søndag den 6. december 2015

BloggerAdvent 2. søndag

 
Så blev det 2. søndag i advent, og jeg måtte åbne min 2. gave fra Sascha.

I dag indeholdt gaven en pakke julelommetørklæder, en lille Zendoodle malebog samt en shower gel... 

Igen en dejlig brugbar gave... Kan bruge alle 3 ting, så det er rigtig godt ramt... 


Julekalender 6. december

Så nåede vi søndag, og i dag vil jeg bringe en af de opskrifter, som vi har brugt i år til julebagningen... nemlig en opskrift på pebernødder: 

Pebernødder (ca 100 stk):

275 g. hvedemel
125 g. sukker
125 g. margarine
1 æg
1/2 teske stødt ingefær
3/4 teske stødt kardemomme
1/2 teske stødt kanel
1/4 teske hvid peber
1 teske bagepulver

  • Rør sukker og margarine sammen. 
  • Tilsæt ægget og rør igen. 
  • Bland krydderier og bagepulver med melet. Hæld det sammen med æg, sukker og margarine og ælt det hele sammen. 
  • Rul dejen ud i fingertykke pølser og skær i 0,5 - 1,5 cm lange stykker. Rul dem til kugler og tryk dem let, så de ca er på størrelse med en tokrone.

Bages ca 10-12 minutter i en 200 grader forvarmet ovn (hvis varmluftovn så kun 180 grader)til de er let lysebrune. 

 

lørdag den 5. december 2015

Jeg er her endnu

Den forgangne uge har jeg ikke rigtig været så produktiv her på bloggen... der er kommet julekalender indlæg hver dag, men derudover er det ikke blevet til det vilde... 

Men nu skulle det altså være... de sidste par dage har været hektiske på flere punkter, og jeg er stadig ramt af influenza... 

I går var Bent og jeg oppe i KIF hallen... Bent var oppe og træne, og jeg var med ham... Der var ikke ret mange deroppe, så jeg valgte at prøve at gå med ham ind i træningscenteret, og jeg klarede det... Kunne godt mærke det var hårdt, og jeg begyndte at ryste når folk kiggede på mig, men jeg holdt ud... Der var også kun 3 udover Bent, mig, vores kontaktperson og fysioterapeuten, så det var lige til at holde ud... 

I går eftermiddags kørte Bent, min mor og jeg til Tyskland.. der var ikke overdrevent mange mennesker dernede, så det gik relativt hurtigt... Faldt så i søvn på sofaen i går aftes mens vi så film... ikke planen, men det skete alligevel... Sådan kan det jo gå :) 

I dag skulle vi køre mine forældre til julefrokost, og så kunne vi låne bilen ud og købe den sidste julegave, så nu er vi helt færdige med julegaverne... 

Det var så meningen at vi skulle hente mine forældre igen her til aften og køre dem hjem, men min onkel kørte dem hjem, så jeg kunne bare komme med bilen en gang i morgen når jeg står op.... i morgen aften skal vi til fødselsdag ved min faster, så og så er den weekend også gået... 

Vi har i denne uge fået ordnet en masse praktisk herhjemme, og vi har også sendt alle julekort og alle gaver ud til folk, så nu er det bare afslapning resten af tiden frem til juleaften... eller vi skal selvfølgelig lige have afleveret lidt gaver rundt omkring, men derudover står den bare på hygge... 

Julekalender 5. december

Dagens billede er taget i december 2006. 

Det var det år jeg flyttede hjemmefra, og i indflyttergave fik jeg et lille juletræ af mine forældre. Jeg overtog lejligheden d. 15. december 2006, så jeg pyntede ikke det helt vilde op det år, men et lille juletræ skulle der nu altså være, mente mine forældre :) 

fredag den 4. december 2015

Julekalender 4. december

Dagens billede er taget sidste år, da Bent og jeg var i København i december. 

Billedet forestiller et "juletræ" lavet af Quality Street chokolade. "Træet" var inde i Tivoli. 

