mandag den 22. februar 2021
Forår i luften
søndag den 14. februar 2021
Ugens hurtige (uge 6)
- Vi fik endnu mere sne - gider snart ikke mere sne nu.
- Jeg har fået sorteret i ALT drengenes babytøj, og har nu en del, der bare skal sælges.
- Drengene havde fastelavn i hhv vuggestue og børnehaven. Silas blev sørme katte-prins.
- Vi har hygget os rigtig meget herhjemme i den her uge, og det har vi alle nydt rigtig godt af.
- Jeg var (for første gang siden start december) til samtale nede ved min mentor og behandler. Det var tiltrængt - telefoniske samtaler er altså bare ikke helt det samme som personlige samtaler.
- Jeg sidder her kl. 20 og overvejer, hvornår jeg kan tillade mig at gå i seng uden at skulle vågne kl. bæ i nat og ikke kunne sove igen.
Fastelavn er mit navn...
fredag den 12. februar 2021
Tabu???
onsdag den 10. februar 2021
En status på mor-livet
Jeg bliver med jævne mellemrum spurgt, hvordan det går med det hele, når vi nu har 2 børn med under et 1 år mellem dem.
Og jeg kan ærligt svare, at jeg ville lyve, hvis jeg sagde at det bare er en dans på roser, for det er det dæleme ikke altid. Indimellem er det selvfølgelig lyserødt det hele, men andre gange hænger de kulsorte tordenskyer dæleme også over huset.
mandag den 8. februar 2021
Ugens hurtige (uge 5)
Endnu en uge er gået, og her kommer de hurtige fra sidste uge:
- Silas lå syg mere eller mindre hele ugen - heldigvis ingen Corona.
- Vi fik sne - efter at vi er gået fri sådan ca de sidste 3-4 år.
- Vi har fået sorteret og smidt endnu mere væk.
- Vi har brugt en del tid udenfor, hvor drengene bl.a. har kælket og leget med sne. Det er altså et hit, når man kaster sne på væggen, og det så bliver siddende.
- Jeg er kommet lidt tættere på noget, der minder lidt om noget afklaring (nu må DK godt snart åbne beskæftigelsesindsatsen op igen).
- Der var Super Bowl i går/ i nat, men jeg så dog kun starten.
- Havde en oplevelse i den forgangne uge, som jeg ikke helt kan ryste af mig, og den trigger min angst.
Sne sne sne sne - daler stille ned...
onsdag den 3. februar 2021
Ugen der gik - uge 4
- Vi har fået pakket en hel del ned sidste uge. Og dermed har vi også fået smidt en hel del ud allerede nu. Nu lyder det måske som om, at vi allerede er ved at flytte, men altså det vi har pakket, er det, som vi ved vi ikke kommer til at bruge sådan lige nu, så der sker ikke noget ved at pakke det ned.
- Silas var syg i en del af sidste uge, hvor han tilbragte et par dage på langs med feber - min stakkels lille basse.
- Vi har haft vinterens første sne - altså den smule, som det nu gav.
- Det er gået op for mig, hvor meget jeg egentlig har savnet at blogge - nu, hvor jeg atter er mere aktiv på bloggen.
- Vi blev alle 4 Corona testet, da de i fredags ringede fra børnehaven og meddelte, at der var Corona på Silas' stue samt nabostuen. Eftersom Silas ikke rigtig var af sted sidste uge, betragtedes han ikke som nærkontakt, men vi valgte alligevel at blive testet alle 4, for så har vi i hvert fald vores ryg fri, når nu vi har børn i begge ender af institutionen. Og indtil videre er Bents, Silas' og min test da også - som forventet - negative. Niclas' er der ikke svar på endnu, men den kommer nok i dag. Men regner da bestemt også med den er negativ, når nu alle vi andres er det.
- Niclas er inde i en periode, hvor han vågner 3-4 gange om natten, og så er han endda klar til at stå op, når klokken er omkring 5 om morgenen - behøver jeg at sige, at moren er knap så klar og frisk om morgenen, som Niclas er.
