søndag den 27. januar 2013

Håndbolddag

Ja, Danmarks håndboldherrer er sørme endnu en gang i Håndbold VM finalen... der kommer finale idag, og vi er så klar til at skulle se det... Vi sidder lige nu og ser optakten til finalen, som kommer om små 2,5 time :)

Og i nat kommer der Pro-Bowl (en nfl kamp med de bedste spillere fra de to konferencer (AFC og NFC)... det skal ses... Nu er ingen af de hold jeg holder med kommet i Super Bowl, så nogle af dem er med i nat, så nu må vi se om jeg kan holde mig vågen til at se bare en smule af det...

Hvad sker der så lige for at der kom en masse sne igen igår (GIDER IKKE MERE SNE NU!!!!!!)... Heldigvis er det da tøvejr idag, så meget af det er allerede væk igen, men seriøst - nu må det gerne snart begynde at blive varmere igen...

Nå, må hellere komme lidt videre med de ting der skal laves inden Håndboldkampen går i gang...

torsdag den 24. januar 2013

Busy woman

Har haft enormt travlt den senere tid, så har ikke rigtig lige fået blogget.. men nu var der lige lidt "fri-tid", så måtte hellere lige melde mig...

Vil ikke lige fortælle så meget endnu, om hvad det er jeg render og laver.. eller rettere vi, for manden er med i det... men når alt er i orden, så skal jeg nok fortælle det...

Var til barnedåb i søndags... totalt hyggeligt... der er nu ikke noget så skønt som små børn... (ja ved godt jeg ikke selv har nogen, og at der selvfølgelig kan følge meget arbejde med sådan en lille størrelse... men bla bla bla).....

Er der nogen der har set håndbold?? Herhjemme er vi jo helt bidte af sport, så vi ser det selvfølgelig... ingen tvivl der... Håber godt nok at Danmarks drenge nakker de skide kroatere så vi går i finalen.... De har en reel chance, men om de så kan udnytte den, det må vi se imorgen eller hvornår det nu er de skal spille :)

Må hellere lige komme lidt videre med mine gøremål... kan ske jeg vender tilbage senere på dagen:)

søndag den 6. januar 2013

Jeg i live

Der er liv i den gamle krop endnu... *ss*

Har tusind ting at tænke på og sørge for for tiden, så har ikke lige haft så meget "blog"tid.... men nu måtte jeg hellere give lyd fra mig...

Håber I alle kom godt ind i det nye år... vi var hjemme ved mine forældre og havde en rigtig hyggelig nytårsaften.... vi så Dronningens nytårstale, fik god mad, kiggede fyrværkeri og hyggede os max hele aftenen igennem... Det tog ihvertfald hårdt på mig... er stadig træt efter både julen og nytåret... selv om jeg ikke fik for meget at drikke eller noget i den stil... men hva, sådan er det jo nok at blive gammel (ingen kommentarer).. griner

Nu har de jo truet med at der snart kommer sne igen... håber jeg satme ikke da... nu nyder jeg at det andet sne endelig er forsvundet, så det må gerne holde sig væk...

Nå, jeg vil komme lidt videre med dagens gøremål... 

lørdag den 29. december 2012

Året der gik

Nu er år 2012 snart ved at være slut, så jeg vil da lige komme med et "Året der gik indlæg"...

Januar: Vi blev forlovet nytårsaften, så meget af januar gik med at snakke om konfirmation og bryllup.

Februar: Planlægning af konfirmationen kørte på højeste blus... Vi fandt ud af at festen skulle holdes i telt hjemme i mine forældres have, så vi kunne for alvor komme videre med planlægning.

Marts: Vi fandt ud af hvilken dato vi ville giftes, og så gik det ellers derudaf med at udfylde papirer osv.

April: Jeg fyldte 30 d. 13. april, og vi holdt stille og rolig fødselsdag... Sidst i April var min mor, Jes og mig i Viborg og hente min brudekjole...

Maj: Jes blev konfirmeret d. 4. maj - en stor dag for os alle (inkl. bedsteforældre, oldeforældre osv). festen gik godt, og alle roste mit store arbejde med at planlægge og mine kreative evner. Dagen efter konfirmationen måtte vi endelig afsløre, at vi skulle giftes d. 11. august.

