Jeg var dobbelt heldig i dag, for udover min #BloggerAdventsgave, så var der også en adventsgave fra Bent i min sok (not that big surprise).
At dømme efter formen på gaven, havde jeg lidt på fornemmelsen, at det var en bog, men havde ingen anelse om, hvilken bog det kunne være, da jeg har ønsket mig et par forskellige bøger, så jeg kunne jo ikke vide, hvilken én Bent havde købt.
Men jeg fik da ret i, at det var en bog, og det var sørme også én af dem, jeg har gået og ønsket mig. Det var nemlig "Løvetæmmeren" af Camilla Läckberg. Jeg manglede netop denne bog i serien, så det var jo bare en helt perfekt gave.
Jeg har stadig pænt svært ved at læse, efter min hjernerystelse, men jeg prøver - også selv om det nogen gange, stadig ikke er lykkedes mig at opfatte, hvad der står på en side, selv om jeg har læst den 10 gange. Jeg ved ikke, om det nogensinde bliver bedre, men jeg forsøger i det mindste.