torsdag den 29. august 2013

AFSLAPNING!!!!

Har haft en travl dag i dag... Bent og mig har gjort hovedrent i dag - støvet af, støvsuget, vasket gulve osv... Og så fik vi lige gjort bilen rent (den trængte efter vi en del gange har haft vovserne med nede ved stranden og bade)... og samtidig skulle der jo også laves mad, vaskes tøj og for at det ikke skal være løgn har jeg også bagt rugbrødslagkage...

I morgen skal vi nemlig til fødselsdag hjemme ved min mor, og så skulle jeg lave lagkage... Og i stedet for at lave en traditionel lagkage med creme og syltetøj, besluttede jeg mig for at følge de sønderjyske rødder og lave en vaskeægte sønderjysk rugbrødslagkage.... Nu håber jeg bare den smager lige så godt som den ser ud :)

Har også fået lavet nogle kort i dag... det er jo med at få det gjort når tiden er der til det... Der er ikke så meget overskud i hverdagene, så weekender og ferier må udnyttes til fulde :) Nu har jeg også kun lidt over en uges ferie tilbage... Synes på en måde ferien er gået hurtigt, og så er den alligevel ikke gået for hurtigt...

Sidder og ser fodbold - dejligt afslappende :) ja jeg er jo lidt sportsidiot (er blevet det efter jeg lærte Bent at kende), og næste uge begynder NFL igen... det er satme også længe ventet herhjemme.... Bare ærgeligt de fleste kampe kommer om natten, så jeg ikke rigtig kan se så mange af dem.. Men så må jeg jo bare håbe, at dem de viser tidligt er med nogle af de hold, jeg holder med :)

Så er der snart kun 3 uger til jeg skal møde nogle dejlige tøser til Bloggertræf :) glæder mig nu mere og mere :)

tirsdag den 27. august 2013

Alle de informationer der skal skrives ned.....

Er ved at forberede en masse notater til et møde i statsamtet d. 16. september.... Der er så meget der skal skrives ned synes jeg... Men det er bare med at få det hele skrevet ned, så vi ikke glemmer noget... Hver en lille detalje, som kan hjælpe os i sidste ende er guld værd... Så det må bare ikke være skønne spildte kræfter!!!!

Heldigvis er der så mange ting, jeg kan huske så vi har en chance for at få alt med... Og ellers må vi bare tilføje flere punkter efterhånden.... Vi har da heldigvis et par uger endnu at få hjernen i omdrejninger i, så det skal nok gå det hele :)

Sommer og sol...

I hvert fald næsten da... Solen skinner og det er dejlig varmt ude i udestuen... og jeg sidder og nyder det...

Har været rigtig aktiv i dag... Har bagt pølsehorn og chokoladeboller og er ved at koge jordbær til jordbærmarmelade, så der er rigtig gang i køkkenet herhjemme i dag... Men det er jo bare hyggeligt :)

Har også fået lavet et par planlagte indlæg i dag, som kommer på i September... Nu havde jeg tiden til det, så kunne lige så godt udnytte det :) Og så er der chance for at jeg får blogget lidt mere fremover (ingen garanti, men håber) :)

ARGH!!!!!!!!

Er så frustreret og hamrende tosset i den her tid... Vil ikke nævne nogen navne eller komme nærmere ind på hvad det drejer sig om, men bare kort nævne at det drejer sig om en person i vores liv, som via løgne forsøger at ødelægge alt hvad Bent, Jessica og jeg selv kæmper hårdt for...

Var ved stranden med Bent i dag... vi kørte en tur ned til Ballebro og gik en tur langs stranden... Indimellem er det rart at være af sted bare os to og gå en tur hånd i hånd... Der var ikke rigtig andre dernede, udover 2 biler, som holdt og ventede på færgen. :)

Nu er der ikke engang 1 måned til Bloggertræffet i Odense... Glæder mig, men er samtidig hamrende nervøs... Nu er jeg jo ikke den der er mest om mig på nettet, men nu er der pludselig andre der kommer til at vide, hvem jeg er (om det så er positivt kan man jo diskutere *gg*) :)

Nå vil lige spille lidt World of Warcraft inden sengetid :)

lørdag den 24. august 2013

En lørdag i afslapningens tegn...

I dag har vi overhovedet ingenting haft af planer... vi har været herhjemme og slappet af... Jeg vågnede dog allerede kl. 7:10 i morges (OG DET ER ENDDA STADIG FERIE)!!!!! Og kunne jeg sove videre... nej da... så jeg stod op og gik så ud med hundene... Op af formiddagen stod Bent og Jes så op (sovetryner)....

Har så fået skåret en masse til kort i dag... kan jo lige så godt få det gjort mens jeg har tiden til det... Skal jo oz snart i gang med en masse julekort....

