En hyggelig weekend

Det er allerede mandag igen.. kan slet ikke følge med i dagene, de flyver af sted, og jeg når ikke alt det, jeg egentlig gerne ville... men ja, sådan er det jo altså bare - Silas er nu engang vigtigst. 

I lørdasgs var Bent til 40 års fødsesldag/herrefrokost ved vores udlejer. Min mor passede Silas, mens jeg kørte Bent til fest. Derefter kørte jeg så hjem igen og hentede min mor og Silas... vi havde nemlig aftalt, at vi kørte med hjem til mine forældre, og så kunne vi (nok nærmere jeg) spise med derhjemme.

Vi hyggede os så om eftermiddagen, og da vi så skulle spise begyndte Silas at gylpe helt vildt samtidig med at hans vejrtrækning var meget rallende og han nærmest hev efter vejret indimellem. Jeg ringede så til vagtlægen, som heldigvis gerne ville se ham, og de havde så en tid en time senere. Min bror tog med mig derover (Bent var jo stadig til fødselsdag), og lægen kom så frem til, at Silas spiser forkert - han synker simpelthen ikke maden ordentligt, og dermed fremkaldes opkastreflekserne som får ham til at gylpe. Nu har jeg jo selv det forbandede spiserørsbrok, så måske han også kommer til at døje med det. Vi fik at vide, at vi skulle prøve at snakke med enten læge eller sundhedsplejerske, hvis det fortsatte og han begyndte at tabe sig af det.

Vi kørte så direkte ned og hentede Bent og så gik turen hjem og slappe af - det trætter  når ens lille baby ikke har det godt, og dermed ikke sover helt som han burde.

I går var der (heldigvis) rigtig meget sport i fjernsynet, så dagen stod på afslapning og sport. Det må man godt indimellem, og Silas fik heldigvis sovet rigtig godt i går, så det var jo helt perfekt.  

2 måneder

I går var det d. 24. oktober - der var i går 2 måneder til juleaften og det var i går 2 måneder siden Silas kom til verden. 

Synes det er helt vildt, han allerede har rundet 2 måneder - det føles jo som i går, at han blev født. 

Vi havde besøg af sundhedsplejersken i mandags, og hun var - som sædvanlig - godt tilfreds. Silas er nu 58 cm lang og vejer 4520 gram (mod 47 cm og 2280 gram ved fødslen), så han vokser godt. De andre gange, han er blevet målt og vejet, har han ligget lige lidt under normalen, men fra 5 ugers undersøgelsen og frem til i mandags har han virkelig taget revanche og nu ligger han lige over den nederste kurve i vækstskemaet, så mor her er stolt af sin "lille" mus.

 Vi er begyndt at have mere og mere glæde af Silas, når han er vågen. Han er begyndt at være meget mere bevidst om, hvad der sker rundt om ham, og han spilder absolut ikke sin tid med at sove. Han er begyndt at "snakke" meget, og når vi snakker med ham, så kan man se han prøver at efterligne de ting, vi siger og gør. Han er altså bare dejlig. 

Synes lige, I skal se et billede af ham - taget i går. 

En sand jungle

Vi er efterhånden ved at gå væk fra amning herhjemme, og i stedet får Silas modermælkserstatning, Vi startede jo egentlig med at amme, og det gik også fint nok i starten. Men for nogle uger siden begyndte Silas at skrige højlydt, hver gang han var blevet ammet - og det endda selv om han uden problemer kunne have spist i mere end 1 time.

Vi prøvede så at give ham lidt supplerende i en sutteflaske, og det blev drengen sgu mæt af... så det han får fra mig mætter ham altså ikke...

Men nå, så kørte vi altså videre med modermælkserstatning, og amning som et hyggemåltid i ny og næ. Vi valgte at fortsætte med den samme modermælkserstatning, som han havde fået i sonden på sygehuset. Men den er så begyndt at give ham lidt ondt i maven, så vi har så skiftet til en anden modermælkserstatning, som ikke skulle være så hård ved maven, og det ser ud som om det hjælper. Altså, hvis der så bare kunne nøjes med at være 2-3 forskellige, så man ikke skulle igennem en hel jungle for at finde netop DÉN bedste for ens barn... men hvas, så er det da godt man kan spørge sundhedsplejersken om råd... 

