onsdag den 26. september 2012

det der wow

Ja er jo kommet i gang med at spille World of Warcraft, som jeg nævnte i mit forrige indlæg... og det er da godt nok bare noget der fanger mig... Om aftenen når teenageren er gået i seng, så sidder mig og manden ved hver vores computer og spiller... Han startede for 4 år siden, men har så holdt en pause på små 3 år, så han er naturligvis højere level end mig... men det kan jeg nu godt leve med... Jeg arbejder mig stille og roligt op, så det er fint nok...

På søndag skal vi til barnedåb ved lille Cassandra (min veninde Rikke og hendes mands skønne datter)... skal nok blive rigtig hyggeligt... glæder mig... :)

Er det bare mig der er ved at være  træt af regnvejr???? Synes det regner hele tiden... når man står op regner det, når hundene skal ud regner det og størstedelen af tiden regner det oz når jeg går i seng... Kan godt forstå der er mange mennesker, der bliver ramt af depressioner i den her årstid... Det er da oz lige vejret til det... Jeg har selv været tæt på et par gange, men er heldigvis gået fri (dvs har jo lidt af tilbagevendende depressioner, så det sidder nok lidt i kroppen endnu - så helt 100% fri går jeg jo nok ikke...  men det føles tæt på)....

Nå, må hellere få pakket vores sommerjakker og lignende væk... vi har jo ikke så meget plads endnu, så det er med at pakke alt væk vi ikke skal bruge....

tirsdag den 18. september 2012

Efterår

Skal da lige love for det er begyndt at blive køligt udenfor... Når vi går ned hundene omkring ved 23.30 tiden er det snart før at de store jakker skal findes frem...

Var hjemme og passe hus for mine forældre i weekenden... Og som tak for alt det de har hjulpet os, malede vi deres stuer... Så nu er det meste af huset ordnet.. 

Er det bare mig, eller er der andre der er tyngede af træthed i den her tid.... Er simpelthen så træt, men når det så er sengetid, er jeg så overtræt, at jeg har svært ved at falde i søvn... Det er da typisk...

Har været i gang med at omdøbe billeder på computeren, så jeg kan få dem flyttet over på den eksterne harddisk.... Jo jo, lidt får jeg lavet, selv om jeg stadig bøvler meget med nakken og balancenerven.... Den vil bare ikke gå i orden...

onsdag den 12. september 2012

Massør i vente

Skal til massør igen i aften... håber virkelig snart det bliver bedre med de spændinger... har ikke så ondt mere, men nerverne bliver stadig trykkede, så jeg er stadig svimmel og ligner en der har fået lidt for meget at drikke når jeg går.... men hva, går ingen steder uden at have manden med, så jeg er da ikke alene... 

Er da også kommet i gang med at teste mine prøver fra Buzzador... og er da positivt overrasket indtil videre.. Bent står jo udenfor og ryger, men røglugten trækker af og til ind i gangen, så der kommer en fæl lugt derude... Så vi har prøvet at stille nogle af duftpindene derud, og de fjerner alt den ubehagelige lugt... Det er skønt... Så thumbs up for det da... 

Vi har prøvet med forskellige andre lugtfjernere, men der har ikke været nogen der har kunne fjerne alt lugten, men det kan de her... så det er helt sikkert noget der skal købes fremover... Vi vil så prøve at sætte nogen på badeværelset også, så vi kan se om de kan gøre gavn derude også.... Vi har nemlig ingen vinduer derude, så vores eneste form for udluftning er en ventilationskanal i loftet, men det fjerner ikke helt den fæle lugt der ofte er på badeværelset... 

Her i weekenden skal vi hjem og passe mine forældres hus... de skal på forlænget weekend i Skiveren , så de spurgte om ikke vi gad kigge efter huset... og det gider vi da selvfølgelig, for så kan vi jo bruge haven, og så skal vi have lavet noget for dem som overraskelse... eller det vil sige, jeg laver det jeg kan og så må Bent og Jes lave resten... :o)

Nå, tror hellere jeg må få kigget på nogle takkekort fra brylluppet... Har lige fået de billeder i dag, som jeg skal bruge... så I må have en god dag derude bag skærmene... 

tirsdag den 11. september 2012

1 måneds bryllupsdag

Tænk, idag har Bent og mig allerede været gift i en måned :) en måned siden vi holdt vores livs fest... Ja tiden går hurtigt... 