Juni: I Juni fik vi sendt indbydelser ud til brylluppet. Vi fik ordnet alt med kirke, og bestilt maden.

Juli: Juli stod i bryllupsplanlægningens tegn.. alt det sidste skulle falde på plads, vi fik ordnet bordkort, sang, musik osv.

August: August var måneden hvor vi blev gift... Det var uden tvivl den største dag i vores liv, og festen gik bare så godt. Jeg havde virkelig set frem til den dag, og den blev helt som forventet. Nogle dage efter tog vi på bryllupsrejse til Skiveren Camping, og det var simpelthen skønt at være afsted kun os to. Vi nød dagene som mand og kone, og kunne ikke have haft bedre bryllupsrejse.

September: Tror ikke rigtig der skete det vilde i september... Vi havde en arbejdsweekend hjemme ved mine forældre... Der skulle males, så da de var sendt på forlænget campingweekend, tog Bent, Jes og mig hjem og ordnede det hele :)

Oktober: Både Bent og Jes havde fødselsdag i Oktober, så der holdt vi to gange fødselsdag... ikke noget vildt, men de skulle da fejres...

November: En stille og  rolig måned, hvor vi fik fejret mine forældres bryllupsdag, alt julepynten kom frem og vi begyndte at julehygge... Var til julemesse i Arena Syd her i Vamdrup...

December: Julen kom forbi (big surprise)... Svigerfar var ovre ved os på weekend... Bent og mig var i Kolding Storcenter og møde Joey Moe og få autograf og undertegnede blev fotograferet med ham... Vi var til Stig Rossen julekoncert... Og så holdt vi den hyggeligste juleaften, vi kunne forestille os...

Nu venter vi bare på det bliver nytårsaften, så et af de mest begivenhedsrige år i vores liv kan slutte..

Håber I alle får en god nytårsaften, og kommer helskindede ind i 2013. På gensyn i blogverden i 2013.

Nu er der kun tilbage at sige: Godt Nytår til alle læsere...

mandag den 24. december 2012

24. december

Så blev det endelig d. 24. december... I aften er det juleaften... så derfor vil jeg hermed komme med min julehilsen til jer alle:


Kære alle læsere, 

så oprandt juleaftensdag endelig.. i aften får vi udløst spændingerne rundt omkring i de små hjem, når vi endelig kan åbne vores julegaver og finde ud af hvad der gemmer sig i de smukt indpakkede gaver. 
Jeg skal tilbringe min juleaften med mine allernærmeste (mine forældre, min bror, min skønne mand, skønne datter og vores dejlige vovser - bedre aften kunne jeg umuligt have)... Juletræet er pyntet og gaverne har indtaget deres plads under træet, maden er under tilberedning, så der er kun at sige:

Jeg vil derfor ønske jer en rigtig glædelig jul. Håber I alle hver især får en vidunderlig aften med dem I holder af...
Mange kærlige julehilsner fra
Mette 

søndag den 23. december 2012

Ren og skær hygge

Idag har været en rigtig hyggedag for Bent og mig...

Igår var vi hjemme ved mine forældre og pynte juletræ.... Det var rigtig hyggeligt... og var så lige med Bent og min far ude ved min morfar... Og da vi så kom hjem igår aftes, gik jeg lige en tur hen til min mors moster og onkel, som  oz bor i Vamdrup... Det er tradition, at jeg lige skal hen til dem og ønske god jul en af de sidste dage inden jul...

Idag havde vi så besluttet os for at vi bare skulle hygge os... Vi skulle lige hen til min veninde, hendes mand og deres børn og aflevere julegaver i eftermiddags... det var super hyggeligt....

I aften sidder vi bare og hygger os med nfl i fjernsynet... det er jo søndag og et af mine yndlingshold kan sikre sig plads i slutsspillet, så vi krydser fingre...

Tror ikke lige jeg kommer online imorgen, så ha en rigtig god juleaften derude... Håber i får en god aften med masser af hygge og dejlige gaver... Vender frygteligt tilbage en af juledagene...

Glædelig jul!!!!

23. december

På denne lillejuleaften vil jeg komme med et indlæg med en af de mest fortalte julefortællinger... Nemlig Peters Jul....

