fredag den 18. marts 2016

Endelig weekend

Det har været en travl uge.. jeg var på sygehuset torsdag, Bimmer havde fødselsdag onsdag og i går var jeg ved læge... Så jeg har set frem til weekenden, hvor vi ikke har nogen som helst planer, og vi dermed bare skal slappe af...

Kan godt mærke, at jeg har stresset lidt den her uge, så kroppen trænger til at slappe af... sov da også en stor del af dagen i går væk, så ja, det er nok ikke helt forkert at jeg har haft brug for at slappe af...

Bent pudsede vinduer i går, de trængte VIRKELIG også... så nu kan vi se ud igen... jeg har så overvejet, om jeg skal tørre støv af i dag, eller om jeg skal vente... skulderen har det ikke så godt, så jeg burde vente, men omvendt vil jeg jo også gerne have det gjort... Men nu må vi se, hvad jeg beslutter mig til.... Dagen er da heldigvis ung endnu :)

Håber I alle får en rigtig god fredag :)

Jeg indrømmer

Der findes forskellige danskere...

Dem der ikke gør...
Dem der gør, men ikke vil indrømme det...
Dem som gerne vil, men ikke får det gjort...
Dem som gør, og som indrømmer det...

Jeg snakker, om hvem der ser Paradise Hotel... som nogen måske ved, så startede den nye sæson sidste uge, og jeg indrømmer gerne, at jeg sidder totalt klistret til skærmen hver mandag-torsdag aften kl. 22:00, når dagens afsnit ruller over skærmen...

Jeg har set alle sæsoner, og jeg skal ærligt indrømme, at jeg langt fra har været særlig imponeret over gæsterne hver gang, men i år synes jeg da, det virker som om nogle af gæsterne har bare en smule oven i hovedet...

Personligt, ville jeg aldrig melde mig til sådan et program, og jeg ville sgu nok heller ikke komme med, hvis jeg gjorde... Hvis man nu ser bort fra det, at man skal være single og helst ikke veje et gram for meget, så kunne jeg ikke forestille mig at skulle udstille mig selv på den måde... det er ikke mig, men jeg skal da nok sidde hjemme i sofaen og have min mening om dem, som gør det..

Igen i år har jeg mine helt klare favoritter, og nogen som jeg helst ikke ser ude med det samme, ganske enkelt fordi de er så dumme, at det er sjovt :)


onsdag den 16. marts 2016

Bimmers fødselsdag

I dag er det 7 år siden min dejlige Bimmer dreng kom til verden... Herhjemme fejrer vi altså hundenes fødselsdag på lige fod med Bents og min, og derfor kommer mine forældre herud og spiser i aften, og vi skal selvfølgelig have lagkage :)

Stort tillykke mors basse <3




søndag den 13. marts 2016

Ugens hurtige (uge 10)

Så er det atter søndag og tid til de hurtige fra den forgangne uge:
  • Har været på Gråsten Sygehus til undersøgelse.
  • Er godkendt til indlæggelse i Gråsten om en lille måneds tid.
  • Er blevet medlem i Fitness4you.
  • Er opsat på at de sidste overflødige kilo nu SKAL prøves at trænes væk.
  • Foråret er kommet.
  • Vi har været en smule i haven - fjernet blade og sådan.
  • Vi har haft en weekend, der har stået på hygge.

Nu oprettet i Fitness4you

Ja, min aktivering sluttede jo d. 24. februar, så derfor kommer jeg ikke længere i træningscenter via jobcenteret...

Bent er stadig tilknyttet træning, men jobcenteret har været så geniale, at de har flyttet træningen til et andet træningscenter... et crossfit center, og det er ikke lige sagen for Bent, som jo bruger det som genoptræning...

I torsdags besluttede vi os så for, at vi ville starte i Fitness4you her i byen... så vi gik ned og blev oprettet...

Pga mine hypermobile led, vil det være godt for mig, at komme ned og træne og på den måde opbygge lidt muskler til at støtte leddene... og så vil jeg jo gerne tabe mig lidt endnu, så jeg må jo arbejde for sagen...

Vi tog så ned og trænede en times tid torsdag aften, og så tog vi af sted omkring halvanden time i går... kan mærke det virkelig giver mig fornyet energi, og selv om jeg er øm af pommern til i dag, så får det mig stadig til virkelig at ville det... jeg er sikker på, at jeg nok skal få god gavn af det... altså nu er det ikke sådan, så jeg bruger alverdens maskiner... jeg går lidt på løbebånd (kan ikke holde til at løbe, da jeg får vildt ondt i højre fod), cykler på motionscykel og bruger et par af maskinerne, hvor jeg træner ben... lidt har også ret, og jeg kan jo altid øge mængden af træning når jeg har været indlagt og jeg dermed kan se, hvad jeg kan holde til...