Man kunne være med i en konkurrence, hvor man skulle gætte, hvor mange chokolader, der var brugt til "træet". Jeg havde dog ikke noget bud, men syntes det så ret godt ud, så jeg var da nødt til at have et billede. 

torsdag den 3. december 2015

Julekalender 3. december

Dagens billede er fra december 2004. 

Min bror og jeg havde igennem nogle år juletræ stående på værelset hele december måned. 

Det var selvfølgelig ikke store juletræer, men bare nogle små - og mest af alt for hyggens skyld. 

Jeg har igennem mange år lavet pakkekalender til min bror, og da vi havde juletræ på værelset, lagde jeg alle gaver ind under hans træ, og så kunne han så hver morgen finde dagens gave :) 

onsdag den 2. december 2015

Julekalender 2. december

Dagens billede er også fra min barndom. 

Det er taget, da jeg var omkring 3 år - altså omkring 1985. Vi boede dengang på Tvedvej i Kolding. 

Jeg har en lille sjov historie fra dengang. Da jeg begyndte at kravle og senere gå, bandt mine forældre juletræet fast til væggen, fordi jeg havde for vane at holde fast i juletræet, mens jeg skulle rejse mig. 

Jeg elskede at hjælpe med at pynte juletræ, og når man er barn er det "stort" at få lov at hjælpe.. det kunne så også sagtens lade sig gøre, fordi vi havde meget pynt, som ikke kunne gå i stykker (mine forældre havde lært noget af, at jeg tidligere havde væltet træet) :)

tirsdag den 1. december 2015

Julekalender 1. december

Jeg vil starte min lille "billede-julekalender" med at vise et billede fra min barndom. 

Billedet er taget hjemme ved min farmor og farfar, og jeg vil umiddelbart gætte på at billedet er fra omkring 1989-1990... 

 Da jeg var helt lille, holdt vi et par år jul ude hos min mormor og morfar, men ellers var vi hjemme ved min farmor og farfar. Selv om det efterhånden er nogle år siden (de har været døde i hhv. 20 og 21 år), så husker jeg juleaftenerne derhjemme ganske tydeligt. 

Deres juletræ stod inde i det, vi kaldte "lille-stue". De havde ikke et stort hus, så træet kunne ikke stå, så vi kunne danse rundt om det, men det gjorde heller ikke noget. Vi sad så rundt i stuen og sang julesange. Alle gaverne lå inde i soveværelset indtil vi havde spist, for så kunne vi børn ikke lure i gaverne. 

Det var nu heller ikke os, der var de værste til at lure i gaverne. Det var min farfar :) Da min lillebror blev født, havde min farfar for vane at tage min lillebror med ind i soveværelset, sætte ham midt i sengen og lade ham rode i gaverne. Men vi andre måtte under INGEN omstændigheder :) 

Så blev det december

Så er det blevet december... for mit vedkommende har jeg glædet mig, til at julen atter skulle komme forbi... 

Det lille hjem er klar til en måned i hyggens tegn... Der er bagt småkager, pyntet op, ordnet julekort og langt de fleste gaver er ordnet :) 

Jeg vil i år lave en lidt anderledes julekalender... som mange af jer nok ved, så tager jeg MANGE billeder, og jeg har rigtig mange billeder liggende på computeren... men anyway, så vil jeg i år, hver dag poste et billede og skrive en historie til hvert billede... det er naturligvis mine egne billeder... 

Hver søndag i advent, kommer der selvfølgelig adventsgaveindlæg, men jeg vil også komme med en opskrift på lidt lækkert julebag eller julekonfekt... 

Håber I alle får en god december måned :) 

Kære farmor...

Kære farmor... 

Så er det atter 1. december, klokken har passeret 04:30 og det er 21 år siden du lukkede dine øjne for allersidste gang... 21 år er længe, men ikke længe nok til at savnet til dig er blevet mindre. 

Jeg savner dig hvert år til jul, og når jeg sætter alt julepynten frem, så sender jeg dig og farfar en særlig tanke når jeg kigger på alt det pynt, jeg har arvet fra jer. 