Jeg er jo tester af Buzzador produkter og er denne gang en af de heldige der er udvalgt til at teste nogle duftpinde fra airwick, og pakken står og venter ovre på posthuset... Var ikke lige hjemme igår da posten var forbi, så skal over og hente den idag... glæder mig til at se hvad det er for noget... den sidste kampagne jeg testede var Vanish produkter, og der blev jeg positivt overrasket... Så bliver spændende at se om det samme sker denne gang :) 

Jeg døjer stadig med nakken... Var ved massør i sidste uge, men han kunne ikke tage ret hårdt fat uden det simpelthen gjorde for ondt, så skal afsted igen imorgen... Så må vi jo se om det bliver bedre denne gang... Er stadig så svimmel så man skulle tro det var løgn.. Må stadig ikke rigtig gå rundt alene, fordi der er chance for at jeg falder om... Så det er lidt trælst.. Men sådan er det desværre bare... 

Ved godt jeg ikke har blogget så meget den senere tid, men har bare ikke haft overskuddet til det... har sovet meget af tiden, men er da i live endnu :) 

fredag den 7. september 2012

Hyggeaften

Ja, nu har jeg godt nok ikke været særlig god til at slappe af de sidste par dage (selv om jeg burde gøre det), men har haft så ondt så jeg ikke har kunne finde ro.... Men i aften er der Vild med dans, så den står på sofahygge.. Så må vi se om nakken har det bedre imorgen... Ej jeg skal bare slappe af i weekenden... Skal have den nakke i orden!!!
Imorgen er der Kreativ Festival her i byen... Hele byen er dekoreret og der flere ting nede på torvet så skal derned imorgen formiddag og kigge... Det er man næsten nødt til når man bor i sådan et lille samfund... Så må man bakke op om de lokale tiltag... :-)
Ih hvor er det da begyndt at blive tidligt mørkt om aftenen... Klokken er ikke engang 21 og mørket har allerede sænket sig godt og grundigt over lille Vamdrup... Det er hvertfald sikkert at efteråret er på vej... Det kan både ses og duftes...

mandag den 3. september 2012

Endnu en dag overstået...

Endnu en dag med smerter og svimmelhed... Vagtlægen var igår og har haft så ondt siden... Og mener virkelig ondt... Fik igår at vide at min nakke er skæv samt jeg har så mange spændinger i nakke og skuldre at det trykker på nerverne... Og derfor er jeg så svimmel hele tiden... Så nu kan jeg bare vente på at det forhåbentlig bliver bedre meget snart (selv om det sagtens kan tage en uge eller to endnu fik jeg at vide)...

Heldigvis har jeg min dejlige mand til at hjælpe mig herhjemme... Han er virkelig guld værd lige for tiden...

søndag den 2. september 2012

Forandring søges....

Har nu de sidste par uger været meget bundet til hjemmet grundet hold i nakken og problemer med balancenerven... Og det er begyndt at irritere mig grænseløst at være afhængig af andre på den måde... Jeg må ikke være alene fordi jeg falder om indimellem, kan ikke gå ret meget rundt fordi jeg er så svimmel og har problemer med at sove... Så jeg føler jo oz at jeg binder Bent til bare at være hjemme... Rigtig trælst...

Så jeg vil gerne snart have balancen igen... Tak!!!!!

Idag er det rigtig efterårsagtigt udenfor... Det småregner og blæser.. Så jeg ligger og putter under et tæppe mens manden sidder og nusser mig :-) luksus... *smiler*

lørdag den 1. september 2012

Hmm...

Sikken måde at tilbringe weekenden på... Ligger på sofaen totalt svimmel... Er nødt til at have hjælp bare jeg skal ud på toilet... Hader det!!

onsdag den 29. august 2012

Typisk Kolding Sygehus

Nu har manden siden før vores bryllup venter på en tid fra Kolding sygehus... Han skal ind og have lagt blokader i knæet for at se om de kan gøre ved det gigt han har i knæet.. og hver gang han har forsøgt at få fat i dem, så er de aldrig på afdelingen... Den eneste gang han er kommet igennem har han fået at vide at de skulle have lagt vagtplan for september før han kunne få en tid (og det var sidst i juli han fik den besked...), men ingen tid endnu.. Så nu er han godt utålmodig... No blaim!!!