Peters Jul

Johan Krohn: Peters Jul. (1870)
1. Før Julen 

Jeg glæder mig i denne Tid;
nu falder Julesneen hvid,
og saa maa Julen komme!
Min Faer hver Dag i Byen gaar,
og naar han kommer hjem, jeg staar
og ser hans store Lomme.

Og paa hans Bord forleden Dag
jeg saa et yndigt, lille Flag,
og det jeg ikke glemmer.
Papir han klipper med en Sax;
men naar jeg kommer ind, han strax
sin Stads i Skuffen gjemmer.

Og Moer har Peberkager bagt;
jeg ved det, jeg har selv dem smagt,
da de var ganske varme.
Sit Sølvskab Moer nu aabnet har,
og Stadsestagen frem hun ta'er,
den med de mange Arme.

Og Moer hun har saa mange Bud,
hvert Øjeblik skal Anders ud,
og Moer og Anders hvisker.
Men jeg kan dog høre, – tys!
i Morges var det Julelys
og røde Baand og Svesker.

Og Søster Hanne syr og syr.
Hun siger, Julen er saa dyr,
hver Gang hun Grisen ryster.
Til Faer hun har en Pibesnor
af Perler, og til Bedstemoer
hun hækler paa en Trøster.

Jeg vil nok ogsaa noget faa;
jeg maa jo ind i Salen gaa,
naar hun skal til at strikke.
Der inde er der rigt'nok koldt;
men naar jeg spiller med min Bold,
saa mærker jeg det ikke.

Da før jeg ud med Karen gik,
vi var i Bagerens Butik;
dér stod den tykke Bager,
og han skrev op, hvad Karen sa'e:
Til Juleaften skal vi ha'e
to store Julekager.

Gid det var Jul! Hvor det var rart.
Men nu maa den da komme snart,
det varer ikke længe;
thi fra min Stol ved Vindvet her
paa Køkkenmuren jeg jo ser
alt Julegaasen hænge.


2. Bedstemoer inviteres

Du gamle, rare Bedstemoer,
hvor det var dejligt, at du tror,
at nok du ud tør kjøre.
Og Juletræet er saa stort;
Jeg saa' det staa i vores Port.
Nu skal du bare høre!

Med Risengrød begynder vi,
husk paa, der er en Mandel i!
Og saa skal Gaas vi have.
I Gaasens Ryg et Flag skal staa,
og den har smaa Manchetter paa
og Grankrans om sin Mave.

Naar Faer skær Hul paa Gaasen saa,
han løfter mig, jeg kige maa
til Sveskerne der inde.
Vi trækker „Gaasekrog“ for Spøg,
og tænk! en stor Klat Syltetøj
jeg faar, hvis jeg kan vinde.

Så får vi vin i vore glas,
og Moer hun henter Juleknas
og Godter til at spise.
Og Gaasens Skaal vi drikke vil,
og Faer han synger nok dertil
en morsom Julevise.

Og naar til sidst vi klinket har,
sin Søndagspibe henter Faer,
og Hanne hun maa stoppe.
Med Julelys hun tænder den;
saa leger Faer med os igjen,
og vi bli'er længe oppe!

Far vel! for nu vil Karen gaa.
Men jeg dig ikke sige maa,
hvad vi skal hen og hente.-
Men kom nu rigtig tidligt! hva'?
Du kan jo kjøre hjemme fra,
før Lygterne er tændte.


3. I Mørkningen Juleaften

Vi sov af Glæde kun lidt i Nat,
og Dagen har været saa lang;
nu har vi os her paa Skamlerne sat,
fortæl en Historie en Gang!
Vi ved, du over hundrede kan.
Mens Faer og Moer gør Træet i stand,
fortæl, lille Bedstemoer! Gjør det! Aa!
Men en, som er lang, at Tiden kan gaa

Bedstemor fortæller:
„Hver Juleaften netop nu,
naar Julegrøden koger,
da vandrer -Peter, hører du!
igjennem Aftnens Taager
med store Kanestøvler paa
den gamle Jul til Staden;
fra Vindvet kan man se ham gaa
paa Sneen gjennem Gaden.
Et dejligt Juletræ han bær',
det største vist i Skoven.
Hans Skjæg naar lige til hans Knæer;
og paa hans Hat for oven
et lille Julelys der staar;
det straaler, og det skinner
paa Næsen og de hvide Haar
og paa hans røde Kinder.
Og Gade op og Gade ned
sit Træ han om vil bære;
hvor alle bo, bestemt han ved,
derpaa kan vis man være.
Ved Husets Dør han stille staar
og lytter meget længe;
han vide maa, før ind han gaar,
om der er slemme Drenge.
Og hører han, at Faer er vred,
imens han Træet tænder,
han rokker strax ad Trappen ned
og ud paa Gaden render.

