Fik i går malet sokkel på huset, så nu er det næsten færdigt... mangler lidt træværk på den ene gavl, og så er huset helt færdigt udvendigt... Så lækkert...
Jeg gik i gang med at male soklen i går formiddags ved 11:15 tiden, da tågen var væk og solen samtidig var begyndt at titte frem, og lagde penslen kl. 17:30 i går aftes... og så syntes jeg vi havde fortjent at hente pizza på pizzariaet.... orkede ikke at lave mad (det er nok ikke så underligt)...
Mit haleben og mine håndflader er helt vildt ømme efter at have siddet på fortovet det meste af dagen i går, men når jeg ser mit færdige arbejde, så er det det værd :)
Vågnede kl. 8 i morges totalt frisk og frejdig, så kunne lige så godt stå op, selv om jeg ellers prøvede at trække dynen over hovedet og snuppe 5 minutter mere.. men niks..
Har så brugt noget af formiddagen på at forberede indlæg til den challenge, som jeg er med i i oktober... samt min lillebror kom og hentede os og kørte os på containerpladsen med en masse skrammel vi har smidt væk...
Har da vist ikke nævnt, at vi har skrottet vores lille bil... den skulle synes d. 4. november, og det ville simpelthen være ALT for dyrt at få den igennem syn (ca 10000-15000 kr), og det ville jeg simpelthen ikke ofre på den... Så indtil videre undværer vi bil... Vil hellere spare de penge, som den koster at have holdende (vægtafgift og forsikring) når vi kører så lidt som vi gør. Så har i dag bestilt rejsekort til både Bent og jeg.. Så nu skal vi til at benytte offentlige transportmidler :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar