En smule forarget vil jeg have lov til at være.

Nu, hvor jeg er gravid, er jeg medlem på diverse "gravid-ønsker graviditet osv" sider på nettet, og for noget tid siden var der et indlæg fra en mor, som venter sig en dreng, og som virkelig - og jeg mener VIRKELIG - var skuffet, fordi hun havde forventet en pige, eftersom hende og manden har 2 piger i forvejen.

Hun var ikke en gang kun skuffet, hun nærmest decideret hadede sin ufødte søn, fordi han er en dreng og ikke en pige, som hun havde sat næsen op efter.

Og det gjorde mig sgu lidt forarget at læse. Altså drengen har jo for fanden ikke selv bedt om at skulle skabes som en dreng, og i min verden er det forkasteligt at hade sit ufødte barn pga kønnet.

Måske er det fordi vi selv har været så meget igennem for at stå med en positiv graviditetstest, at jeg simpelthen ikke kan sætte mig ind i, hvordan man kan foretrække et køn frem for et andet. Altså selvfølgelig kan jeg godt forstå, hvorfor man kan ønske sig det ene frem for det andet, men ligefrem at hade barnet for ikke at være "det rigtige køn", det kan jeg simpelthen ikke forstå.

Den pågældende mor fik da også rigtig mange hug for sine udtalelser, og jeg undlod (klogelig) at lade være med at kommentere på det, for nogle ting kommenterer man ikke på, når hormonerne raser i kroppen. Men derfor er det jo ikke ensbetydende med, at jeg ikke har en holdning til det.

Jeg har hele tiden haft den holdning, at jeg var ligeglad med, om vi fik en dreng eller en pige, bare barnet var sundt og rask. Langt de fleste gættede på en pige, men jeg havde en fornemmelse af at det blev en dreng. Vi var hurtigt enige om, at vi gerne ville kende kønnet, men at vi ingen præferencer havde for at foretrække det ene fremfor det andet. Vi blev begge rigtig glade over, at det er en dreng, men en pige havde været nøjagtig lige så velkommen.

Som en anden skrev i det omtalte indlæg, så syntes hun at trådstarter burde skamme sig over at opføre sig så barnligt, og at det da bare var skønt at kunne stå med både dreng og piger, men det var trådstarter helt og aldeles uenig i, og mente at folk, der kom med negative kommentarer bare skulle holde sig væk fra at kommentere.

Altså hallo, når man vælger at ytre sig om nøjagtig dét emne i et forum, hvor måske halvdelen af medlemmerne, er piger, som har store problemer med at blive gravide, og som ville være lykkelig over bare at opleve at stå med en positiv graviditetstest, så må man sgu også regne med, at det ikke kun medfører lutter medfølende kommentarer. That's life.

Som en anden også kommenterede derinde, så håber jeg bare at den pågældende mor hurtigt ville acceptere at det altså var en dejlig søn, som er i hendes mave, så hun ikke stresser kroppen unødvendigt ved at gå og hade uden grund.

Håber det vender nu...

Som jeg tidligere har nævnt, så har jeg været syg de sidste par uger, og det har endda været så slemt, at jeg har kastet voldsomt op igen. Faktisk så meget, at jeg har tabt mig yderligere, så jeg i går vejede næsten 5 kg mindre end før jeg blev gravid. Og det kunne lægen bestemt ikke lide, så jeg var omkring lægen i går for at få taget blodprøver for at se, hvordan min væskebalance var, og samtidig har jeg fået Benylan, som jeg skal prøve at tage for at se, om det kan bremse opkastningerne lidt.

Normalt ville man have fået B-vitamin, men det må jeg kun få i en hvis dosis, og den dosis kan man ikke få B-vitamin alene i, så er det kombineret med noget andet, som jeg ikke må få, så vi prøver næste middel i rækken.

For noget tid siden ordinerede vagtlægen nogle kvalmestillende piller, som min læge ikke helt kunne forstå, jeg havde fået, for normalt prøver man med antihistamin inden man giver kvalmestillende piller, så hurra for at det trods alt var nogle kvalmestillende piller, som ikke har gjort nogen skade.

