Indenfor den seneste uges tid, er Silas begyndt at smile rigtig meget til os og grine, når vi leger med ham.
I stedet for en kravlegård, har vi en ekstra tremmeseng stående i stuen (vi havde én i overskud, og den fylder altså mindre end en kravlegård, men har stort set samme funktion), og den har han en musikuro hængende over, og når den spiller og drejer rundt, synes han det er vildt sjovt - og ja indimellem må man også overgive sig til søvnen, når man ligger i sengen.
Det er vildt, så bevidst han er blevet den senere tid. Han har jo hele tiden været lidt bagud udviklingsmæssigt, pga han er født de 3 uger før tid, men det er han godt nok ved at indhente, så det er jo bare dejligt.
Jeg nyder simpelthen hvert et øjeblik med ham, og han er heldigvis relativ nem. Altså selvfølgelig kan han også have sine ture, men det kan alle børn jo, så det er der jo intet unormalt i.
Det er slet ikke til at forstå, at han allerede blev 10 uger i torsdags - føler jo lige vi har fået ham. Men tiden flyver simpelthen bare af sted, og især når man har sådan en lille størrelse at følge.