Men hører han, at Faer og Moer
er glad for deres Drenge,
imens de pynte Julebord
og Lys i Træet hænge,
da ler den gamle Julefaer
og ind i Stuen smutter.
Sit Lys fra Hatten ned han ta'er,
det funkler, og det futter;
med det han hen til Træet gaar
og nikker i det samme,
strax fra hvert lille Lys der staar
en klar og dejlig Flamme.
Se, der, hvor Julen ej gik ind,
hvor ej han vilde tænde,
har Lysene et daarligt Skin
og vil slet ikke brænde;
men der, hvor Julen har dem tændt,
de straale, og de skinne.
Og derpaa har nu let man kjendt,
om Julen var der inde.“


4. Ved Juletræet

Aa, hvor det straaler! Nej, se dog blot,
hvor alle Lysene skinne!
Og se, hvor Træet er fuldt af Godt!
en Kat kan nu først jeg finde.
Og dér er et Horn og en Svane — aa!
Og dér er Pjerrot af Sukker;
ham skal jeg rigtignok passe paa,
naar siden vi Træet plukker.
Her hænger en Hest under denne Gren,
og dér er en Kurv med Pærer.
Og dér er en Mand, nej, sikken en!
En Tøffel paa Ryggen han bærer;
hvoraf han er lavet jeg ikke ved.
Men se blot Storken der oppe!

Og Kagedukker, som Hænderne ned
i Buxelommerne proppe!
Og Æbler, hvis Stilk er fint forgyldt,
og et Par Strømper af Kage
og Kræmmerhuse, som helt er fyldt
med Ting, som jeg nok gad smage!
Og Svøbelsebørn! Og se blot dér
to Frøer af Chokolade!
Nej, kom, der sidder en Ugle her.
Aa, hvor vi alle er glade!
Og store Figner i røde Baand
og Grise og Sukkerkranse! —
Bedstemoer, kom, tag fat i min Haand!
Nu skal vi om Træet danse


5. Julesangen

Men se, Klaveret op er lukt,
og hør, hvor Moer nu spiller smukt!
Med foldede Hænder vi synge maa
Den Julesang, vi har øvet os paa.

Du grønne, dejlige Træ, god Dag!
Velkommen du, som vi se saa gjærne
med Julelys og med danske Flag
og højt i Toppen den gyldne Stjærne!
Ja, den maa skinne,
thi den skal Minde
os om vor Gud.

Den første Jul i et fremmed Land
Vorherre den store Stjærne tændte;
den skulde vise vor Jord, at han
den lille Jesus her ned nu sendte.
I Stjærneglansen
gik Engledansen
om Bethlehem.

Om Jesusbarnet fortalte Moer
saa mangen Aften, vi sad her hjemme;
vi kan hans Bud og hans milde Ord,
vi ved, at aldrig vi dem maa glemme.
Naar Stjærnen skinner,
om ham os minder
vort Juletræ.


6. Faers Julevise

Og Gaasen kom paa Marken, da Kornet var kjørt væk;
det kunde han nu lide, og derfor sa'e han: „Gæk!“
Ved Mortensdag kom Pigen ud med den blanke Kniv,
da gøs han, for han tænkte, det gjaldt hans glade Liv.

Hun sleb den paa sin Tøffel, han fik en grusom Skræk;
højt fløj han over Gærdet, mens han hvinede: „Gæk!“
Men Pigen tog ham ikke, hun greb en anden en;
da dansed han paa Marken paa sine lave Ben.

De drev ham hjem fra Marken, paa Vejen fik han Smæk;
han virrede med Halen, og han hvæsede: „Gæk!“
De satte ham paa Sti, og de propped Maden ned,
de holdt ham fast om Halsen, skjønt han kneb, og han bed.

