Når regnen regner oppe på taget...

 ... så er det godt, vi kan sidde dejlig tørt indendørs. 

Vejret i dag står godt nok noget i kontrast til det sommeragtige vejr, vi har haft de sidste dages tid. Det er koldt og det var dæleme mørkt i morges, da vi kørte hjemmefra kl. 6:20.

Niclas er syg denne her uge, så jeg har ham hjemme, og selv om det langt fra er første gang han er syg, så gør det stadig ondt i mit moderhjerte at se ham sådan. Han hoster så meget, at han har svært ved at trække vejret. Vi var ved lægen i mandags, og det er "kun" en virusinfektion i de øvre luftveje, men alligevel gør det ondt at se. Håber snart han er ok igen. 

Silas var til kontrol ved ørelægen i går, og der ser alt fint ud. Drænet sidder stadig, hvor det skal, så det er udmærket. Nu må vi se, hvornår (hvis altså) han slipper af med drænet. Indtil videre skal han i hvert fald fortsætte med det. Og så længe det er for hans eget bedste, så brokker jeg mig ikke. 

Sidder og overvejer, om jeg skulle forberede aftensmaden, nu mens Niclas er optaget af Ramasjang. Når vi først er hjemme ved 16 tiden, når vi har hentet Bent, så er det rarest, hvis der er lavet så meget, som jeg nu kan, inden vi kører ud og henter Silas og Bent. 

Nå, må hellere lige få været lidt praktisk den sidste halve time. Håber I alle har en god dag - regnen til trods. 

Dagene går....

 og jeg glemmer faktisk indimellem at jeg har bloggen. Altså, jeg bliver lige mindet om det på FB indimellem, men derudover tænker jeg ikke altid på, at jeg måske lige burde få skrevet herinde. 

Men nu skal det altså være. 

Der er jo sket så meget den senere tid. Vi havde en hyggelig ferie. Altså, Bent startede jo på arbejde igen, da jeg fik ferie, men det var sådan det blev, så vi var sikre på, at minimum 1 af os var hjemme alle de 3 uger, Silas og Niclas havde ferie. 

Men Silas, Niclas og jeg havde 2 rigtig hyggelige uger -  og selvfølgelig sammen med Bent, når han kom hjem - også selv om vi "bare" var herhjemme størstedelen af tiden. Vi var med min mor i Ikea en af dagene, og af en eller anden grund er Ikea ALTID et hit ved Silas og Niclas. Derudover var vi hjemme ved mine forældre nogle dage, hvor vi også hyggede med dem. 

Silas var også på ferie hjemme ved mormor og morfar, så der hyggede jeg bare alene med Niclas. Niclas er ikke den store fan af at være væk fra os om natten, men det generer ikke Silas, så han skal selvfølgelig have lov til at være på ferie uden os andre. 

Jeg fik 2. vaccination i slutningen af min ferie, og den ramte mig alligevel. Jeg havde det dårligt næsten en uge efter, men det tog jeg så også med. 

Forrige uge måtte jeg dog til lægen, da jeg fortsat havde det dårligt. Det resulterede så i en akuttid på sygehuset og efterfølgende flere undersøgelser, som dog ikke har kommet med noget konkret bud på, hvorfor jeg har det sådan, men der er nogle mulige "diagnoser", som jeg kan arbejde ud fra, så nu skal jeg til møde senere med min sagsbehandler og min behandler, for at se, hvordan det hele skal klares fremover, for det er noget, der påvirker mit helbred, og det skal jo helst ikke blive værre. Så nu må vi se. 

Bent blev fastansat i går, så det er skønt. Altså bevares, nu har han haft fuldtidsarbejde de sidste lidt over 2 måneder, men nu er han ude af jobcenteret, så det kunne ikke være bedre.

Nu har vi efterhånden også boet her i lidt over 4 måneder, og jeg er så glad for at vi flyttede. Når vi kører forbi huset i Vamdrup, så savner jeg det ikke. Jeg er glad for vi kom væk fra det, og vi har ikke skyggen af rotter her, hvor vi bor nu. Og det er min barndomsområde, så det er helt perfekt. 

Nå, må hellere lige være lidt praktisk inden jeg skal til møde. 

Tillykke til min ældste guldklump

 I dag er det så dagen, hvor Silas fylder 4. 

Stort tillykke med fødselsdagen skat. Tænk jeg allerede har været din mor i 4 år. Det har været de bedste 4 år i mit liv, og jeg er hver eneste dag taknemmelig for, at du og Niclas valgte mig som jeres mor.

Du har allerede været igennem meget på de første år i dit liv, men du klarer enhver udfordring, og du udvikler dig til at være din helt egen - på godt og ondt. 

Men vi elsker dig helt til månen og tilbage igen. Du er solstrålen på en ellers grå og trist hverdag, og vi håber du får en god dag i dag - både i børnehaven og senere sammen med os, mormor, morfar og onkel. 

Igen stort tillykke til verdens dejligste Silas. 

9 år

 I dag er det 9 år siden Bent og jeg stod ved alteret i Vamdrup Kirke og gav hinanden vores ja. 

