Status på graviditeten

I går rundede jeg en af milepælene i graviditeten... i går var nemlig dagen, hvor der "kun" er 100 dage til termin.. og ja, det er en dag man tæller ned til ☺

Det blev så også "fejret" med 2. graviditetsundersøgelse ved lægen... det gik nu ganske nemt og smertefrit.. Vi fik hørt hjertelyd (altid en vidunderlig følelse), blev vejet (vejer 100 gram mindre end ved første undersøgelse i slutningen af januar, så det var udmærket taget i betragtning, at jeg tabte mig så meget et par måneder henne) og så fik jeg tjekket urin (som viste svage tegn på noget infektion, men ikke noget lægen umiddelbart mente der var grund til at behandle, da jeg ellers er helt og aldeles symptomfri.

Jeg måtte i mandags lige en tur omkring vagtlægen, fordi jeg har fået noget eksem på skuldre, henover og under brysterne samt på mave og ryg. Og det blev værre henover weekenden samt det kløede som bare pokker, så jeg måtte overgive mig og tage til vagtlægen. Ham vagtlægen var nu ikke meget bevendt og jeg kunne uden problemer have sparet mig turen derind. Han kiggede lynhurtigt på det og sagde ordret: "Jeg vil gætte på det er noget eksem af en eller anden art, men jeg er ikke sikker. Du får en recept på noget salve som du skal smøre det med. Det er mod infektioner og bakterier, og det er kan være skadeligt, hvis du begynder at spise det".

Jeg valgte så at gå hjem og læse om netop den salve, inden jeg fór på apoteket for at hente det, og der stod at man ikke anbefalede det til gravide. Jeg sagde så til Bent, at jeg lige ville vende den med lægen, når vi nu alligevel skulle derhen i går, og det var vist også en god ting, for hun sagde jeg ikke måtte bruge det, og udskrev i stedet en recept på en anden salve, som man godt måtte bruge som gravid.

Så jeg er da glad for, at jeg ikke bare tog vagtlægens ord for gode varer - i hvert fald lige i denne her situation. Og det salve, som lægen udskrev i går har da for øvrigt også hjulpet rigtig godt allerede.

Næste undersøgelse er d. 22. juni, hvor turen atter går til jordemoder. Alle de aftaler, der kommer i kalenderen når man er gravid, men det er jo trods alt også så hyggeligt ☺

I virkelig god tid - og det er vist kun godt.....

Ved godt, at vi kun lige er gået ind i juni måned, men eftersom jeg jo givetvis får nok at se til senere på året, så er jeg allerede nu gået i gang med at brainstorme lidt omkring, hvordan julen skal være på bloggen i år...

Og indtil videre er jeg (for at sige det ærligt) ikke kommet en hujende fis videre, end da jeg startede... er simpelthen totalt og aldeles idéforladt.

SÅ, hvis der er nogen af jer, som har nogle idéer til, hvad jeg kan fylde dagene ud med af indlæg til december, så hit me ☺

Ugens hurtige (uge 22)

Så er det atter søndag og dermed atter tid til at opsummere på den forgangne uge:

• Min mor havde sin sidste kemobehandling.
• Var med GiZmo og Jeanette på Jensens og spise, og de havde medbragt den sødeste babykurv til Silas og jeg.
• Bent og jeg var på stadion og se 3 divisionsfodbold - egentlig underholdende nok.
• Vi har fået endnu mere babytøj til Silas.
• Vi fik endelig købt en kommode til noget af Silas' tøj.
• Vi måtte en tur omkring fødegangen, da jeg i et par dage ikke rigtig mærkede liv fra Silas. Alt var dog heldigvis i den skønneste orden, og vi kunne tage hjem med ro i sindet.
• Vi var til rundvisning på fødegangen, og det blev vi faktisk noget klogere af.
• Jeg skulle have været til møde på jobcenteret, men havde af en eller grund fået læst tidspunktet helt forkert, så jeg har fået det udsat til på tirsdag i stedet.
• Var en tur i Kolding og hente en babypakke, så nu er alle babypakker hentet.
• På trods af den fibersprængning, jeg pådrog mig for et par uger siden, har jeg alligevel gået for meget denne her uge.
• Jeg er begyndt at døje meget med vand i fødderne, så jeg skal til at sætte gåtur-niveauet en del ned.
• Der var Smagens Dag her i Vamdrup, og der var Bent, min mor og jeg selvfølgelig nede og kigge og bruge et par timer.
• Der blev spillet Champions league finale - Real Madrid vandt for andet år i træk.
• London blev ramt af endnu et terrorangreb. 