Til Julen blev han slagtet, da fik hans Hals et Knæk;
den gang de vred den, skreg han sit allersidste „Gæk!“
Saa laa han ganske stille, han mærked Kniven knap,
som tog hans hvide Vinge og røde Gaaselab.

Til Torvs ham Pigen bragte; dér roste man hans Vægt.
Han Æbler fik i Maven og blev saa dejlig stegt.
En Julegaas, det blev han, og det er ikke lidt,
og Moer har skummet af ham en vældig Krukke Fedt.


7. Juledag

Hanne og jeg og min lille Broer,
vi sidder her ved det store Bord
og leger saa dejligt paa Dugen.
Da Faer og Moer i Kirke gik,
alt Juletøjet frem vi fik;
vi er ganske ene i Stuen.

Knud har en Æske med Dyr og Træer,
mine Soldater marschere her,
og Hanne sit Køkken har hentet.
Jeg sender hende en Tinsoldat,
som spørger, om Maden er parat,
hun siger, at den har ventet.

I Morges, da jeg vaagnede, Faer
her ind i Dagligstuen mig bar,
han tog mig i Tæppet paa Armen;
for Julemorgen al Tid vi maa
her ind og høre Klokkerne gaa
og blive klædt paa i Varmen.


8. Et Besøg

Den fattige Rasmus er kommen her hen.
Han har det der hjemme kun daarligt; men
nu skal vi ham nok fornøje.
Et godt stykke Legetøj skal han faa,
og Moer hun siger, at hun vil gaa
og hente min ældste Trøje.

De Billedbøger, vi har, skal han se,
og saa vil han nok blive glad og le,
og vi vil med Rasmus lege.
Og Moer en Kop Kaffe ham skjænke vil
og skære af Julekagen dertil,
og vi vil ham Æbler stege!


9. Nytaarsaften

I Aften ender det gamle Aar,
og derfor vi Æbleskiver faar.
Jo, vi kan lugte, at Karen bager,
mens vi spiller Gnav om Peberkager.

Naa, hvor det buldrer der ude! Hør!
Der kom en Potte på Karens Dør.
Det var vist Anders; for Karen siger,
at han gjør Løjer med alle Piger.

Paa Gaden knalder det Skud paa Skud,
nu skyder Drengene Aaret ud.
Jeg hørte det før, da ned vi rendte
for Bedstemoer fra Vognen at hente.

Hun bliver al Tid, til tolv den slaar;
for saa begynder det nye Aar.
Først vil hun „Glædeligt Nytaar“ sige,
saa kommer Vognen og hendes Pige.

Naar „Glædeligt Nytaar“ vi har sagt
og alle hinanden Haanden rakt,
så kommer Karen her ind i Stuen
og siger, hun takker Herren og Fruen.

Saa siger Faer, naar jeg skal i Seng:
Hvert Aar maa man blive en bedre Dreng.
Han banker mig lidt med Piben paa Panden,
og han og Moer de kysser hinanden


10. Helligtrekongers Aften

Se, nu er da Julen strax forbi;
det er Helligtrekongers Aften.
Saa ender den rare Jul; men vi
er glade, at vi har haft den.
Tre Lys har vi tændte — tænk en Gang!-
for Kongerne, de, som bragte
Jesusbarnet en Julepresent;
vi ved det, for Faer har sagt det.
Her sidder vi ved vort lille Bord
og ser, hvordan Lysene brænde;
naar de er slukkede, siger Moer,
at saa er Julen til Ende.


11. Efter Julen

Og Julen endte — Børnene fik
igjen deres Bøger fat og gik
til Skolen glad og fornøjet
Dér tænkte de ikke paa Julen; men
naar Klokken to de kom hjem igjen,
de leged med Juletøjet.

Og deres Juletræ de beholdt,
det vilde staa grønt, blev det nok saa koldt,
det kunde de ikke miste.
Paa Duehustaget det blev sat op
og Spurvene kvidrede i dets Top,
og Duerne sad paa dets Kviste.

