Nu, hvor jeg er gravid, er jeg medlem på diverse "gravid-ønsker graviditet osv" sider på nettet, og for noget tid siden var der et indlæg fra en mor, som venter sig en dreng, og som virkelig - og jeg mener VIRKELIG - var skuffet, fordi hun havde forventet en pige, eftersom hende og manden har 2 piger i forvejen.
Hun var ikke en gang kun skuffet, hun nærmest decideret hadede sin ufødte søn, fordi han er en dreng og ikke en pige, som hun havde sat næsen op efter.
Og det gjorde mig sgu lidt forarget at læse. Altså drengen har jo for fanden ikke selv bedt om at skulle skabes som en dreng, og i min verden er det forkasteligt at hade sit ufødte barn pga kønnet.
Måske er det fordi vi selv har været så meget igennem for at stå med en positiv graviditetstest, at jeg simpelthen ikke kan sætte mig ind i, hvordan man kan foretrække et køn frem for et andet. Altså selvfølgelig kan jeg godt forstå, hvorfor man kan ønske sig det ene frem for det andet, men ligefrem at hade barnet for ikke at være "det rigtige køn", det kan jeg simpelthen ikke forstå.
Den pågældende mor fik da også rigtig mange hug for sine udtalelser, og jeg undlod (klogelig) at lade være med at kommentere på det, for nogle ting kommenterer man ikke på, når hormonerne raser i kroppen. Men derfor er det jo ikke ensbetydende med, at jeg ikke har en holdning til det.
Jeg har hele tiden haft den holdning, at jeg var ligeglad med, om vi fik en dreng eller en pige, bare barnet var sundt og rask. Langt de fleste gættede på en pige, men jeg havde en fornemmelse af at det blev en dreng. Vi var hurtigt enige om, at vi gerne ville kende kønnet, men at vi ingen præferencer havde for at foretrække det ene fremfor det andet. Vi blev begge rigtig glade over, at det er en dreng, men en pige havde været nøjagtig lige så velkommen.
Som en anden skrev i det omtalte indlæg, så syntes hun at trådstarter burde skamme sig over at opføre sig så barnligt, og at det da bare var skønt at kunne stå med både dreng og piger, men det var trådstarter helt og aldeles uenig i, og mente at folk, der kom med negative kommentarer bare skulle holde sig væk fra at kommentere.
Altså hallo, når man vælger at ytre sig om nøjagtig dét emne i et forum, hvor måske halvdelen af medlemmerne, er piger, som har store problemer med at blive gravide, og som ville være lykkelig over bare at opleve at stå med en positiv graviditetstest, så må man sgu også regne med, at det ikke kun medfører lutter medfølende kommentarer. That's life.
Som en anden også kommenterede derinde, så håber jeg bare at den pågældende mor hurtigt ville acceptere at det altså var en dejlig søn, som er i hendes mave, så hun ikke stresser kroppen unødvendigt ved at gå og hade uden grund.