Men hvor om alt er, så lader det til at vi har fundet den erstatning vi skal bruge... og der er jo heller ikke mere end et par måneder til Silas må begynde at få grød -  hvor bliver min lille dreng af?? 

10 år

I går var det, som bekendt 20. oktober... det var dermed også dagen, hvor det var nøjagtig 10 år siden, jeg deltog i mit livs første chatfest - den chatfest, hvor jeg mødte den mand, som jeg senere hen skulle blive gift med og som skulle være far til min (hidtil) eneste barn... 

Glemmer aldrig den aften... jeg var hamrende genert og var pisse nervøs for at tage med (set i bagspejlet var min angst nok allerede begyndt dengang, uden at jeg dog havde nogen som helst anelse om det). 

Bent var dengang sammen med en anden pige, men da jeg så ham første gang, var der noget ved ham, der fangede mig med det samme... men som sagt var han sammen med en anden, som også var en af brugerne på komogvind, så jeg opgav egentlig allerede på forhånd nogensinde at komme til at lære ham at kende, på andet end venskabeligt plan. 

Han har så fortalt, at han også allerede den aften faldt for mig, men at han jo heller ikke kunne tillade sig at gøre mere ved det. Men vi begyndte så stille og roligt at skrive  mere sammen i chatten inde på komogvind - dog ikke som andet end venner, og jeg skrev også med hans kæreste. 

En aften fortalte han så, at de var gået fra hinanden, men at jeg ikke måtte sige noget til nogen, for han ville ikke lige have det ud endnu. Jeg havde det sådan lidt blandet med det, for på den ene side, var jeg bange for om det var min skyld, og på den anden side var jeg jo (indrømmet) også glad for det. Bent forsikrede mig dog om at det udelukkende var interne stridigheder og uenighed omkring forskellige ting mellem dem, der havde ødelagt deres forhold. 

1. december samme år, var vi så begge med til en julefrokost hos et par fra komogvind, og der begyndte tingene mellem os så småt at udvikle sig... dog var vi stadig kun venner... det varede dog kun indtil 2. juledag 2007, hvor vi besluttede at erkende at vi var sammen... 

Og selv om vi har været midlertidig fra hinanden et par gange, så er vi jo gift i dag og forældre til den dejligste dreng... så jeg er glad for, at jeg valgte at tage med til chatfest dengang tilbage i 2007. 

10 ting, jeg elsker ved efteråret

Nu kan det jo nok ikke skjules længere, at det er efterår... for ja, det kan umuligt kun være i Vamdrup, at bladene er begyndt at skifte farve og falde af træerne. 

Derfor vil jeg benytte lejligheden til at lave et lille "10 ting jeg elsker ved efteråret" indlæg... det tror jeg faktisk aldrig jeg har gjort tidligere, og manglede lidt inspiration til, hvad jeg skulle blogge om (havde lyst til at blogge, da jeg vågnede). Så ja, det kommer altså her: 

1. Jeg elsker at gå nogle lange ture og bare beundre naturen. Der er ikke noget så flot, som når bladene på træerne begynder at ændre farve. Det bliver så ganske vist lidt trist, når alle bladene ER faldet af træerne, men ja så længe de  hænger der, så er det da smukt. 
2. Kastanjer er også én af de ting, jeg virkelig elsker ved efteråret. Vi havde, indtil sidste storm, et kastanjetræ i haven, så vi kunne samle kastanjer i egen have, men det er væk nu, så heldigvis er der kastanjetræer så mange andre steder i Vamdrup. 
3. Jeg elsker at sætte mig inde i sofaen og putte under dynen, mens det regner og rusker udenfor. 
4. Jeg elsker alle de "efterårsagtige" madretter vi plejer at lave herhjemme. Altså selvfølgelig kan de sagtens indtages på alle tider af året, men hjemmelavet suppe er altså bare bedst, når vejret er koldt og blæsende. 
5. Jeg elsker at tage de store striktrøjer på - ja i det hele taget bare at pakke mig godt ind. 
6. En kop varm kakao smager altså bare bedst, når man sidder inde i varmen med levende lys tændt, mens man kigger ud af vinduerne. 
7. Nu, hvor efteråret er over os, er det også snart tid til at der skal pyntes til jul :) 
8. Efterår er lig med æbleskiver. 
9. Efteråret er tiden, hvor vi rigtig hygger. 
10. Efteråret er tiden, hvor rigtig mange sportsbegivenheder (bl.a. NFL, NHL, håndbold og Dansk ishockey) starter op igen. 