Det har ikke altid været en dans på roser, men vi har formået at overkomme alle de bump, der indtil nu har været på vores vej, og jeg glæder mig til vi kan fejre kobberbryllup om 3,5 år. 

Stort tillykke med dagen skat, og tak fordi du holder mig og mine diagnoser ud - ved godt det ikke altid er nemt for dig, men bare det at du er blevet ved mig, det viser du elsker mig. 

Elsker dig til månen og tilbage igen 💕

Vi holder ferie

 Eller rettere Silas, Niclas og jeg holder ferie. Bent startede op igen i mandags efter at han havde gået hjemme 2 uger, mens firmaet havde lukket. 

Og jeg kan godt love for, at med det energi niveau, drengene lægger for dagen, så er det næsten mere ferieagtigt at være på arbejde *griner*. For nøj, hvor kan de være stride. De er inde i en periode, hvor de slås og skændes nærmest konstant, og det giver altså mor her (endnu flere) grå hår. 

Ej, de kunne faktisk også være værre, hvis jeg skal være helt ærlig. De har da helt klart perioder, hvor de rent faktisk kan sidde sammen i sofaen og se tegnefilm eller lege stille og roligt sammen, uden at legetøjet flyver gennem luften. Men derfra og så til at jeg får lavet særlig meget herhjemme mens Bent er på arbejde - ja, der er langt. De fleste dage har jeg rigeligt i at være mor, og sådan er det altså bare. Jeg har mine "diagnoser" til at tale imod mig, og sådan er vilkårene altså bare for mig. Det er en af de ting, jeg kommer til at leve med resten af mit liv, og jeg ved, at jeg må prioritere energien i min hverdag, for at jeg har energi nok til at komme igennem hele dagen. Det er stadig svært for mig, men jeg kæmper og på et eller andet tidspunkt lærer jeg nok, at jeg ikke kan ALT, hvad jeg gerne vil. 

Lige nu er begge unger installeret med en dyne henne i sofaen, og så sidder de og ser noget med Brio tog på Youtube. Niclas er pænt træt, men det passer ikke herren at sove, så derfor ser de Youtube, for det kan også fastholde begges interesse. Jeg havde ellers overvejet, om vi skulle gå en lille tur, men gider sgu ikke lige, når det står ned i stænger. Ikke at jeg har noget imod at gå, når det regner, men vil skulle have den ene af drengene (højst sandsynlig Niclas) i klapvogn, og det er så bøvlet når den skal tørre bagefter. Så vi venter lige og ser, om vejret bliver bedre senere. Og ellers hygger vi os bare indendørs. 

I fredags var Silas, Niclas og jeg med min mor i Ikea, mens Bent var på arbejde, og Niclas underholdt simpelthen hele Ikea. Han har ingen hæmninger den dreng, og det kan være pinligt nogle gange, men han hygger sig helt vildt og har en fest af den anden verden. Det er heldigt nok, han er så charmerende, for så griner de fleste bare fremfor at skælde ud 😄 Det var nu ikke fordi, vi skulle have så meget derovre, men vi fik da alligevel fyldt bagagerummet godt op på mine forældres bil, så der var alligevel ting, vi ikke kunne undvære - men det som jeg rent faktisk SKULLE have, ja det var udsolgt. Men det giver jo faktisk bare en god grund til at køre derover igen snart - eller, hvem behøver i bund og grund en grund til at køre i Ikea???

På mandag kalder arbejdet igen for mit vedkommende. Har allerede overstået knap halvdelen af mit praktikforløb, men jeg er forberedt på, at jeg nok bliver forlænget, så jeg kan blive afklaret og bevilliget fleksjob. Og den slags kan jo, som bekendt, godt tage tid. Så jeg væbner mig med tålmodighed. Hellere min afklaring timemæssigt stemmer 100%, fremfor at jeg godkendes til enten for mange eller måske endda for få timer, i forhold, hvad der er realistisk muligt for mig. Og jeg er jo glad for at være, hvor jeg er, så det skal nok gå det hele. Jeg er også så heldig, at jeg er forlænget ved Revanche frem til starten af næste år, så jeg har min behandler med på sidelinjen frem til januar, og det er simpelthen det bedste. Hun er den bedste. 

 

Kan mærke duften af ferie

Ja altså, jeg har da godt nok  lige næste uge, der skal overstås, men så har jeg også ferie i 2 uger. Bent har haft fri denne uge og har også fri næste uge, fordi de har ferielukket ude på hans arbejde. Og i går gik Silas og Niclas på 3 ugers ferie, så det passer med at en af os er hjemme alle de 3 uger, de har ferie.

Vi har ikke rigtig planlagt noget i ferie, netop fordi vi holder lidt forskudt af hinanden, men vi tager dagene som de kommer. Silas og Niclas har planer med mormor og morfar om, at de skal derhjem nogle dage på skift, men ellers ser kalenderen ret fri ud. Det har jeg det egentlig også ganske fint med, for man behøver jo ikke lave alverdens ting "bare" fordi man har ferie. Det er helt fint med plads til at være spontan indimellem. 