Har brugt min formiddag på at lave lidt kort.. Hovedsagligt julekort - må jo nok hellere komme i gang :) *smiler*


Godmorgen

Okay, hvad sker der lige for at jeg vågnede helt af mig selv kl. 7.15 og simpelthen var frisk som en havørn... Hmm...

Men nå så er jeg da oppe... Eller dvs jeg ligger stadig inde under dynen og ser film... Det er hygge :-)

Det er begyndt at være lidt efterårsagtigt udenfor... Glæder mig til efteråret kommet med alle de flotte farver osv. *love it*

Kunne være jeg skulle lette røven og få noget morgenmad inden maven begynder at brokke sig :-)

Sofaen er min bedste ven..

Eller det har den hvertfald været de sidste par dage... Bøvler med balancenerven så er ikke til meget gavn... Har fået besked på at slappe af, og det må jeg så gøre... Har samtidig den vildeste kvalme, så det er ren elendighed...
Vil putte mig under tæppet og se film med manden og vovserne.

lørdag den 25. august 2012

Nakke til salg...

Ja, var jo så heldig at jeg pådrog mig et hold i nakken... Det var så sat sig så balancenerven sidder i klemme... Så jeg tuller rundt i min egen lille verden som en der er fuld.. Så godt jeg har manden og støtte mig lidt til når det er værst med balancen :-)

I går var vi hjemme ved de gamle og spise... Vi blev hentet og kørt hjem, for jeg må ikke køre bil før det er ovre med nakken... Så det er rigtig trælst...

2 ugers bryllupsdag i dag... Stadig så forelsket at der bliver talt uger...jamen det er jo bare skønt... ss

torsdag den 23. august 2012

av av av

Har nu siden mandag haft det mest irriterende hold i nakken... og det er ikke blevet bedre... Har svært ved at dreje hovedet og har samtidig den vildeste hovedpine... men sådan skal det nok bare være... Heldigvis har Bent lavet mange af mine "pligter" herhjemme... er heldig med den mand.. ss

Sad i går og kiggede alle kortene fra vores bryllup igennem... er stadig helt overvældet over hvor mange ting vi fik... Hvor mange der havde tænkt på os.. 

Nå vil lægge mig lidt med den latterlige hovedpine... 

tirsdag den 21. august 2012

Nummer 5 i nummer 5

Gizmo har tagget mig i en lille leg hvor man skal gå ind i billeder og tage billede 5 i mappe nr 5 :)


Billedet er fra februar 2008 :) det er taget nede ved Bent da han boede i Aabenraa første gang... Det forestiller Bent og Bella der ligger fint og sover på madrasserne, som vi havde smidt ind i stuen... Da jeg var stået op, skyndte Bella sig at lægge sig på min plads og så var jeg ellers henvist til sofaen...


Tilbage på pinden....

Bent og jeg var på bryllupsrejse i sidste uge... Det vil sige, vi var ved Skiveren Camping.... Vi havde lejet en campingvogn fra onsdag til søndag, og vi havde simpelthen den skønneste ferie... Så derfor har bloggen været lidt forsømt...

Men nu er jeg tilbage på pinden.. godt solbrændt, men lykkelig og forelsket... Jeg vil løbende igennem dagen opdatere bloggen lidt mere, og få lidt mere ind i galleriet...

Ville bare lige give lyd fra mig :)

lørdag den 18. august 2012

Gave fra min mand

Har fået denne lille glasdelfin min mand idag, den sidste dag på vores bryllupsrejse :-)


mandag den 13. august 2012

Så blev vi gift <3

Så var det igår Bent og mig endelig sagde ja til hinanden i Vamdrup Kirke... Det var et helt igennem perfekt bryllup, og der var da nogle stykker (deriblandt mig selv der fældede en tåre i kirken... det var på én gang totalt overvældende, rørende og samtidig var jeg så hamrende nervøs, så da jeg kiggede på Bent begyndte tårerne at presse på.. men det er jo nok helt naturligt...