Ugens hurtige (uge 41)

Endnu en uge sluttede i går, og her kommer de hurtige fra sidste uge: 

• Bent havde fødselsdag i mandags. Det blev fejret stille og roligt herhjemme. 
• Dagene med godt vejr blev "fejret" med nogle gode gåture med barnevognen. 
• Vi har tyvstartet med at pynte til jul (Silas ELSKER alt med lys, så det er primært for hans skyld). 
• Jeg har fået pakket en hulens masse (30 stk i alt) kalendergaver, julegaver og pakkespilsgaver ind. 
• Jeg havde bestilt de sødeste ting til Bent, min bror og min fars kalendergaver. Disse kom i sidste uge, og jeg er endnu mere tilfreds end jeg troede jeg ville være. 
• Silas er ved at være rask igen, så det er skønt. 

Vi tyvstarter herhjemme

Der er ganske vist lidt tid endnu inden julepynten skal op, men ja, vi er altså tyvstartet lidt med at pynte op... for vi er jo altså så "heldige" (nok mest mig, der er den heldige taget i betragtning at jeg virkelig elsker julen), at Silas elsker alt med lys i... Og vi har jo sådan en uægte granranke med lys, som plejer at hænge i åbningen mellem vores 2 stuer, og den har vi altså hængt op... vi har også en juletræ med forskellige farvede lys, som også er kommet op - til stor glæde for junior ☺

Og ja, vi skal lige over halloween inden vi begynder at spekulere på jul, men vi er altså lidt i gang.... det bilder jeg mig selv ind, at vi gerne må, når det er til gavn for Silas... og på den anden side, hvem skulle så egentlig forhindre os i at pynte lige præcis, når det passer os. 

Nu kan jeg så bare gå og glæde mig (og vente med længsel) til vi kommer ind i november og jeg kan begynde for alvor at pynte op... Og indtil da, kan jeg nyde det, som er kommet op ☺

Tillykke skat

Så er det atter d. 9.oktober, og i dag har min bedre halvdel fødselsdag... 

Tillykke med fødselsdagen skat... håber du får en rigtig god dag ❤ 

BloggerAdvent

Det er oktober, det er næsten Halloween og dermed er der heller ikke længe til jul... og hvis man har fulgt med herinde de sidste 4 år op til jul, så ved I, at jeg hvert år siden 2013 har været med  i Jeanettes BloggerAdvent ☺

Nu er det atter (endelig) kommet så vidt, at der er åbnet op for tilmeldingerne til årets BloggerAdvent, og jeg har (selvfølgelig) tilmeldt mig igen i år. 

Kort fortalt går det ud på at bloggere melder sig til og sender 4 gaver til en person, som er udvalgt ved lodtrækning. Hver adventssøndag må man så åbne en gave, og så skal man skrive et blogindlæg om den gave, man har fået. 

Hvis du er interesseret, så kan du læse meget mere, samt tilmelde dig ved at læse Jeanettes indlæg her. Jeg vil dog blot opfordre til, at I kun tilmelder jer, hvis I har til hensigt at overholde de simple regler der er, deriblandt at I kun tilmelder jer, hvis I med sikkerhed ved, at I "gider" ulejlige jer med at sende 4 gaver til en anden. Det er så ærgeligt, hvis der sidder én, som selv har sendt gaver til en anden blogger, men som ikke selv modtager noget - udover dumme undskyldninger. 

Men derudover så tilmeld jer endelig - det er så hyggeligt ☺

Ugens hurtige (uge 40)

Det er søndag og tid til de hurtige: 

• Silas er blevet syg og har været ved lægen 2 gange. 
• Vi var henne og snakke med Silas' kommende dagplejemor.
• Silas og jeg endte med at tilbringe en overnatning på børneafdelingen på Kolding Sygehus. 
• Vi har fået bestilt en del julegaver, som vi nu venter på skal blive leveret. 
• Har fået blomster af Bent hele 2 gange i denne her uge. 
• Jeg er kommet et godt stykke videre med at lave julekort.
• Jeg er kommet i julestemning og har da også siddet og set nogle julekalenderafsnit på nettet. 