- Har et par opkald og beskeder, som jeg går og venter på med længsel - kender I ikke det, når man bare krydser fingre og venter og venter, og venter lidt mere endnu. Sådan har jeg det lige nu.
tirsdag den 26. januar 2021
Gemme og smide ud
Vi er jo gået i gang med at rydde op i gemmerne for at se, hvad vi stadig vil gemme, og hvad der godt kan smides ud. Vi skal ikke flytte lige nu, men det skader jo ikke, at komme i gang, så noget af det, vi måske godt ved, vi ikke kommer til at bruge, kan smides ud.
søndag den 24. januar 2021
Ugen der gik - uge 3
- Silas og Niclas havde fri i mandags, så vi havde en rigtig hyggedag herhjemme.
- Huset vi bor til leje i, er sat til salg, så nu må vi se, hvad fremtiden bringer.
- Vi er begyndt at sortere og rydde op og pakke lidt ned oppe på 1. salen. Der ligger så meget rod deroppe, som vi nok ikke behøver skulle flytte med et andet sted hen.
- Mine forældre har fundet nyt sted at bo fra maj måned.
- Vi var hjemme ved mine forældre og spise and og flæskesteg - en rigtig julemiddag i januar.
- Søndagen er brugt på afslapning og hygge herhjemme. Jeg har været lidt for hård ved mig selv den senere tid og ikke passet særlig godt på mig selv. Det kom til udtryk i nat, ved at jeg fik den vildeste hovedpine, som holdt mig vågen det meste af natten. Jeg lagde mig ind på sofaen, men det hjalp lige lidt. Sidst jeg kiggede på uret, var klokken omkring 5, og Niclas vågnede kl. 5:30, så jeg var noget bombet, da jeg stod op med ham, og hovedpinen var stadig ikke forsvundet. Så vi besluttede ret hurtigt, at vi ikke ville lave andet end at slappe af i dag.
fredag den 15. januar 2021
En af de dage, hvor man bare skulle være blevet i sin seng...
De dage kender vi vel alle?? De dage, hvor man bare føler alt går galt, hvor det kun er gået én vej siden man stod ud af sengen om morgenen...
tirsdag den 12. januar 2021
Corona Corona Corona
onsdag den 6. januar 2021
Nyt år = ny chance
onsdag den 30. december 2020
Året der gik - 2020
2020 har på mange måder været et underligt år. Her kommer mit traditionelle tilbageblik på det forgangne år:
- Silas var til kontrol af hans dræn, og alt så fint ud. Vi benyttede os af lejligheden til at få en tid til at få Niclas' øre tjekket - og noget overraskende var beskeden, at også han havde stærkt undertryk på det ene øre samt væske på begge ører (ligesom Silas), så ugen efter måtte han også have dræn i.
- Begge drenge trivedes stort i vuggestuen.
- Bent arbejdede en del, så jeg havde rigtig meget tid for mig selv herhjemme.
- Vi besluttede os for at skille os af med vores store reol i stuen og i stedet få et hvidt vitrineskab samt en ny skænk, og det pyntede virkelig meget i stuen.
- Bent havde fortsat en masse arbejde, så drengene og jeg fik rigtig hygget os herhjemme.
- De første spæde forårstegn viste sig i haven, så vi fik selvfølgelig også brugt en del tid ude i haven.
- Silas var ramt en del af forkølelse, så han var ikke så pokkers meget i vuggestue den måned.
- De holdt fastelavn ude i vuggestuen og drengene var klædt ud som hhv en ræv og Tigerdyr.
- Min bror havde fødselsdag, og selvfølgelig skulle han fejres.
- Danmark blev for alvor ramt af Corona-pandemi, og det medførte at vores statsminister lukkede hele landet (derunder offentlige arbejdspladser - også containerpladserne -, dagsinstitutioner, storcentre og meget andet) ned. Ingen vidste, hvornår det ville åbne op igen, så vi kunne bare gå og vente og vente.