Vi fik sagt ja til hinanden, fik en masse lykønskninger og der blev taget billeder i stor stil... sådan er det at være midtpunkt :) Efter vi havde fået en masse ris kastet efter os, og vi så havde ris alverdens tænkelige steder, så gik turen mod Gamst Forsamlingshus, hvor festen skulle holdes...


Det var en rigtig god fest... der var godt humør fra start til slut, så det var bare perfekt... Vi fik en masse gode gaver, så det var bare skønt... der var sange, taler og kysserunder, som hører sig til. 

Vi havde alle 3 en kanon god fest, og jeg kan med sikkerhed sige jeg intet fortryder... Jeg elsker Bent og Jessica af hele mit hjerte, og jeg er stolt af nu at kunne kalde mig deres kone og mor... Det er en dag jeg har ventet længe på.. Og jeg håber virkelig dette er Til døden os skiller... 

Vi fik spist bryllupskage og danset brudevals inden kl. 24:00, som traditionen foreskriver, så vi har holdt os til traditionerne hele vejen igennem :) 




Jeg er stolt af at kunne kalde mig Fru Doctor Lund, og jeg er taknemmelig for alt det, der var blevet gjort for os herop til vores store dag. Tak til alle der gav os den bedste og mest uforglemmelige fest. I betyder alle meget for os. 



torsdag den 9. august 2012

Så kan jeg sige: I overmorgen går det løs...

Det er helt vildt vi allerede har torsdag.. imorgen får vi nøglen til forsamlingshuset og skal ud og gøre det hele klart... kan slet ikke forstå det er så tæt på allerede... Håber Bent bliver glad for min gave, håber jeg gør det rigtigt i kirken, håber i det hele taget jeg ikke laver nogen fejl... Er nervøs!!!!!!!

Igår var jeg med min mor i Tyskland og købe det sidste til festen.. så nu er vi klar - helt klar... Bents tøj er ordnet, mit outfit er klaret, Jes' tøj hænger fint på en bøjle.... Så vi er vel egentlig så klar som vi kan blive... 

Kender I det med at man skal holde fest, har købt masser af drikkevarer, men alligevel er nervøs for om der nu er nok drikkevarer... sådan har jeg det... Vi har rigtig mange øl og sodavand, rigelig vin (gennemsnitlig 1,5 flaske pr mand) og så er der noget sprut... men er bare nervøs for om der nu oz er nok... Jeg mener, der burde være det, men hvad nu hvis de drikker mere end vi regner med... 

Jeez altså... tror jeg skal lade være med at tænke så meget over det, og så i stedet bare nyde tiden op til og tillade mig selv at være i fokus den ene dag :) selv om det kan være svært... ss





tirsdag den 7. august 2012

Træt

det må helt klart være det ord der beskriver mig bedst idag... Igår fik vi tørret støv af i hele lejligheden samt pudset vinduer både indenfor og udenfor, så vi besluttede os for at støvsugningen og gulvvasken måtte vente til idag... Så det har vi brugt dagen idag på...

Pisse hårdt når det er varmt, men nu skinner hele lejligheden oz bare... så kan vi heldigvis slappe lidt af de næste par dage... og så behøver vi ikke knokle fredag så det skal se ordentligt ud til lørdag... Det er guld...

Nu er der kun 4 dage tilbage... det er helt vildt som tiden går... Havde hørt mange sige at de sidste par uger fremtil brylluppet ville gå langsomt, men synes ikke de går spor langsomt, de flyver helt afsted synes jeg... Det er da godt at jeg havde været i god tid med nogle af forberedelserne... :) og resten er nu oz kommet ret hurtigt med synes jeg... :)

Lige nu slapper jeg bare af :) det er oz nødvendigt engang imellem... ss

mandag den 6. august 2012

Travl dag....

Idag skal den stå på hovedrengøring herhjemme... og mener virkelig hovedrengøring... der skal støves af, støvsuges, vaske gulve, pudses vinduer og you name it... Så rengøringsmiddel - here I come...


LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...