Nu er OL jo også startet, og selv om det med ret stor sikkerhed IKKE er alle danske atleter, jeg kommer til at se i aktion, så skal vi da se en del af det. Lige pt kører fjernsynet da også på OL - det hører sig ligesom lidt med, at man sidder og følger det på TV, når det nu afholdes uden tilskuere grundet Corona. 

Vi har gang i projekt vasketøj i dag. Vi vasker tøj hver lørdag - så passer det med at vi har enten 3 eller 4 vaske (alt efter om vi har kogevask eller ej), og så længe vejret er så godt som det er for tiden, så kommer det ud og hænge, og så er det tørt enten i aften eller en gang i morgen. 

Har siddet og kigget gamle billeder de sidste par dage, og hold da op, hvor er der sket meget gennem de sidste 5 års tid. Familiemedlemmer er døde, og mange nye er kommet til. Og for en gangs skyld, ser det ud som om mit liv går i en retning, hvor jeg er tilfreds. Selvfølgelig er der også sket ting, jeg hellere ville have været foruden, men that's life - man kan nu en gang ikke ændre på fortiden, men kun fokusere på nutiden og fremtiden. 

I går var min bror heroppe og spise. Det er ikke så tit vi ser ham længere, efter han har fået arbejde (og nærmest  arbejder hele tiden), men han kommer da som regel herop enten lørdag eller søndag, og Silas og Niclas snakker også i telefon med ham nogle gange i løbet af ugen, for de har jo været vant til at se ham noget oftere, end de gør nu. Så det er lidt svært for dem, at onkel ikke bare lige er hjemme ved mormor og morfar, når vi kommer derhjem. Men altså sådan er det jo, og så er det jo godt, at vi kan besøge onkel i hans egen lejlighed. 

Lige nu sidder jeg og kigger ud på regnvejret. Det er rart nok, at vi endelig får en smule regn. Blomster og græsplæner var begyndt at trænge til det. Altså, jeg ved godt det er sommer og sådan, men vil hellere have naturen har en pæn grøn farve fremfor en brændt brunlig farve.

Dagen i dag skal vist bare bruges på at slappe af herhjemme. Mine forældre har spurgt om Silas ikke kommer hjem til dem på ferie i morgen (han skulle alligevel derhjem et par timer, mens Bent kører med Niclas til lægen), og det kan han da godt. Så vi skal lige have pakket lidt ned til ham, og så skal jeg lade batterierne op til at komme på arbejde i morgen og tirsdag. 

Og så til sidst skal I ikke snydes for et billede af banditterne. Vi har fundet en lækker legeplads i nærheden af mormor og morfar, og der bruger vi efterhånden en del tid, når vejret er til det. 

                                                        

Travlhed i det lille hjem

Ja, som overskriften fint fortæller, så er der fuld fart på herhjemme for tiden. 

Niclas er jo startet i børnehave, og vi kører stadig lidt på indkøringsmode. Omvæltningen fra vuggestue til børnehave har været svær for ham, så han kræver lige lidt ekstra, men heldigvis er de opmærksomme på ham, og i denne uge, hvor der er behovspasning, og hans "normale" pædagoger ikke er der, så er der en vikar inde, som tidligere også har været i vuggestuen, og hende og Niclas har simpelthen et helt specielt bånd, og vi er helt trygge ved at aflevere ham til hende om morgenen. 

Silas trives i bedste velgående i børnehaven. Han har virkelig rykket sig langt. Lige pt er det helt store hit, at synge "Lille Peter Edderkop", og han er bare så dygtig til at synge. Og vi roser ham jo simpelthen til skyerne, når han synger, for det giver ham et velfortjent selvtillidsboost. Han er også begyndt at få så meget sprog, og munden står jo nærmest ikke stille på ham. Og ja, det er sgu en sejr, for netop det mangelfulde sprog, var jo netop en af grundene til at han kom i specialbørnehave. Han er også begyndt at lege mere med de andre børn, så det er helt perfekt. 

Bent er startet som vikar i varemodtagelsen på Louis Poulsen, og det er han glad for. Altså selvfølgelig er der en del køren frem og tilbage, men det går da indtil videre. 

Forrige uge startede jeg endelig langt om længe også i praktik. Jeg er kommet i praktik ved et industrivaskeri, og det er faktisk ikke helt dårligt. Altså bevares, selvfølgelig er det mega hårdt, og der er selvfølgelig også visse skånehensyn, der skal tages, men jeg kommer da af sted de dage, hvor jeg skal, og jeg føler jeg har fået lidt mere mening i livet igen. Nu skal den arbejdsprøvning bare gennemføres, så jeg kan komme lidt nærmere en afklaring til fleks. 

