Slut på sommeren

Det kan vist ikke diskuteres, at sommeren nok er slut for i år. Efterårsvejret er da i hvert fald på vej, hvad enten vi vil det eller ej. 

Personligt har jeg nu ikke så meget imod det. Har ganske vist ikke haft det vilde ud af sommeren i år, men lidt har jeg da nydt solen, og jeg satser på, at det bliver lidt ligesom i år næste år (ja man må godt være optimist engang imellem). Om ikke andet, så må sommeren gerne være her den uge vi skal til Skiveren næste år. 

Lige nu skinner solen i Vamdrup, og alligevel hagler det helt vildt. Det er sgu et underligt vejr. 

Silas er heldigvis pænt ligeglad med vejret - han vil bare gerne være ude og lege. Hvis vi ikke lige holder øje 2 minutter og bagdøren er åben, så er han den der er stukket af ud. Og så må mor og far her ud og løbe efter ham, for den lille bandit er dælme hurtigt skulle jeg hilse og sige. Han er også begyndt at gå, så der sker rigtig meget herhjemme.

Billedet er bare fordi Silas er for dejlig. Han er (for det meste) rigtig fotogen, og hvis han er hysterisk, så skal vi bare finde kameraet frem og så smiler han - og ja sådan var jeg også, da jeg var barn, så han har det jo ikke fra fremmede. 

Det er altid godt....

... at have noget at glæde sig til. 

Sådan er der jo et gammelt udtryk, der siger, og i vores tilfælde er det nu meget rigtigt. 

Det var jo egentlig meningen, at vi ville have været en uge til Skiveren i år, men da vi så fandt ud af, jeg var gravid, valgte vi at lade være med at booke en hytte, for ingen kunne jo sige, hvordan jeg ville have det. Og med tanke på, at Niclas jo kom 2 måneder før tid, var det nok meget godt, at vi ikke havde booket en hytte lige netop i år, for så var vi jo alligevel ikke kommet af sted. 

Vi blev dog ret hurtige enige om, at næste sommer VIL vi af sted, og der kommer der ret sikkert ikke en graviditet i vejen - ja det er jeg 100% sikker på.

Så vi har allerede nu booket en hytte på Skiveren Camping næste sommer, og jeg glæder mig. Det bliver så skønt at komme derop igen, og kun endnu bedre af at vi nu skal af sted med vores egne børn. Mine forældre har så også valgt at de vil derop, så vi har booket 2 hytter, for vi kan altså trods alt ikke være i én hytte alle sammen. Hvorvidt min bror så tager med derop, det vil tiden jo vise, men han er jo velkommen, og tror ikke Silas og Niclas vil brokke sig over at have onkel med. 

En tidlig morgen i det lille hjem

Klokken er nu 6:30 og hele huset sover. Altså alle med undtagelse af mig. Jeg vågnede for små 2 timer siden, og kunne ikke sove igen. Lå så bare og ventede på, at Niclas vågnede og skulle spise. Formåede endda at skifte begge unger mens de sov - et eller andet skulle tiden jo gå med. 

Niclas vågnede så først for en times tid siden. Han fik så noget at spise og så lå jeg og puttede med ham indtil han sov - han har haft nogle dage, hvor han har haft svært ved at falde til ro, når han har spist, så jeg valgte at ligge mig med ham, når jeg nu alligevel ikke kunne sove. Og efter små 10 minutter sov knægten tungt, så lige nu sidder jeg med en kop varm kaffe (det sker ikke tit, at jeg når at få min kaffe, mens den er varm) og har lidt mor-tid.

De sidste par dage har været pænt hektiske herhjemme. Der har været et par ting, som virkelig har fyldt i mit hoved og skabt tankemylder. Men det blev heldigvis afsluttet i går, så vi atter kan slappe af.  Tror også det er netop de ting, som har gjort, at jeg har fået minimalt med søvn de senere nætter. Men altså i nat har jeg egentlig sovet ganske godt, så det er fremskridt. 

Senere i dag, skal min mor og jeg i Ikea - en lidt spontan planlagt tur. Der er lige nogle enkelte småting, vi mangler, og så kunne vi jo lige så godt smutte en tur til Odense. Det skal nok blive hyggeligt.

Kan godt mærke, jeg lidt savner den der spontanitet, som godt kan være lidt svær med 2 små børn i huset, men sådan er det nu engang bare - jeg ville på ingen måde undvære mine skønne unger. Så må tingene bare kræve lidt mere planlægning. 

Julen sig nærmer

Det er blevet september og  efteråret er over os... Vild med dans startede i sidste uge, NFL sæsonen er startet, og i går startede den danske ishockeyliga op - altså What's not to like??

Men ja, det betyder så også, at Jeanettes Bloggeradvent snart skydes i gang for i år. Jeg har været med alle de foregående år, så selvfølgelig skal jeg også være med igen i år. Det er så hyggeligt det med at skulle ud og købe 4 adventsgaver til en anden, og jeg ser altid frem til de 4 adventssøndage, for at se hvad en anden har fundet på til mig. 

Men altså, skulle du sidde og have lyst til at deltage i Bloggeradvent, så hold øje med Jeanettes blog, hvor der på et tidspunkt kommer mere information. 

Vores store drenge

Nu, hvor Silas er fyldt 1 år skulle han jo også til 1 års undersøgelse ved lægen. Det gik nu egentlig ganske fint - på trods af han er ekstremt pylret, da der er ikke færre end 6 tænder på vej. 

Han måler 76 cm og vejer 9 kg. Det lyder måske af lidt, vil nogen mene, men han var jo altså også kun 47 cm og vejede 2280 ved fødslen, så han har jo hele tiden haft noget at indhente. Og han kommer tættere og tættere på gennemsnittet ved både længde og vægt, så både læge og mor var ganske godt tilfreds. 

Selve vaccinationen tog han egentlig i stiv arm. Han græd lidt - hvem ville ikke det - men da det så var overstået og man kunne sidde og putte ved mor, så var alt jo fint igen. Vi har så fundet ud af, han har noget astmatisk bronkitis, så han er begyndt at få en maske og medicin mod det. Det er ikke altid et hit, men hans alder taget i betragtning, så klarer han det nu flot, når han skal have det. 

