Viser opslag med etiketten Brok. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Brok. Vis alle opslag

onsdag den 25. februar 2015

Får det da aldrig en ende

Nu har Jessica ikke boet hos os siden juni sidste år, men alligevel volder hun større problemer for os nu, end hun gjorde da hun boede her (på trods af selvmordsforsøg og voldsomt temperament)...

Hun har åbenbart fået ny kæreste (igen), og han er åbenbart enten rockerrelateret eller bandemedlem... og han er begyndt at true Bent og sviner alle til herovre, som gjorde så meget for tøsen, da hun boede her...

Han skrev til Bent på Facebook og truede ham, og sluttede så af med at skrive, at når han en dag havde tid, så ville han komme over og drikke en kop kaffe med Bent og så kunne de gå udenfor og snakke om de ting, han ville snakke med Bent om, for han havde jo undersøgt nogle ting, og fundet ud af at jeg fejler noget, som gør at jeg ikke ville kunne klare den slags... Øh nå tænker jeg så... Jeg fejler sq ikke noget, så ved ikke lige, hvor fanden idioten har den idé fra... måske fra sin lystløgnerkæreste... Men anyway, så ringede vi til politiet, og hvad tror I de fjolser sagde....

At fordi klaphatten havde skrevet, at han ville komme over og drikke en kop kaffe, så kunne de altså ikke se det som en trussel... Jamen lille betjent ved Albertslund Politi, hvis I ikke kan se det som en trussel, så må vi se om I kan gøre det, hvis idioten dukker op herovre og det udvikler sig..

Altså seriøst, er SÅ træt af Jessica, hendes mor og det danske Politi.... det kan da ikke passe, at man i et "velfærdsland" skal gribe til selvtægt... eller nå nej, det må man jo heller ikke, for så bliver man jo straffet...

Det var lige et surt opstød lige her fra morgenstunden... min nattesøvn har alligevel været ødelagt, så hvad pokker... er lidt på krigsstien :)

Men håber I alle får en god dag :)

tirsdag den 27. januar 2015

Et par dage på langs...

I lørdags faldt der jo lidt sne her i Vamdrup.. jeg var så tidligt oppe og skovle sne om morgenen og det var der mange andre her i gaden, som også var...

Om aftenen skulle jeg så ud og gå med hundene, og der er så et hus lidt herfra, som har et af de største fortovsarealer, og de rydder stort set ALDRIG sne... det er unge mennesker, som ejer huset, og det er stort set altid et af de eneste steder her i byen, som aldrig rydder sne eller salter når der er glat...

Nå men, gåturen med Shang endte med at jeg lå på langs... slog hovedet og skulderen ned i fortovet.. gik så hjem igen, og tog en panodil og lagde mig på sofaen... i løbet af et par timer, begyndte jeg at få meget kraftige smerter i lænden, og jeg kunne ikke holde til at ligge ned, så det blev ikke til meget søvn natten til søndag...

Søndag eftermiddag blev smerterne så for uudholdelige, så jeg måtte en tur til vagtlægen, som så sendte mig videre til skadestuen.. 6 timer senere kunne jeg tage hjem påvirket af morfin med en henstilling om at slappe af de næste par dage...

Der var heldigvis ikke brækket noget, men mine muskler i skulder og lænd har fået nogle kraftige slag, og så er der slået en lille flig af mit haleben... så tror da pokker jeg har så ondt...

Dagen i går blev tilbragt på sofaen... var så dopet af morfin at jeg stort set sov hele dagen.. fra søndag aften kl. 00:30 og frem til i nat kl. 4:15 var jeg max vågen 4 timer... i dag har jeg så også sovet en del, men kæmper alligevel for at prøve at holde mig vågen, så jeg ikke sover hele tiden... Men det er godt nok svært når kroppen konstant skriger at jeg skal lægge mig til at sove...

Synes virkelig det er grotesk at nogle mennesker, nærmest er ligeglade med om de er skyld i andre kommer til skade pga glatte fortove... personligt sørger vi altid for at der er ryddet udenfor vores grund, jeg skal ikke være skyld i faldulykker... og netop derfor, synes jeg også selv jeg godt kan tillade mig at brokke mig, når andre så ikke gør det...

Heldigvis kom jeg ikke alvorligt til skade, men det kunne jo gå meget værre, hvis det fx er et ældre menneske med svage knogler, som falder næste gang...

onsdag den 30. juli 2014

Jeg er træt....