Jeg var advaret på forhånd både af læge og hende på apoteket, om at Benylan godt kunne virke meget sløvende, og det skal jeg da love for, at det gør. Tog første dosis her til aften, og jeg ville lige starte op med halv dosis, da jeg lige ville tjekke om det blev nede i maven, og ikke engang en halv time efter jeg havde taget det, sov jeg på sofaen. Altså, nu er det jo ikke sådan, så jeg behøver medicin for at kunne sove, det klarer jeg ganske fint uden, men nu er det så bare endnu sværere at holde mig vågen. Men hvad gør jeg ikke, for at prøve at kunne gå nogenlunde igennem den sidste del af graviditeten.

Det er sjovt at se, som maven vokser stille og roligt... selv om jeg har tabt mig så meget den senere tid, så kommer der mere og mere runding på maven, og det er sjovt at følge med i. Nu kan jeg ligefrem sidde med hænderne under maven (plejer at sidde med dem PÅ maven pga alle deller, men nu kan jeg holde hænderne under maven).

Selv min jakke er begyndt at stramme henover maven, men så er det jo godt, at vi går varmere tider i møde, så vinterjakken ikke skal bruges ☺

Håber I alle får en rigtig god weekend. Her skal weekenden bruges på at kigge barnevogn samt vi vil prøve at komme lidt i haven og evt få plantet lidt blomster ud i krukkerne på terrassen ☺

Min søn er forkælet...

... og det endda allerede inden han overhovedet er blevet født... Mine forældre var herude i dag, og så skulle mor og jeg jo lige på genbrugsrundtur for at kigge baby-børneting - den kommende mormor går VIRKELIG højt op i det med, at hun skal være mormor.

Vi fik købt en masse tøj i forskellige størrelser samt en højstol, som kan bruges når vi sidder ude på terrassen.

Vi kørte så med dem til Kolding, fordi vi skulle en tur i Bilka og så mente min mor da lige, at hun godt kunne tage med i Bilka og kigge lidt, og det skulle hun da have lov til... der fik hun sig også fint "forvildet" ind i børnetøjsafdelingen, hvor der sørme også lige smuttede en del ned i vognen. Og jeg brokker mig overhovedet ikke, hun skal da have lov til at købe alt det hun vil, det er jo trods alt deres første barnebarn, så klart han bliver forkælet.

Som min far siger, så er der ingen chance for at Silas kommer til at rende rundt med røven bar, så længe han har den mormor ☺

I går passerede jeg 16 uger, og om 4 uger er jeg halvvejs... glæder mig, og håber absolut at den sidste halvdel af graviditeten bliver noget mere medgørlig, end de sidste måneders tid har været.

Ugens hurtige (uge 11+12)

I sidste weekend var der ikke skyggen af noget, der lignede energi, så de hurtige blev ikke lige skrevet, så jeg har valgt at skrive for 2 uger denne gang i stedet.

• Vi var mandag d. 13. marts, grundet lettere forhøjet risikovurdering for kromosomfejl hos vores lille guldklump, på sygehuset og få lavet en moderkagebiopsi, og det gik faktisk overraskende smertefrit.
• Vi fik svar om onsdagen efter, og vores lille babyboy har det helt fint, og er sund og rask.
• Nu, hvor vi vidste at det er en dreng vi venter, så kunne vi rigtig komme i gang med at shoppe babytøj.
• Torsdag d. 16., var vi ved første jordemoderbesøg og det gik jo fint nok. Der skete ikke rigtig så meget.
• Bimmerdrengen havde fødselsdag d. 16. marts, så der fik vi vafler om aftenen.
• Jeg begyndte også torsdag at være lidt småforkølet, men regnede ikke med, at det ville være noget, som ville vare ved  flere dage. Men jeg blev klogere.
• I denne uge har jeg været ved læge nogle gange.
• Jeg var så uheldig at jeg, udover influenza også blev ramt af luftvejsinfektion samt urinsvejsinfektion, så jeg måtte på en omgang antibiotika.
• Det meste af denne uge er blevet brugt på at ligge syg på sofaen.
• Min svigermor var herude ved os torsdag, og det er første gang i snart 3 år siden vi har set hende. Gammelt nag er glemt, og nu skal vi have det til at fungere, så hun kan være en del af sit nye barnebarns liv, når han kommer til verden.
• Nu håber jeg bare, at sygdommen snart forsvinder fra mig, så jeg kan få et mere normalt liv igen.