I sidste uge var Niclas også en tur ved øjenlæge. Alt så stadig helt perfekt ud, så han er nu også afsluttet ved øjenlæge. Nu har vi bare en hofteskanning samt kontroller på børneambulatoriet tilbage - det er sgu da ret godt klaret af en lille mand, født 9 uger for tidligt.  Blev også ringet op af en af lægerne fra neonatal i sidste uge. Han ville bare lige høre, om jeg havde fået svar på den skanning Niclas fik lavet af hovedet for nogle uger siden, for han havde nemlig lige fået skriftligt svar, og så ville han lige ringe til mig. Vores lille mands hoved var helt som det skulle være, så ingen problemer der. Nu har han kun en hofteskanning samt kontrol på børneambulatoriet tilbage (fordi han er født før uge 32). 

Sundhedsplejersken var også forbi for første gang ved Niclas i denne uge, og mor her fik et jævnt stort chok, da vægten viste 3960 gram - ikke så sært min "lille" baby har basunkinder og dobbelthage ☺ men sundhedsplejersken var ganske godt tilfreds, så jeg kan jo heller ikke være andet. Han vokser jo som han skal den lille mand. 

Alt det fødselsdagshalløj

Sidste fredag fyldte Silas jo 1 år, og han skulle selvfølgelig fejres. På selve fødselsdagen havde vi besøg af mormor, morfar og onkel, som selvfølgelig kom og fik lagkage og boller, og ja Silas fik også sin egen lagkage, som han kunne guffe løs af - selv om det nærmere blev til at lege med, men han hyggede sig, og det er sgu hovedsagen. Han fik nogle gode gaver - bl.a. en kasse Duplo fra Niclas, og dem skulle han jo lege med.

Lørdag eftermiddag holdt vi så fødselsdag for 2 af mine veninder og deres familier. De samme veninder stod fadder til Silas og skal også gøre det til Niclas, så de er en vigtig del af vores "familie". Også her fik Silas nogle rigtig gode gaver, og da dagen var ved at nå sin ende var han pænt træt, men han ville ikke sove. Min bror og min mor kom så lige forbi og hjalp med at spise noget af det sidste lagkage, så min bror fik Silas til at falde i søvn - og knægten var træt, for han sov lige til søndag morgen ved 9 tiden. 

I tordags var det så min mors tur til at fylde år. Hun fyldte 60, så vi skulle selvfølgelig hjem og fejre hende. Hun havde lavet både boller og lagkage - til Silas' store glæde (han elsker mormors mad og hjemmebag), og så skulle vi jo også spise derhjemme. Om aftenen kom flere af min mors søskende, så hun havde en rigtig god dag, og hun blev fejret som hun gerne ville. 

Nu har vi heldigvis en måned uden fejringer af nogen art. Så der skal slappes af her i september - hvilket jeg også trænger til kan jeg mærke. 

Synes da ikke lige I skal snydes for et billede af Silas, som spiser lagkage. Ingen tvivl om at det var et hit. 

1 års fødselsdag

Så blev det dagen, hvor vi kan fejre vores store søns 1 års fødselsdag. 

Tænk det allerede er 1 år siden "min store dreng" kom til verden ved akut kejsersnit. 

Stort tillykke med dagen til verdens dejligste Silas, den største charmetrold jeg endnu har mødt. 

Lige nu ligger fødselsdagsbarnet og sover - det er jo hårdt at stå tidligt op og hygge med morgenmad (rundstykker med Nutella - så pædagogisk er jeg nemlig) og pakke gaver op.

Med hensyn til billedet, så ja vores børn må gerne lege udenfor og blive så beskidte, at man ikke kan se dem for bare skidt - vandet er da opfundet :) 

Vores supermand vil frem i verden

Niclas er nu allerede næsten 6 uger gammel - er han på lørdag - og der er ingen tvivl om, at han vil frem i verden. 

I torsdags blev han afsluttet ved THO (tidligt hjemmeophold) sygeplejerskerne på sygehuset. Han vokser bedre end de havde turde håbe på, så de så ingen grund til at "beholde" os længere, for der er ikke mere de kan hjælpe med. Han vejede på det tidspunkt 2715 gram, og de var rigtig godt tilfredse. 

I mandags var han ved øjenlæge (det er noget han skal, fordi han er født før uge 32, så de skal følge om synsnerven udvikler sig, som den skal). Øjenlægen var ganske godt tilfreds, og hvis alt fortsat er vel om små 2 uger, så bliver han også afsluttet ved øjenlæge. 

I går var han så ved lægen til ugers undersøgelse, og overraskelsen var mere end stor, da han blev lagt på vægten og den viste 3010 gram - det er 295 gram han har taget på siden i torsdags. Ved ikke lige, hvad den dreng har så travlt med, men hvis han fortsætter i det tempo, så bliver han da hurtigt tungere end Silas ☺

Men jeg brokker mig ikke... han havde jo trods alt en del vægt han skulle indhente. Og så længe læger og andet sundhedspersonale ikke er bekymrede eller mener han tager for meget på, så er jeg heller ikke nervøs. 

Man ved man er mor når......

Nu er jeg efterhånden med i en del forældregrupper/baby-børn  grupper og lignende på Facebook, og der dukker jævnligt tråde op, der indledes med: "Man ved man er mor(forælder) når...." og så kommer vi alle med vores kommentarer. 

Jeg synes det kunne være sjovt at lave et sådan indlæg herinde - baseret på mine egne kommentarer omkring det at være forælder.

Så her kommer min "man ved man er mor når....":

• man bruger en halv time midt i den allerbedste film, på at rende hele huset rundt og lede efter den sut, som knægten simpelthen ikke kan sove uden. 
• man efter et par dage med forstoppelse hos barnet, kan juble når der er en lorteble. 
• man kan sidde og kigge forelsket på det lille væsen, som endelig sover efter at have holdt sin mor og far vågne flere timer om natten. 
• man pr. automatik søger børnetøjs- og legetøjsafdelingen i bl.a. Bilka, selv om man egentlig kom derop for at købe noget helt andet. 
• den ene hylde i køkkenskabet er fyldt med sutteflasker, børnekopper og tallerkner. 
• det første, man kigger efter i tilbudsaviserne er om der er bleer på tilbud. 
• man skal være heldig, hvis man har 5 minutter til et bad indimellem. 
• man (inden man skal ud af døren) lige hurtigt tjekker om tøjet har synlige pletter af mad eller babygylp. 
• det at få bare 3 timers sammenhængende søvn føles som en hel luksus.   
• man kan huske, hvilken udsendelse, der sendes på Ramasjang på hvilket tidspunkt. 
• man går og nynner sangene fra Ramasjang Mysteriet når man bl.a. står og laver mad. 