Min stakkels lille syge mus

Silas var en tur ved lægen i onsdags, fordi han siden mandag havde skrantet lidt - været lidt sløj, ikke spist så meget som han plejede, været meget varm uden dog at have egentlig feber, rallende vejrtrækning og så ville han stort set ikke sove. 

Vi fik så en tid til ham ved lægen onsdag middag. Lægen kunne dog ikke rigtig finde ud af, hvad der var i vejen, for der var ikke noget at høre, når hun lyttede på ham. Vi fik så en tid til kontrol fredag, og så tog vi hjem. 

Han fik det ikke synderligt bedre inden fredag, så fredag valgte lægen at sende os en tur omkring børneafdelingen, så de kunne undersøge ham. Vi fik så min mor til at hente os og køre os ind på sygehuset. Vi var derinde ved 13 tiden, hvor vi så først skulle snakke med en sygeplejerske, som undersøgte Silas. Hun fandt ikke umiddelbart nogen forklaring, men vi blev så vist ind på en anden stue, hvor vi skulle vente på en læge. Efter et par timer, kom lægen endelig. Han kunne dog heller ikke sige, hvad der var galt med vores guldklump, så han ville gerne have vi blev indlagt på børneafdelingen et døgns tid til observation. 

Som sagt så gjort.. jeg blev indlagt sammen med junior og Bent var oppe ved os til om aftenen... sygeplejerskerne kom jævnligt ind for at kigge til os og se, om alt var ok med Silas... vi fik så en overnatning deroppe, og i går middags kom lægen så ind til os igen og meddelte, at alt så fint ud og de blodprøver, han havde fået taget, så helt fine ud. Så konklusionen var, at det nok var en virus, for de kunne simpelthen ikke finde anden forklaring. 

Vi blev så udskrevet, dog med en åben indlæggelse indtil vores læge åbner i morgen, så hvis han blev endnu dårligere i løbet af weekenden, skulle vi endelig bare ringe derind, for så skulle vi ind igen. 

Heldigvis ser det ud som om at helbredet er ved at blive bedre... han virker i hvert fald til at have det meget bedre nu, så vi håber han snart er helt rask. For det er dælme hårdt at se min lille mus være syg!!!

1 år

Kom lige til at se på mine facebook minder, at det i dag er 1 år siden, jeg oprettede eget domæne til bloggen.... 

Kan godt se, at det absolut har givet flere besøgende, at jeg valgte at få eget domæne, fremfor en blogspot.dk blog, men når det så er sagt, så går jeg ikke op i antal besøgende... altså selvfølgelig er det da rart, at der er nogen, som læser med, men det er nu absolut mest for min egen skyld, at jeg blogger - og det er jo på ingen måde afhængigt af eget domæne ☺

Har igennem en længere periode haft en del besøgende fra Israel - gud ved, hvad der får dem til at besøge netop min blog - men det er stilnet en smule af... tror måske også indimellem mit Doctor-navn vildleder folk en anelse... mange udenlandske læsere, vil jo nok tro, at det har noget at gøre med medicinal industrien eller sådan noget (det har jeg hørt adskillige gange), men ja, så bliver de jo snydt ☺

Ugens hurtige (uge 39)

Så er søndagen ved at være slut, og jeg kan lige nå at skrive de hurtige for denne uge: 

• Silas er inde i en rivende udvikling, hvor der virkelig sker ting og sager. Det gør bl.a. at han virkelig gerne vil ligge i mine arme og sove, så ofte, som han kan slippe af sted med det. 
• Vi var ved lægen til 5 ugers undersøgelse med junior i torsdags. Lægen var godt tilfreds. 
• Silas vejede i torsdags ikke mindre end 3420 gram - han havde altså næsten taget 1 kg på siden vi kom hjem. 
• Vi var i Ikea i fredags, hvor vi fik købt alverdens  forskellige ting - bl.a. Bents fødselsdagsgaver. 
• Mine forældre var herude og spise i går.
• Vi har fået lavet haven vinterklar. 
• Har ikke rigtig været så meget online, men det er der jo altså heller ikke så meget tid til med en lille bandit i huset. 
• Min moster var forbi i går med en lille gave til Silas. 
• Søndagen er blevet brugt til at slappe af og bare hygge os herhjemme. 