- Niclas begyndte endelig at gå 100% uden støtte.
- På månedens sidste dag genåbnede containerpladserne, og Bent gik en tid i møde, hvor han kom til at arbejde rigtig rigtig meget.
- Jeg hyggede mig rigtig meget med drengene herhjemme. Institutionerne var nemlig fortsat lukkede, da vi ramte sidste dag i marts.
- Coronaen herskede stadig i april, men alligevel blev daginstitutionerne åbnet igen d. 17. april. Dog var der lidt strengere retningslinjer, der skulle overholdes. Men drengene var glade, for kunne mærke de havde savnet deres "normale" hverdag (altså så normal, som den nu kunne blive med Corona restriktionerne.
- Jeg havde fødselsdag, og den skulle selvfølgelig fejres - Corona til trods.
- Påsken kom, men, ligesom med så meget andet dette forår, det var ikke noget, vi gjorde det vilde ud af.
- Vi brugte en del timer ude i haven med at hygge os, og Silas og Niclas nød det.
- Bent arbejdede en del, så drengene og jeg tilbragte en del timer hjemme ved mine forældre og bror.
- Det var ok godt vejr, så vi tilbragte også en del timer med at hygge os ude i haven.
- Vejret var godt, så drengene og jeg var en del på legepladsen med min mor og min bror. Bent arbejdede, så vi udnyttede chancerne for lidt gratis aftensmad.
- Vi fik besked om, at Silas var optaget i specialgruppen i børnehaven med opstart d. 1. august.
- Vi måtte en lørdag morgen gå den tunge gang til dyrelægen med Shang og sende ham over regnbuebroen. 10 år gammel blev han, hvilket er meget for en muskelhund.
- Juli var kun et par dage gammel, da vi måtte afsted til dyrlægen og tage afsked med Bimmer. Det var nok det sværeste, jeg til dato har måtte gøre. Og i dag - knap 6 måneder senere, er jeg stadig ikke kommet over savnet til ham. Jeg mangler ham hver eneste dag, og jeg hører ham og ser ham nærmest dagligt.
- Niclas havde fødselsdag, og det blev selvfølgelig fejret.
- Sommeren kom og drengene fandt stor morskab i at bade i deres badebassin ude i haven.
- Jeg blev indlagt på sygehuset med, hvad de formodede var galdesten i de dybe galdegange. Det skulle dog små 3 uger senere vise sig ikke helt at være tilfældet.
- Silas og Niclas havde sommerferie.
- Min far havde fødselsdag, og vi var selvfølgelig hjemme og fejre ham.
- Den store dag, hvor Silas skulle starte i børnehave kom, og han var så stolt, da vi kom ud i børnehaven om morgenen. Han klarede skiftet så flot, og vi kunne ret hurtigt mærke, at han nu ikke var en af de store, men derimod en af de små, og det gjorde virkelig noget godt for hans udvikling.
- Silas blev 3 år, og han fik en fødselsdag med masser af fejring.
- Min mor havde fødselsdag, og drengene og jeg var hjemme og fejre hende - Bent var på arbejde.
- Jeg var indlagt igen, og denne gang fandt de ud af, at det ikke var galdesten (har nu altså også fået galdeblæren fjernet i 2018), men derimod en nyresten, der sad og irriterede. Den kom så senere ud naturligt.
- Vi hyggede os rigtig meget herhjemme.
- Og nød at sommeren varede længe.
- Jeg var igennem en neuropsykologisk undersøgelse, hvor jeg endelig fik papir på, hvad den kroniske hjernerystelse har haft af betydning for mig og mit liv.
- Bent havde fødselsdag, og han skulle selvfølgelig fejres - som vi andre også var blevet det.