Nu skal det ikke lyde som om, det er et helvede at være mor, for det er det på ingen måde. Men man lærer at påskønne de gange, man kan foretage sig noget uden børn - fx et hurtigt bad, at man kan se et eller andet i fjernsynet som IKKE sendes på Ramasjang ☺

Status på familielivet

Som skrevet i sidste indlæg, så kom Niclas pludselig til verden for lidt over en måned siden. Vi tilbragte lidt over 3 uger på neonatal, og så kom vi altså hjem fra sygehuset for lit over en uge siden Niclas og jeg. Det var så dejligt, da vi fik beskeden om, at vi endelig - efter 24 dage - måtte komme hjem på tidligt hjemmeophold. 

Vi skulle dog bare lige igennem en hørescreening inden vi måtte tage hjem tirsdag i sidste uge. Men det gjorde mig heller intet. Han bestod da også hørescreeningen med glans, så han KAN rent faktisk høre (om han så vil, når han bliver lidt ældre, er så en helt anden sag). 

Fordi vi kom hjem på tidligt hjemmeophold, skulle vi jo så også stadig ind på sygehuset til kontrol mandag og torsdag, hvor lillemanden også skulle måles og vejes. Derudover har han været igennem ultralyd af hovedet og tjek hos øjenlæge. 

Og i går blev vi så afsluttet på neonatal. Sygeplejerskerne kunne simpelthen ikke finde noget at beholde os på. Niclas vejer nu 2715 gram, måler 49 cm, bliver fuld ernæret via flaske og ja han er en helt igennem perfekt "lille" dreng. Det eneste han nu mangler, er endnu et par tjek ved øjenlægen på sygehuset. Det første tjek gav ingen grund til bekymring, men fordi han er født før uge 32, så skal han jo lige følges helt frem til terminsdato, men det tager vi også  med. Hellere de fanger, hvis der er noget galt, fremfor han har problemer, som vi først opdager senere. 

Der skal ikke være tvivl om, at det har været en hård omgang, og jeg er mere end glad for, at vi er kommet ud på den anden side - eller ja, vi mangler lige en smule endnu, men allerede nu er vores lille supermand kommet længere, end vi overhovedet havde turde håbe på, da han kom 9 uger før forventet.  

Silas har taget godt imod sin lillebror. Han er selvfølgelig stadig lige lille nok til 100% at forstå, hvad det er der sker, men han tager det så flot alligevel. Han vil dog ikke helt dele sine (mange) tæpper med lillebror, men altså han kan jo kun bruge et ad gangen, så der skulle nok alligevel nok kunne være et enkelt til Niclas ☺

Og ja, synes ikke I skal snydes for et billede af vores andet lille mirakel, så kære læsere, her er vores anden søn. 

En weekend, der på ingen måder blev som forventet

Som de af jer, som følger mig rundt på diverse sociale medier nok har bemærket, så endte vores fredag d. 13. med at blive en af de mest hektiske fredage (+ lørdage) i vores liv. 

Fredag var Bent på arbejde på genbrugspladsen i Vamdrup, og eftersom han skulle have lukkevagt, ville jeg bare hygge mig med Silas derhjemme. Allerede da jeg vågnede fredag morgen, havde jeg konstante smerter i maven - og de blev kun værre jo længere tid der gik. 

Jeg prøvede at ringe til fødegangen et par gange, men kunne ikke få fat i nogen, så jeg valgte at se tiden lidt an. Da vi nåede hen omkring spisetid fredag aften kunne jeg dog ikke holde smerterne ud længere, så jeg ringede igen og denne gang, fik jeg fat i en jordemoder som sagde jeg lige skulle komme ind til tjek. 

Jeg fik med besvær Silas i bilen og så hentede vi Bent og kørte mod Kolding sygehus. På vejen satte vi Silas af ved mine forældre, for ham var der jo ingen grund til at tage med. Vi kom så op på sygehuset, hvor en jordemoder tog imod mig og undersøgte mig. Hun mente ikke, der var nogen grund til panik, for ifølge hende var der “kun” tale om noget muskulært, som ville forsvinde igen ved at jeg lavede nogle udstrækningsøvelser. Plus jeg også fik besked om at spise og drikke rigeligt, fordi min urinprøve viste, at jeg var dehydreret. Nå men vi hentede så Silas og så kørte vi mod Vamdrup igen. Undervejs hjem måtte vi holde nogle pauser, fordi jeg simpelthen fik SÅ ondt, at jeg ikke kunne holde til det. Men hjem kom vi da. 

Vel hjemme fik jeg lidt at spise, men jeg kunne simpelthen ikke klare at spise - smerterne gjorde at jeg fik det endnu mere dårligt, når jeg spiste, så jeg nøjedes med at drikke en masse vand. Da Silas skulle i seng, valgte jeg så at gå med, for jeg havde det seriøst dårligt. Jeg brugte så de næste par timer på jævnligt at rendenog tisse. Ved midnatstid skulle jeg igen op og tisse, og der var det det rene blod, der kom ud, så vi kontaktede fødegangen igen. De ville så til at begynde med have, at jeg selv skulle komme ind, men der måtte jeg så slå i bordet og sige at det skete IKKE, for jeg kunne simpelthen ikke selv køre herind igen. De sendte så en ambulance, som kom ved 00:30 tiden. Ham den ene redder, han sad og snakkede med mig hele vejen ind, og spurgte ind til, om jeg selv troede det kunne være veer. Der måtte jeg jo så være ærlig og sige, at jeg aldrig havde haft veer tidligere, så det vidste jeg ikke. Ham havde dog en anelse om at det var det, og det fortalte han så også jordemoderen, da jeg igen kom ind på fødegangen. 

Hende jordemoderen (heldigvis en anden end første gang) undersøgte mig så også, ig jeg fik påny kørt CTG kurve. Den viste at der var veer af en eller anden slags hvert andet-tredje minut. Og der blev så tilkaldt en fødselslæge, som også undersøgte mig og skannede mig indvendigt, og stor var forbløffelsen, da de konstaterede, at jeg var 10 cm åben og godt på vej i fødsel. De ville have givet mig noget vehæmmende medicin, men det kunne på ingen måde nåes, så jeg blev kørt til akut kejsersnit - så akut, at Bent ikke engang nåede at være med til det. Han var her dog, da Niclas blev kørt på neonatal og jeg kom op på opvågning.

Selve kejsersnittet husker jeg ikke ret meget af. Jeg var så langt væk på medicin, og mit blodtryk var virkelig lavt under det meste af forløbet, så jeg sansede ikke ret meget. De fortalte mig, hvad de gjorde, og der sad en sygeplejerske og fortalte at han var født og spurgte om jeg kunne høre ham, men registrerede ikke ret meget af, hvad der skete på opereationsstuen.

