tirsdag den 21. april 2015

Forår over land og by

Hvor har det da bare været godt vejr i weekenden... har virkelig nydt det... vi har mere eller mindre grillet hele sidste uge, og det tyder jo til at grillvejret fortsætter et stykke tid endnu... 

I søndags fik vi rykket rundt i haven.. vi vil gerne have udvidet vores terrasse på et tidspunkt, så vi har været i gang med at forberede lidt af arbejdet... eller det vil sige Bent lavede langt det meste, jeg hjalp lidt med hvad jeg nu kunne holde til, og så fik vi flyttet mange af de store buske, så de nu dækker de grimme huller naboen har lavet i hækken... hader virkelig når folk skal lave store huller i hækken for at kunne være nysgerrige... og især når det er en nabo, som vi ikke rigtig snakker med... Han er blevet fornærmet på os, fordi vi kontaktede vores udlejer da han begyndte at snakke om at rive sin garage ned og rykke den en halv meter ind i vores have, fordi han mener skellet er lidt over en halv meter fra, hvor skelpælen står... klaphat altså helt ærligt, du tror vel ikke selv på, du får en halv meter eller deromkring af vores have... Glem det!!!!

Nå men, naboen og familie (de er tyrkere) stod så og skulle have det hele med, da vi var i gang i haven... og så snakkede de meget højlydt på tyrkisk (hvilket vi selvfølgelig fatter nada af)... sidst på dagen i går stod han så lige pludselig og kiggede over hækken og ned i vores have... tænkte godt nok hvad fanden han havde gang i ... han sagde så bare hej og stod og kiggede... lidt skummelt... og jeg vil altså gerne have bare lidt privatliv i  min have... 

Heldigvis har vi nu fået dækket en del af de trælse huller, som de har lavet i hækken, så når alle træer og buske for alvor springer ud, så kan de ikke se ret meget af, hvad der sker i vores have... glæder mig :) 

Nu skal vi så bare have fat i nogle fliser, så vi kan få flyttet det sidste, og få en større terrasse... min lillebror har lovet at komme ud og hjælpe os, så det går hurtigere... heldigvis har vi de sødeste udlejere, og de har intet imod at vi laver om i haven.. de synes bare det er fedt, vi gider gøre det...  

Bent er i Kolding og træne i dag... og det er jo så godt vejr, så jeg vil prøve at se, om jeg kan være lidt praktisk herhjemme... det er nok ikke det vilde jeg får lavet endnu, men det hjælper vel altsammen :) 





2 kommentarer:

  1. Ser virkelig ud til at i har en skøn have..
    Knus <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har vi bestemt også :)

      Og den bliver endnu mere skøn, når vi får udvidet terrassen, så får vi nemlig sol på terrassen en stor del af dagen... det bliver SÅ skønt :)

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...