tirsdag den 14. januar 2014

Mette A-Å

Vil bruge dette indlæg på at beskrive mig selv fra A-Å.... Måske der kommer nogle ting frem, som det ikke er alle der ved :)

Adoption... Som  nogle af jer ved, kører vi pt en adoptionssag i statsamtet for at jeg kan adoptere min dejlige bonusdatter.

Bimmer.... Den ene af vores højtelskede hunde. Det kunne også stå for Bent, som er min mand. Eller bryllup, som er en af de mest betydningsfulde oplevelser jeg har haft i mit liv.

Chatfest.... Mødte Bent til en chatfest tilbage i 2007. Det var første gang jeg deltog i sådan et arrangement.

Drømmende... Spørger man Bent, vil han sige jeg er utrolig drømmende...

E.T... Første gang jeg skulle se filmen om E.T skræmte min far mig, så jeg har faktisk aldrig set den. Har simpelthen ikke turde se den siden.

Fotograf... Min familie kalder mig Den japanske turist, fordi jeg elsker at tage billeder og næsten altid har mit kamera med mig. Dette bekræftes så også af at jeg har over 15000 billeder liggende på min eksterne harddisk.

Genert... Jeg er meget genert, og har meget svært ved at møde nye mennesker.

Hunde... Det kommer nok ikke som den store overraskelse at jeg er 100% hundemenneske... Katte siger mig ikke så meget, men kan slet ikke undvære mine vovser.

Intelligent... Jeg vil selv mene jeg er intelligent...

Jul... Julen er årets højdepunkt for mig. Jeg elsker jul og alle de traditioner der hører med til december.

Kolding... Byen hvor jeg er født og opvokset.

Lund... Mit efternavn :)

Mad... Jeg elsker at stå i et køkken og lave mad når vi får gæster... Plejer at lave stort tag selv bord når vi holder fødselsdag - og det plejer bestemt at være en succes.

Nips.... Jeg elsker nipsting, hvilket man også tydeligt kan se i vores hjem...

Optimist... Jeg er optimistisk indtil jeg ikke kan se det positive i situationen eller personen...

Parodier... Jeg elsker at se filmparodier... selv de mest platte nogen af slagsen kan jeg sidde og grine af.

Quizglad... Jeg holder meget af at spille forskellige quizzer på nettet... Jeg er typen, det godt kan finde på at downloade quiz apps til mobilen, og så slette dem når de bliver for kedelige...

Rigtig kvinde... Jeg er sød og kærlig overfor dem som jeg holder af... Men jeg kan være en heks, hvis folk pisser på mig... Har temperament, som dog heldigvis ikke kommer så tit til udtryk :)

Skiveren Camping... Mit absolutte yndlingssted at holde ferie i Danmark... Jeg har været der stort set hver sommer siden jeg var 7, så det er mange år efterhånden :)

Tandlægeskræk... Jeg lider virkelig meget af tandlægeskræk... Bare jeg kan høre et tandlægebord, er det nok til at jeg spænder i hele kroppen og begynder at ryste.

Uundværlig.... jeg vil ikke undvære de mennesker der står mig nær, ligesom de heller ikke vil undvære mig....

Vetaphone... Navnet på virksomheden, hvor jeg uddannede mig til kontorassistent.

WoW.... også kendt som World of Warcraft... Jeg er ret bidt af at spille lige netop dette spil..

X - her er jeg lidt på bar bund... kan ikke lige komme på et ord med x :)

Ynkelig... Lige for tiden er jeg lidt ynkelig fordi jeg er syg... er normalt ikke typen der klynker, men indimellem er det lovligt :)

Zzzz.... har et godt sovehjerte... når jeg altså er 100% på toppen.. i perioder driller min søvnrytme mig, så jeg ikke får så meget søvn, som jeg burde... Men elsker at sove længe...

Æblekage.... Noget af det bedste jeg ved...

Ønsker.... Har mange ønsker og drømme... jeg kæmper virkelig hårdt for at få mit højeste ønske opfyldt... Hvad det er, det vil jeg ikke fortælle herinde endnu...

Ånder... Jeg tror på spøgelser og sådan noget... Har haft flere oplevelser med uforklarlige ting, så det er ikke muligt for mig at ignorere det.

2 kommentarer:

  1. Hyggeligt med lidt a-å info..

    Krammer

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) ja det var et lidt anden form for indlæg, men ganske sjovt at sidde og skrive :) det satte hjernen lidt i gang...

      Slet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...