- Bent, Silas, Niclas og jeg var på en miniferie ved Skærbækcenteret. Det var en virkelig hyggelig tur, og vi nød at have en masse kvalitetstid som familie. Det havde vi virkelig trængt til.
- Vi fik lavet nogle hjemmelavede julegaver fra drengene til mine forældre og min bror.
- Jeg havde været så heldig at vinde 2 fotograferinger og en valgfri digital billedfil ved en fotograf i Odense og hos en i Vejle, så der bar vi også af sted og få taget billeder af drengene.
- Julen startede herhjemme. Dog tog oppyntningen i år noget længere tid end den plejer. Jeg ved ikke hvorfor, men af en eller anden grund havde jeg lidt svært ved at finde julegejsten i år. Den kom dog.
- Vi holdt Mortens Aften her ved os i år. Og det var rigtig hyggeligt.
- Niclas prøvede for første gang i sit liv at sove hjemme ved mine forældre. Det var så (selvfølgelig) også hans første overnatning overhovedet. Og det gik super.
- Mens Niclas var på overnatning, valgte Silas, Bent og jeg at køre en tur til Odense, hvor vi så var i Ikea og så gik vi en tur i Rosengårdscenteret. Inden vi returnerede til det jyske igen, valgte vi at køre en tur ned til min veninde i Faaborg. Det var en rigtig hyggelig dag, og Silas nød virkelig at være helt og aldeles i centrum den dag. Aftenen sluttede af med, at vi tog dynerne ind på sofaen og så en gammel dansk julefilm. Og så var Silas træt.
- Det blev 1. advent og vi var på kirkegårdene og ønske min mormor en glædelig jul samt min farmor, farfar og faster. Det skal gøres inden det for alvor kan blive december.
- Traditionen tro, holdt vi julehygge sammen med mine forældre og bror 1. søndag i advent. Det er nu altid hyggeligt.
- Det blev jo igen i år december - på trods af alt andet, der var sket i løbet af året, så fik ingen lov til at ændre på netop det faktum.
- Vi brugte rigtig meget tid på at hygge sammen som familie herhjemme og sammen med mine forældre og min bror.
- Både Silas og Niclas havde nogle sygedage i løbet af december, så de blev naturligvis også brugt på hygge i stor stil.
- Vi havde en stort antal gaver, der skulle pakkes ind, så det gik der en del tid med - der er noget om det de siger med, at med børn stiger antallet af gaver drastisk.
- Jeg kom et skridt nærmere en afklaring med, hvad jeg skal fremadrettet.
- Juleaften blev tilbragt hjemme ved mine forældre. Det var nu egentlig helt rart, at jeg ikke skulle piske rundt og få ordnet det hele, så vi kunne holde jul. Det var helt rart, at jeg (selvfølgelig hjalp jeg alligevel til) kunne sætte mig til bordet og slappe lidt mere af, end jeg plejer når vi er herhjemme.
- Juledagene blev brugt hjemme og hjemme ved mine forældre. Drengene legede med alt deres nye legetøj, og Bent og jeg kunne så passende rydde lidt op i alt det andet legetøj for at se, om der var noget, der skulle væk.
- Der udover er vi så småt ved at gøre klar til den nytårsaften, som vi igen i år står for. Det bliver på ingen måder noget vildt - bare hygge med de gamle og min bror.
mandag den 28. december 2020
Juleaften anno 2020
Long time no see
torsdag den 12. november 2020
I familiens tegn
Men altså, der er jo så også lige lidt tid endnu til at blive helt færdige... og vi bruger da noget af tiden på at bage og bare hygge os som familie. Bent er pt sygemeldt, så vi har ham hjemme 24/7, og det er noget, som især drengene har savnet. Den der med, at Bent er med ude og aflevere dem om morgenen, og han også er med ude og hente dem om eftermiddagen, det nyder Silas.