Jeg arbejder til en start mandag, onsdag og torsdag - 2 timer om dagen, og indtil videre er det mere end rigeligt til mig. Planen er naturligvis, at jeg gradvist skal op i tid, men nu ser vi, hvordan det kommer til at gå det hele. Jeg skal også selv kunne følge med både fysisk og mentalt. Og pt er de 3 dage mere end rigeligt. Jeg er simpelthen så træt, når jeg kommer hjem ved middagstid, og det er mere reglen end undtagelsen, at jeg snupper en lur om eftermiddagen, når mændene i huset er hentet. Men nu har jeg så også kun denne uge og næste uge, og så er der dømt ferie for mit vedkommende i 2 uger, og det glæder jeg mig til. Bent har ferie denne uge og næste uge, og når drengene kommer hjem på fredag, så har de 3 ugers sommerferie, så vi holder lidt forskudt ferie i år, men sådan er det jo bare. 

Tillykke til verdens dejligste Niclas

I dag fylder vores lille fighter - vores solstråle - Niclas 3 år. 

Og sikke 3 år. Havde aldrig i mit liv forestillet mig, at jeg skulle være mor til et præmatur barn, og alligevel har jeg formået at klare det til UG. Gu har det været skræmmende, men jeg har lært så meget - også om mig selv og mine grænser. Og selv om der ikke kommer flere børn herhjemme, så føler jeg mig alligevel godt rustet til at hjælpe andre i lignende situationer. 

Men altså tilbage til Niclas. 

Stort tillykke med dagen skat. Vi håber du har haft den bedste dag - både herhjemme og i børnehaven. Vi har i hvert fald gjort vores til det. Vi elsker dig alle 3, og vi er glade for, at du valgte os som din familie - trods din stædighed og dit (til tider) heftige temperament, så elsker vi dig. 

Endelig kom den

Altså den danske sommer - eller i hvert fald starten på den. 🌞

Det har da godt nok bare været fantastisk vejr i weekenden, og vi har nydt det i fulde drag. Silas har været på ferie hjemme ved mormor og morfar hele weekenden (sidste gang han sov derhjemme en enkelt nat, aftalte han med mormor, at han skulle sove der 2 nætter næste gang, så sådan blev det), og han har hygget sig helt vildt. Det var i hvert fald en super glad dreng, vi hentede i går, så er ikke i tvivl om, at han har haft en god weekend. 

Vi hentede ham som sagt så i går, og så kunne vi jo lige udnytte chancen og spise aftensmad deroppe. Og det var nu meget hyggeligt. 

Men weekenden er brugt på en hulens masse gåture med Bent og Niclas. Fredag, da Silas var afleveret gik vi en god lang tur, i håbet om at Niclas måske lige kunne blunde en halv times tid, men nej det skete ikke. Men derfor kunne vi jo sagtens gå alligevel. Vi var så lige i Lidl og handle, og så smuttede vi hjem med varerne inden vi fortsatte turen op i storcenteret. Og bare sådan lige til info, så fandt hele storcenteret (det føltes i hvert fald sådan) ud af at jeg var ude og tisse - Niclas råbte det højt ud over det hele 🙈

Da vi havde spist om aftenen valgte vi så lige at smide Niclas i klapvognen og få de sidste skridt ud af dagen, inden der kom ishockey. Det skal så siges, at vi også alle 3 sov tidligt - vi var pænt trætte. 

LØrdag havde vi en aftale med min bror om at han skulle op til os om aftenen, fordi vi skulle se hockey. Men inden da, skulle vi da lige have klaret lidt praktiske ting, så Bent gik en tur på apoteket med Niclas, mens jeg fik vasket gulv i gangen samt pudset vinduer. Skulle så lige hurtigt op og aflevere noget til min mor, og da jeg kom hjem valgte vi at smide Niclas i klapvognen og gå i Bilka og hente bleer. Vejret var jo super, så det var med at nyde det. Vi tændte så op i grillen mens vi ventede på min bror. 

Ishockeykampen var der ikke rigtig så meget positivt at sige om, men vi hyggede os med min bror, og klokken var sgu da over 1 inden han gik hjem. Og der kunne jeg godt mærke, at trætheden var meget tæt på at overmande mig, så der var det bare godnat. 

Alt i alt en rigtig god og hyggelig weekend. Vi har ikke rigtig fået ordnet så meget herhjemme, men omvendt mangler vi også kun forbavsende lidt, så der er ikke så meget at bruge tid på, men det kommer stille og roligt. Vi skal have fundet en skoreol, men skal lige finde en, som jeg lige falder for. Så det bliver på et eller andet tidspunkt. Og det er faktisk også kun sko, der er i den sidste flyttekasse, vi har stående, så det er ikke så slemt. 

En af de morgener

hvor man ville ønske man var en blæksprutte med mindst 8 arme. 

Begge drenge ville have tøj på på samme tid. Og mens Silas fik tøj på, ville Niclas absolut have børstet tænder. Og det skulle ikke være om 5 minutter - Nej, det skulle være NU!!! Så måtte hurtigt hjælpe Silas og så ellers ud på badeværelset inden brummeren aka Niclas, fik smurt tandpasta ud over hele badeværelset. Men færdige blev de da, og da vi egentlig var på vej ud af døren (1. gang) opdagede jeg at jeg stadig havde nattøj på. Nå men ind igen, og så måtte jeg lige have tøj på. 

Og så ud i bilen igen, og så var vi klar til at køre. 

