Så er det allerede fredag igen.. synes virkelig dagene flyver af sted for tiden... om 14 dage er det allerede påske.
Silas er heldigvis næsten helt rask igen, så der er fuld gang i ham herhjemme. Han er ved at begynde så småt på at lægge lidt an til at skulle kravle på et eller andet tidspunkt - hvor er min lille baby blevet af - men han kan endnu ikke helt knække koden til at flytte arm og ben på samme tid, og han bliver noget så sur indimellem, når det ikke lige vil som han vil.
Sad forleden og kiggede billeder på computeren (hvor jeg har ALLE billeder fra både kamera og mobil), og man kan godt se at antallet af taget billeder eksploderede, da Silas kom til verden. Altså, jeg har jo altid godt kunne lide at tage billeder, men det månedlige antal billeder er godt nok doblet op mere end 2 eller 3 gange siden vi fik ham. Og sådan skal det jo bare være - sådan er det altså at få børn.
Det er helt vildt at tænke på, at der nu "kun er lidt over 4 måneder tilbage af min barsel.. hvad der skal ske bagefter, det ved jeg ikke endnu. Kommer tilbage til "min gamle" sagsbehandler, og så må vi se, hvad vi finder ud af. Men indtil da skal jeg bare nyde tiden herhjemme med banditten ☺
Ingen kommentarer:
Send en kommentar