Det at være gravid

De sidste par uger har jeg sandelig måtte sande, at det ikke altid er lutter lagkage at være gravid. Her vil jeg fortælle lidt om nogle af de absolut værste graviditetsgener, jeg oplever.

Jeg er begyndt at døje meget med vand i kroppen - især i fødder og hænder - og det gør indimellem at jeg har så ondt i mine fødder om aftenen, og så vågner jeg gud ved hvor mange gange om natten med ondt i lægmusklerne.

Bækkenet er virkelig også træls for tiden... det skyldes så nok ret sikkert også det faktum, at livmoderen vokser og det stikker og prikker rundt omkring, så jeg kan ikke holde til at gå så meget, som jeg ellers plejer at gøre. Det irriterer mig nu egentlig lidt, for jeg elsker at gå nogle gode ture sammen med Bent, men bare det at gå 500 meter kan indimellem føles, som om jeg har gået 10 km, og det bliver ikke nemmere jo større jeg bliver.

Det er jo så heller ikke nogen hemmelighed, at jeg har døjet rigtig meget med kvalme og opkastninger. Og det er ikke ovre endnu, men det er dog blevet så meget bedre, at jeg er begyndt at spise flere gange om dagen og rent faktisk kunne holde det i mig. Kvalmen dukker indimellem op om aftenen, når jeg er kommet i seng, men det er langt fra hver gang, det ender med at jeg kaster op.

En af de værste ting, jeg har oplevet er ikke en decideret gene, men det er den med at være bekymret for om lille Silas nu har det godt nok. Som fx i onsdags, hvor jeg nærmest panikkede over, at jeg ikke kunne mærke ham. Jeg ved godt, at selv om jeg er lidt over 25 uger henne, så kan der godt være en enkelt dag eller to, hvor han er lidt mere doven end ellers, men som førstegangsgravid er det altså svært IKKE at bekymre sig, når noget føles anderledes (selv om jeg ikke aner, hvordan det SKAL føles).

Men uanset, hvor meget génerne kan irritere mig, så er jeg helt overbevist om, at det føles som bagateller, når først Silas kommer ud til os. Den glæde, jeg føler over at vide at der vokser et lille menneske inde i mig, den kan ikke erstattes af noget andet.

Smagens Dag

I går var det dagen, hvor den første slags "byfest" blev afholdt her i Vamdrup... det var dagen, hvor Smagens Dag løb af stablen.

Min mor var herude, og så var vi henne og kigge.... butikkerne havde åbent til kl. 22 og de havde rigtig mange gode tilbud. Vi fik købt en skjorte og et bælte til min far i Fars Dags gave, og så fik min mor købt lidt til sig selv, og jeg fik to bh'er af min mor (har endelig fundet en slags, som jeg kan passe nu mens jeg er gravid).

Derudover blev Vamdrup Vinen også præsenteret i går, og den fik min mor og Bent så også lige købt et par flasker af.

Der var underholdning nede på Torvet, og der var masser af gode smagsprøver på alverdens lækkerier bl.a. oste, bacon, grillet kylling, spegepølse, chokolade og meget andet. Der plejer altid at være mange mennesker dernede, og det var der også i går - og vejret var jo helt i top, og det lokkede da nok også lige lidt ekstra udenfor ☺

Jeg tog ikke nogen billeder i går, men I kan alligevel se nogle billeder her.

Vi blev dog ikke dernede helt til kl. 22, for jeg blev træt i bækkenet og havde pænt meget vand i fødderne, så vi satte os hjem og hyggede med en sjov film, som blev vist i fjernsynet... det at vi havde gået så meget rundt havde helt klart ikke gjort noget godt for min krop, så selv om jeg sad med fødderne oppe, og Bent masserede dem, så gjorde de så ondt, og jeg fik den vildeste krampe i den ene læg i nat, så det var lidt ulempen ved at jeg havde været med i går. Men hyggeligt var det nu alligevel ☺ 

En travl dag blev i stedet en hyggedag

Skulle på jobcenteret i dag, så jeg havde jo fint sat vækkeuret inden jeg gik i seng i går aftes, og det ringede så også som det skulle i morges.