Da jeg kom op på opvågning og så Bent, begyndte virkeligheden ligesom stille og roligt at gå op for mig, og jeg indså at jeg NU var mor til 2. Og så var det alligevel lide uvirkeligt, for jeg var jo kun 31+1, så det var jo alt for tidligt for vores lille supermand at være kommet til verden.

Men efter lidt tid på opvågning, hvor både Bent, den vagthavende på opvågning samt jordemoderen, som var til stede under hele kejsersnittet, var rigtig søde til at snakke med mig og spørge ind til, hvordan jeg havde det med det hele, kom jeg endelig op til vores lille mand.

Jeg havde lige kort set ham på operationsstuen, men jeg havde jo på ingen måde registreret, hvor lille og skrøbelig han var. Altså han var super fin - taget i betragtning at han kom 9 uger før ventet, men han var jo så lille. 

Men eftersom dagene er gået, så har vores lille fis simpelthen imponeret lægerne så meget, og han er så fin en lille dreng. Vi er stadig indlagt på neonatal, og Hvornår vi må komme hjem, er stadig lidt usikkert, men vi har en nogenlunde dato fra lægen. Vil dog bare ikke helt sige noget endnu. 

Tiden flyver

Ja så er vi allerede gået ind i juli... synes ellers lige det har været april og min fødselsdag, men det er alligevel snart 3 måneder siden. 

Sidder på sygehuset og får lavet glukosebelastning nu, og eftersom jeg skal vente 2 timer (de er heldigvis snart gået), så kunne jeg jo lige udbytte ventetiden med at få blogget. 

Den ene dag tager simpelthen den anden for tiden, så jeg når ikke halvdelen af de ting, jeg egentlig gerne ville nå, men så længe jeg hygger mig med Silas og Bent (når han er hjemme), så går det jo nok. Det er jo trods alt det vigtigste. 

Har nu kun lidt over 2 måneder tilbage af min graviditet - den sidste for mit vedkommende. Og jeg skal ærligt indrømme, at jeg glæder mig til Niclas er ude ved os. Ikke at jeg som sådan har noget imod at være gravid, men i takt med at Niclas og livmoderen vokser, så trykker det enormt på alt, så mit spiserørsbrok går helt amok og jeg simpelthen kaster op, hver gang jeg har spist eller drukket. Så lige netop på det punkt glæder jeg mig til det er ovre. 

Nu er der jo heller ikke længe til Silas fylder 1 år. Tænk han allerede har beriget vores liv så længe. Jeg synes jo lige, jeg har tilbragt hans første små 2 uger sammen med ham på sygehuset. Men det er alligevel snart 1 år siden. Vi er så småt i gang med at planlægge, hvad der skal ske til hans første fødselsdag - det skal fejres med pomp og pragt. 

Sommer = ferietid

Nu, hvor det jo er sommer, er det vel på sin plads at snakke ferie... det synes jeg i hvert fald, jeg kan se på bl.a. Facebook, hvor folk snakker ferie i stor stil for tiden. 

Vi havde egentlig snakket om, at vi i løbet af sommeren i år, ville leje en campinghytte ved Skiveren Camping, men så kom der en graviditet i vejen, og så måtte ferien udskydes til næste år, for helt ærligt, så orker jeg ikke at være på ferie som højgravid, for så vil ingen af os rigtig få noget ud af at være af sted. Det var Bent heldigvis forstående for, og vi besluttede så, at sommeren i år skal bruges herhjemme i stedet, og så tager vi nordpå næste sommer i stedet.

Vi har så i stedet aftalt, at vi tager en endagstur i løbet af sommeren, hvor vi regner med at køre en tur til Hjørring og besøge nogen, vi kender, og mens vi alligevel er deroppe, så vil vi også lige runde Skiveren Camping og lure - der kunne jo være sket noget, siden vi var der for 4 år siden. Så vi kommer jo alligevel på en meget minitur, men det gør mig heller ingenting, for det tror jeg bedre, jeg kan holde til.

Jeg er på ingen måder typen, som gider tage til udlandet på ferie - eller jo, jeg ville gerne ud og opleve noget, men jeg gider dælme ikke ligge på en eller anden strand og glane eller ligge ved en eller anden pool og dase en hel dag. Det har aldrig været mig, og det er det absolut heller ikke blevet, efter jeg er blevet mor.

De af jer, som kender mig, ved jo også, at jeg elsker at komme til Skagen på ferie, og har jo også været deroppe en del år efterhånden. Jeg har efterhånden set alt, hvad der er værd at se i området, men jeg elsker at komme rundt og se det hele én gang mere. For nogle år siden, fik Skiveren en indendørs multihal, hvor der er forskellige aktiviteter - bl.a. Airhockey - og der har vi dælme brugt mange timer oppe. Dét er også en form for ferie i min verden. 

Tilbage i 2005 var GiZmo og jeg i telt på Skiveren, og vi var absolut ikke på stranden - der var ikke lige nogen af os, som ville vise os frem dernede. Vi brugte til gengæld meget tid på at hygge os, tage billeder og sidde i opholdsstuen og more os over nogle af de andre gæster. Ikke at vi sådan snakkede med dem, men derfor kan man jo alligevel godt hygge sig sammen. 

Jeg ved godt, at nogle vil se mig som en kedelig ferietype, men vi har jo heldigvis lov til at være forskellige ☺

Hvor bliver tiden dog af?

Synes seriøst dagene går alt for hurtigt for tiden... kan slet ikke følge med, og jeg når ikke halvdelen af de ting, som jeg egentlig gerne ville nå. 

Jeg ved godt, at sådan er det at have børn, men alligevel... jeg ender jo med at blive gammel før tid, hvis det fortsætter sådan her *haha*. 

Om en uge er Silas 10 måneder, og det betyder, der "kun" er lidt over 2 måneder til min guldklump fylder 1 år. Og det skal da selvfølgelig fejres i stor stil - uanset om mor er højgravid eller ej, så skal den førstefødtes første fødselsdag sgu fejres med manér. 

Næste uge skal vi atter til kontrolskanning af Niclas. Det gør mig bestemt ingenting, det er jo altid rart at få set junior en ekstra gang, og vi ved jo, vi får ham at se hver 4. uge. Næste uge igen er der så sidste omgang glukosebelastning samt næste jordemoderbesøg, så der bliver der nok at se til. Det gør så også, at inden vi får set os om, så er det juli.