Har en lang køretur foran mig i morgen... til nordjylland i  morgen tidlig og hjem igen i morgen aften, så jeg havde sat mit vækkeur i morges, for at være sikker på at jeg kom tilpas tidligt op så jeg kan falde i søvn i aften.. Så jeg stod op kl. 7, og har så holdt mig godt i gang det meste af dagen, så nu kan jeg sandelig også godt begynde at mærke trætheden :)

Vi har lavet bil i dag... en dag efter vi havde haft bilen i vaskehal, kunne vi lige pludselig ikke få sprinkleren til at virke... og vi har så ikke fået det lavet endnu... men nu skulle det altså være... så sprinklerpumpen blev skiftet, og nu kan jeg sørme se ud af min forrude igen :) det er jo ikke dårligt... de sidste 2-3 måneder har vi måtte ind omkring tankstationer, når ruden har været for beskidt...

Derudover har jeg bagt drømmekage i dag og fået ordnet alt vores vasketøj.. ikke at der var særlig meget (man kan godt se på mængden af vasketøj at Jessica ikke er herhjemme længere), men det var satme dejligt at få den sidste lille smule væk....

Jeg skal starte i noget totalt meningsløs aktivering på tirsdag... det er noget, som både min sagsbehandler og min kontaktperson på aktiveringsstedet er i tvivl om hvorvidt jeg kan holde til pga mit spiserørsbrok... men jeg skal alligevel derned...

Og den ko (undskyld udtrykket) til sagsbehandler jeg har, vil først kigge på hvad jeg evt mangler til en ny uddannelse, når jeg har været i praktik... og det endda selv om jeg har haft snakket med dem på det JobFokus, hvor jeg går, om en anden uddannelse... Men nej nej, det kan først komme på tale til november... Øh ja lille dame det er så flot... Indimellem tror jeg simpelthen nogle af de sagsbehandlere har ALT for meget tid til rådighed i deres kalendere... og den skal så bruges på at irritere os andre...

Nå nu må hundene nok hellere snart komme ud på deres aftentur... Bimmer brokker sig fordi Bent og mig sidder og ser fodbold, og han altså mener han skal ud og gå NU!!!

torsdag den 22. maj 2014

Jeg har ret til mine egne meninger og holdninger...

De af jer, som jeg er venner med på FB, ved nok at jeg forleden postede en status med mindre pæne ord... PÅ MIN EGEN PROFIL!!!!! Der var selvfølgelig straks nogen, som skulle spille smarte og komme med kommentarer om at den slags ikke hørte hjemme i åbent forum og sådan noget...

Startede statussen med at skrive advarsel og at statussen indeholdte mindre pæne ord, og lavede nogle linieskift, så jeg ikke bare kom ud med en masse sådan lige....

Altså, på min profil vil jeg altså selv bestemme, hvad jeg skriver... Ligesom jeg også selv styrer, hvad jeg blogger om, samt hvad jeg skriver på Twitter... Og nu er det ikke sådan, så jeg nævner nogen navne - jeg vil ikke udgive folk ved at nævne navne... Og i det her tilfælde, har jeg hverken personen eller nogen fra hendes venneliste på min venneliste, så det kan vel i bund og grund være fløjtende ligegyldigt!! Jeg har ikke sagt noget, som jeg ikke ville stå indenfor, hvis jeg stod ansigt til ansigt med hende... Og hvad noget andet er, så ved jeg, at hun også går og sviner mig til.

Personligt har jeg det sådan, at hvis folk skriver noget, som jeg ikke gider "høre på", så ignorerer jeg det da bare...  Og hvis det så endelig er noget, der er henvendt til mig, så må de vel have nosser nok til at sige det direkte til mig...

Lige et lille brok indlæg fra mig :) det skal der være plads til indimellem :)

mandag den 5. maj 2014

Den der sommer der.....

den lader godt nok vente på sig synes jeg... Regn, regn og atter regn... Det er der sq da ikke meget ved... Sidder og ser fodbold lige nu :) ville gerne ud og gå en god lang tur, men gider ikke gå i regnvejr... Må bare håbe det holder tørt senere når Bimmer og Shang skal ud - ellers er der jo ikke noget at gøre ved det.... Vores aftentur, den skal vi have :)

Jeg har i dag fået skåret lidt ud til kort, samt sat billeder ind i fotoalbum, så lidt har jeg da fået udrettet... Var også lige en tur i Kolding med min veninde Mette i formiddags... skulle lige køre hende til kiropraktor, det var nu hyggeligt nok :) Det er altid hyggeligt med sådan en tøsetur, hvor vi bare kan tøsesnakke :)

Har gentagne gange i dag oplevet, at der er én med hemmeligt nummer, som har ringet til mig... Når jeg så har taget telefonen, bliver der bare sagt hej i den anden ende, og så bliver der lagt på... Og det er fandme ved at være lidt irriterende... eller rettere, meget irriterende... Altså, fair nok at man kan have nogle grunde til at ønske at have hemmeligt nummer - det er jeg fuld af forståelse for.. men man har jo ingen chance for at vide, hvem der ringer, så man evt kan ringe tilbage, og slet ikke når folk så ikke engang lige gider bruge 1 minut på at lægge en besked på telefonsvareren...Men nok om det :)

Har været så uheldig at redde mig et par forkølelsessår... eller nærmere en 8-10 stykker (og det er absolut INGEN overdrivelse...), så den står på Zovir for mit vedkommende... Håber det hjælper...