Bent havde så sagt, han nok skulle tage med (nok også mest efter mit besøg på fødeklinikken i går), så jeg kaldte på ham, og så sad vi og fik lidt kaffe inden vi skulle gøre os færdige, og jeg ville så lige tjekke indkaldelsen igen for en sikkerheds skyld, og fandme om ikke jeg havde læst forkert, så det var kl. 10 jeg skulle være der, og ikke først kl. 11, som jeg ellers var 100% sikker på, og som jeg endda også havde skrevet i alle kalendere. Altså for fanden da også Mette..

Nå, men måtte jo så ringe til min sagsbehandler, som så uheldigvis sad i møde. Men efterlod en besked til hende og kort tid efter ringede hun så tilbage. Hun grinte heldigvis bare af det, og så fik jeg en ny tid på tirsdag. Heldigvis har jeg den bedste sagsbehandler, for hun kunne jo godt være blevet sur over det, men hun tog det med et smil.

Nu, vi alligevel var oppe og stort set klar til at gå ud af døren, besluttede vi os for at tage til Kolding fordi vi alligevel skulle hente en baby-startpakke i Photocare samt jeg skulle have mine briller rettet. Min mor ringede så, da vi var på vej op mod banegården, og hun sagde så, at vi da bare kunne komme forbi hvis vi havde lyst, nu vi alligevel var i Kolding. Og det gjorde vi så... vi fik så lige lidt frokost med hende, og så gik vi ned til banegården og tog toget hjem igen...

Vi fik alligevel gået lidt over 5 km i dag, så nu har jeg lavet nok for i dag synes jeg da selv, så jeg skal bare hygge mig og slappe af resten af dagen.. I morgen er der smagens dag her i Vamdrup, så vi skal hen i byen og smage en masse lækre ting samt bare hygge os. Min mor kommer herud, for min far skal arbejde. Det plejer at være rigtig hyggeligt til Smagens Dag, så det tror jeg bestemt også, det bliver i morgen.

En slem forskrækkelse

I dag skulle vi ind på Kolding Sygehus til rundvisning på Fødegangen, men i morges da vi stod op, stod det hurtigt klart, at jeg nok var nødt til at ringe ind på fødegangen allerede inden.

Jeg havde nemlig på det tidspunkt ikke mærket Silas siden mandag sidst på eftermiddagen, så jeg så ingen anden udvej end at kontakte fødegangen for lige at blive beroliget. De ville så heldigvis gerne lige have mig ind til tjek, så jeg fik en tid kl. 13:15, for så kunne jeg sagtens nå det inden vi skulle på rundvisning.

Vi tog toget ind, og så hentede min far os og kørte os og så gik turen mod sygehuset. Jordemoderen kom ud og hentede os, og så kom jeg ind på en stue, hvor hun lyttede for at se, om der var hjertelyd og det var der heldigvis. Hun koblede mig så til et apparat, som målte Silas' hjerterytme og som samtidig tjekkede at jeg ikke havde veer. Jeg lå med udstyret koblet til i en halv times tid, og alt så heldigvis fint ud. Silas' hjerterytme var fin og stabil, og mens jeg lå der, begyndte han at møvre rundt - præcis som han plejer - så det var helt perfekt.

Hun målte også blodtryk og det så heldigvis fint ud, så jeg blev sendt hjem igen, efter at være forvisset om at alt var fint. Og det var virkelig en lettelse, for ja gu fanden var jeg bekymret.

Nu håber jeg bare, at de næste 3 måneders tid går helt planmæssigt, og at vi ikke skal have flere af disse utidige ture ind på fødegangen.

Vi tog så over til mine forældre efterfølgende og hentede min mor, som havde fået lov til at komme med på rundvisning. Og det var faktisk rigtig spændende at få den rundvisning.

Bent har så beordret mig til at slappe lidt af (selv om jeg virkelig også prøver på det i forvejen), og så skal jeg tænke på mig selv og lille Silas.

En dejlig overraskelse

I  mandags var jeg med mor i Odense til sidste kemobehandling... jeg havde så på forhånd aftalt med GiZmo og Jeanette, at vi lige skulle mødes og få lidt at spise sammen, da de alligevel var i Odense på samme tid.

Jeanette og jeg mødtes først, da vi skulle vente på at GiZmo var færdig med sin sygehusaftale, og da vi så alle 3 var samlet, kørte vi til Jensens for at vi alle 3 (4) kunne få lidt i maverne...