Undervejs til Vamdrup faldt Silas i søvn, og da han så vågnede var han ked af det, så ind til siden, ud af bilen og om og trøste ham. Han havde i forvejen haft en lidt træls nat med en del opvågninger, hvor han virkelig var ked af det, men det virkede som om at han var kvikket noget mere op, men åbenbart ikke helt. 

Han sagde så, at han gerne ville have en fridag, og det har han selvfølgelig fået. Han er jo en anelse sensitiv, og tror at det begynder at påvirke ham, at både vi, min bror og mine forældre flyttede indenfor 14 dage, så Silas' trygge rammer forsvandt jo ligesom lidt, og det er den reaktion, som vi tror der er der nu. Så hvis han gerne vil have en fridag, så skal han selvfølgelig det - det skal vi ikke diskutere. Så nu ligger han på sofaen og ser noget på Youtube med en Claas traktor - drengen er helt og aldeles besat af de køretøjer, og når man ikke er helt på toppen, så må man godt se det. 

Her får i lige et billede af vores terrasse, som jeg virkelig glæder mig til at få færdig. Drengene elsker at lege derude allerede nu, men vi skal lige have lavet den helt færdig på et tidspunkt. Men hver ting til sin tid. 

Stilhed på bloggen

Der har været stille på bloggen den sidste lille måneds tid, og årsagen er ganske enkelt, at vi flyttede d. 30. april, så vi har brugt tid på at pakke, flytte og komme på plads. 

"Jamen, var I ikke glade for at bo i Vamdrup" vil nogen måske spørge, og jo det var vi - i hvert fald i starten. Men altså, der kom flere og flere hængepartier og så kunne vi simpelthen ikke komme rotteproblemet til livs, så da udlejer satte huset til salg, og vi et eller andet sted følte lidt, at det var vores opgave at stå for alt, vedrørende klargøring til salg, så valgte vi at lede efter noget andet. For det var simpelthen ikke holdbart for os i længden. 

Altså bevares, vi kunne måske nok være blevet boende sommeren over, men nu fik vi bare lige det perfekte rækkehus tilbudt, og så var det altså med at slå til. Ganske vist er det ikke i Vamdrup, men i Kolding, og det er helt perfekt. 

Vi er godt nok gået fra 163 m2 ned til 97m2, Silas og Niclas deler værelse, og vi har ikke helt så stor have, men det generer os på ingen måde. For altså, vi brugte udelukkende en stor del af de 163 m2 til opbevaring af vores rod. Så nu er der ryddet op, og alt det, vi ikke skal bruge, er kørt til genbrug eller smidt på containerpladsen, så vi har kun de ting, som vi rent faktisk bruger, og så er 97 m2 altså udmærket. 

Det er et helt nybygget rækkehus - så nybygget, at selve området kun næsten er helt færdigt. De lagde den sidste asfalt i denne uge, så det må siges, at være nyt. Og ved I hvad - jeg nyder at være den første, der bor i huset. Har aldrig boet i noget helt nyt tidligere, og da det er gennem boligselskab, slipper vi for den med udlejere, som nærmest konstant har bedre ting at tage sig til - og andet at bruge penge på - end at vedligeholde lejemålet. Her ringer vi bare til viceværten og så kommer de og kigger på det i løbet af et par dage. 

Så ja, jeg er glad for at vi er flyttet. Det har givet meget mere ro, og begge drenge sover igennem hver nat. Niclas har ikke sovet igennem siden han var omkring 1 år, så det er ren luksus for mig, at jeg kan sove lidt mere end blot et par timer sammenlagt om natten. Vi har lidt på fornemmelsen, at der har været mere liv i væggene end vi umiddelbart lige har hørt - og dette bakkes op af de fund vi gjorde rundt i huset under nedpakningen - og vi har lidt mistanke om, at det måske er det, der har været medvirkende til at Niclas har sovet virkelig virkelig dårligt om natten. For lad mig sige det på den måde, vi VED der har været rotter i soveværelset - og ikke bare i væggene. Og siden vi flyttede, har der måske været en enkelt nat, hvor han ikke har sovet igennem, så altså et eller andet HAR der jo været galt i Vamdrup. 

Men derudover, så sker der ikke så meget. Dagene flyver af sted, og der har ikke været så meget tid til andet end at pakke ned, flyye, pakke ud og indrette. Men det er jo selvfølgelig også hyggeligt nok på sin vis. Vi er stort set færdige med at indrette vores nye hjem, så nu må det gerne blive sommer, så vi også rigtig kan nyde at være udenfor. 

                                                        

Jeg er her endnu

Ved godt, at bloggen har stået lidt stille nu igen, men der er liv i mig endnu. Der har bare været så mange andre ting, der har krævet min opmærksomhed, så mit online liv har ikke været så pokkers aktivt - sådan er det jo altså bare, når man er mor. 

Men derudover, så har jeg det egentlig ret ok for tiden. Der er selvfølgelig nogle ting, der påvirker min dagligdag, som jeg ikke kan løbe fra, men må jo bare forsøge at få det bedste ud af livet med de diagnoser, der nu engang følger mig. 