I år har jeg for første gang nogensinde selv bundet vores adventskrans. Jeg bandt ved samme lejlighed selv en krans til at lægge på kirkegården. Normalt plejer vi at købe en, men i år syntes jeg at jeg selv ville afprøve mine evner - og jeg er selv stolt af den. 



Jeg vil ønske dig, farfar og faster en rigtig glædelig jul.  Håber I sidder et eller andet sted og kigger ned på os med stolthed. 

Jeg elsker jer og savner jer <3


mandag den 30. november 2015

Vi er klar til jul i det lille hjem

Vi går ikke på kompromis herhjemme, når det kommer til jul... vores julesokker er kommet op og hænge, og det samme er vores julekalendere, så NU kan det bare blive 1. december.

 
Vores chokoladekalendere. Det er mine de 2 af dem, og Bents den ene (den med damer på). Bent får så også en af mig i morgen i pakkekalender, men det ved han ikke endnu :) Så i morgen skal der én ekstra op og hænge.

 
Bimmer og Shangs julesokker, som der hver dag vil komme en lille ting i. Vi besluttede os for at lave vores egen julekalender til dem i år. 

 
Bimmer og Shang har så fået disse kalendere af mine forældre. Så de skulle selvfølgelig op og hænge sammen med de andre i køkkenet. 

 
Ude i gangen hænger Bents og min julesok... Bent får kalendergaver hver dag i december, og jeg får så adventsgaver plus 1. og 24. december. 
 

Så blev det jul på bloggen :)

Ja, så har julen også indtaget bloggen :) 

Ikke det mest kreative, men det er der da :) Så skal det bare blive 1. december så min lille julekalender kan komme i gang... 

Nå nu vil jeg snart se og finde min seng... Sov godt allesammen..

søndag den 29. november 2015

Ugens hurtige (uge 48)

Så er det atter søndag og tid til en kort opsummering af den forgangne uge: 
  • Har ligget med influenza det meste af ugen. 
  •  Har fået pyntet det sidste til jul. 
  • Har fået lavet dekorationer og adventskrans. 
  • Har fået adventsgaver - både til #BloggerAdvent samt fra min mand. 

1. søndag i advent - adventsgave fra min mand

Har i år også været så heldig, at min mand har købt adventsgaver til mig... 

Jeg fik også adventsgaver af ham sidste år, og i år har han så valgt at gentage succesen...  

I dag stod der en fin stor gave og ventede  på mig,  og i den var der et kontorsæt med forskellige opbevaringsting. Noget jeg virkelig havde ønsket mig, så det kunne jo ikke være bedre :)

#BloggerAdvent 1. søndag i advent

 

I dag var det så endelig kommet så vidt, at det var 1. søndag i advent, og jeg måtte dermed åbne adventsgaver :) 

Adventsgaverne fra Sascha ser i her... Der var en lille nisse samt en ansigtsmaske, og det er jo så meget mig :) 

Nissen passer perfekt ind i vores jule-stil herhjemme, så det var helt perfekt ramt.


torsdag den 26. november 2015

Bloggertræf 2015 - Goodie-bag - Wallstickerland

Sponsoreret indlæg - bloggertræf 2015 - Goodie-bag - Wallstickerland

Wallstickerland havde også sagt ja til at sponsorere en lille ting til vores goodiebags. Og personligt synes jeg det var en super gave. 

De havde givet os alle hver et gavekort på 300 kr. 

Jeg skulle selvfølgelig straks ind og lure, og da vores indretningsstil ikke som sådan er til alle mulige citater rundt på væggene, så faldt valget ret hurtigt på et skilt til vores postkasse... vi skal have ny postkasse, så det var jo en perfekt lejlighed til at få lidt nyt og anderledes fremfor nogle dymo-sedler med vores navne på. 

Jeg valgte derfor dette:













Og jeg glæder mig til at få det sat op en gang i starten af det nye år :) Så tak til Wallstickerland for den super fede gave...