Denne her weekend er gået med at se en masse sport i fjernsynet. VM i fodbold startede jo i torsdags, så der er blevet set en del fodbold. Derudover har der i går og i dag været Le Mans, og det er der jo lige et par timer endnu (eller 5), så vi ved godt, hvad den står på herhjemme. Silas sover lige nu, så der er en vældig ro i det lille hjem. Han har været hulens aktiv hele morgenen, men nu måtte han altså overgive sig. 

Vi har haft Silas med på legepladsen nogle gange, og det er simpelthen et hit. Han hygger sig helt vildt med at sidde i sandet og lege, og han griner over hele hovedet, når jeg gynger med ham. Elsker simpelthen den knægt, og jeg tager tit mig selv i at tænke: "tænk den vidunderlige skabning er min". Han er simpelthen den største charmetrold, og han formår at charme alt og alle, når vi er nogle steder. For nogle uger siden blev han fotograferet, da der var fotograf i Babysam, og hende fotografen var helt solgt, da Silas smilede til hende - og mor og far kunne jo kun være stolte ☺

Fuld fart over feltet

Ja, jeg ved godt, bloggen atter har fået lov til at "stå" stille i en periode... men lige for tiden har Silas, Bent, og ja også Niclas, altså første prioritet. Der sker så mange ting herhjemme, så tiden flyver bare af sted, så der er ikke så meget blog-tid, som der har været.

Og ja, jeg vidste jo godt, at der med Silas' indtræden i vores liv. ikke ville være særlig meget tid til online livet, men det gør mig heller ikke så meget. Jeg blogger, når jeg har tiden til det.

Silas er allerede lidt over 9 måneder, og der er så meget gang i udviklingen. Han begyndte sådan rigtigt at kravle i sidste uge, og nu er han simpelthen overalt. Men jeg elsker ham, og elsker at følge med i hans udvikling. Han har igennem længere tid gerne ville kravle inde i sengen og i sofaen, men det har knebet gevaldigt med at få ham til at kravle på gulvet. Pludselig en aften i sidste uge, begyndte han dog at kravle rundt i stuerne, og så er det gået i fuld fart derudaf siden.

Nu er der heller ikke vildt lang tid til Niclas kommer ud til os.. altså der er selvfølgelig nogle måneder igen (vil ikke komme med en præcis termin, da jeg ikke ønsker alle skal vide noget, før han er født), men det kommer da nærmere og nærmere. 

Det passer mig nu egentlig også ganske fint, for jeg er sgu ærlig talt en smule træt af at være gravid i den her varme. Havde det SÅ fint sidste år, hvor det var stærkt begrænset, hvor meget sommer, vi havde. Og så hjælper det bestemt ikke, at sommeren i år slår de sidste års somre med flere længder. 

Jeg trænger seriøst til et par dage med temperaturer under 20 grader og så en masse regn!!!!

Silas har det også virkelig svært med varmen. Han sover ikke særlig meget om natten, og om dagen er han så pylret, fordi han er overtræt, og så kører den ligesom i ring. Og så oven i det, så er han ved at få tænder, så det gør absolut ikke tingene nemmere. 

Bent er jo i praktik, og han er så småt på vej op i tid, og det kan godt være hårdt indimellem, når Silas har sådan nogle dage, hvor han er ked af det fra vi har kørt Bent på arbejde til vi skal i seng om aftenen. Men jeg kan jo lige så godt vænne mig til det - det bliver nok ikke nemmere med 2 ☺Og slet ikke, når Bent kommer helt op på fuldtid, men det tager vi, som det kommer. 

Mors dag

Ja, jeg ved godt, det var sidste weekend, der var mors dag, men jeg har bare ikke lige fået skrevet indlægget tidligere, så derfor kommer det først nu.

I år var den første rigtige Mors dag for mig... altså bevares, jeg har selvfølgelig fået gaver af Jessica nogle af de tidligere år, men efter alt hvad hun bød os, så kan jeg på ingen måde længere værdsætte de gaver, og de er væk alle sammen. I år var den første gang, jeg fik mors dags gave af MIT eget barn.

Altså, Silas er jo selvfølgelig for lille til selv at gå ud og købe gave til mig, så han har jo logisk nok fået hjælp af sin far ☺men de var begge af sted inde i butikken og købe gaven til mig (ja, jeg kørte dem til Kolding, fordi de skulle i Kop og Kande, og så sendte Bent mig ind i Føtex imens de handlede gave).

Jeg fik Rosendahl Mors dags hjertet fra i år samt den lille Mor Nisse fra Klarborg, så jeg klager bestemt ikke. De gaver betyder så meget for mig. 

Der er liv endnu

Ja, varmen har ikke fået taget livet af mig endnu, selv om det dælme føles sådan indimellem. 

Skal da lige love for, at sommeren har gjort sit indtog i vores lille land... allerede nu, har vi haft flere sommerdage i år, end vi havde hele sidste år. Og så er det altså ikke så underligt, at det er lidt op ad bakke at være gravid. 

Jeg er nu allerede 23+0 - hvor bliver tiden dog af.... der er mindre end 4 måneder til termin... jeg har dog på fornemmelsen, at det ender med kejsersnit inden terminsdato, men det er jo op til lægerne at beslutte det. Næste uge skal vi til næste kontrol, for at sikre at Niclas vokser som han skal - det er fordelen ved at der var nogle vanskeligheder med Silas dengang, at jeg nu bliver fulgt ekstra godt. 

Næste uge runder Silas også 9 måneder. Han er kommet så langt de sidste par ugers tid, og det er virkelig sjovt at følge med i. Han kravler næsten - altså han kommer fint frem, når han ligger i sengen eller inde i sofaen, men det kan godt knibe en anelse indimellem, når han ligger på gulvet, men det skal nok komme lige pludselig. 

Silas er begyndt at spise rugbrød med enten makrelsalat, leverpostej eller kødpølse til frokost. Jeg skærer det ud i små hapsere, og så sidder han enten selv og hygger med at spise, eller også hjælper jeg ham lidt, hvis det er for svært at få stykkerne helt op til munden. Han har også et par gange prøvet at spise med en af sine plastikgafler, og det gik faktisk ret ok - taget i betragtning at det var første gang. 

Han er dog også ved at få flere tænder, og det er virkelig noget, der er hårdt for både Silas, mor og far denne her gang... han sover begrænset om natten (nogle nætter sover han kun 6-7 timer) og så er han pylret og indimellem direkte hysterisk, fordi det gør ondt. Og selvfølgelig er det synd for ham, men det gør dælme også ondt på os andre at se ham sådan. 

