12. december

Dagens ord: En traditionel juleaften

Det kommer nok næppe som en overraskelse, at julen i vores familie, handler meget om traditioner, og vi holder helst gerne en jul, som "den vi kender". 

Juleaften foregår som oftest sådan her: 

Jeg vågner som regel før Bent, går til bageren efter rundstykker og et rugbrød. Når jeg så kommer hjem, laver jeg risalamanden (risengrøden laver vi dagen forinden), inden jeg dækker bord og kalder på Bent, så vi kan få morgenmad mens vi åbner kalendergaver og julekalendere. 

Derefter går vi egentlig rundt og hygger os med de små forberedelser, vi kan lave inden vi sådan for alvor skal i gang med maden. 

Vi plejer at gå en tur med hundene når vi nærmer os middagstid, for så slapper de også lidt mere af, når mine forældre og bror kommer (og så er der chance for, at de ikke vælter juletræet). 

Når hundene har været ude er det tid til et bad og tøjskifte inden mine forældre og bror kommer og får æbleskiver. Når æbleskiverne og gløggen er indtaget, så tager min mor, min far og jeg i kirke, mens Bent og min bror holder øje med maden herhjemme. 

Efter kirke er det tid til den ultimative juleaften-tv udsendele - nemlig Disneys Juleshow. Det er simpelthen bare et must, at vi skal se det. Og nu, hvor vi har Silas, bliver den tradition under ingen omstændigheder ændret. 

Ved 18 tiden sætter vi os så til bordet. Vi plejer at få and, flæskesteg, brune og hvide kartofler, hjemmelavet rødkål, æbler med ribs gele og ikke mindst en lækker brun sovs. Vi tager den tid, det nu tager at spise.

Når vi har spist og alt opvasken er klaret, så spiller vi pakkespil (dette for at skabe plads til risalamanden), og det er altid et stort hit. Vi plejer at medbringe 2 pakker hver til en pris a 20-25 kr (det hænder at de er lidt dyrere, og sådan er det jo bare). Jeg plejer absolut ikke at være heldig, når det kommer til pakkespil, og det er nok mere reglen end undtagelsen, at jeg "kun" sidder med en enkelt pakke, når vi slutter. Men det er jo hyggeligt alligevel :)

Så er det tid til risalamanden, og igen er jeg stort set aldrig den heldige, der får mandlen. Kan ikke huske, hvornår jeg sidst har fået mandlen, men det er i hvert fald mere end 10 år siden. Vi har en tradition for, at den, som får mandlen skal købe mandelgaven året efter. 

Når risalamanden er indtaget og maverne godt fyldt op, bliver bordet ryddet og opvaskemaskinen fyldt, og så er det tid til at sætte sig og synge et par julesalmer inden vi kaster os over gaveorgiet. Selv om vi ikke er så mange juleaften, så lykkes det os altid at få en hulens masse gaver ind under træet, og nu kommer der jo så endnu flere med en lille i huset. Min bror plejer at råbe gaverne op, og det tror jeg heller ikke lige bliver ændret foreløbig. 

Når alle gaver er uddelt og åbnede, og alle har sagt tak for julegaver til hinanden, så sætter vi os og får en kop kaffe mens vi kigger på hinandens julegaver. 

Inden aftenen er slut (engang over midnat) får vi et stykke rugbrød med lidt godt pålæg på (rullepølse, steg, and, leverpostej og lignende). Det kan man altså godt klemme ned skulle jeg hilse og sige - også selv om man egentlig føler sig totalt proppet.