Fuld fart på i det lille hjem

I torsdags rundede Silas sine første 5 uger, og det blev "fejret" med 5  ugers undersøgelse ved lægen... han tog det nu ganske pænt, og opførte sig eksemplarisk ved ikke at tisse på den søde læge... Han vejer nu på den anden side af 3400 gram, så han tager ganske fint på.. det kan vi så også godt se på hans tøj - han er snart ved at være helt ude af en str. 50 og ovre i en str. 56. 

Men ja, det skulle jo også gerne gå den vej, altså med at han vokser og tager på..

Nu er næste lægebesøg så, når han er 3 måneder, og der står den på vaccination (tror det gør mere ondt på moren end på Silas)...

I fredags var mor, min bror, Bent, Silas og jeg en tur i Ikea... mor skulle til samtale på OUH, og så kunne vi lige kombinere det med en Ikea tur, for vi skulle over og hente Bents fødselsdagsgave (han har fødselsdag d. 9. oktober). Han havde ønsket sig et nyt sofabord, og der havde vi fundet ønskebordet i Ikea, så vi gik alle sammen og købte det til ham. Samtidig har han så fået nye tallerkner ud til køkkenet, så vi kunne få smidt alle de gamle ud (vi havde 3 slags tallerkner i køkkenet, og ville gerne have nogen, der matchede lidt sammen).

Silas sov stort set gennem hele Ikea turen, så nu kan min dejlige søn prale af, at han i en alder af kun 5 uger overlevede sin første Ikea tur (og det endda med mor og mormor) 😀

I går var mine forældre og bror herude og spise.. vi fik brunkål og havde i det hele taget en rigtig hyggelig aften... de kørte først hjem ved 21:45 tiden, og der var Silas ved at være træt... han er simpelthen så glad for min bror, så når min bror er her, så mener Silas ikke, at tiden skal soves væk, og han får jo også lov til at være vågen, så han kan hygge med min bror... 

Lige nu slår manden græs, mens jeg holder øje med junior (som får sig en lille blunder på sofaen). Hundene ligger også og sover, så der er dømt rigtig søndag i Nørregade.. 

Ugens hurtige (uge 38)

Selv om vi nærmer os midnat, så er det søndag endnu, så jeg når lige at lave de hurtige inden en ny uge starter: 

• Vi havde besøg af sundhedsplejersken igen i tirsdags. Hun var godt tilfreds med Silas' udvikling.
• Silas havde passeret 3000 gram, så mor og far var stolte ☺
• Alt er faldet på plads med lokale og dato for barnedåben. 
• Vi har truffet nogle afgørende beslutninger denne uge. 
• Silas er i dag 1 måned gammel. 
• Vi har været ude og trille en masse ture med  barnevognen. Nu hvor Silas vejer over 3 kg, så kan vi med god samvittighed gøre det. 
• Jeg er kommet lidt i gang med at lave julekort. 

En dreng, som vil frem i verden

I tirsdags var det  dagen for sundhedsplejerskens 2. besøg herhjemme, efter Silas' fødsel, og vi havde (selvfølgelig) internt i familien gættet lidt på, hvad Silas' vægt ville være. Vi var alle kommet frem til den konklusion, at han i hvert fald havde taget på, så var spørgsmålet bare, hvor meget? 

Sundhedsplejersken sagde med det samme, at han da godt nok var vokset, så det var altså ikke kun os, der havde den holdning. 

Vi fik ordnet en masse med hende inden han skulle vejes, for han sov da hun kom, og hun ville så nødigt vække ham. Men til sidst var vi jo så nødt til at få ham vejet, for alt andet var der kommet styr på. Han fik alt tøjet af (og brokkede sig - Ehm ja, lad os bare sige PÆNT - højlydt. Men vi fik ham målt og vejet, og på det 8 dage siden 1. besøg, havde han taget ikke mindre end 340 gram på og var blevet 1,5 cm længere, så vores "lille" baby vejede i tirsdags 3040 gram og målte 51,5 cm - og vi er selvfølgelig stolte. Alt det, han ikke rigtig kunne tage på inde i min mave, det tager han godt nok på nu da. 