En god besked fra sygehuset

Som I jo ved, fik jeg sidste uge foretaget en moderkagebiopsi for at undersøge, om vores lille baby var rask og uden kromosomfejl, og i sidste uge fik vi så beskeden om at han var sund og rask, og at der indenfor en uges tid ville komme svar på de yderligere dyberegående kromosomanalyser.

Det svar kom så i går, og alt ser helt perfekt ud... vores lille Silas er helt igennem perfekt, sund og rask.

Så det er jo bare skønt. Jeg passerede i går 15+0, og synes stadig det (på trods af alle de gener, der har været undervejs) er fantastisk at der vokser sådan et lille væsen inde i mig. Glæder mig til at han kommer til verden til september 💙 

Ak ja den sygdomstid

Har nu den seneste uges tid virkelig ligget underdrejet herhjemme... det startede engang sidste uge med at jeg begyndte at have ondt i halsen og følte mig lidt sløj.

Fredag havde det så sat sig til at jeg næsten ikke stemme havde, men det gjorde nu ikke det store, for jeg havde ikke lige planer om at skulle ud og snakke et øre af folk sidste weekend alligevel.. mine forældre kom herud og spise lørdag, og der havde jeg i forvejen ligget i sengen eller på sofaen nærmest siden fredag formiddag.. havde ikke feber, men jeg var mega varm over hele kroppen.

Siden satte det sig så til en god gang influenza, som jeg jo bare ikke rigtig kunne gøre så meget ved.

Mandag morgen måtte jeg så overgive mig og ringe til lægen, og jeg fik så taget blodprøver og målt blodtryk. De ville så ringe tirsdag  middag med svar på blodprøverne, og det gjorde de så også. Det viste sig, at mit infektionstal lå på 65, hvor det normalt at det ligger på max 50. Så jeg fik en ny tid tirsdag, fordi de gerne ville prøve at pejle sig lidt mere ind på, hvorfor det lå så højt.

Jeg afleverede så en urinprøve, som gav udslag i blærebetændelse. Så jeg fik en omgang antibiotika, som jeg må tage til og med i morgen. Det har så også hjulpet, og i dag var jeg ved læge til opfølgning, og mit infektionstal er nu nede på 13.

Dog har jeg oveni influenzaen og blærebetændelsen sørme også reddet mig en omgang luftvejsinfektion. Jeg har så svært ved at trække vejret og bliver forpustet over ingenting. Det skal dog gå over af sig selv, og det kan tage alt fra et par dage til uger endnu. Altså for pokker også da. Gider virkelig ikke mere. Men må jo nok væbne mig med tålmodighed.

At være forkølet og gravid

I går aftes mens jeg lå på sofaen og i forvejen havde ondt af mig selv, begyndte en velkendt fornemmelse i halsen at brede sig... og i morges var der ingen tvivl længere - jeg er satme blevet forkølet med feber og ondt i halsen.

Jamen er det ikke herligt - eller nej det er det sgu ikke. Nu er der jo ikke ret meget, man som gravid kan gøre ved en forkølelse. Den skal nærmest bare gå i sig selv igen - ingen næsespray når mor her ikke kan trække vejret gennem næsen, max 3 kopper varme drikke (indeholdende koffein) om dagen, ingen hostesaft til at tage søløvehosten.

Så jeg har dømt mig selv lige så lidende som en mand, der er ramt af den altødelæggende mandeinfluenza. Ja ja, jeg er gravid og jeg må godt ynke lidt (ikke at jeg behøver nogen undskyldning for at ynke, men graviditeten er nu alligevel en ok undskyldning trods alt) ☺

Vi venter os en....

Ja, så er der altså kommet svar fra sygehuset og det viser sig at vi venter en sund og rask DRENG 💙

Alle kromosomanalyser var helt fine, så jeg er glad for at vi trods alt fik lavet moderkagebiopsien. Altså, selv hvis barnet havde haft downs syndrom, så havde vi stadig valgt at beholde det, for man kan sagtens få et godt liv med downs syndrom. Det eneste, der havde kunne få os til at vælge en abort, havde været hvis barnet fejlede et eller andet, hvor han ikke havde kunne få et værdigt liv, hvis han på forhånd var "dømt" til kun at ville leve ganske kort tid.

Men det slap vi jo "heldigvis" for at spekulere på og tage stilling til.

Nu ved vi at vi venter en sund og rask dreng, så nu kan vi rigtig shoppe drengeting ☺

Et par dage på langs

Havde egentlig lovet mig selv, at jeg ville få blogget lidt mere i denne uge, men har nærmest ligget på sofaen siden mandag.

I torsdags var vi jo til Nakkefoldsscanning, og risikovurderingen var let forhøjet ved de kromosomer, der viser Downs syndrom, så jeg skulle igennem yderligere undersøgelse for at afklare om junior havde Downs eller ej.

Jeg var derfor i mandags inde på Kolding Sygehus for at få lavet en moderkagebiopsi, og for pokker hvor gjorde det ondt, da de stak nålen med i maven. Jeg fik så ordre på at holde mig i ro resten af dagen, og så var det op til mig selv at mærke efter, hvordan jeg havde det i går mht om jeg måtte lave noget eller ej. Mandag aften begyndte jeg at få virkelig ondt - og jeg mener virkelig ondt i maven. Jeg havde fået at vide på sygehuset, at jeg godt kunne begynde at bløde lidt og at jeg godt kunne få ondt i maven, men at det  ikke var farligt med mindre at jeg begyndte at bløde meget. Blodet holdt sig dog væk, så jeg måtte nøjes med smerter. Tog så et par Panodil inden jeg gik i seng, og det hjalp mig til at falde i søvn. Vågnede så godt nok 50 gange i løbet af natten, fordi det gjorde ondt hver gang jeg skulle vende mig.

I går morges da jeg vågnede, gjorde det en smule ondt, men slet ikke i samme grad som mandag aften, så jeg stod op og tog den lidt med ro, for at prøve at modvirke at smerterne skulle vende tilbage. I går eftermiddags var jeg henne og få akupunktur, og da jeg kom hjem begyndte det at spænde og nive i maven. Og så måtte jeg holde sofaen resten af dagen.

Får så svar i dag på, hvad undersøgelsen siger. Derudover får vi så også at vide, hvilket køn det bliver. Normalt ville vi først få at vide til scanning om en lille måned, hvis man altså kan se det der, men denne undersøgelse kan vise kønnet, da de også analyserer kønskromosomerne, og selvfølgelig vil vi gerne vide hvad det bliver 😀

Ugens hurtige (uge 10)

Så er det atter søndag, og dermed atter tid til de hurtige fra den forgangne uge:

• Vi har været i gang med lidt forskelligt praktisk herhjemme (primært Bent, men jeg har hjulpet, hvor jeg nu kunne).
• Vi var endnu en gang til scanning og se vidunderet. Vi så og hørte hjertet slå, og mor her var solgt og rørt til tårer.
• Foråret har så småt indtaget Vamdrup, og det er jo skønt.
• Har fået 2 gange akupunktur denne uge, og det har virkelig hjulpet mig, jeg har det meget bedre end tidligere.
• Jeg har denne uge været rigtig god til at mærke efter, hvornår min krop har haft brug for at slappe af, og rettet mig derefter (store sager).
• Har været med min mor på mor-barn bazar. Det var nu meget hyggeligt.

