiden.

Dagen i dag skal bare bruges på hygge og total afslapning. Jeg skal tidligt op i morgen og på sygehuset til glukosebelastning, så skal allerede hjemmefra ved 6:35 tiden (og må ikke spise eller drikke fra kl. 23:00 i aften - jøsses en lang nat og morgen i morgen).

Håber I alle har haft en god weekend og får en god søndag ☺

Kan man tillade sig at kvæle sin nabo (ikke bogstavligt talt)

Ej det lyder mere dramatisk end det egentlig er, men vores nabo er virkelig en belastning... og mere belastende end mange andre naboer, vi har haft i årenes løb...

Han har en tendens til at larme på de mest underlige tidspunkter af døgnet... han fik tvillinger for små 6 uger siden, og når de sover SKAL alle andre være stille - også når forældrene vælger at stille barnevognen ud til vejen og Faktas varelevering. De kan finde på at skælde ud, hvis vognmændene kommer og leverer varer til Fakta og de larmer bare en lille smule... altså hallo, så kan de sgu køre barnevognen om bagved på deres terrasse, hvor der er lidt mere ro.

Men nå, de er så ved at få renoveret hus og lagt dræn på terrassen, så de larmer fra tidlig morgen til sen aften, hvor de hamrer og banker og skærer sten. Og de kan jo absolut ikke selv se, de måske kan være til gene for alle omkringboende.

Forleden aften larmede de fra midt på eftermiddagen til ved 20 tiden om aftenen, og uanset hvor vi end var henne i huset, kunne vi høre larmen... så vi kunne knap nok veksle 2 ord med hinanden, mens vi sad og spiste...

Så jeg har mere end én gang overvejet, om der findes en lovlig måde, hvorpå jeg kan skille mig af med min nabo - og slippe godt af sted med det. Men det er der sgu nok ikke.... må nok bare tolerere hans sære idéer og håbe hans hus snart er færdigt ☺