Men altså, han skulle jo også gerne blive både større og tungere. 

I dag er det allerede 4 uger siden han blev født - hvor bliver tiden dog af... 

Ugens hurtige (uge 37)

Så er det atter søndag og dermed tid til de hurtige:

• Vi havde besøg af sundhedsplejersken i mandags. Silas havde på det tidspunkt taget 255 gram på siden vi kom hjem. 
• Vi har fået booket tid til 5 ugers undersøgelse til Silas samt 8 ugers opfølgning på mit kejsersnit til mig. 
• Vi er kommet videre med planlægning af barnedåb. 
• Jeg er kommet næsten halvvejs med julekalenderen til bloggen (ja, det er med at få det gjort indimellem, når junior sover). 
• Vi er ved at have fundet en god rytme herhjemme nu. 
• I torsdags ramte vi terminsdatoen, og der kunne vi så "fejre" vores skønne søns første 3 uger. 

Så ramte vi terminsdato

I dag er det jo d. 14. september, og det er en dato jeg har set frem til det meste af 2017. I dag er nemlig dagen, hvor jeg oprindelig havde termin.

Nu kom Silas jo så til verden allerede for 3 uger siden, så terminsdagen har jo ikke haft den store betydning. Men det er alligevel lidt sjovt at tænke på, at jeg havde haft termin i dag, hvis han var vokset, som han skulle. 

I mandags havde vi besøg af sundhedsplejersken, og hun var ovenud godt tilfreds med Silas. Hun vejede ham, og jeg blev da noget overrasket, da vægten sagde 2700 gram. Han vejede jo 2445 gram, da vi blev udskrevet sidste uge, så jeg havde selvfølgelig håbet han lå omkring 2550-2600 gram, taget i betragtning hvad han havde taget på mens vi lå på sygehuset. Men han havde i mandags taget 255 gram på, mens vi har været hjemme, og det er sgu da godt gået. Derudover er han vokset 2 cm, så han nu måler 50 cm. Min store dreng 💙 På tirsdag kommer hun så igen, så det er spændende, hvor meget han så har taget på. 

I går havde vi ham i badekar for første gang siden vi kom hjem.. vi har selvfølgelig vasket ham, men i går valgte vi at sætte ham i badekar, og det er altså et hit. 

Han er kommet så langt siden vi kom hjem. Det er helt sjovt at se, hvor meget han udvikler sig på kort tid. Han elsker at ligge ved enten Bent eller mig og kigge på nogle lyskæder, vi har hængende i vores troldegrene i stuen og køkkenet. Inde i stuen har vi også 2 Christiansfeld stjerner hængende (ja, de hænger der altså hele året), og det er altså også et hit at ligge og kigge på dem. Og vi kan virkelig se på ham, at hans øjne virkelig er fokuserede på den ting, han nu kigger på.

Han er inde i en periode, hvor han ikke spilder sin tid med at sove. Han vil så gerne ligge og snakke med os, og vi tager os selvfølgelig tiden til at sidde og snakke med ham, når han er vågen. Den kontakt er simpelthen så vigtig. Når han så bliver træt, så skal der puttes (han er en rigtig puttegøj), og så pyt med, at vi ikke altid når så meget andet herhjemme. Silas er det vigtigste for os, og sådan er det altså bare. 

Lige nu ligger han i sin babynest og sover ved siden af mig i sofaen. Det er så hyggeligt at sidde og lytte til alle de små lyde, han kommer med, mens han sover. Jeg elsker at være mor, og jeg vil ikke bytte det for noget i verden 😍

Ugens hurtige (uge 34+35+36)

De sidste 3 uger har jeg ikke fået skrevet de hurtige, da jeg jo har været indlagt med vores lille vidunder på neonatal. Derfor har jeg lavet et fælles indlæg: 

Uge 34:

• Vi var til vægtscanning, hvor Silas blev skønnet 35% under gennemsnit, og der blev derfor planlagt igangsættelse. 
• Vi mødte op til igangsættelse, som dog endte med akut kejsersnit. 
• Vores lille vidunderbaby kom til verden torsdag d. 24. august kl. 10:35.
• Jeg måtte sande, at jeg på ingen måde havde været mentalt forberedt på at vores lille søn kunne komme til verden så hurtigt. 