Duften af forår

I går morges, da jeg vågnede og lukkede hundene ud, var der det lækreste solskin udenfor, og allerede der, kunne jeg mærke at der var betydelig mere energi til stede, end der har været længe - sådan en graviditet kan tære noget så grusomt på energien, skulle jeg hilse og sige.

Jeg åbnede et par vinduer i stuen og fik ryddet lidt op... Bent sov endnu, og Bimmer og Shang lagde sig hurtigt til rette i soveværelset igen, da de havde været ude, så det var jo lidt begrænset, hvor meget jeg som sådan kunne ordne...

Men da Bent stod op skete der ting og sager på matriklen.. vi fik skiftet sengetøj, sat vasketøj over, støvsuget og ryddet lidt op i haven (visne blade og skidt, som naboen smider ind gennem hækken blev samlet sammen og smidt ud).

Bent pudsede vinduer forleden,  så der er sket meget herhjemme de sidste par dage... da vi nåede hen omkring kl. 14:30 ville Bent ud og gå, men jeg kunne godt mærke, at jeg havde brug for at slappe lidt af, så jeg lagde mig på sofaen og fik en lur, mens han ikke var hjemme... da han så kom tilbage igen, besluttede vi at vi lige ville en tur hen i ABC og handle, og vejret var jo godt, så vi gik en lidt længere tur...

Da vi atter landede i Nørregade var der 2 hunde, som hoppede rundt og var glade, så vi aftalte hurtigt at tage dem over bag banegården, hvor der er et område, hvor de kan løbe frit (ja, det tør vi godt, for vi har styr på dem, og de bliver ikke sluppet, hvis der er andre mennesker eller dyr derovre). Der gik vi så et kvarters tid, hvor der skulle snuses til ALT, og jeg mener virkelig ALT, men de hyggede sig og var godt trætte, da kom hjem 🐕

I går aftes havde vi besøg af vores udlejers kone og deres ene datter... det var nu meget hyggeligt ☺ vi fik indbydelse til udlejernes mellemste datters konfirmation d. 30. april, så der skal maven vises lidt frem ☺

Håber I alle har haft en rigtig god weekend indtil videre.. sidder og venter på at min mor kommer og henter mig.. vi skal nemlig til noget mor-barn bazar, og senere i dag skal vi ud til min fætter og hans kæreste og hente noget min mor har købt ved min fætters kæreste. Og så går den søndag jo også hurtigt.

Den mest fantastiske oplevelse

Ja ok, nu ved jeg godt, at en del af mine indlæg fremadrettet sikkert kommer til at handle om livet, der vokser inde i mig, og sådan er det altså bare - deal with it ☺

I går var vi til scanning igen, og det var jo en præcis lige så fantastisk oplevelse, som den første gang... denne gang lå baby og vinkede inde i maven, og vi fik lv til at høre hjertelyd for første gang... og det var jo simpelthen en ubeskrivelig oplevelse ☺

Jordemoderen tog sig virkelig god tid til at scanne og fortælle om hvad hun så, og det var virkelig en god oplevelse.

Terminsdatoen er nu fastsat til 14. september, og hun fortalte, at jeg skal regne med at føde mellem d. 24. august og frem til d. 26. september, hvor jeg vil blive tilbudt igangsættelse, hvis ikke baby har meldt sin ankomst inden... men det vidste jeg jo egentlig godt, men det var alligevel pænt nok af  hende at sige det ☺

I går fik vi også lige shoppet lidt mere baby halløj, ja det er altså svært at lade være, selv om vi endnu ikke kender kønnet, og nok først får det at vide næste gang til scanning ☺men man kan jo altså også finde en del kønsneutrale ting ☺

En dag med afslapning

Jeg havde sat vækkeuret til kl. 8:15 i morges, fordi jeg skulle op og ringe... skulle have været til Kolding for at høre om noget aktivering i dag, men det var jeg nødt til at aflyse, fordi jeg skulle til akupunktur, og jeg kan jo altså ikke være 2 steder på én gang...