Lige nu sover han heldigvis, så mor her kunne komme i bad og lige få blogget lidt.. ved godt, det er meget småt med opdateringer fra mig lige pt, men med livet som mor følger altså bare mindre tid til alt muligt andet... men skal nok prøve at se, om ikke jeg kan få skrevet et par indlæg den næste tid. 

Hav en rigtig god pinse alle sammen. 

Ting du måske ikke vidste

Syntes det var ved at være længe siden jeg sidst lavede sådan et indlæg, så tænkte jeg lige ville lave et igen. 

• Da jeg var lille, ville jeg gerne hedde Soleima (spørg mig ikke, hvor i alverden jeg havde det navn fra, men det ville jeg hellere hedde end Mette). 
• Da jeg var yngre, hadede jeg mit mellemnavn (Doctor). Det var først, da jeg begyndte at arbejde på kontor indenfor international  handel, at jeg begyndte at synes, det at lidt sejt at hedde. 
• Jeg har, siden han første gang deltog i Vild med Dans, været stor fan af Silas Holst, og det er ham Silas er opkaldt efter. 
• Før jeg lærte Bent at kende, afskyede jeg sport i fjernsynet, men nu ser jeg stort set alt sport - selv cykling. 
• Da jeg lærte Bent at kende, spiste jeg aldrig bearnaise sauce, men nu kan jeg godt lide det. 
• Jeg har siden jeg var 12 år været fan af The Kelly Family - og hører dem stadig. 
• Jeg har præsteret at se en gyserfilm, som normalt varede omkring 100 minutter, på sølle 32 minutter  - resten af filmen spolede jeg igennem. 
• Jeg elsker gode gamle danske madretter - og især en del sønderjyske retter. 
• Jeg elsker at læse, men har haft store vanskeligheder med at kunne læse ret meget siden jeg faldt og  slog hovedet tilbage i 2015 (mener jeg det var). 

At være kejserinde

Nu vil nogen måske studse lidt over overskriften på dette indlæg, men det handler om noget så "enkelt" som kejsersnit. 

Kvinder, der får kejsersnit, omtales nemlig som kejserinder. Og jeg er altså dermed også kejserinde ☺

Jeg var en dag med i en større debat på nettet angående kejsersnit. Der var en kvinde, som tydeligt gav udtryk for, at under ingen omstændigheder ville lade sin krop udsætte for et kejsersnit, for det var (i hendes verden) ikke en normal fødsel. 

Det fik mig lidt op i det røde felt (delvist hormonelt betinget). Ja jeg fik kejsersnit, og selvfølgelig havde jeg da håbet at kunne føde naturligt, men havde jeg gjort det, havde vi muligvis ikke haft Silas i dag, og for mig var min kejsersnitfødsel på ingen måde mindre normal end hvis han var kommet ud via almindelig fødsel. 

Der kan være mange årsager til at en graviditet ender med et kejsersnit - enten planlagt eller (som i mit tilfælde) akut - og det vigtigste er sgu da i bund og grund, at babyen bliver født. 

Jeg synes godt, jeg kan læse rundt omkring på diverse gravid-forældre forummer, at det nærmest er et tabu, at føde ved kejsersnit, og det er sgu lidt synd for alle dem, som ender med kejsersnit ved første fødsel, at de nærmest skal føle sig "forkerte", fordi der sidder nogle bedrevidende madammer, som nok skal fortælle, hvor rigtig en almindelig fødsel er. Ingen fødselsmetode er mere normal end andre - det handler om at bringe et barn til verden. 

Jeg fik kejsersnit med Silas, og ja, jeg har et ar, som jeg vil have resten af livet. Jeg ved ikke, om det også bliver kejsersnit næste gang - det vil tiden vise. Jeg er kejserinde og fandens stolt af det!!!

Allerede maj

Så ramte vi 1. maj... officielt den sidste forårsmåned... synes ellers lige vi er kommet ind i 2018, men tiden er lige gået lidt for hurtigt... 

I fredags ramte jeg datoen, hvor jeg er halvvejs gennem graviditeten med Niclas... kan stadig have svært ved at forstå, at jeg er gravid igen. Men den voksende mave og det faktum, at jeg er begyndt at mærke liv, bekræfter jo bare at det er sandt. 

Silas fylder også 9 måneder senere på måneden - det er jo heller ikke til at forstå. Og om små 4 måneder +/- er han storebror - den dejligste af slagsen. Jeg elsker virkelig den knægt og alle de sjove stunder han indtil videre har givet os. Han har simpelthen det mest vidunderlige smil og når han griner er det altså svært ikke at grine med - ja enhver mor synes jo, at netop hendes barn er det skønneste, men det er Silas nu altså ☺

Vi er så småt ved at finde ind i en fast putterytme, men det er ikke altid Silas er helt enig i, at det er puttetid... indimellem er det altså mere lokkende at sidde inde i sofaen og putte med mor - og det skal der jo altså også være plads til. Han er meldt ind i vuggestue fra 1. september, men eftersom jeg jo også deromkring er på barsel med Niclas, så har jeg ikke tænkt mig at være helt så striks med, hvornår Silas skal af sted, og hvornår han må have en hyggedag hjemme. 

Vellykket MD-skanning

I torsdags var Bent og jeg på sygehuset til MD-skanning af junior i maven - og ja han har allerede fået navn, og det skal jeg nok afsløre. 

Men tilbage til skanningen... jeg havde dagene forinden været ret så nervøs for, om alt var som det skulle være. Jeg havde en følelse af at det næsten ville være for fantastisk, hvis 2 graviditeter bare var lige ud ad landevejen, når vi nu måtte så meget igennem for overhovedet at stå  med en positiv graviditetstest. Men alle mine bekymringer viste sig (heldigvis) at være spild af tid.

Niclas, som vi har valgt sidste skud på stammen skal hedde, er helt igennem sund og rask. Og det blodkar, som Silas manglede, og som var skyld i at han havde mere end svært ved at tage på, ja det mangler Niclas ikke.

Så mor er glad!!! ☺

Han blev skønnet til at veje 249 gram i torsdags, hvor jeg var 18+6, og det var helt efter planen og terminsdatoen ser ud til at holde fint. Jeg vil dog stadig blive fulgt ekstra for at lægerne kan holde øje med hans vægt, og de kan holde øje med om moderkagen fungerer som den skal. Og det brokker jeg mig jo ikke over. Hellere blive fulgt for meget end for lidt. 

Et år ældre

I går var det min fødselsdag. Jeg fyldte 36 år, og for første gang siden jeg rundede 30, havde jeg det godt med at blive et år ældre. 