Da vi havde bestilt vores mad og sad og ventede på den, trak Jeanette en overraskelse frem til mig... de havde simpelthen lavet den sødeste babykurv til Silas og mig, og behøver jeg sige at mor her blev rigtig rigtig rørt.... nej det siger jo nok sig selv, hvis man kender gravide og deres hormoner ☺

Der er alt muligt lækkert i kurven, og jeg er virkelig rørt over, at de har brugt tid og penge på at lave den. De må jo virkelig holde af mig ❤ Jeanette har bl.a. hæklet det lækreste og sødeste babytæppe til vores lille mirakelbaby, og GiZmo har fundet en ræve-bamse, som jeg er sikker på vil blive et hit - den skal ligge i hans seng, når den tid kommer. Der var selvfølgelig også rigtig meget andet godt deri, og når jeg pakker den helt ud, skal jeg nok lige vise alt, der er deri. Lige nu står den pænt inde på puslebordet, så jeg kigger på den hver morgen, når jeg står ud af sengen.

GiZmo havde også skrevet det sødeste brev og lagt i kurven, og da jeg læste det om aftenen efter vi kom hjem, sad jeg virkelig med tårer i øjnene. Hun betyder virkelig meget for mig, og hun skal selvfølgelig være Moster GiZmo til min lille søn - andet kan simpelthen ikke komme på tale.

Ugens hurtige (uge 21)

Det er søndag og endnu en uge er ved at være omme. Det er derfor endnu en gang tid til en omgang af de hurtige:

• Efter min korte indlæggelse har denne uge stået en del på afslapning.
• Vi valgte at tage en tur til Kolding i tirsdags, fordi jeg skulle hjælpe min far med hans nye telefon.
• Vi havde besøg af sundhedsplejersken i onsdags, og det gik rigtig godt. Det var vores eget ønske, at vi gerne lige ville have hende herhjem inden, så jeg lige kunne "lære hende lidt at kende" inden Silas kommer til verden (pga min angst for fremmede mennesker).
• Vi har været ude og gå nogle ture, så jeg har kunne komme lidt ud.
• Vi har grillet en del denne uge.
• Vi har fået kørt en hel trailer fyldt med alle mulige ting til genbrug (oprydning er en god ting indimellem).
• Vi har haft besøg af mine forældre og hygget os med dem.
• Er kommet et godt stykke videre med det, som skal ende med at være Silas' værelse oppe ovenpå.

Ren sommerstemning

Har ikke rigtig fået blogget denne uge... vejret har været for godt, og når vi endelig har sat og indenfor om aftenen, så har jeg været så træt, at jeg har nuppet en morfar på sofaen, så ja sådan er det altså bare ☺

Men ja, der har virkelig været ren sommerstemning i Vamdrup denne her uge, og vi har været rigtig meget udendørs... Bent satte min solvogn ud midt i ugen, og den er da også blevet brugt, selv om jeg primært har ligget med benene ude i solen og resten af kroppen i skygge (at være gravid harmonerer ikke altid lige godt med for meget varme) ☺

I går rundede vi 27 grader på terrassen, og kors det var varmt... det var jo simpelthen ikke til at holde ud... altså vi har en stor parasol, som dækker en stor del af den nye terrasse, og klokken var ikke mere end 10, da den blev slået op, for at skabe bare et enkelt sted med en smule skygge... Bimmer har sin hule inde bag ved nogle syrener, hvor han har gravet et stort hul, som udvides i takt med at han får det for varmt, så han køler sig jo fint ned. Shang har det som sådan egentlig fint med at ligge ude i solen (det havde hans mor Bella også), så længe han bare kan gå til en skål med koldt vand, så har han det udmærket.

Vi fik da også lige slået græsset i går... det trængte, så inden solen blev for heftig, tog vi os sammen og slog den... Bent gjorde det meste af arbejdet, og jeg overtog så lige, da han skulle have en drikkepause - selv om jeg er gravid er det jo ikke ensbetydende med, at jeg ikke kan hjælpe lidt til, så længe jeg ikke løfter tungt, må jeg gerne hjælpe med lidt af det huslige.