Men nåede aldrig så langt som til at mit vækkeur skulle ringe, for Bents telefon ringede kl. 7:40 (fandens til tidspunkt at ringe på), men han lod den ringe, da han ikke kendte nummeret (det viste sig at være en eller anden fra København, men Bent aner ikke, hvem det er, så han undlod at ringe tilbage). Når jeg alligevel var vågen, kunne jeg lige så godt vente oppe til kl. 8 og så få ringet.

Da jeg havde ringet, begyndte jeg at få hovedpine, så jeg lagde mig ind igen. Satte for en sikkerheds skyld vækkeuret, for at være sikker på at jeg kom hen til lægen kl. 11:45.  Da jeg vågnede og gik på toilet, var der en smule blod på papiret, og så begyndte panikken... jeg oplevede det samme, da jeg var omkring 5 uger henne, så jeg var ikke helt så bekymret som første gang, men ville alligevel lige vende den med sygeplejersken henne ved lægen, når jeg alligevel skulle derhen.

Hun er så sød hende sygeplejersken er så sød, og hun mente bestemt eller ikke der var grund til bekymring denne gang, så længe der ikke kom store mængder blod, og det gjorde der jo overhovedet ikke, så det beroligede mig alligevel. Hun mener det er pga sarte slimhinder og så kombineret med, at jeg har hostet meget de sidste par dage. Nu skal jeg jo også til scanning på torsdag, så jeg satser på det er væk til den tid, hvilket det sikkert også er, da der ikke har været noget hele eftermiddagen. Men hun mente, at jeg skulle holde mig lidt i ro de næste par dage frem til scanningen, så det må jeg jo hellere.

I dag har jeg rundet 13+0 ifølge de sygehusets beregninger, så det kan være jeg bliver sat et par dage frem på torsdag, hvis altså jordemoderen kan komme til at måle junior denne gang. Og man kan godt begynde at se, at jeg er gravid, og min mave ikke bare er fed pga mad ☺

Jeg er også (som langt de fleste andre gravide) begyndt automatisk at sidde med hænderne på maven, hvis jeg sidder og ser fjernsyn eller vi bare sidder og snakker. Det er så hyggeligt ☺

Ugens hurtige (uge 9)

Ved ikke lige hvorfor dette indlæg ikke blev udgivet i går, men så får i det da bare her i stedet.

Her er de hurtige fra sidste uge, en uge der ikke bød på alverdens spændende ting, men det kommer alligevel her:

• Vi gik rundt i en glædesbobbel ved at kigge på scanningsbillederne af vores lille mirakel.
• Min mor var i Odense og få kemo både torsdag og fredag. Fredag var min bror og jeg med hende, og vi udnyttede ventetiden med at kigge i Ikea (hvor jeg fik købt et babybadekar).
• Vi rundede så også Rosengårdscenteret, hvor vi gik og kiggede en times tid uden dog at bruge nogen penge.
• Lørdag fyldte min lillebror 30, og vi var så derhjemme til fødselsdag.
• Søndag var vi hjemme ved mine forældre og bror og spise rester.

Ny scanning

Nu var jeg jo til første scanning i sidste uge, og fordi junior var meget aktiv, havde jordemoderen svært ved at måle, hvor stor babyen er, og dermed kunne hun ikke rigtig sige præcis, hvor langt jeg er henne, så jeg fik at vide, at jeg skulle til en ny scanning.