Overvejer om jeg skal farve mit hår... vil gerne, men på den anden side er jeg endelig begyndt at have fået min naturlige hårfarve tilbage i det meste af håret, så det er sådan lidt skal-skal ikke... *tænke tænke*

Synes godt jeg kan mærke jeg er ved at være træt... ikke så underligt når jeg er oppe kl. lort hver morgen... Det er virkelig belastende ikke at kunne sove længe, når jeg har ferie... plejer ellers aldrig at have problemer med at sove længe... men denne ferie har jeg ikke kunne sove længere end max til kl. 8:30, før jeg er vågnet...

Skal prøve at blive bedre til at blogge lidt oftere... Men uh det er svært, for nogle dage forsvinder tiden bare så hurtigt som ingenting..

torsdag den 22. august 2013

Hvad er nu det for noget.....

Vågnede op til morgen med ondt i halsen, stoppet næse og begyndende feber... Gider da slet ikke være syg her i min ferie... Altså så smut da....

Ligger under tæppet på sofaen nu her... orker ingenting synes jeg ikke... rigtig trælst...

Bent  var til møde på jobcenteret igår og så skulle han satme hilse mig fra vores sagsbehandler (vi har heldigvis samme sagsbehandler)... Utroligt hun kan huske mig ;)

Imorgen skal Jes til bøjletandlæge... så må vi se hvad den klaphat til tandlæge har at sige denne gang... sidste gang fik vi jo nærmest skæld ud fordi den bøjle hun går med, ikke er den samme som de bøjler de bruger hernede... Altså, det kan vi jo ligesom ikke rigtig gøre noget ved.... Havde simpelthen lyst til at sige noget mindre pænt til ham, men holdt mig trods alt i skindet..

søndag den 18. august 2013

Søndag....

Det er søndag, og jeg nyder SÅ meget at jeg ikke skal sætte vækkeuret og tidligt op imorgen... Den ferie her har jeg set frem til med længsel....

Jeg fik weekend kl. 15 i fredags, og brugte det meste af fredagen på at sove - jeg har været så træt i denne uge... Gik i seng ved 23 tiden fredag aften og stod så op tidligt igår morges.. Men nu er jeg klar på ferie, så de næste 3 uger behøver ikke gå vildt stærkt... ;)

Idag står den på rigtig juleagtig aftensmad herhjemme.... Flæskesteg med rødkål, brune og hvide kartofler og god brun sovs... Mums siger jeg bare... Det dufter bare så godt af jul nu....

Og så er det jo søndag og sportsdag... Kan sagtens bruge en søndag på sofaen med at se fodbold i fjernsynet.... Og så starter NFL jo snart - det er guld :)

Vil videre i dagens gøremål (der skal jo laves noget selv om der er fodbold) :)

God søndag til jer alle.

torsdag den 15. august 2013

Batterierne godt flade....

Har haft en enormt stressende uge på arbejde - og vi har simpelthen haft så travlt... Så jeg har bare været så træt om aftenen når jeg er kommet hjem... Men nu er der kun 1 arbejdsdag tilbage og så venter 3 ugers dejlig og totalt ubooket ferie forude... glæder mig!!!!!

Ikke nok med at vi har haft travlt på arbejde, nej kunderne har sandelig oz været mere en almindelig trælse de sidste par dage... Havde lukkevagt igår og nåede da at få et par skideballer af nogle trælse kunder inden vi kunne lukke og låse kl. 17..... Man skal godt nok indimellem tælle meget langsomt til 10 for ikke at smide noget i nakken på dem... 

Har idag meldt mig til et bloggertræf i Odense d. 21. september... har ikke helt kunne bestemme om jeg skulle melde mig til, eller om jeg skulle blive hjemme... det er jo primært mennesker jeg ikke kender (kender kun min veninde Anne-Mette).... så det er lidt grænseoverskridende.... men det skal nok gå :) Bent syntes jeg skulle tage med for at komme lidt ud :)

Må hellere komme lidt videre så jeg snart kan komme i seng...

søndag den 11. august 2013

1 års bryllupsdag

Idag var det 1 år siden Bent og jeg sagde ja til hinanden... Og vi har haft en rigtig hyggelig bryllupsdag... Vi fik alle 3 rundstykker sammen imens vi åbnede gaver... Af Jes og hundene fik jeg en æske chokolade og nogle krydderiglas, som jeg har ønsket mig... Og af Bent fik jeg den flotteste spilledåse i en serie figurer, som jeg samler på...