Og Træet - ja, det blev et syn at se,
da det stod fuldt af den hvide sne;
det var som med sølv bedækket. —
Men den gang forårsfuglene sang,
med sine brune grene det hang,
og toppen var også knækket

Og skraldemanden efter det kom,
men børnene syntes ikke derom,
den gang det på vognen knejste.
Det var jo rigtignok vissent, men
det var dog, som om en gammel ven
for sidste gang fra dem rejste

*Teksten fundet på http://www.duda.dk/Grundfag/Kristendom/Jul/juleeventyr/petersjul/petersjul.html

lørdag den 22. december 2012

22. december

Så kan vi vist ikke se bort fra det længere... det er juleaften i overmorgen...

Idag og imorgen bliver der pyntet mange juletræer rundt om i verden... Vi skal desværre ikke selv have noget juletræ i år, da vi ikke har plads... men hjemme hos mine forældre skal vi da have juletræ... vi skal hjem og pynte det senere idag...

Vil lige vise jer lidt billeder fra sidste juleaften... 



Der er altid masser af gaver under vores juletræ... 


fredag den 21. december 2012

21. december

3 dage tilbage... så må det vist være på tide med lidt mere julemusik... 

Mariah Carey - All I want for christmas

Britney Spears - My only wish this year


torsdag den 20. december 2012

20. december

Er der én slags julepynt jeg elsker, så er det juleuroer og juleornamenter fra Georg Jensen. Jeg er ikke typen, der SKAL ud og have de nye, hvert år, men hvis jeg ser nogen af de gamle på tilbud, så kan jeg da godt finde på at købe dem... 

Georg Jensen julepynt, er efter min mening, flot og har et tidsløst design... det er noget jeg kan have hængende år efter år uden at det mister sin glans...

Den ene juleuro fra i år, fik jeg af Jessica i bryllupsgave. Den er så flot synes jeg...


En anden af mine yndlingsuroer er den fra 2006: Den forestiller en vinternat... 


De sidste 12-13 år, har mine forældre fået juleornamenterne til at hænge på juletræet... det ser så godt ud når der hænger en masse af dem på et juletræ... men igen, det er selvfølgelig kun min holdning... jeg drømmer om et stort juletræ med Georg Jensen pynt og mørkerøde matte kugler...

Men om jeg nogensinde får det er jo lige det :) er nok lidt for traditionsbundet til at jeg helst skal have noget af vores gamle julepynt på træet... 



onsdag den 19. december 2012

19. december

Gennem de senere år er udendørs julebelysning nærmest eksploderet her i Danmark.... Førhen havde man et juletræ stående udenfor med lys, og det var stort set det.. Men det er slet ikke nok idag... 

Idag skal man nærmest have hele facaden pyntet... personligt bryder jeg mig ikke om alt det lys, men det er jo smag og behag... 

Har fundet nogle billeder på google af julebelysning i forskellige afskygninger... Om man så kan lide det, er jo ens egen sag :)






Der er mange tilfælde af ekstrem overdrevent julebelysning når man sådan kigger rundt omkring i landet.... men dette er nogle af de lidt mere dæmpede... der findes værre :) 

tirsdag den 18. december 2012

En hyggedag

Har simpelthen ikke haft skyggen af energi idag... Stod tidligt op, kom i bad og fik min kaffe... Derefter faldt jeg igen i søvn på sofaen..

Vågnede så ved 11:30 tiden og var helt kvæstet... Sov så lige lidt igen i eftermiddags og sørme igen ger til aften... Er så træt de her dage.. Kan slet ikke rigtig vågne op...

Imorgen kommer mine forældre og bror ud til os og spiser...skak nok blive hyggeligt... Vi skal have rugbrød med julemedister, varm leverpostej og så har jeg lige lavet æbleflæsk... Håber det er blevet ok :-)

Nu er der pludselig ikke længe til jul... Helt vildt så hurtigt tiden går... Synes lige det har været sommer... Og nu er vi på vej mod forår igen...
Går og påtænker at tage ny uddannelse... Men er ikke helt besluttet endnu...

18. december

Efterhånden som jeg er blevet ældre, er jeg begyndt at være enormt praktisk når jeg skal skrive ønskeseddel... Som barn ønskede jeg mig legetøj, legetøj og mere legetøj... Som teenager var det primært tøj og cd'er der prægede ønskesedlen... men efter jeg så flyttede hjemmefra begyndte de praktiske ønsker at melde sig.... 