Vi har grillet en del denne her uge, og det smager jo skønt... i går var mine forældre herude og spise, og selvfølgelig skulle vi grille og vi sad så ude på terrassen og spiste - det er faktisk første gang vi har siddet og spist på terrassen i år, men det er jo nok ikke sidste gang ☺Da mine forældre var kørt i går aftes, tændte vi hurtigt op i pejsen og sad lidt ude ved den, inden vi satte os ind. Jeg var pænt træt i går, så omkring kl. 21 sagde jeg til Bent, at jeg hellere måtte komme i bad inden jeg faldt i søvn... havde skiftet sengetøj i går, så jeg gad ikke lige have rester af solcreme overalt i sengen, så et bad gjorde underværker.. Klokken var dog ikke midnat før jeg alligevel havde sagt godnat, men det er jo også acceptabelt.

For et par uger siden fik vi ryddet grundigt op oppe ovenpå. Vi har jo 3 værelser deroppe, og det ene er kontor/gæsteværelse, et bliver brugt som opbevaring og det sidste er vi ved at lave til Silas' værelse. Vi havde simpelthen fået så meget skrammel samlet sammen inde i opbevaringsværelset, så jeg besluttede mig for, at det skulle sorteres og så skulle der meget væk. Vi fik da også fyldt en hel trailer(!!!) med alt muligt, som skulle på genbrugen, så jeg var pænt stolt af mig selv, da der var 5 kasser plus en masse løst til genbrugen, plus der så også yderligere var tømt 4 kasser med ting, som bare skulle smides ud.

Det er klart, at vi lige nu har en masse stående til Silas rundt omkring, men altså hallo, det er sgu også mere vigtigt end en masse ragelse, som har ligget i den samme kasse i flere år uden at blive taget frem ☺Hvilket minder mig om, at jeg lige skal have fundet en kande i den ene kasse, som min mor gerne vil have....

Nå men jeg vil smutte igen og få ordnet det sidste af Silas' tøj, som ligger og flyder på spisebordet... håber I alle kan holde til varmen og ikke smelter helt væk ☺

Er det et tabu?... og hvorfor?

For noget tid siden sad jeg og skrev med en på Facebook angående fertilitetsbehandling. Hende og hendes kæreste skal til og i gang med undersøgelser forud for at kunne komme i fertilitetsbehandling, og hun søgte så nogen, som havde erfaring med det.

Der var ikke rigtig nogen, der meldte sig, så jeg skrev at vi havde været i reagensglasbehandling, så hvis jeg kunne hjælpe hende, så måtte hun hellere end gerne skrive til mig. Hun skrev så også, og vi endte med at sidde og skrive lang tid.

Jeg ved, at der i den pågældne gruppe er flere, der har fået hjælp til at blive gravide, og jeg synes ærlig talt, at det er synd at det stadig bliver betragtet som så stort et tabu (selv om der i dag er SÅ mange, som får hjælp til at blive gravide).

Vi var jo selv igennem 2 IVF (reagensglas) forsøg tilbage i 2014, og jeg ved godt, at jeg ikke selv var den allermest højtråbende omkring det, men det var nok mest af alt fordi jeg ikke rigtig kendte så mange, som var igennem det samme som os, så jeg følte ikke rigtig jeg havde det store netværk at trække på, når jeg havde nogle spørgsmål omkring det. Plus jeg, netop fordi det ikke er noget mange snakker højt om, følte at det var pinligt ikke at kunne blive gravid uden hjælp.

Jeg lægger på ingen måde skjul på, at det var enormt hårdt for kroppen, at være igennem de hormonbehandlinger dengang, og det er helt sikkert også derfor, at jeg tøvede med om jeg ville lade min krop gennemgå det sidste forsøg, for gu fanden er det hårdt at stikke sig selv hver dag med hormonindsprøjtninger og nogle dage endda flere gange om dagen pga de forskellige sprøjter man skal tage. Men jeg synes helt klart man skal give det et forsøg eller 2, hvis der ikke er andre muligheder - og det er jo langt fra alle, der reagerer på samme måde når det kommer til behandling.

Da vi havde vores vante gang på fertilitetsklinikken på OUH, så vi rigtig mange forskellige par, som ligesom os selv var i behandling, og det slog mig tit, hvor generte mange af virkede udadtil, selv om vi jo i bund og grund alle var i samme "båd". Vi sad der, fordi jeg på det tidspunkt havde meget tydelig PCOS, som udover problemer med fertiliteten også gjorde, at jeg havde svært ved at tabe mig. Hvorfor de andre sad der, ragede jo ikke mig, men jeg kunne måske godt have lidt på fornemmelsen, at jeg ikke var den eneste PCO/PCOS pige, som sad der.