I eftermiddags hyggede vi os med toppen af vores bryllupskage, som har ligget i fryseren, vi fik et glas Verdi og læste små hilsner, som vores gæster havde skrevet til os til brylluppet, og som vi først måtte læse idag....,

Alt i alt en super hyggelig dag med dem jeg elsker <3

torsdag den 8. august 2013

Snart weekend

Imorgen hedder det arbejde fra kl. 8:00-17:15 og så er det weekend til mandag morgen kl. 8:00... Glæder mig afsindigt til at få weekend... Det har simpelthen været så hårdt på arbejde denne her uge... Vi har haft så ufattelig travlt, og kunderne har været trælse - og der har været mange kunder hver dag...

Nu er det oz kun imorgen og næste uge, der skal overståes og så hedder det 3 ugers ferie... Ja tak :D

På søndag har vi jo 1 års bryllupsdag... helt vildt der allerede er gået 1 år siden vi sagde ja til hinanden... Men elsker Bent nøjagtig lige så højt som da vi lige havde fundet sammen og var nyforelskede.. #lovelovelove

Glæder mig til at se, hvad han har fundet på i gave til mig... Kan ikke afsløre her, hvad jeg har købt til ham, men er sikker på han bliver rigtig glad <3

Nå, vil læse lidt videre i min bog inden sengen kalder kl. ikke for sent... skal jo være frisk til en laaaannnnnggggg dag imorgen....

fredag den 2. august 2013

Aftenhygge

Bent og mig har børnefri, så vi sidder i haven og nyder vores lerpejs :-)

onsdag den 24. juli 2013

Hot hot hot

Den her varme er seriøst snart ved at tage livet af mig... det er snart ikke til at holde ud længere... Nede på arbejde har der stort set ingen vind været idag... så vi har kogt dernede!!! Da jeg kom hjem, luftede det så dejligt hjemme i haven, så jeg fik lige en halv time på liggestolen ude i haven :) det var skønt at ligge og blive luftet lidt igennem :)

To dage endnu til weekend... synes dagene går ALT for hurtigt!!! Men det må jo være fordi jeg har noget at gå op i :)

Vil smutte i bad inden sengetid :) Sov godt alle sammen når I kommer så langt.

søndag den 21. juli 2013

Den varme...

For hulan hvor har det været varmt idag... Det hør snart ikke været til at holde ud... Har dog siddet udenfor i min liggestol med en parasol til at dække hovedet... Så jeg har fået en smule sol på benene... De var også lidt bagefter i forhold til mine arme...
Idag er der 3 uger til vores 1 års bryllupsdag... Helt vildt som tiden flyver afsted...
Imorgen er det allerede arbejdsdag igen... Synes weekenderne går ALT for hurtigt... Inden man får set sig om, så er det arbejdsdag igen...
Nå jeg vil se det sidste af Tour de France inden det er sengetid igen...

torsdag den 18. juli 2013

Der er stadig liv i mig...

Har bare ikke lige fået opdateret de sidste par uger... Havde lukkevagt på arbejde i sidste uge, så var først hjemme ved 17:45 tiden, og så skulle der lige spises... så orkede ikke at tænde computeren ret meget om aftenen, når jeg er på vej i seng ved 22 tiden... Det er ikke sådan når man lige skal vænne sig til at være i gang igen...

Men der er liv i den gamle krop endnu :) selv om varmen er ved at tage livet af mig indimellem... kan slet ikke holde til den strenge varme... men hva, skal jo ikke brokke mig, for det er da trods alt bedre end konstant regnvejr...

Kom galt afsted på arbejde forleden... jeg skulle samle noget tøj op fra gulvet, og da jeg så bukker mig ned, væltede det ene tøjstativ ned over mig... det ramte mig lige ved venstre øre, så jeg har bøvlet med hovedpine og kvalme side... tror måske jeg har fået mig en mindre hjernerystelse... men det går nu nok...

Ville bare lige hurtigt opdatere :)

søndag den 7. juli 2013

Nyder weekenden....

Nyder for en gangs skyld at tilbringe en søndag hjemme, uden at skulle foretage mig noget som helst... Ingen rengøring, ingen tøjvask - bare ren og skær afslapning.... Sådan er det at have en mand der går hjemme og ordner det hele når jeg er på arbejde :)

Har alle døre og vinduer åbne og har ventilatoren kørende... det er godt nok sommer... Bimmer og Shang har det så varmt at de hele tiden søger nye steder, hvor der er lidt skygge - det er ikke nemt at være hund :)

lørdag den 6. juli 2013

Solskin i Aabenraa

Så kom sommeren endelig tilbage til Aabenraa... Lækkert!!! Og så især fordi der også i denne weekend er ringridning i Aabenraa :)

Havde først weekend kl. 17:15 igår, så da jeg kom hjem var jeg godt smadret, men Bent og mig tog da en tur ind til Aabenraa og kiggede på festpladsen.. Der var ikke vildt mange mennesker, men det kom der stille og roligt..

