Siden nytår har jeg virkelig forsøgt at samle kræfter og lade batterierne op. December var hård, og engang her i januar skal vi holde barnedåb, så jeg forsøger virkelig at lade batterierne op, så jeg er klar til den sidste uge inden barnedåb, hvor Silas skal til læge og jeg selv også skal til frisør - foruden alt det, vi endnu mangler at få klaret til barnedåben.
Men hvorom alt er, så er der da ved at være godt styr på langt de fleste ting til barnedåben, og jeg er nået dertil, hvor jeg faktisk glæder mig.
Silas stortrives, og han er nu begyndt at få mos eller grød som 1 fast måltid hver dag. Vi startede stille og roligt op med at han fik en lille smule indimellem, for at lade ham smage det og vænne sig til smagen og konsistensen. Men den seneste uges tid, er han selv begyndt at spise ret meget, ja faktisk indtil han er mæt, så han har i hvert fald vænnet sig til det. Og det er skønt med en dreng, som sover bedre om natten, fordi han er godt mæt.
Da sundhedsplejersken var inden jul, var Silas 64 cm og vejede 5820 gram. Næste gang hun kommer, er i slutningen af februar, så jeg er spændt på, hvad vægten da siger. Hun var mere end godt tilfreds, da hun var er sidst, og hun roste Silas til skyerne, så det kunne ikke være bedre. Så er det jo også helt lovligt, at være pavestolt som mor.