Ikke at jeg ikke ønsker mig personlige ting længere, men nu er det lige så meget skåle, fade, køkkenredskaber og lignende der er på min ønskeseddel.. Og jeg nyder det faktisk... der er faktisk en hvis glæde i at rende rundt i butikkerne i løbet af året og lede efter nogle ting, jeg ønsker mig... 

I år havde jeg dog lidt svært ved at finde på ønsker... eller rettere, vi havde lidt svært ved det... Men vi fik da ønsket os en masse praktiske ting, så nu er det bare spændende at se hvad der kommer under træet til os... 

mandag den 17. december 2012

17. december

En uge tilbage til juleaften...

Noget af det jeg husker, fra da jeg var mindre er når vi nærmede os juleaften, så begyndte min lillebror og mig at lede efter julegaverne.. og vi troede ALTID vi var så snu... men vores forældre var selvfølgelig ikke dumme, så de var jo godt klar over at vi lurede gaver...

Derfor begyndte de at købe gaverne så sent som muligt, så vi ikke kunne kigge i dem... Vi syntes selvfølgelig det var vildt snyd... men det var jo selvfølgelig helt og holdent vores egen skyld...

Det med at kigge i gavene, og mærke på dem der er til mig, er noget jeg stadig ikke er vokset fra (Fyha Mette)... jeg elsker at gå rundt om træet og lure hvilke gaver, der er til mig... og når der er mulighed for det skal der da oz lige mærkes på dem... Får altid at vide, at jeg skal se og blive voksen, men helt ærligt - det er da fristende... *ss*

Jeg er en af de typer der elsker at give gaver mindst lige så meget som jeg elsker at få gaver... elsker at sidde og pakke dem ind og rigtig hygge mig med det... Så der bliver altid brugt god tid :)

søndag den 16. december 2012

16. december

Idag vil jeg komme med lidt flere julekalendersange som jeg godt kan lide...


Jeg elsker dig fra Pyrus i Alletiders Jul

Støvledans fra The Julekalender


lørdag den 15. december 2012

15. december

Når man sidder og kigger på youtube, dukker der indimellem mange underlige videoer op... men samtidig dukker der også mange sjove videoer op...

Nu er jeg fan af "Achmed the dead terrorist" og når jeg så samtidig er stor juleelsker, så må denne her selvfølgelig høres når vi er kommet tæt på julen...


Synes den er lidt sjov... 

fredag den 14. december 2012

1000 tanker

Har virkelig fået en masse at tænke på synes jeg...

Var til møde på jobcenteret i går, og efter det er jeg virkelig begyndt at overveje meget kraftigt, at tage mig endnu en uddannelse... Har da også et par stykker i tankerne, men intet ligger fast endnu, så vil ikke sige for meget endnu...

I morgen kommer svigerfar over til os... Det er altid dejligt når han kommer på besøg... Glæder mig...
Jes er på weekend ved mine forældre... De skulle lave konfekt, klejner og hente juletræ.. Er glad for de laver så meget med hende...

14. december

Så er vi allerede over halvvejs gennem dagene frem til juleaften....

Kunne godt tænke mig at høre lidt om, hvordan I andre fejrer jeres juleaften... Selv om julen handler meget om traditioner, så kan det jo sagtens tænkes at nogle af jer læsere, har jeres egne traditioner, nogle ting man normalt ikke ser så tit til jul...

I min familie er juleaften egentlig meget ens fra år til år... Om eftermiddagen bliver der hygget med kaffe, gløgg, konfekt, julebag og Disney's Juleshow :) Indimellem er vi i kirke juleaften, men det kommer lidt an på, hvor travlt vi har...

Ved 18 tiden sætter vi os så til bordet og får den traditionelle julemiddag (and, flæskesteg, brune kartofler, hvide kartofler, hjemmelavet rødkål, hjemmesyltede asier og græskar). Vi sidder så bare og hygger os omkring maden, så ingen forsluger sig.