Da vi kom hjem, fik vi noget at spise og omkring kl 21:00 var jeg den der sov... vågnede så nogle gange, men faldt hurtigt i søvn igen... Kl. 02:00 gik jeg så op i min seng og sov nærmest inden jeg lagde hovedet på puden... Sådan kan det jo gå... *smiler*

I formiddags tog vi så ind til Aabenraa igen... Idag skulle selve ringridningen igang, så det skulle vi da lige se... vi fik da oz købt nogle ting derinde, så det var jo udmærket :) I eftermiddags har den så stået på afslapning og Tour de France.... Og så har vi siddet ude i haven og nydt det gode vejr mens vi har grillet :) totalt hygge...

I aften har vi ingen planer overhovedet... vi skal bare slappe af :) Og nyde ikke at skulle tidligt op imorgen (det er aldrig dårligt når der venter en uge med fyraften kl. 17:15 hver dag i næste uge)....

Hav en dejlig aften derude :)

onsdag den 26. juni 2013

Godnat

Goodnight all :-)

Den der irriterende ting

.....der hedder mavesmerter burde virkelig afskaffes.... Har bøvlet med opkastninger siden igår så jeg er gået i hi i soveværelset med vovserne og sex and the city :-)

Nu har jeg kun 2 dage tilbage som praktikant på kontanthjælp, og fra på mandag er jeg i løntilskud :-) wheee..... Lucky me :-)

Adoptionssagen er kommet lidt videre... Nu har Bent underskrevet samtykkeerklæring på at han giver mig lov til at adoptere... Så er vi da så langt... Så mangler vi bare det sidste... Kryds fingre for at statsforvaltningen snart får fingeren ud så det forhåbentlig snart er overstået!!!!!

søndag den 23. juni 2013

Tilfældige facts om mig

Lige et kedsomhedsindlæg... sidder og glor fjernsyn, men der sker ikke rigtig så meget spændende lige nu :) Så her kommer lige lidt tilfældige facts om mig... Nogle vidste du måske... :
  • Har været ekstremt bange for edderkopper.. Det er dog ikke så slemt længere, som det har været...
  • Er håbløs romantiker...
  • Elsker at være på camping ved Skiveren Camping
  • Var i New York i april 2001 (kun 5 måneder inden terrorangrebet)
  • Er mere hundemenneske end kattemenneske
  • Har meget tandlægeskræk
  • Er fan af Cincinnati Bengals, Denver Broncos og New York Gigants i NFL (amerikansk fodbold)
  • Er fan af New York Islanders i NHL (amerikansk ishockey)
  • Blev gift på min afdøde farmor og farfars bryllupsdag - for at ære dem og vise min far respekt
  • Har lidt af social angst
  • Vil hellere læse fremfor at se noget ligegyldigt fjernsyn
  • Har en svaghed for pære-banan yoghurt
  • Er ret bidt af at spille World of Warcraft
  • Ser gerne cykelløb i fjernsynet
  • Kunne godt tænke mig at køre racerløb (dette er dog lidt dæmpet efter det tragiske dødsfald i årets Le Mans)
  • Har svært ved at gå forbi en hopppepude eller trampolin uden at jeg liiiiiige skal afprøve den

Det var bare lige nogle tilfældige facts... Kunne selvfølgelig skrive mange flere, men kan jeg jo altid gøre en anden gang ;)

lørdag den 22. juni 2013

Indlæg nr 100

Dette er mit indlæg nr. 100, efter jeg sidste år skiftede over til Blogger :) ja, det er måske ikke vildt mange indlæg vil nogen mene, men jeg har så heller ikke haft tiden til at blogge lige meget hver uge, så ja.... Men nu er det altså nr. 100 :)

Sidder og ser Le Mans, og som mange nok ved, har der været et alvorligt uheld, hvor den danske kører Allan Simonsen desværre har mistet livet af de kvæstelser han pådrog sig... RIP Allan Simonsen.... Men ja, det er en farlig sport - selv om der heldigvis af og til er langt mellem uheldene med en sådan udgang... Det er trods alt hastigheder med op til 300 km/t de kommer kørende med (nogle gange endda hurtigere)...

Det er weekend, og jeg nyder det i stor stil... Det har været en hård uge på arbejde, fordi vores anden praktikant har været fraværende det meste af ugen, og der har været rigtig meget arbejde til os andre... Men hva, så er det jo godt en arbejdsuge "kun" er på 5 dage :)

Nå vil komme lidt videre med at skrive de breve jeg er i gang med :) Har 3 breve der skal skrives, så må hellere komme i gang :)



LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...