Vi har pt nogle projekter i gang, som realiseres indenfor ganske kort tid, så når jeg lige føler for det, skal jeg nok dele med jer. 

Håber I alle havde en god påske. Her blev påsken brugt på hygge og på at hjælpe mine forældre med at pakke og køre flyttekasser - de har solgt deres hus, og har fået noget nyt fra på torsdag, så der har været run på. 

Tirsdag inden påske trodsede jeg angsten på en af de bedst tænkelige måder. Min mor skulle til kontrol på Odense Sygehus (efter hun blev opereret for kræft for små 4 år siden), og hun havde så spurgt, om jeg ikke gad køre med hende, for hun er ikke så glad for at køre turen alene. Og selvfølgelig gad jeg det. Bent og drengene havde alligevel fri, så vi aftalte, at jeg tog Silas med, og så kunne Bent og Niclas hygge sig lidt herhjemme. Vi fik så besked om, at der ville blive leveret nogle pakker til os om tirsdagen, så jeg valgte at tage toget til Kolding sammen med Silas, for så kunne Bent og Niclas komme og hente os, når vi havde været i Odense. Så Silas og jeg tog med toget, og han var simpelthen SÅ stolt den lille mand.  Turen gjorde ham dog så træt, at han hellere ville blive hjemme sammen med min bror fremfor at tage med min mor og jeg til Odense, så sådan blev det. Og da han kom i børnehave i tirsdags fortalte han lystigt om, at han havde været ude og køre tog med mor, så ingen tvivl om at det var det hele værd. 

Jeg har det sgu egentlig sådan lidt svært med at mine forældre skal flytte om små 10 dage (deres møbler bliver flyttet d. 19. april), for altså det er jo mit barndomshjem. Altså bevares, jeg boede et andet sted indtil jeg var 4 år, men det er begrænset, hvad jeg kan huske derfra. Alle mine minder er jo mere eller mindre fra Bekkasinvej - der er selvfølgelig enkelte ting, jeg kan huske fra Tvedvej, men det er dæleme ikke meget. Så det at se hele mit barndomshjem - og drengenes andet hjem (forstå mig ret), har været hårdt, og jeg tror det bliver ligeså hårdt, når nøglerne er afleveret og vi ikke skal derhjem igen. Selvfølgelig skal vi nok skabe en masse nye minder i deres nye hjem, men ja derfor er det stadig lidt svært. 

Ugens hurtige (uge 9)

Vi er atter gået ind i en ny uge, så her kommer de hurtige fra sidste uge. 

• Har holdt så nogenlunde fast i mine gåture sidste uge. Selv om morgenen, når alle har været afleveret - og det i øvrigt har været møghamrende koldt - har jeg været ude og gå.  
• Bent startede på kursus sidste uge, så han var - ligesom Silas og Niclas - af sted hver eneste dag. Det har været ensbetydende med en masse Mette-tid herhjemme om dagen. 
• Min bror havde fødselsdag, og vi var selvfølgelig hjemme og fejre ham.
• Vi har fået pakket lidt mere ned og smidt ud. Utroligt, så meget man får samlet sammen på relativ kort tid. 
• Havde nogle dage, hvor savnet til Bimmer, var ubeskriveligt stort.  

Ugens hurtige (uge 8)

Ved godt, jeg sprang forrige uge over, men her kommer en kort opsummering af sidste uge:

• Niclas var til kontrol ved ørelægen. Begge dræn er faldet ud og ørerne ser fine ud. Så han er afsluttet, og vi har nu "kun" 1 ørebarn. 
• Vi tilbragte en masse tid i haven. 
• Jeg kom ind i en ret god rytme, hvad angår gåture - nu skal det bare fortsætte. 
• Hele familien Doctor Lund blev Corona testet - og som ventet var alle 4 negative. 
• Der er ikke blevet pakket så meget ned herhjemme, men der er til gengæld sket så mange andre ting, som jeg dog ikke helt vil involvere andre i endnu. 

Forår i luften

Endnu en uge er omme, og skal da lige love for, at de forårsagtige følelser er kommet til Vamdrup. I fredags kørte vi hjem til mine forældre, da vi havde hentet Silas (min bror havde inviteret os på kage til kaffe, så vi kunne lige så godt køre, da junior var hentet og vi alligevel var klar til at køre), og så var vi derhjemme til vi havde spist aftensmad. Og det var vildt hyggeligt. 

Mine forældre har jo solgt huset og skal være ude 1/5, så vi nyder den sidste tid i mit barndomshjem. Uagtet, at det er 15 år siden, jeg flyttede hjemmefra, så er det alligevel en anelse vemodigt, at de om 2 måneder skal flytte, og vi højst sandsynligt aldrig kommer derhjem igen. Men så må vi jo bare sørge for, at skabe en masse nye minder det nye sted - og det tror jeg også godt, vi kan. 

I lørdags var mine forældre og bror så herude og spise, og vejret var jo skønt. Vi havde stort set været ude det meste af dagen, og drengene nød det. Selv om vi ikke skal flytte endnu, så går vi alligevel og ordner en masse praktiske ting - både inden- og udendørs. Kan lige så godt bruge tiden på at sortere ud i det, vi alligevel ved, vi ikke skal have med. Og nu passer det jo fint, at vi kan sortere lidt i ungernes ting ude i haven, mens de render rundt og leger og hygger sig. 