Bare det at være kommet i gang er jo et skridt i den rigtige retning... :)  

torsdag den 10. marts 2016

En lidt blandet følelse

I går var jeg en tur på Gråsten Gigthospital til undersøgelse, og jeg kom hjem med en lidt blandet følelse...

Jeg blev klogere på, hvorfor jeg har så ondt i nakke og skuldre, men samtidig fik jeg også at vide, at noget af det, er noget jeg skal leve med resten af livet.

De var rigtig flinke dernede og blev undersøgt af både en læge og en fysioterapeut. Og enden på det blev, at jeg bliver henvist til en indlæggelse dernede, hvor de vil hjælpe mig med, hvordan jeg kan håndtere smerterne samt give mig nogle øvelser, som jeg kan lave for at prøve at mindske det lidt.

Så selv om det selvfølgelig på sin vis er noget øv at skulle indlægges, så bliver det også dejligt nok, hvis de kan  hjælpe mig...

Ham fysioterapeuten, som undersøgte mig, bliver også ham, som skal have med mig at gøre, når jeg skal indlægges, så det er jo egentlig godt nok..

Men hvad sagde de så egentlig i Gråsten... jo, som jeg jo godt vidste i forvejen, så er det en kronisk hjernerystelse jeg har... Derudover har jeg ved faldet slået min skulder, så jeg er begyndt at spænde ekstra meget (for at undgå smerterne), og spændingerne har så gjort, at musklerne er begyndt at klemme på nerverne, og det er det, der gør at jeg har konstante smerter i nakke og skulder... Derudover konstaterede fysioterapeuten, at jeg har hypermobile led... Og selv om jeg er undersøgt på kryds og tværs af læger, fysioterapeuter osv, så er der på INTET tidspunkt nogen, der har nævnt noget som helst om hypermobile led tidligere, så det var da lidt af en overraskelse...

Men i det mindste ved jeg da nu, hvorfor jeg har det sådan... så kan jeg da tage de hensyn, der nu en gang skal tages...


mandag den 7. marts 2016

En ny uge skudt i gang

Så er en ny uge i gang... en uge, der for mit vedkommende, bl.a byder på et sygehusbesøg... skal en tur til Gråsten Sygehus på onsdag, og det glæder jeg mig på sin vis meget til... det bliver dejligt at høre, om de måske kan hjælpe mig videre i systemet...

Bent har været til møde i dag med sin jobkonsulent, så glæder mig til han kommer hjem og fortæller, hvad de har snakket om... ja, nu hvor jeg selv atter går hjemme, så kommer mine oplevelser igennem Bent :)

Vågnede tidligt i morges så jeg har udnyttet tiden med at få lavet lidt praktisk herhjemme i formiddag, og så kom min far og mor også lige forbi... og nu sidder jeg og nyder en kop kaffe og en ostehaps... der har været nok at se til weekenden igennem, så nu hvor jeg bare kan slappe af, så keder jeg mig egentlig lidt... men det siger de kloge mennesker jo også, er sundt indimellem :) Men så kan jeg jo altid fordrive tiden med at lave puslespil på Kom og Vind :)

Håber I alle er kommet godt ind i den nye uge...

søndag den 6. marts 2016

Ugen der gik (uge 9)

Så er det atter blevet søndag og tid til de hurtige:
  • Har fået ny advokat igen.
  • Tryg har endelig accepteret min advokats ønske om valg af speciallæge.
  • Bent har haft ferie, og vi har hygget os hjemme.
  • Var en tur i Tyskland med min mor.
  • Vi var til fødselsdag ved min lillebror.
  • Bent måtte en tur på skadestuen.

fredag den 4. marts 2016

Har fået min mand hjem igen

Løbende natten igennem til i går kom der sms'er fra Bent, som i nattens løb blev indlagt midlertidigt på Kolding Sygehus for at få en kikkertundersøgelse... Det lykkedes hverken vagtlæge eller skadestue at få kødet til at komme enten op eller ned, så han blev indlagt på akutafdelingen..

I går morges fik jeg så en besked om, at der var 2, som skulle til før ham.. så jeg ventede og ventede lidt mere, men hørte så ikke mere...