Når vi så er godt mætte allesammen, skal der gøres klar til ris a la mande. Nogle gange har vi valgt at spille pakkespil mellem de to måltider, men det er ikke hver gang vi gør det. Efter vi har spist oz mætte i ris a la mande, og vi på skift har mistænkt hinanden for at have fået mandlen uden at sige noget, så afsløres det jo hvem der skal have mandelgaven. Vi har ikke nogen fast tradition for, hvad der er i mandelgaven. Det er meget forskelligt.

Hvis ikke vi har spillet pakkespil inden desserten, så gør vi det efter. Hver person medbringer 2 gaver til omkring 20-30 kr. Og så skal der ellers kæmpes om, hvem der kan få flest gaver med hjem. Vi morer os hvert år, når vi når til dette punkt på aftenen. Det er en hyggelig måde at trække spændingen om julegaverne på.

Når vi er færdige med at spille pakkespil, sætter vi os hen og synger nogle julesalmer inden det gør løs med uddeling af gaver...Der plejer at være et ordentligt gaveorgie, så der går oftest et par timer før vi har fået alle pakker delt ud, og alle har fået åbnet for at se, hvad årets høst er.

Ved midnatstid er det tradition at vi får en rugbrødsmad med hjemmelavet julepålæg (and, flæskesteg, rullepølse, leverpostej og sylte)... Og utroligt nok, så kan man altid klemme en mad ned, selv om man har voldædt i løbet af dagen...

Dette er min juleaften... traditionsbundet til fingerspidserne, men hyggeligt...

torsdag den 13. december 2012

13. december

I dag er det, som mange af jer ved Lucia Dag. Det er dagen, hvor der på mange skoler bliver gået Lucia optog.

Det gjorde vi oz på Dyrehaveskolen, dengang jeg gik der. Og jeg kan huske at jeg syntes det var så pinligt at man skulle gå rundt på hele skolen... Men det var jo tradition, så selvfølgelig slap vi da heller ikke...

Synes det er en hyggelig tradition... Tidligere bagte man luciaboller, som blev delt ud i forbindelse med optoget, men det er ikke alle steder man gør det længere... Nogle steder uddeler man pebernødder eller brunkager eller andet julebag.

Vil her komme med opskriften på
luciaboller:

Ingredienser:
25 g. gær
4 dl mælk
1 spsk groft salt
1 tsk safran
1 dl. sukker
12-13 dl. hvedemel
100 g. smør
1 tsk stødt kardemomme
æg til pensling
korender til pynt


Opløs gæren i lunken mælk. Knus safranen i en morter med en skefuld af sukkeret. Ælt alle ingredienser i dejen. Ælt til dejen er sammenhængende, blank, elastisk og lækker. Den er ret blød, men bliver fastere når man ælter. Der skal bruges mel til at trille med senere, så ikke alt melet skal æltes i.
Lad det hæve til dobbelt størrelse. Det kan gøres ved at stille dejen lunt et par timer, eller stille det køligt til næste dag.
Form dejen til boller og læg dem på en bageplade med bagepapir. Pensl med sammenpisket æg og pynt med korender. Man kan også blande rosiner i dejen, hvis man kan lide det.
Lad bagværket hæve til det er luftigt.
Bages ved 190 grader til bollerne er lysebrune.

Tip:
Ønskes en mere fedtfattig dej, kan man bruge rapsolie i stedet for smør.


 
 
 

onsdag den 12. december 2012

12. December

Juleaften er det i mange familier en tradition, at man danser rundt om juletræet...

I min familie har vi faktisk kun brugt det med at danse om juletræet, når vi holdt jul ude hos min mormor og morfar, hvor vi ganske vist var mange mennesker, men de havde alligevel pladsen til det...

Hjemme hos min farmor og farfar var der ikke rigtig plads til det, da de havde to små stuer, og hjemme ved mine forældre har vi af og til været så mange, at det ikke kunne lade sig gøre. Dog skal det siges, at vi har danset om juletræet én gang hjemme ved mine forældre for en del år siden efterhånden (tror det var i 1995).

I stedet har vi så siddet og kigget på træet, mens vi har sunget julesange... Det er nu oz meget hyggeligt.. De senere år, har vi "kun" sunget første og sidste vers af sange som "Det kimer nu til julefest", "Glade jul" osv.
Ikke at vi overhovedet har en tone skabt i livet, men det er nu hyggeligt alligevel...

Hvad med jer, hvordan gør i??

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...