Mine forældre kom jo så herud lørdag eftermiddag, og min bror skulle selvfølgelig lege med Silas ude i haven. Niclas ville hellere putte med først min mor og så derefter min far. Da han så senere skulle putte lidt ved onkel skete uheldet - Niclas faldt i søvn (ikke så uheldigt for os andre, men for Niclas er det noget nær en katastrofe, når nysgerrigheden må sættes til side for en lur). Niclas blev så puttet i sin egen seng, og så skulle Silas have mormor og onkel med på legepladsen. 

Så I kan tro, vi havde 2 meget trætte børn lørdag aften. Man kan i hvert fald godt mærke, de er vant til at være meget ude i hhv. børnehave og vuggestue. Men det er nu også kun dejligt, at de ikke skal underholdes af en skærm hele dagen. 

I går lavede vi ikke det vilde. Vi fik ordnet et par småting herhjemme, men ellers hyggede vi bare med drengene og var ude i haven og lege. Indimellem er det nu altså rart nok at have nogle dage, hvor der absolut ingen planer er. De dage nyder vi i hvert fald enormt meget herhjemme med 2 sensitive børn. 

Håber I andre også har haft en god weekend.  

Ugens hurtige (uge 6)

 Det er atter søndag, så her kommer lige ugens hurtige: 

• Vi fik endnu mere sne - gider snart ikke mere sne nu. 
• Jeg har fået sorteret i ALT drengenes babytøj, og har nu en del, der bare skal sælges. 
• Drengene havde fastelavn i hhv vuggestue og børnehaven. Silas blev sørme katte-prins. 
• Vi har hygget os rigtig meget herhjemme i den her uge, og det har vi alle nydt rigtig godt af. 
• Jeg var (for første gang siden start december) til samtale nede ved min mentor og behandler. Det var tiltrængt - telefoniske samtaler er altså bare ikke helt det samme som personlige samtaler. 
• Jeg sidder her kl. 20 og overvejer, hvornår jeg kan tillade mig at gå i seng uden at skulle vågne kl. bæ i nat og ikke kunne sove igen. 

Fastelavn er mit navn...

I fredags holdt de fastelavn i både børnehaven og vuggestuen, så selvfølgelig skulle banditterne klædes ud. Silas blev det sødeste Tigerdyr og Niclas blev en lille (snu) ræv. 

De var begge SÅ stolte af deres udklædning, og vi afleverede 2 rigtig glade drenge om morgenen. Og glæden var sandelig endnu større ved Silas, da vi hentede ham. Han havde et hjemmelavet fastelavnsris med hjem, og så havde han en fin krone på hovedet - han var nemlig blevet katteprins 😍 (og ja, så blev moren jo både stolt og rørt - at han med sine udfordringer alligevel havde formået at slå bunden ud på tønden - det var sgu da en stor ting). 

Han ville heller ikke have huen af, da han kom hjem, for kronen sad jo udenpå huen (ingen hue er et no-go i den her kulde, når man er ørebarn). Men efter et par timer overgav han sig alligevel, for der blev det alligevel lidt for varmt for den lille mand. Men han var så stolt af sin krone, som nu hænger på et af billederne inde i stuen. For sådan et minde, må man gerne bevare. 

Til slut lige et par billeder af banditterne (vidste I for øvrigt, at selv ræve skal have børstet tænder) 😉

Tabu???

Forleden sad jeg og skrev med en på nettet. Hun søgte svar på nogle spørgsmål angående reagensglasbehandling, og jeg meldte så tilbage, at jeg havde 2 forsøg i bagagen, og hun skrev så at hun havde nogle spørgsmål, og om det var ok hun stillede mig dem i en privat besked. 

Samme pige var flov over, at hende og hendes kæreste skulle i fertilitetsbehandling, så hun var ikke meget for at komme ud med sine spørgsmål til nogen, som måske kendte hende, og jeg rådede hende blandt andet til at finde en eller 2, som hun virkelig stoler på, som hun kan fortælle om det, for det kan være noget af en mundfuld at gå med alene. 

Jeg var selv virkelig flov over, at jeg da for hulen ikke bare kunne blive gravid, men samtidig vidste jeg jo også godt, at der er andre bl.a. i min familie, som har haft problemer, men det hjalp mig bare ikke alligevel. Jeg betroede mig så til et par veninder, og jeg er den dag i dag, virkelig glad for at jeg gjorde det, for selv om jeg selvfølgelig havde Bent at snakke med, så var det rart at have nogle andre at snakke med. Nogen, som ikke i den forstand, var involveret i "projekt baby". For ikke nok med, at alle hormonindsprøjtningerne var hårde for kroppen - både fysisk og psykisk - nej, så var det også hårdt, når det så ikke lykkedes. Og Bent var jo "nødt" til at holde gejsten oppe ved mig, men jeg havde jo også bare brug for at brokke mig over at min "lorte krop da for fanden ikke bare kunne gøre, som den nu en gang er skabt til". 