I tirsdags var det jo Mortens Aften, hvor vi selvfølgelig skulle have and med alt, hvad dertil hører. Vi havde mine forældre og bror herude og spise, og maden var perfekt - som altid. Nu glæder jeg mig bare til juleaften, hvor vi skal have samme menu - sådan en gang and med alt, det kan altså bare et eller andet.
Vi fik også lige de julekort, vi havde bestilt, ind af døren forleden. Der er altså noget helt andet ved at skrive julekort, når man har børn. Altså, jeg har altid gjort det, men det er altså lige en tand mere hyggeligt efter Silas og Niclas kom til.
fredag den 30. oktober 2020
Ligestilling! .... Eller????
Forleden på Facebook, så jeg et opslag fra en frustreret far. Det handlede om, at han gentagne gange havde været nødt til at snige sig ind i kvindetoilettet i håb om ikke at blive mødt af en flok fordømmende kvinder. Årsagen var noget så simpelt, som at den stakkels mand var far, og hans ærinde på kvindetoilettet gik i al sin enkelthed ud på, at han bare ville skifte sit barn.
Den stakkels far har nemlig, som mange andre fædre, opdaget, hvor svært det egentlig er at finde et herretoilet i offentligheden, hvor der er puslefaciliteter.
Og ved I hvad... Jeg har tit snakket med Bent om den samme ting. Nu er vi nogle af dem, som forholdsvis tit slår et smut forbi Ikea, og en af de ting, jeg elsker ved Ikea er, at Bent og jeg kan tage hver vores barn og skifte, for de har nemlig puslebord på herretoilettet, og ved deres restaurant er der et særligt puslerum, hvor man kan gå ind som både mor og far.
Nå men den her stakkels far på Facebook, han havde mødt flere stærkt fordømmende kvinder, som endda havde truet med at hente vagten - og til hvad nytte spørger jeg så. Altså han skal da for pokker bare skifte en ble! Det ville personligt ikke kunne bringe mit pis i kog, og heldigvis var der rigtig mange andre kvinder, som også havde medlidenhed med ham.
I min optik bør det slet ikke være til diskussion, hvorvidt det skal være muligt for en far at tage sit barn med ind på herretoilettet for at skifte en ble eller vådt tøj. Og hvis der så ikke er et puslebord til rådighed derinde, så burde han ikke føle skam over, at skulle gå ind på kvindetoilettet. Og når det nu endelig skal være, så er det altså også de færreste steder, hvor man direkte kan stå og kigge ind på toiletterne, hvor kvinderne sidder og tisser - jeg har endnu ikke oplevet steder, hvor der ingen døre var i. Og jeg tror altså ikke, at en mand, som skal skifte en lorteble har som topprioritet at kigge ind under dørene for at se, hvem der sidder "på tronen",
Og hvis vi nu skal være ærlige - hånden på hjertet. Hvor mange kvinder har så ikke brugt herretoilettet, når der har været kø til kvindetoilettet og der ingen har været på herretoilettet. Det tror jeg altså mange har.
Jeg synes, det er grotesk, at vi i år 2020, hvor vi gør så meget for, at der skal være ligestilling på en lang række områder, som far skal skamme sig over at ville skifte en ble på sit barn, og hvor pusle faciliterer ikke er obligatoriske på herretoiletterne - som de er på dametoiletterne. Altså bevares, man kunne måske inddrage et par toiletter på begge sider, og så lave et par puslerum, som både kan benyttes af mødre og fædre - lidt ligesom mange handicaptoiletter også er til unisex brug.
onsdag den 28. oktober 2020
Efterårsforberedelser
søndag den 25. oktober 2020
Jeg er her endnu
Hvis nogen skulle have opdaget det, så har jeg midlertidig "slette" mit eget domæne... synes det er mange penge for noget, jeg ikke har brugt særlig meget... så nu får bloggen lige en chance mere, og hvis jeg ikke føler for det, så mister jeg jo ikke noget, hvis jeg vælger at stoppe helt, fordi der simpelthen ikke er så meget tid til det.