Det gjorde mig nu ikke noget, for ekstra scanning er lig med flere scanningsbilleder ☺

Har så fået tid til næste scanning torsdag i næste uge, og jeg glæder mig allerede... det er stadig en helt surrealistisk følelse at der rent faktisk vokser et andet lille menneske inde i mig ☺

Jeg har så også tid til scanning d. 20. april, og der får vi (hvis baby altså går med til det) at vide, hvilket køn h*n er ☺Jeg har hele tiden sagt, at jeg gerne vil vide, om det bliver en dreng eller en pige.. ikke fordi jeg foretrækker det ene frem for det andet, men simpelthen fordi jeg gerne vil kunne shoppe babytøj i passende farver ☺Bent har 3piger og 1 dreng i forvejen, så på den måde er oddsene for en pige jo størst, men jeg venter nu alligevel og ser, hvad jordemoderen siger ☺

Ugens hurtige (uge 8)

Jeg fik ikke lige skrevet de hurtige i går, så de kommer her:

• Vi kunne i torsdags endelig afsløre, at vi skal være forældre til september. 
• Torsdag var vi til den første scanning, som viste en lille aktiv bandit med det fineste lille hjerte, der slog så fint. 
• Jeg var til samtale på jobcenteret.
• Bent fik ordnet en hulens masse herhjemme, mens jeg lå på sofaen eller i sengen og prøvede at bekæmpe den kvalme, som har tynget mig de seneste små 6 uger. 
• Der kom sne i stor stil.. det blev dog ikke liggende, og dagen efter var det stort set væk det hele. 

Jeg skal være......

.............Mor til september 💖

Ja, du læste rigtigt... jeg er endelig blevet gravid - endda helt på ganske naturlig vis... og jeg skal være den første til at sige, at jeg egentlig havde opgivet håbet om at det nogensinde skulle ske.

Men nu er jeg altså så langt, at vi i går var til 1. scanning og se det lækreste lille hjerte slå de mest fantastiske små slag, mens ejermanden bevægede sig ganske livligt rundt. Og det er simpelthen den mest fantastiske oplevelse, jeg nogensinde har haft.

Nogle af jer ved, at jeg for små 4 år siden fik konstateret PCO og vi dermed knap et års tid efter, var igennem 2 reagensglasforsøg på Odense Sygehus. De 2 forsøg lykkedes dog ikke, og jeg var virkelig i tvivl om jeg en 3. og sidste gang ville udsætte min krop for det pres, som det trods alt er at skulle tage hormonindsprøjtninger dagligt samt det psykiske pres hele processen med ægudtagning, ægoplægning osv  er. Så jeg sagde til Bent, at jeg på daværende tidspunkt ikke havde overskuddet til det, og vi lagde derfor babyønsket lidt på hylden.

Jeg havde da også rent mentalt indstillet mig på, at uanset, hvor meget jeg end gerne ville, så ville jeg nok aldrig opleve at blive mor, for lysten til at ville gennemgå endnu en hormonbehandling var altså bare ikke stor.

Men så fik min mor livmoderhalskræft i november, og min mormor døde i december, og det gjorde så at vi sammen (Bent og jeg) besluttede, at vi en gang i løbet af året, når mor var ovenpå igen, og der var ro på, ville tage det sidste betalte forsøg i offentlig regi, og så håbe på, at lykken var med os denne ene gang.

Så langt nåede vi dog aldrig, for året var kun et par dage gammelt, da jeg tog en positiv graviditetstest. Der havde siden mellem jul og nytår været mange symptomer, men det tillagde jeg ikke større betydning, for symptomer har jeg sgu haft mange af, uden at der har været nogen som helst graviditet under opsejling. Men denne gang var den altså god nok.

Da jeg stod med den første positive test kunne jeg slet ikke tro på det, og først da jeg stod med 6 positive tests begyndte jeg at tro på, at det endelig var lykkedes os. Bent blev naturligvis rigtig glad - det er jo virkelig et ønskebarm, som vi har kæmpet for.

Og i går fik vi bekræftet, at alt ser fint ud, der er hjerteblink og aktivitet derinde, så nu kan jeg slappe lidt mere af.