Jeg havde en rigtig hyggelig dag. Bent havde været ved bageren efter rundstykker i går morges, så vi sad alle 3 og hyggede os med morgenmad inden Silas og jeg kørte Bent på arbejde. Da vi havde sat Bent af, skulle vi lige hjem og hente en pande ved mine forældre, så vi hyggede os lige en times tid hjemme ved dem, inden turen gik hjem og lave mad. 

Min fætter kiggede så lige forbi i går eftermiddags, fordi han skulle have fat i min bror, og så vidste han jo at mine forældre og min bror kom herud i går eftermiddags, så han ville lige komme forbi. 

Mine forældre og bror tog så Bent med hjem, så da de kom til Vamdrup kunne jeg lige slappe lidt af, fordi der var der jo nogen til lige at kigge efter Silas mens jeg bl.a. lige kom i bad - nogle ting er altså bare ikke lige til at klare, mens der er en lille bandit, der ikke vil hverken sove eller ligge og lege på sit tæppe. 

Silas valgte så lige at give sin mor en god gave i går, da hans første 2 tænder endelig brød frem i går. Vi har i længe gået og ventet på, at det skulle ske, og i går skete det så endelig. 

Vi havde en rigtig hyggelig dag og aften, og da Silas sov omkring ved 22 tiden måtte mor her også kaste håndklædet i ringen og kravle i seng - ja ja, trætheden kan altså pludselig komme snigende. Men jeg havde hygget mig, så pyt med at sengetiden kom lidt tidligt ☺

Overraskende og højst uventet

Ja, de af jer, som er venner med mig på Facebook ved godt, hvad jeg hentyder til med denne overskrift. 

Inden påske fik vi nemlig en pænt stor overraskelse... nemlig at Silas skal være storebror til efteråret!!! Det var på ingen måde ventet - jeg mener, jeg tog minipiller. Og så havde vi selvfølgelig også fået at vide i Odense dengang, at jeg ikke kunne blive gravid  naturligt, så det var lidt af et mirakel med Silas, men ikke større mirakel, end at det nu er sket igen. 

Jeg vil ikke komme mere ind på, hvornår det skal være, for jeg ved ikke, hvem der læser med herinde. Men jeg kan afsløre, at vi til skanning sidste uge fik at vide, jeg var noget længere henne, end lægens første terminsdato antydede. Vi ved så til gengæld også, at det bliver endnu en lille dreng vi får. 

Grundet Silas lave fødselsvægt og evne til at tage på, mens jeg ventede ham, vil jeg blive fulgt ekstra denne gang, så de kan følge ekstra godt med i om alt er, som det skal være. 

Men ja, så må I altså indstille jer på, at der nok kommer endnu mere babyspam herinde - så kan I jo selv afgøre om I vil læse med til den tid eller ej ☺

Forår i luften

Endelig er foråret kommet til DK, eller det har det jo været et par dage nu, men det gør det jo ikke mindre skønt. 

Vi har haft nogle rigtig hyggelige dage herhjemme de sidste par dage.. Vi har grillet og haft Silas med ude i haven og hygge lidt. Altså selvfølgelig har vi ikke haft ham med ude for lang tid ad gangen, han har stadig en smule forkølelse, som vi gerne skulle have ham af med, så han skal ikke blive mere syg. Men han nyder at være udenfor, så vi prøver at klæde ham godt på og tage ham med lidt ud og kigge ☺

Jeg har jo altså fødselsdag i næste uge - ak ja, allerede et år ældre - og for første gang i mange år, føler jeg rent faktisk, der er noget ved at blive et år ældre. Jeg føler, jeg har oplevet SÅ meget siden min sidste fødselsdag, så i år gør det mig ikke noget at have fødselsdag, heller ikke selv om jeg bliver 36 år. 

Sidder inde i stuen og nyder foråret, mens Silas ligger inde i soveværelset og sover. Han faldt i søvn på sofaen, så vi lagde ham ind i soveværelset, fremfor at lægge ud i barnevognen og risikere at han vågner. Han har været mega træt de sidste par dage, men han har ikke ville sove særlig meget, så det er med at udnytte, når han endelig tager sig en lur. Jeg elsker livet som mor, men det kan være hårdt indimellem, når han konsekvent står op omkring 6:30 om morgenen og så dagen igennem max sover 2 timer sammenlagt. 

Håber I nyder at foråret endelig er kommet til Danmark, og at det ser ud til, det er kommet for at blive ☺

Påsken vel overstået

Påsken er ovre for i år, og i dag fik vi taget alt påskepynten ned - ja vi pynter også til påske her på matriklen.

Påsken er gået hurtigt. Vi har hygget max, og ja det har været vildt sjovt, at se Silas være så betaget af alle de farver påskepynten har. 

Vi har været hjemme ved mine forældre et par gange i påsken, og de har selvfølgelig også været herude - primært for at besøge deres barnebarn (vi andre er ikke så vigtige efter at Silas kom til - og sådan skal der jo også være). 

I mandags kom foråret så endelig til Vamdrup, og det skulle selvfølgelig fejres med at grillen skulle findes frem, så vi fik traditionen tro indviet grillsæsonen i april (det har vi gjort en del år nu, så hvorfor bryde traditionen i år). Vi havde så inviteret mine forælde ud og spise, og de sagde ikke nej til en omgang grillmad.

Håber I alle har haft en god påske ☺

Tiden går...

...og jeg når ikke halvdelen af det, jeg egentlig gerne ville nå. 

Vi er inde i en periode, hvor Silas ikke sover mere end et par enkelte lure a 15-20 minutters varighed i løbet af dagen... og det endda selv om han (og jeg) står op omkring kl. 7 om morgenen. Men så får vi da noget ud af dagen, og der er snart ikke den tegnefilm på Cartoon Network, som jeg ikke kan introsangen fra - ja ja, man er vel mor. 

Påsken er allerede næsten slut.. det har været en særdeles begivenhedsrig påske - skal nok senere dele hvorfor, men endnu vil jeg ikke sige for meget.

Vi har hygget herhjemme i påsken og været sammen med familien... rigtig hygge. Vi har ikke rigtig været til noget påskefrokost i år, men det har heller ikke gjort noget. Indimellem er det også rart bare at kunne slappe af og tage det stille og roligt. 

Vi var i Bilka i går, fordi der var 40% rabat på tøj, så vi fik lige købt en hel del til junior. Han er næsten i en str. 68 med alt, så han kunne godt lige trænge til lidt nyt (mente moren), og så fik vi købt lidt i str. 74 også. 