Ligeledes havde jeg behov for at juble med nogen, da jeg havde de 2 streger ved både Silas og ved Niclas. Min ene veninde havde været med på sidelinien under HELE forløbet - både ved fertilitetsbehandling og hele perioden efter, hvor jeg ALDRIG skulle igennem det igen, når det alligevel ikke ville lykkes - og efterfølgende, hvor jeg alligevel besluttede mig for at tage det sidste forløb (uden det dog nåede dertil, da de 2 magiske streger dukkede op få dage senere på naturlig vis) og under begge graviditeter (hun vidste endda testerne var positive før jeg viste dem til Bent), og jeg er LYKKELIG for, at jeg havde en af betro mig til. 

Jeg lærte undervejs, at jeg ikke skulle være så flov over, at jeg var nødt til at have behandling for ufrivillig barnløshed, for det er mere udbredt end jeg troede det er. Det er stadig - desværre - bare belagt med en slags tabu, at man ikke kan få børn på naturlig vis. Og det er sgu synd, for jeg tror, at det får mange til at tøve lidt med at søge hjælp, når de positive tests udebliver. 

Som jeg tidligere har nævnt, så var det enormt svært for mig, at erkende, at jeg havde brug for hjælp dengang, og der gik knap 4 år, før jeg turde opsøge læge. Men i dag fortæller jeg hellere end gerne min historie, for det er en del af den bagage, jeg slæber rundt på, og det kan man bare ikke rigtig lave om på. 

En status på mor-livet

Jeg bliver med jævne mellemrum spurgt, hvordan det går med det hele, når vi nu har 2 børn med under et 1 år mellem dem. 

Og jeg kan ærligt svare, at jeg ville lyve, hvis jeg sagde at det bare er en dans på roser, for det er det dæleme ikke altid. Indimellem er det selvfølgelig lyserødt det hele, men andre gange hænger de kulsorte tordenskyer dæleme også over huset. 

Begge drenge er lige i en alder, hvor de virkelig afprøver grænser, og hvor de kan skændes og slås om legetøjet. For selv om den ENE ting, de begge vil have, kan have ligget i en kasse i flere uger, så vil de begge have den, hvis først den ene sætter sig til at lege med den - og så har vi balladen, skal jeg da lige love for. 

Men andre gange er de jo simpelthen de sødeste drenge, man kan forestille sig. Og så kan de sidde flere timer og lege sammen uden det mindste skænderi. 

Når de bliver puttet om aftenen (de sover i hver sin seng i soveværelset) kan de ligge og snakke og hygge sig indtil den ene af dem falder om af træthed, men de kan også drille hinanden, så )i de fleste tilfælde) Silas begynder at græde og kommer ind i stuen for at sladre. 

Men i det store hele, så går det ok. Her under denne nedlukning, har de haft en eller 2 fridage i ugen, og der kan jeg godt mærke jeg er drænet for energi om aftenen, når de sover, men det er der jo heller ikke noget at sige til. For det meste, står Niclas op ved 5 tiden om morgenen (efter 2-3 opvågninger om natten), og så er energien altså hurtigt brugt på sådan en dag. Og ja, så hænder det altså, at jeg sover på sofaen om aftenen.

Om mindre end et halvt år, skal Niclas i børnehave, og det glæder jeg mig egentlig til, men samtidig er jeg også lidt trist over det - så har jeg jo ikke små børn længere. Jeg ved godt, at det har jeg jo som sådan heller ikke nu, men har jo alligevel stadig én, som går i vuggestue, så lidt min lille dreng er han jo endnu. 

Jeg har ikke fortrudt, at vi valgte at beholde, da vi fandt ud af, jeg var gravid med Niclas, for selv om det til tider er fandens hårdt, og jeg godt kan have det sådan lidt, at NU gider jeg ikke mere, så elsker jeg mine drenge højere end noget andet, og jeg vil på ingen måde kunne undvære dem og det indhold, de giver mig i hverdagen. Den kærlighed de viser mig, og den følelse, det giver helt ind i hjertet, når de kigger på mig og siger "esker dig moar", den er der altså intet, der slår 😍

Ugens hurtige (uge 5)

 Endnu en uge er gået, og her kommer de hurtige fra sidste uge: 

• Silas lå syg mere eller mindre hele ugen - heldigvis ingen Corona. 
• Vi fik sne - efter at vi er gået fri sådan ca de sidste 3-4 år.
• Vi har fået sorteret og smidt endnu mere væk. 
• Vi har brugt en del tid udenfor, hvor drengene bl.a. har kælket og leget med sne. Det er altså et hit, når man kaster sne på væggen, og det så bliver siddende. 
• Jeg er kommet lidt tættere på noget, der minder lidt om noget afklaring (nu må DK godt snart åbne beskæftigelsesindsatsen op igen).
• Der var Super Bowl i går/ i nat, men jeg så dog kun starten. 
• Havde en oplevelse i den forgangne uge, som jeg ikke helt kan ryste af mig, og den trigger min angst.