Den træthed og den usigelige kvalme jeg har haft de sidste 4 ugers tid, har jo selvsagt også været på grund af graviditeten, men det er som om, at det heldigvis er lidt på retur igen (så længe det varer).  Jeg fik et ssøsygearmbånd af min veninde Mette forleden, og det hjalp virkelig meget på kvalmen. Og trætheden har jeg ikke mærket så meget til de sidste par dage, jo om aftenen, men jeg har ikke haft behov for at sove om dagen, og jeg har været tidligt oppe om morgenen også, så jeg krydser fingre for at det går den rigtige vej nu ☺

Nå men, jeg synes da at I lige skal have lov til at se et af mine scanningsbilleder:

Ugens hurtige (uge 7)

Så er det atter søndag, endnu en uge er gået, og det er tid til ugens hurtige:

• Da vi fandt ud af at min mor virkelig var syg, som bivirkning af kemoen, valgte vi at bage en portion boller og en portion pølsehorn, og tage til Kolding. Det blev både hun, min far og min bror glade for.
• Vi fik langt om længe gjort huset hovedrent, og det var jo en skøn følelse, da det var gjort.
• Jeg har (Heldigvis) ikke været så hårdt ramt denne uge, som de foregående uger.
• Jeg har hygget mig med at se "Huset på Christianshavn" - den serie bliver jeg ALDRIG træt af ☺
• Det var Valentines dag, men vi havde i år valgt ikke rigtig at fejre den, da vi ikke rigtig gad alverdens ting, da vi ikke rigtig vidste hvordan jeg havde det.
• Jeg har fået skåret lidt ud til julekort(!!!) denne uge. Jeg vil gerne være i god tid, og jeg har mine grunde til at være tidligt på den i år ☺
• Vi hyggede os med mine forældre, som var ude og spise i går.

En weekend med afslapning

Så blev det lørdag, og der er dømt afslapning i det lille hjem... vi fik jo ordnet rengøring osv torsdag og i går, så vi kan bare nyde weekenden i fulde drag...

Bent klarede støvsugningen i går og fik samtidig vasket en masse tøj, så det skulle jeg ikke spekulere på - er der noget at sige til, at jeg elsker den mand 💖

Mine forældre og min bror kommer herud og spiser i dag... mor er endelig kommet op af sengen, efter at hun virkelig har haft det dårligt pga kemoen denne her uge, så hun syntes hun havde brug for at komme lidt ud, så de ringede i går og inviterede sig selv herud og spise i dag.. de betaler maden, og vi laver den.. det er jo win-win for alle parter ☺

Glæder mig helt vildt til næste uge... der sker der flere forskellige ting herhjemme, som jeg glæder mig til at dele med jer ☺vil ikke sige så meget endnu om, hvad det er, men det får I at se i næste uge en gang ☺

Håber I alle får en skøn weekend ☺

Endelig blev det gjort

Nu har vi de sidste minimum 2 uger snakket om, at der virkelig trængte til at blive gjort rent herhjemme, men jeg havde bare ikke overskuddet til det, så det blev udsat og udsat lidt mere... og i sidste uge lappede Bent huller nogle steder i væggene samt malede nogle af endevæggene grå, og det havde bare givet ENDNU mere støv, så nu skulle der altså gøres rent.

Jeg vågnede ved 9:15 tiden i morges, og skulle lige have noget morgenmad før jeg sådan rigtig kunne finde ud af, hvordan jeg havde det i dag... men jeg havde det faktisk ok, så jeg fik sat lysestager og sådan i opvaskemaskinen, så det kunne blive vasket af - det er langt fra alle vores lysestager, der kan tåle at komme i opvaskemaskinen, men dem som kan, de kommer det også jævnligt - og da Bent så stod op og havde fået sin morgenkaffe, gik vi i gang.

Bent gik rundt med støvkosten plus han fik tørret vindueskarmene af i køkkenet, og jeg tog en balje vand med ind i stuen og gik i gang med at vaske af... og hold da op, hvor det trængte... måtte godt nok lige holde et par pauser undervejs, men nu er det gjort, og jeg er glad for at vi endelig fik os taget sammen...

Nu mangler vi kun støvsugningen, men den kan nu sagtens vente til i morgen... lige nu sidder jeg fint og slapper af og prøver at få kvalmen til at gå væk... har fået lidt at spise, men det har ikke hjulpet, så tror der skal lidt afslapning til.