Ha en god aften derude :)

mandag den 3. februar 2014

Svigermødre

Mange af os har én, eller i hvert fald har haft én... Men vi kender næsten alle historier om skrækeksempler... jeg taler om Svigermødre!!!!!!

Før jeg mødte Bent, har jeg ikke rigtig haft nogen, jeg ville betragte som min svigermor - ingen jeg var tæt nok på... Men Bents mor virkede glad for mig fra starten, og jeg var glad for hende...

Som årene er gået, er det så blevet klart for mig, at hun ikke var så glad for mig, som hun har givet udtryk for... Snarere tværtimod.. Hun er mere glad for Bents ex kærester, og hvor mange gange jeg ikke har måtte høre på diverse historier fra hvor hun har snakket med dem.. og så har jeg siddet sådan lidt med en "Øh hallo, han er altså sammen  med mig, så hvad fanden rager hans ex'ers liv egentlig os" følelse bagefter...

Men hun har sq egentlig aldrig rigtig accepteret, når Bent har sagt noget til hende om det... hun har nærmest bare været ligeglad.. Og det er så også en af grundene til, at vi ikke har nogen kontakt med hende i dag... Hun har altid favoriseret Bents søster, og jeg har haft svært ved at gøre ret meget rigtigt.

Hun har været rigtig god til at pointere de ting enten Bent eller jeg har gjort forkert, og jeg har slet ikke tal på, hvor mange gange, vi har hørt fra andre i Bents familie at nu har vi gjort det eller det... Og det gider man altså bare ikke finde sig i i længden... Det kan altså blive for meget...

VI har nu ikke haft nogen kontakt til min svigermor i næsten 3 år, og savner jeg hende?? Fandme nej... Hun går godt nok og siger til alle, at hun savner os ih og åh så meget, men alligevel vælger hun ar bevare kontakten til Bents ex'er, for som hun siger: "Der er ingen, der skal bestemme hvem hun snakker med".. og nej det er der ikke, men så skal hun heller ikke regne med at jeg gider snakke med hende... mit liv rager ikke nogen ex'er....

Har hørt af omveje, at hun er SÅÅÅÅÅÅ ked af hun ikke var med til hverken Jessicas konfirmation eller vores bryllup, men det kan jeg bare ikke bruge til noget... Hvis hun virkelig ønskede vi skulle være i hendes liv, så ville hun nok også kigge på sig selv og måske prøve at ændre nogle ting!!! Ja jeg siger det bare!!!

Det skal så lige tilføjes, at min svigermor i dag er gift med én af Bents onkler, så selv om hende og min svigerfar blev skilt for en del år siden, så er hun stadig en del af den familie...

onsdag den 16. oktober 2013

En af de dage....

Har i dag haft en af de dage, hvor der bare ikke har været overskud til noget som helst.. har ligget på sofaen det meste af dagen og bare lavet intet.

Vågnede ved 9 tiden i morges, og kunne så ikke sove igen.. gik så nedenunder og ud med hundene, og fik det så dårligt da jeg stod udenfor, så da jeg kom ind lagde jeg mig på sofaen og så lidt film... Faldt så i søvn og vågnede først da klokken var næsten 13:30 (plejer ALDRIG at sove så længe).... og så var jeg da ført rundt på gulvet...
Vi har så ikke lavet så pokkers meget i dag... altså, vi har fået pakket 3 kasser med ting fra reolsystemet i stuen (glas og sådan noget), og så har vi fået lavet noget mad parat til Bent og Jes' fødselsdag på lørdag, men vi har ikke overanstrengt os på nogen måde...

Glæder mig så meget til at flytte... det kommer til at give så meget ro på... også at vi ved det er nogle flinke udlejere, og ikke sådan en heks, som hende hernede... hun gider jo ikke lave noget som helst ved huset, så det kan gøres beboeligt... Nej, det er jo lettere at ignorere de henvendelser hun får... Glæder mig i hvert fald til at komme væk fra hende!!!!