Da vi selv stod i den situation, at vi skulle til første samtale på OUH havde jeg ligesom slugt den første kamel, som måtte sluges allerede, da jeg skulle snakke med lægen om videre behandling, da vi ikke kunne blive gravide på naturlig vis. Og jeg syntes simpelthen det var SÅ pinligt at ringe til lægen dengang, for det var virkelig et nederlag, at jeg som kvinde ikke kunne blive gravid. Jeg græd mange tårer, for jeg var sådan set godt klar over, at problemet måtte ligge ved mig, eftersom Bent jo havde børn i forvejen. Og jeg tror, at det var den viden, der var medvirkende til at jeg lod der gå så mange år, før jeg tog mod til mig og kontaktede lægen. For der er altså alligevel langt fra selv at være sikker på, at fejlen lå hos mig, og til rent faktisk at få bekræftet, at det altså var sådan landet lå.

Jeg ved ikke, om tabuet omkring fertilitetsproblemer nogensinde brydes 100%, men jeg håber da helt sikkert, at det med tiden bliver mere "normalt" at snakke om. For alle de kvinder, som sidder derude med fertilitetsproblemer skal bare vide, at de ikke er alene. Der er mange andre i samme situation. Jeg vil hellere end gerne fortælle om mine egne erfaringer og oplevelser, og jeg ligger heller ikke skjul på, at selv om det mislykkedes for os, så er jeg da glad for, at jeg fik muligheden for at prøve at blive gravid på den måde. Men jeg er nu trods alt også glad for, at min krop blev så samarbejdsvillig, at PCOS'en kunne holdes så meget i skak, at en graviditet kunne opnås naturligt.

En tur på Akutafdelingen

Natten til lørdag vågnede jeg ved at det gav ligesom et smæld i venstre lyske. Det gjorde herre nas, men jeg kom da ud på toilet (den kære blære) med stort besvær og så fik jeg mig kæmpet ind i seng igen.

Jeg mærkede så ikke rigtig så meget til det resten af lørdagen, men når jeg gik rundt kunne jeg godt mærke det gjorde pænt ondt.

I går morges, da jeg vågnede var smerterne taget til, så ved middagstid måtte jeg (efter Bent havde lagt massivt pres på mig) overgive mig og ringe til vagtlægen. Fik så en tid kl. 15, så jeg blev færdig og fik mig kæmpet op til toget, så jeg kunne komme til Kolding.

Jeg var i god tid, da jeg kom op til vagtlægen, så jeg fik lov til at sidde og vente plus de så selvfølgelig også var forsinkede, så jeg endte med at sidde knap halvanden time, inden jeg kom ind.

Men nå, vagtlægen undersøgte mig og trykkede mig i lysken, hvor jeg flere gange  var ved at hoppe ned af briksen. Han sendte mig så videre til akutafdelingen til indlæggelse med mistanke om brok. Så jeg fik æren af at henvende mig på akutafdelingen, hvor jeg fik taget blodprøver, blev undersøgt og ultralydsscannet for at se, om der var tale om  lyskebrok. Ham lægen, der undersøgte mig, kunne heldigvis ikke finde et brok, men i stedet har jeg været så heldig at få en fibersprængning i en muskel ved livmoderen, så jeg skal holde mig lidt i ro nu.

Han var rigtig flink ham lægen, og han mente, at nu, hvor ultralydsapparatet alligevel var kørt ind på stuen, så syntes han da lige, at jeg skulle se Silas, så han scannede helt ekstraordinært min mave, så jeg kunne se at guldklumpen har det godt ☺og han var fuld af liv som sædvanlig, så det var en god afslutning på en træls dag.

Men heldigvis er der da ikke noget brok i denne omgang, selv om sådan en fibersprængning jo selvfølgelig også kan være træls nok i sig selv. Jeg skal bare blive bedre til at passe lidt bedre på mig selv.

Ugens hurtige (uge 20)

Hermed de hurtige for sidste uge:

• Vi fik et par ekstra senge til Silas, så nu har han en seng i vores soveværelse, en seng ovenpå på ekstra værelset, og så har han sin egen seng hjemme ved den kommende mormor og morfar, så han kommer ikke til at mangle noget.
• Vi har fået købt endnu mere babytøj, som er vasket og sorteret.
• Vi har brugt mange aftener på at hygge ude ved pejsen.
• Jeg har fået årets første jordbærtærte (det kunne både mor og Silas godt lide).
• Der har været godt gang i Silas, og jeg mærker ham flere gange om dagen.
• Min weekend sluttede med en tur omkring Akutafdelingen på Kolding Sygehus.