Ringede så selv til sygehuset ved middagstid, for at høre, hvordan det gik med ham... snakkede så med en af sygeplejerskerne, som passede ham, og hun fortalte, at han var nede for at få trukket kødet op, da det var for stort til at de ville trykke det ned med kikkerten... men at han ville være oppe på stuen igen en times tid senere... jeg tog så beslutningen om, at tage toget til Kolding og tage op til ham... Om ikke andet, så kunne jeg da i hvert fald følges med ham hjem...

Men han var ikke udskrevet endnu, da jeg kom derop... han var næsten lige kommet op på afdelingen igen, så det passede jo meget fint...

Han fik så hans eget tøj på og fik foretaget de sidste undersøgelser inden de udskrev ham, så jeg fik ham med hjem i går :)

Han var godt nok noget kvæstet i går, men det var der jo ikke noget at sige til... det ville vi andre sgu nok også være... i dag har han det efter omstændighederne godt, men han har lidt ondt i halsen, men han er i bedring...

Vi skal til fødselsdag hjemme ved min bror i dag... det skal nok blive hyggeligt... og ellers skal weekenden bare bruges op at hygge og slappe af herhjemme... næste uge skal Bent jo i gang igen, så det er med at nyde de sidste fridage :)

Tillykke

I dag fylder min lillebror 29...

Stort tillykke med fødselsdagen Allan

torsdag den 3. marts 2016

Ugens hurtige (uge 8)

Nu fik jeg ikke lavet et "De-hurtige" indlæg i søndags, så jeg vil lige komme med det her...
  • Fik fjernet trådene, der hvor jeg fik fjernet knuder i låret.
  • Havde nogle dage i sengen, hvor jeg virkelig havde det dårligt.
  • Det har været godt vejr nogle dage.
  • Vi har hygget os herhjemme.
  • Min fod driller stadig.


onsdag den 2. marts 2016

Der sker alt for mange ting

Ja, jeg har været mindre aktiv herinde den seneste uges tid, men der har ikke rigtig været overskud synes jeg ikke...

Men nu skulle der lige fordrives lidt tid.... Bent har været så uheldig at få et stykke kød i den gale hals, da vi spiste her til aften, og selv om han har drukket danskvand, så er det ikke lykkedes at få det til at komme hverken op eller ned, så jeg måtte ringe til lægevagten... De ville så gerne se ham, så vi måtte ringe efter min bror og spørge ham, om han gad og hente Bent og køre ham til lægevagten... Det gad han heldigvis godt, så de er næsten lige kørt... og så skal jeg jo have tiden til at gå imens... så jeg kunne jo passende få blogget lidt, imens jeg alligevel sidder oppe og venter :)

I går fik jeg at vide, at jeg, pga omstruktureringer, igen har fået ny advokat... men det gør nu ikke så meget... Tryg har nemlig godkendt vores ønske om speciallæge, så jeg har fået tid på Privathospitalet Mølholm tirsdag d. 15. marts... Det bliver virkelig dejligt at få det klaret, så jeg kan komme videre...

I går blev min aktivering også afsluttet... den udløb egentlig i sidste uge, men jeg var ikke sikker på, om den ville blive forlænget, men det syntes min sagsbehandler ikke var nødvendigt.... Hun mener, jeg har rigeligt at se til med alle de sygehusaftaler og sådan... så hun mener jeg skal koncentrere mig om, at få styr på det andet først... og så kan vi snakke om, hvad der videre skal ske senere...

Nu skal de næste 2 uger bare gå hurtigt... næste uge skal jeg jo til Gråsten, bliver spændende at se, hvad de siger dernede... og så hedder det Mølholm ugen efter :) det er virkelig dejligt, at jeg nu begynder at kunne se en ende på det hele...

På fredag har min lillebror fødselsdag.. han fylder allerede 29... og jeg er jo ikke blevet meget ældre *host host* :) vi skal så derhjem og fejre hans fødselsdag, skal nok blive hyggeligt..

Bent har ferie denne her uge, så vi hygger os herhjemme... altså lige med undtagelse af i aften, hvor der ikke er meget hygge over hans situation.. men så må jeg jo være lidt sød ved ham i morgen og pleje ham lidt... får det altid dårligt, når der er noget galt med ham... :)

Nå, må hellere komme ud og tage rugbrød ud af ovnen... kunne jo lige så godt bruge ventetiden fornuftigt og bage det rugbrød, som vi lavede dejen til tidligere...


onsdag den 24. februar 2016

Så nogenlunde på benene igen

Ja, i mandags var jeg ved læge og få fjernet tråde, og da jeg kom hjem gik det helt galt... begyndte at kaste voldsomt op, rystede og var så svimmel, at jeg ikke kunne stå på benene...