Bloggertræf 2015 - Goodie-bag - Depend Cosmetic

Sponsoreret indlæg - Bloggertræf 2015 - Goodie-bag - Depend Cosmetic

Så er det blevet tid til endnu et indlæg om den lækre goodie-bag fra bloggertræffet i sidste måned.. 

Denne gang er det omhandlende firmaet Depend Cosmetic.

De havde været så søde og smide en neglelak i vores goodie-bag - hvilket jo passer ganske udmærket til en flok tøser :) 

Jeg kendte godt mærket i forvejen, da jeg har haft købt et par stykker for nogle år siden i Matas. 

 

Bloggertræf 2015 - goodie-bag - Odense Marcipan

Sponsoreret indlæg - Bloggertræf 2015 - Goodiebag - Odense Marcipan


Odense Marcipan havde også været så søde at smide lidt godt i goodie-bagen til vores bloggertræf.. De havde smidt en pakke marcipan i samt lidt hæfter med inspiration. 

Sådan en pakke marcipan er jo simpelthen perfekt her op til jul... Herhjemme er vi store tilhængere af hjemmelavet juleknas, så selvfølgelig skulle marcipanen bruges til det. 

Som I kan se her på billedet, så har vi fået lavet lidt forskelligt.  Vi havde en ekstra pakke marcipan, som i øvrigt også var fra Odense Marcipan, så vi smed de 2 pakker sammen og lavede lidt lækkert.

Så tak til Odense Marcipan for den lækre gave.

 

Klar til julehygge på søndag

Sidste år holdt Bent og jeg julehygge for mine forældre, min bror, min moster, onkel og 2 fætre 1. søndag i advent, og det har vi så aftalt vi også skal gøre i år... 

Vi har inviteret dem til kl. 14 på søndag, hvor vi så skal hygge med æbleskiver, småkager og juleknas. Vi skal så også spille pakkespil inden vi skal ned på toret og se juletræet blive tændt kl. 16. 

Glæder mig rigtig meget, og i dag fik vi så ordnet det sidste, så vi nu har alt klar til på søndag... Vi fik lavet konfekt i dag og bagt de sidste småkager... 

Så nu venter vi bare på det bliver søndag... eller rettere, vi mangler lige at få hentet gran og lavet dekorationer, og så er vi klar... Glæder mig rigtig meget... Kan godt mærke jeg har meget mere overskud til alt sådan noget efter vi ikke har Jessica at slås med i hverdagen...

I dag har jeg stort set ikke haft nogen stemme det meste af dagen... den influenza har sat sig på stemmebåndet, så Bent har dejlig meget ro herhjemme... Han mener selv, at det er nu her han skal provokere mig, for nu kan jeg jo ikke skælde ham ud... Det synes jeg nu ikke lyder som en særlig god idé :) 

Har drukket adskillige kopper te i dag, og det er som om det lindrer lidt på halsen... min hals føles ikke som sandpapir her til aften, men når jeg hoster piver min hals helt vildt... så der går nok lige nogle dage inden jeg er helt på toppen, men sådan er det jo bare... Håber bare jeg er mere rask på søndag... 

På  søndag må jeg jo også åbne mine første adventsgaver - både fra Bent og den til BloggerAdvent :) glæder mig SÅ meget... 

Nå, det kunne være jeg skulle se om jeg snart kunne få lidt søvn... det er ikke blevet til så meget søvn de sidste par nætter... 

 

 

tirsdag den 24. november 2015

Bloggertræf 2015 - Goodie-bag - BY-K

Sponsoreret indlæg - Bloggertræf 2015 - Goodie-bag - BY-K

BY-K havde igen i år valgt at være sponsor til bloggertræffet. 

De havde sponsoreret en neglelakfjerner samt 2 stk neglelak til hver. 

Sidste gang der var bloggertræf i Odense, havde de også sponseret en neglelak, og selv om jeg ikke kendte til mærket inden dengang, så har de på ingen måde skuffet mig.. 

Det er en neglelak af høj kvalitet, og selv om jeg ikke har testet disse 2 endnu, så skal de da helt klart tages i brug snart.
 

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...