Sportsidiot - og hvad så?

Det kommer nok næppe bag på mange, at jeg ser rigtig meget sport i fjernsynet (eller rettere det gør vi begge).

Den står både på fodbold, håndbold, Amerikansk fodbold (NFL), ishockey, Formel 1, cykelløb, Le Mans og hvad vi nu ellers lige falder over.

Mine hypermobile led gør, at det vil være svært for mig at dyrke ret mange former for sport, selv løb kan være en kæmpe udfordring, men jeg elsker at se det, og ja jeg kan jo nok ikke sige mig fri for, indimellem at leve mig lidt mere ind i det, end godt er...

Den seneste uges tid har jeg da også oplevet, at Silas har været betydeligt mere aktiv inde i maven, når moren har skældt lidt ud over fodbold og ishockeykampe - mon det er en hentydning til at jeg har en kommende ishockey- eller fodboldspiller i maven? Bent har da også dyrket et utal af forskellige sportsgrene inden han fik børn, så det ville da ikke overraske mig, hvis Silas følger i hans spor - og det skal han absolut også være mere end velkommen til, hvis det er dét han føler for. Det kan så ikke udelukkes at Silas og faren udelukker moren fra at tage med ud  og se kampene fordi hun er både træner, dommer og mor på én gang *haha*, men det tager vi så med til den tid ☺

Den mest fantastiske morgen

Efter jeg er kommet så tilpas langt hen i graviditeten, at jeg mere eller mindre faktisk mærker Silas mosle rundt i maven hver dag, så er det ikke unormalt, at jeg vågner om morgenen ved at han har en fest af den anden verden inde i maven....

Og ja, det er da så hyggeligt at ligge inde i sengen om morgenen og putte med hundene mens Bent snorker ved siden af, og Silas knokler rundt inde i maven.

Glæder mig så meget til jeg kan begynde at mærke ham udenpå maven... der går nok lige et par ugers tid inden det sker, men så længe jeg kan mærke ham inde i maven, så er jeg godt tilfreds, og så ved jeg, at der er liv.

Ugens hurtige (uge 19)

Så er det atter søndag og dermed tid til ugens hurtige:

• Ugen startede med at jeg var med mine forældre på OUH, hvor mor var til lægesamtale.
• Vi fik at vide, at der nu kun er en eneste kemobehandling tilbage i slutningen af maj.
• Bent og jeg har været i gang med at indrette soveværelset til Silas kommer til verden om små 4 måneder (god tid, men Bent står for at skulle ud i en eller anden form for praktik, så det er dejligt nok at få det gjort).
• Vi har fået ny (brugt) lampe inde over spisebordet (det trængte vi bestemt også til).
• Vi har fået plantet i de sidste krukker ude på terrassen.
• Traditionen tro fik vi hveder i torsdags.
• Det er Eurovision uge - tirsdag og torsdag blev der afholdt semifinaler (hvor Danmark jo altså var så heldige at kvalificere sig til gårsdagens finale).
• Portugal vandt dette års Eurovision (kan stadig ikke helt forstå, hvem i alverden der har SÅ dårlig musiksmag).

Har afgivet en del af soveværelset

Ja, der er ganske vist stadig nogle måneder til Silas melder sin ankomst, men vi blev alligevel enige om, at vi i dag ville samle puslebordet og sætte det op inde i soveværelset. Og da vi alligevel var i gang rykkede Bent vores seng, så vi kunne få plads til Silas seng i soveværelset.

Og jeg er SÅ glad for at vi gjorde det, for det er blevet så godt.

Vi får endnu et par senge, og den ene kommer så hjem til mine forældre og den anden er en juniorseng, så den kommer op ovenpå i det, som med tiden skal være hans værelse, så han kommer ikke til at mangle et sted at sove.

Puslebordet fandt vi billigt. Vi købte det af nogle venner vi har her i Vamdrup, og vi har så været ude og købe lidt pynt samt puslepude. Så det er ved at være rigtig godt.  

Vi mangler dog stadig at få en del sat på plads, men mon ikke vi når det hele inden junior melder sin ankomst.

Finalisterne til Eurovision 2017 er fundet

I går blev 2. semifinale til Eurovision Song Contest 2017 afholdt, og Danmark var blandt de 18 konkurrerende lande.