Og så er det jo kun skønt at det er tilbage til Vamdrup vi skal flytte... tilbage til hvor vi havde skønne naboer, og hvor vi kunne snakke med vores naboer, og hvor vi kunne komme ud og gå nogle lange ture - både med og uden vovser... Hernede skal vi ud på en stor vej og gå, og det tør vi ikke med hundene, da det ikke er unormalt at bilerne kommer kørende med 100-110 km/t, hvis ikke stærkere... og det vil vi ikke risikere med hundene... det elsker vi dem sq for meget til...

Vi håber bare vi kan flytte allerede inden jul... det ville være skønt hvis det kunne lade sig gøre... men nu må vi se :) vi krydser i hvert fald fingre for at hende, der bor i huset nu daffer meget snart :)

Sidder og ser lidt ishockey i fjernsynet... Mit favorit NHL hold spiller kamp nu her, så det kunne vi jo lige se lidt af :) Nu vi har chancen, hvor Jessica er hjemme ved mine forældre, så vi ikke skal tidligt op i morgen.

Apropos Jessica, så har hun fået praktikplads på Bramdupdam Kro i uge 46.. Hun vil gerne være tjener, så det håber vi virkelig lykkedes for hende... Har aldrig oplevet hende gå så meget op i noget, som hun går op i det, så vi håber virkelig det er noget for hende :)

tirsdag den 27. august 2013

ARGH!!!!!!!!

Er så frustreret og hamrende tosset i den her tid... Vil ikke nævne nogen navne eller komme nærmere ind på hvad det drejer sig om, men bare kort nævne at det drejer sig om en person i vores liv, som via løgne forsøger at ødelægge alt hvad Bent, Jessica og jeg selv kæmper hårdt for...

Var ved stranden med Bent i dag... vi kørte en tur ned til Ballebro og gik en tur langs stranden... Indimellem er det rart at være af sted bare os to og gå en tur hånd i hånd... Der var ikke rigtig andre dernede, udover 2 biler, som holdt og ventede på færgen. :)

Nu er der ikke engang 1 måned til Bloggertræffet i Odense... Glæder mig, men er samtidig hamrende nervøs... Nu er jeg jo ikke den der er mest om mig på nettet, men nu er der pludselig andre der kommer til at vide, hvem jeg er (om det så er positivt kan man jo diskutere *gg*) :)

Nå vil lige spille lidt World of Warcraft inden sengetid :)

mandag den 15. oktober 2012

Forkølelse....

er noget fanden har skabt på en dårlig dag...

Jeg er så heldig at jeg er blevet forkølet med alt  hvad det indebærer (såsom hovedpine, stoppet næse, feber osv....), og jeg gider da absolut ikke være syg... Der er da seriøst ikke noget  værre end at gå og være forkølet... Bah....

I lørdags fik vi dvd og billeder fra vores bryllup... Vildt gode billeder må jeg nok erkende.... Havde aldrig troet billeder af mig skulle kunne blive så gode.... men det kunne altså  lade sig gøre :)

I denne uge er det jo som bekendt efterårsferie... ikke at vi mærker særlig meget til det herhjemme... Teenageren er taget på ferie i Kolding, så nu må vi se hvornår vi får hende hjem igen.... *griner*

Igår var Bent og mig på tur i skoven med vovserne... De blev godt trætte - der skulle snuses og trækkes så meget som muligt, for tænk hvis man missede bare en enkelt duft af noget spændende.. Så vi fik lov til at se nfl i fred igår - uden snak fra teenageren eller larm fra vovserne... *brokker Mette sig ikke over*

Må hellere få taget den opvask der står og griner på køkkenbordet.. God mandag til alle derude :)

lørdag den 1. september 2012

Hmm...

Sikken måde at tilbringe weekenden på... Ligger på sofaen totalt svimmel... Er nødt til at have hjælp bare jeg skal ud på toilet... Hader det!!

onsdag den 29. august 2012

Typisk Kolding Sygehus

Nu har manden siden før vores bryllup venter på en tid fra Kolding sygehus... Han skal ind og have lagt blokader i knæet for at se om de kan gøre ved det gigt han har i knæet.. og hver gang han har forsøgt at få fat i dem, så er de aldrig på afdelingen... Den eneste gang han er kommet igennem har han fået at vide at de skulle have lagt vagtplan for september før han kunne få en tid (og det var sidst i juli han fik den besked...), men ingen tid endnu.. Så nu er han godt utålmodig... No blaim!!!

Har brugt min formiddag på at lave lidt kort.. Hovedsagligt julekort - må jo nok hellere komme i gang :) *smiler*


LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...