Uge 35:

• Vi tilbragte hele denne uge på sygehuset Silas og jeg. Bent var inde og besøge os hver dag, men tog så hjem til hundene om aftenen.
• Vi modtog fødselsattesten fra kirken, og det var stadig helt underligt at se mit navn stå på et stykke papir som nogens mor. 
• Min mor havde fødselsdag, og hun og min bror kom over på sygehuset til Bent, Silas og mig med kage, så vi fik fejret hende, selv om vi lå på neonatal. 

Uge 36:

• Vi blev udskrevet onsdag. 
• Mine forældre, min bror og Bent havde sørget for at der selvfølgelig stod en stork ude i indkørslen. 
• NFL sæsonen startede (meget passende, når nu Silas og jeg kom hjem). 
• Vi fik booket dato til barnedåb. 
• Vi skulle lige vænne os til at være hjemme fra sygehuset. 

Lovlig fraværsgrund

Ja, det kommer nok næppe som den store overraskelse, at jeg har været fraværende fra bloggen i et par uger nu. Og som nogle af jer jo ved, så er årsagen ganske simpel - torsdag d. 24. August kl. kom vores lille Silas nemlig til verden ved akut kejsersnit.

Jeg var til vægtscanning d. 23. August, hvor de skønnede ham til at veje 1926 gram, og det var 35% nyder gennemsnit, hvilket lægen vurderede var for meget, og han derfor, efter hendes vurdering, ville have bedst af at komme ud. Og jeg skulle nok regne med, at de ville sætte mig i gang starten ugen efter. Det var lidt af en mundfuld at sluge, men hvis det var det bedste for Silas, så var det dét vi gjorde.

Jeg skulle så omkring fødeafdelingen og have kørt nogle kurver, og efterfølgende skulle vi så tages op på konference. Vi blev bedt om at ringe ind på fødegangen om aftenen for at få at vide, hvad de havde aftalt, der skulle ske.

Da jeg var færdig, sagde jordemoderen at hvis vi havde tid til at vente 5-10 minutter, så kunne vi få svar med det samme på, hvad der skulle ske. Og det havde vi selvfølgelig. Mens vi ventede, kom hende lægen, som havde scannet mig, ud fra konferencen og sagde, at de lige skulle have det sidste på plads, men at vi skulle regne med at de ville sætte mig i gang allerede torsdag d. 24. Det var absolut ikke lige med i mine planer, og jeg blev fuldstændig ude af den, for rent mentalt var jeg jo ikke klar til at skulle sættes i gang, jeg var for pokker "kun" 37+0 om torsdagen, så selv om Silas reelt set var klar til at blive født, så var jeg på ingen måde forberedt på, hvad der ventede mig.

Vi fik tid til at møde op på fødegangen til i gangsættelse torsdag d. 24. Kl. 7:15, og det gjorde vi jo så. Da vi kom ind skulle jeg igen ind og have kørt en kurve for at tjekke Silas hjerterytme og min livmoder. De var i starten ikke helt tilfreds med kurven, så jeg fik lov til at ligge der et godt stykke tid, hvorefter vi så blev hentet og ført ind på en fødselsstue, hvor de atter ville overvåge Silas' hjerterytme og så køre en stresstest for at se, om han ville kunne holde til det pres, min livmoder ville komme under, under igangsættelsen. Nåede dog kun små 12 minutters stresstest, før de måtte stoppe, for min livmoder kom virkelig på arbejde og Silas' hjerterytme faldt drastisk, så der blev ringet efter endnu en sygeplejerske og samtidig konfererede jordemoderen med en overlæge, og det blev besluttet, at jeg skulle have kejsersnit. Og min overraskelse dagen i forvejen, over at skulle sættes i gang så hurtigt, var intet i forhold til at skulle have kejsersnit blot et par timer efter, jeg efter planen skulle have været sat i gang. 