Efter at have hørt sangene i sidste uge i optaktsprogrammerne, så havde jeg fået udvalgt et par favoritter, og nogle af dem gik da også videre til morgendagens finale.

Jeg vil her komme med mine favoritter blandt de lande, som skal deltage i jagten på at vinde Eurovision Song Contest i morgen. (Rækkefølgen er helt tilfældig).

Rumænien stiller i år op med en rigtig Jodle sang, og ja, gu er den da særpræget, men jeg må ærligt indrømme, at den alligevel fanger mig på en eller anden sær måde.

Kroatiens bidrag er en blanding af en rigtig pop-opera sang, og selv om netop opera normalt ikke er min musikstil, så fangede denne sang mig allerede under optaktsprogrammerne. Jeg synes at han har en fantastisk stemme, og selv om den måske ikke er den største favorit til at vinde, så håber jeg alligevel den får god opbakning.

Vores egen Anja Nissen kom jo så heldigvis også gennem nåleøjet i går, og jeg er faktisk ret begejstret for netop Danmarks bidrag i år.

Moldovas bidrag så jeg første gang som musikvideo under optaktsprogrammerne, og den fik mig til at sidde med et stort smil  under hele sangen, så selvfølgelig er den da også blandt favoritterne.

Hollands bidrag er i år sunget af en pigegruppe, som mange nok vil mene er en moderne version af Wilson Phillips (det var i hvert fald min første indskydelse, da vi så optaktprogrammerne). Når jeg tænker på mange af Hollands tidligere bidrag, så er denne virkelig en af de bedre.

2 af de sange, som på forhånd er udnævnt som nogle af de helt store favoritter til at vinde er Italien og Bulgarien, men det er nu altså ikke ligefrem mine favoritter. Altså bevares, der skal selvfølgelig være noget for enhver smag, og mine favoritter er jo nok langt fra favoritter hos alle andre seere, men ja nogle må jo have stemt på dem, siden de er gået videre fra semifinalerne.

Af de direkte kvalificerede lande har jeg ikke nogen, hvor jeg sådan decideret kan sige, at den håber jeg vinder. Synes indimellem de lande, som er direkte kvalificerede har tendens til at sende nogle elendige kunstnere videre til finalen, og det er lidt synd. Men igen, det er MIN mening.

Uanset hvad, så sidder jeg jo alligevel og hepper med i morgen (og det havde jeg jo nok gjort uanset hvor mange eller få af sangene, jeg kunne lide).

Der er dømt hygge på sofaen i aften

Det er en god aften i aften... der kommer ishockey her kl. 20:15 og kl. 21 kommer den første Eurovision semifinale... og nå ja, så kommer der jo selvfølgelig også Paradise kl. 22, så det er ikke fordi der mangler noget at se i aften, men vi kan jo altså "kun" se én udsendelse af gangen, så må vi sgu zappe lidt rundt ☺

I sidste uge viste de ganske vist optaktsudsendelser med alle Eurovision Song contest sangene, men det er altså noget andet at høre dem live. Danmarks Anja Nissen skal først synge på torsdag i den anden semifinale, men der er da bestemt også et par stykker i dag, som jeg gerne vil høre, og som jeg selvfølgelig håber kommer videre til finalen, som finder sted på lørdag.

Jeg satser på, at jeg efter torsdagens semifinale vil komme med mine favoritter af dem, som er endt med at komme videre til finalen.

Håber I har haft en god dag ☺

En god mandag

I går skulle jeg med mine forældre til lægesamtale på OUH i forbindelse med mors kemoforløb. Hun har oplevet nogle gener, som så gjorde, at de ved sidste behandling nedjusterede dosisen af den ene type kemo, for at se om det kunne afhjælpe generne en smule.

Det har det dog ikke gjort, så hun havde fået en tid til samtale i går. Hun var rigtig sød hende lægen, og da hun hørte, at generne stadig var der, besluttede hun at den type kemo, som forårsager generne, bare skulle fjernes helt. Det gjorde så, at mor i går fik sin andensidste behandling, og nu kun har én eneste behandling tilbage og så en scanning, og så skulle hun efter alle planer være afsluttet.

Det var virkelig en lettelse at høre, at de uden så meget som at blinke, bare fjernede den ene behandling. Hun får jævnligt taget blodprøver, og alle blodprøver har været fine og ligesom de ville have dem, så det må jo virke, selv om det kan være en belastning, når det står på. Men nu kan vi da se en ende på forløbet.