tirsdag den 24. januar 2017

Ser positivt på det

Jeg var med mine forældre og bror i Odense i går, hvor mor skulle til opfølgende samtale efter operationen.

Og de var rigtig godt tilfredse med resultatet... altså selvfølgelig skal vi vente på, at hun skal igennem en omgang kemo, da der som tidligere nævnt, var noget kræft i en af de lymfer, de fjernede. MEN, de havde allerede på forhånd på scanningsbilleder set, at der var noget med den lymfe, og derfor fjernede de den... så det var ikke noget "nyt" overraskende for lægerne, at der var noget i den.

Og de er ret sikre på, at de har fået alt ud, men derfor vil de alligevel være på den sikre side, og lade hende gennemgå en kemobehandling. Men det tager vi som det kommer...

Bare det at vi fik at vide, at de var godt tilfredse, og at vi fik svar på nogle af de spørgsmål, som vi havde, det hjalp rigtig meget.

De har virkelig været søde på OUH, både overfor mor, men også overfor os som pårørende, og de har hellere end gerne ville svare på vores spørgsmål, så vi har virkelig været super tilfredse med forløbet.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...