Jeg lå inde på fødselsstuen og prøvede at forlige mig med tanken om, at jeg indenfor ganske kort tid havde min søn i armene, kom der rendende forskellige læger, jordemødre og sygeplejersker for at fortælle mig, hvordan kejsersnittet ville forløbe. 

Da klokken var lidt over 10, ringede jordemoderens telefon og da hun lagde på, meddelte hun at der kom en portør nu og hentede mig, og så blev jeg kørt på operationsstuen til kejsersnit. Fik så lagt lokalbedøvelse efterfulgt af spinalbedøvelse og kl. 10:35 sagde lægen, at han var født, og så hørte vi gråden som i den grad bekræftede, at vores lille søn var født. 

Han vejede ved fødslen 2280 gram og var 47 cm lang, så de havde skudt lidt forkert til vægtscanningerne. Men så længe det var til den side de havde skudt forkert, så er jeg godt tilfreds. 

Silas' blodsukker var noget for lavt, så han blev kørt på neonatal, hvor han blev lagt i kuvøse, så han kunne få varmen, og så fik han lagt en sonde i næsen, så han kunne få sondemad for at prøve at få hans blodsukker op. Bent tog med Silas på neonatal, mens jeg blev syet sammen og kørt på opvågning. Inden jeg kom ud af operationsstuen, måtte de dog lige have fat i en narkoselæge, for det viste sig at bedøvelsen gik for højt op, og dermed gjorde, at jeg havde svært ved at trække vejret. 

Jeg lå på opvågning små 3 timer og så blev jeg kørt på neonatal til Silas og Bent. Jeg var stadig lidt groggy og påvirket af det hele, men da jeg så vores lille søn ligge der i kuvøsen glemte jeg alt om, hvor hurtigt det hele var gået. I løbet af eftermiddagen smuttede Bent lige hjem til mine forældre for at få noget at spise, og jeg blev liggende på neonatal sammen med Silas, jeg kunne ikke gå fra ham. Om aftenen blev jeg flyttet ned på barselsafdelingen, men kunne komme op til Silas lige så meget jeg havde lyst til, og jeg var deroppe indtil ved 1 tiden om natten. 

Jeg lå et par dage på barselsafdelingen inden de flyttede mig på patienthotellet, for jeg var jo stadig medindlagt sammen med Silas. Silas havde en relativ hård start, og han fik målt blodsukker hver anden time, og det gjorde ondt i mit stakkels moderhjerte, at han skulle stikkes i sine små hæle, for at de kunne tjekke hans blodsukker, men der var jo ikke rigtig anden vej udenom. Han fik så også et sukkervandsdrop i den ene hånd, for de kunne ikke rigtig få blodsukkeret til at stige via sondemad, så de måtte ty til drop. Det havde han så i et par dage, hvorefter hans blodsukker heldigvis havde lagt sig stabilt, så de mente ikke, der var nogen grund til at det ikke skulle fjernes. 

Vi lå på neonatal indtil i onsdags, hvor vi endelig kunne udskrives efter 13 dage. De sidste 5  dages tid, skulle vi have amningen op og køre, og jeg er glad for, at jeg havde sygeplejerskerne til at hjælpe mig med det, for det er altså ikke bare sådan lige givet, at det er noget, der fungerer. Men vi kom da ind i en god rytme, og tirsdag fjernede han selv sonden fra næsen, og så valgte vi at prøve at lade være med at sætte den i igen, og heldigvis fungerede amningen bare perfekt om natten, så da de onsdag formiddag meddelte, at vi måtte komme hjem, kunne jeg have givet sygeplejersken det største kram.

Jeg er taknemmelig for den store hjælp vi fik fra personalet på neonatal, og jeg vil til enhver tid lade mit barn indlægge der igen, hvis det nogensinde skulle blive aktuelt på et senere tidspunkt. De var så søde og hjælpsomme, og selv da jeg virkelig havde en aften, hvor jeg virkelig var langt nede og påvirket af hele situationen, ja der tog de sig tid til at snakke med mig og hjælpe mig. 

Men ja, vi er nu forældre til vores lille mirakelbaby Silas, og vi elsker ham. Han er det dejligste og en virkelig charmetrold, som forstår at charme sig ind alle steder.