Bent beordrede mig så ind i seng, hvor jeg faldt i søvn... men kun indtil je skulle kaste op igen... havde det virkelig virkelig dårligt...

Det resulterede så også i, at jeg fra mandag morgen kl. 7:45 og indtil tirsdag kl. 10:30 MAX var vågen 3-4 timer..

Jeg hader virkelig at være syg... er ikke typen, der gider ligge og lave ingenting for længe ad gangen, men det hjalp selvfølgelig lidt på det, at jeg kunne sove så meget...det er langt fra altid jeg kan det, og så bliver dagene altså lange...

I går brugte jeg stort set hele dagen på at prøve at komme ovenpå igen... og det gik så nogenlunde indtil jeg begyndte at kaste op i går aftes igen... men heldigvis var det kun en kort overgang, og det var stoppet inden jeg gik i seng...

Vågnede så til gengæld allerede kl. 5 i morges og der kunne jeg IKKE sove længere... men mon ikke også nok min krop har fået nok søvn de seneste par dage :)

Og inden nogen måske begynder at tænke - SÅ NEJ, jeg er IKKE gravid... hvis det så bare havde været det, så havde det været til at leve med...


søndag den 21. februar 2016

Ugens hurtige (uge 7)

Endnu en uge er ved at være omme, og det er dermed tid til endnu en omgang af de hurtige:
  • Har brugt en del af ugen på diverse advokat og sagsbehandlermails.
  • Jeg fik brev om at smerteklinikken i Gråsten gerne vil se mig til undersøgelse i marts.
  • Der har været en dejlig forårsagtig stemning i luften.
  • Mine blå mærker er nu endelig næsten væk :)
  • Jeg har fået ryddet en del op herhjemme.
  • Vinterferien er nu snart slut (for dem som har haft det denne uge).

lørdag den 20. februar 2016

En god start på weekenden

Sidste uge henviste reumatologen mig til smerteklinikken på Gråsten Sygehus, og jeg har så været nervøs for, om de ville acceptere at hjælpe mig, eller om de ville afvise mig med den begrundelse, at de måske ikke rigtig kunne gøre noget for mig.

Og jeg har nærmest hver dag dobbelttjekket min eboks, for at se, om at der var brev fra dem... men der er bare ikke kommet noget... men jeg sagde til mig selv, at der selvfølgelig også godt kunne gå noget tid fra de modtog henvisningen, til jeg hørte noget.

Men i går da posten kom forbi, var der sørme brev fra Gråsten Sygehus, og de vil gerne se mig til ambulant undersøgelse onsdag d. 9. marts kl. 10:05. Så det er så fedt!

Nu går jeg så bare og venter på at høre fra min advokat omkring, hvad der skal ske med speciallægeundersøgelse for at der kan fastsættes varige mén... Tror efterhånden ikke jeg kan gennemgå flere undersøgelser... der er i hvert fald snart ikke den del af mig, der ikke er undersøgt :)

På mandag skal jeg til læge og have fjernet trådene, der hvor jeg fik fjernet de 2 knuder (som i øvrigt VAR godartede), og det glæder jeg mig helt vildt til... er efterhånden ved at være træt af at have dem i, for det klør og niver, der hvor trådene sidder... Er lidt i tvivl om, hvorvidt der er betændelse i det ene af sårene, men det må lægen kigge på på mandag...

I dag er der dømt afslapning herhjemme... mine forældre var herude og spise i går, og der var så meget mad tilbage, så vi også kan få det i dag... rester = nem mad, og nem mad er aldrig dårligt :)





tirsdag den 16. februar 2016

Forårsstemning i luften

De sidste 2 dage har solen skinnet, og det har bare været skønt... selvfølgelig har det været en anelse køligt, men der har alligevel været en skøn forårsstemning i luften..

Vi har været aktive herhjemme, og fået ryddet en del op... dermed mener jeg også smidt en del ud.. Normalt plejer jeg at være god til at gemme ting, for HVIS jeg nu får brug for dem... men de sidste par år har jeg smidt en hulens masse ud, og der er ved at være styr på rodet herhjemme nu...

Bimmer er en rigtig ude-hund, så han nyder virkelig, når solen skinner, for så kan han jo rigtig få lov til at være ude... altså jeg er ikke typen, der lader døren stå åben når det er møgkoldt udenfor - der sætter jeg altså grænsen... Men de her dage har han altså fået "sin vilje" :)

I går lavede vi flæskesteg til aftensmad... det smager altså bare godt, så det er jo fint, at vi har til 2 dage, når vi laver det... vi havde så valgt, at lave hjemmelavet agurkesalat til, og det gør det jo bestemt ikke mindre godt :) så jeg glæder mig igen i aften til at få noget at spise...

Tror jeg er ved at redde mig en gang influenza... har frosset hele natten og i morges vågnede jeg op med begyndende feber og havde helt røde kinder... tog mig så et godt langt varmt bad i eftermiddag, men det har ikke hjulpet synderlig meget... min næse er stoppet, så næsesprayen er fundet frem - og så står aftenen ellers på hygge på sofaen med min dyne :) ja ja, man må godt, når man er syg :)

søndag den 14. februar 2016

Valentins Dag

I dag er det d. 14. februar - Valentins Dag.... Det er først indenfor de senere år, Bent og jeg som sådan har fejret den dag...

Sidste år gik Valentins Dag med vagtlægebesøg og indlæggelse på Vejle Sygehus, så i år havde vi bare planer om en stille og rolig dag herhjemme, hvor vi bare skulle hygge os...

Jeg vågnede ved 7:30 tiden i morges, fordi hundene ville ud, så da de var kommet ind igen, gik jeg til bageren efter rundstykker, og så gik jeg hjem under dynen igen...

Da jeg stod op havde Bent dækket bord og så satte vi os og hyggede os med levende lys på bordet...

Resten af dagen har bare stået på hygge, hygge og mere hygge... og nu sidder jeg inde i min seng og ser Prinsesse eller ej 2 - og er godt træt efter en helt perfekt dag...

Bent havde også købt et par haver til mig.... jeg fik en rigtig sød blomst og en elektrisk fodfil, hvilket jeg har ønsket mig i længe... så det var bare en perfekt dag <3

Håber I alle har haft en god weekend, og en god Valentins Dag, hvad enten i har fejret den på den ene eller den anden måde.... eller I måske slet ikke har fejret den overhovedet... her får I et billede af min blomst fra mit livs kærlighed:


Ugens hurtige (uge 6)

Her på falderebet på denne søndag (Valentins Dag) vil jeg her komme med ugens hurtige:
  • Har ligget herhjemme meget af ugen.
  • Må stadig ikke gå særlig langt.
  • Har fået bestilt en hulens masse på Ebay.
  • Mine forældre har været herude et par gange.
  • Et af mine yndlingshold stod i Super Bowl natten til mandag, og det vandt.
  • Der har været en del snakken og mailen med min advokat i ugens løb.
  • Bent har hentet vores fjernsyn oppe fra gæsteværelset/kontoret ned i soveværelset - det er GULD.
  • Det har været Valentins Dag.
  • Har fået blomster af min mand <3
  • Legede computertekniker og fixede min onkels computer.

Er helt drænet for energi

Beklager min manglende aktivitet herinde på bloggen...

Er bare så træt for tiden, og jeg sover nærmest 2/3 af dagen..  Selv det huslige herhjemme halter lidt efter..  Bent kan jo nu engang altså ikke nå det hele, når han også passer sin aktivering. Han er i gang alle ugens 5 dage, så tiden går hurtigt.

Nu er det mere end en uge siden jeg fik fjernet de 2 knuder i låret, og hvis det var rigrigt, så skulle trådene have været ud på mandag, men det er slet ikke helet ret meget endnu, så det er vist godt nok de får lov til at sidde til næste mandag.

mandag den 8. februar 2016

Random facts

Nu er det ved at være noget tid siden jeg sidst lavede sådan et indlæg, så her kommer lige nogle random facts om mig... måske noget du ikke vidste i forvejen..
  • Når jeg er lidt trist, sidder jeg meget og hører The Kelly Family eller Westlife.
  • Jeg er stor fan af Fast and furious filmene.
  • Når jeg hører sangen "The Rose" sidder jeg altid og græder.
  • Jeg er enormt sentimental og kan græde over selv den mindste ting i fjernsynet.
  • Jeg synes det er SÅ træls når folk siger "jeg har en blog på Facebook"... Nej du har ikke en blog, men en SIDE på facebook..
  • Jeg kan bedre lide den amerikanske nationalsang end den danske (sorry to say)
  • Jeg kommer til at gå med briller resten af livet.
  • Jeg har et ønske om at opleve en Super Bowl live (selv om det koster...)

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...