Ellers sker der ikke det vilde her på matriklen. Vi går bare og venter på at foråret gør sin entre, for jeg er ærlig talt ved at være pænt træt af sne og kulde - det er påskeharen der hører hjemme på denne årstid, og ikke snemanden. Men de kloge hoveder inde ved DMI er da heldigvis begyndt at snakke om at foråret er på vej. 

30 uger i dag

I morges vågnede jeg op til en email, som fortalte at Silas i dag er 30 uger. Kan slet ikke forstå, det allerede er 30 uger siden, jeg lå på Kolding Sygehus og fik beskeden om akut kejsersnit og blot nogle timer senere, lå med den bedste følelse af dem alle - nemlig følelsen af at være blevet mor. 

På lørdag bliver min lille mus 7 måneder.. det er jo slet ikke til at forstå. 

Har altid, når andre har sagt at tiden ændrer sig når man får børn, tænkt at det var godt med dem, men nu må jeg så erkende, at de havde ret. Tid ER virkelig en anden faktor, når man har sådan en lille størrelse i huset. 

Jeg er jo med i en terminsgruppe på facebook, og det er sjovt at følge med i udviklingen af alle de små, som vi har fulgt fra de lå i maverne og ja nærmest kun var en positiv graviditetstest endnu. Når man ser alle de skønne børn, så er det sjovt at se, hvor forskellige steder de egentlig er i deres motoriske udvikling. 

Silas er ikke helt begyndt at kravle endnu, men han begynder at lægge an til det, og han bliver så sur, når han ikke helt kan få arme og ben til at samarbejde. Men altså hallo lille mand, det skal nok komme, når du blot fortsætter med at øve dig. 

Min barsel slutter jo om små 4 måneder, og jeg kan godt mærke jeg er begyndt at blive lidt nervøs over, hvad der skal ske, når jeg "skal i gang" igen. Siger til mig selv, at det skal jeg ikke bekymre mig om nu, men det er nu altså lidt svært. 

Allerede fredag igen

Så er det allerede fredag igen.. synes virkelig dagene flyver af sted for tiden... om 14 dage er det allerede påske. 

Silas er heldigvis næsten helt rask igen, så der er fuld gang i ham herhjemme. Han er ved at begynde så småt på at lægge lidt an til at skulle kravle på et eller andet tidspunkt - hvor er min lille baby blevet af - men han kan endnu ikke helt knække koden til at flytte arm og ben på samme tid, og han bliver noget så sur indimellem, når det ikke lige vil som han vil. 

Sad forleden og kiggede billeder på computeren (hvor jeg har ALLE billeder fra både kamera og mobil), og man kan godt se at antallet af taget billeder eksploderede, da Silas kom til verden. Altså, jeg har jo altid godt kunne lide at tage billeder, men det månedlige antal billeder er godt nok doblet op mere end 2 eller 3 gange siden vi fik ham. Og sådan skal det jo bare være - sådan er det altså at få børn. 

Det er helt vildt at tænke på, at der nu "kun er lidt over 4 måneder tilbage af min barsel.. hvad der skal ske bagefter, det ved jeg ikke endnu. Kommer tilbage til "min gamle" sagsbehandler, og så må vi se, hvad vi finder ud af. Men indtil da skal jeg bare nyde tiden herhjemme med banditten ☺

Må nok hellere komme lidt ind i kampen igen

Det er nu efterhånden allerede en uge siden, jeg bloggede sidst... dagene flyver simpelthen af sted når man har en lille i huset, og der er hele tiden noget at se til.

Vi begynder så småt alle sammen at være ovre sygdom, men der er lige lidt, der hænger ved, som bare ikke vil slippe, men mon ikke der er håb forude.

Jeg nyder hver dag med Silas, selv om han har været ekstremt pylret mens han har været syg. Han har været en rigtig mor-dreng, men på den anden side, så har det jo bare givet anledning til at ligge på sofaen og putte med ham en stor del af dagen - så helt skidt er det jo ikke, og tvivler stærkt på, at der er nogen der render med opvask eller vasketøj, hvis jeg ikke lige når at tage det den ene dag. Silas er trods alt det vigtigste.

Han er heldigvis begyndt at tage lidt længere lure om dagen igen nu her. Han havde en periode, hvor han under ingen omstændigheder ville sove mere end 15-20 minutter ad gangen og så heller ikke mere end 2 måske 3 gange om dagen, men det er heldigvis begyndt at vende igen.

Ellers sker der ikke det vilde her på matriklen... vi glæder os helt vildt til foråret for alvor gør sit indtog, og det ikke bare er sådan noget halvt om halvt noget. Er snart ved at være noget så træt af vinter og kulde. 

Tiden går - og Silas bliver større (surprise surprise)

Forrige lørdag fyldte Silas et halvt år - min store dreng... indenfor de sidste par måneder er der sket så meget udviklingsmæssigt med ham, og det er skønt at følge.

Jeg elsker at være hans mor - elsker at kigge på ham og vide han er min.

Han er begyndt at sidde lidt i højstol indimellem, når han skal have mos eller grød at spise, og han hygger sig med det... selv om han indimellem har mere travlt med at følge med i alt muligt andet end, hvor skeen med mad befinder sig - man er vel ikke nysgerrig for ingenting *haha*.

Vi arbejder nu frem mod, at han lærer at kravle... han er begyndt at møvre sig stille og roligt frem, når vi holder en hånd mod hans fødder, når han ligger på gulvet eller på sofaen, så han er begyndt at finde stillingen, han skal bare lige finde ud af den med at hænder og ben skal samarbejde lidt, når man skal fremad... men mon ikke også nok det kommer før eller siden. 

Vi har en billedramme, hvor vi hver måned sætter et billede ind på hans månedsdag, og det er sjovt at se, hvor meget han har forandret sig bare på det første halve år. Han er skøn - ingen tvivl om det, og alle, der ser ham, synes han er så skøn, så det er ikke kun mor og far her, som er lidt forudindtagede fordi det jo er VORES søn - der er noget om snakken ☺

En tiltrængt pause

Den opmærksomme læser/følger vil nok have opdaget, at jeg har haft taget en (velfortjent) pause fra onlinelivet - og det gælder mere eller mindre alle online steder. 

Jeg nåede et punkt, hvor det at være online på diverse sociale medier et eller andet sted hang mig langt ud af halsen, og så tog jeg beslutningen om at sætte online tilværelsen lidt på standby. 

Silas blev jo syg ugen efter barnedåben, og det er faktisk først nu - mere end 4 uger senere - han begynder at være bare en smule mere frisk. Det har været en ordentlig omgang, og i forrige uge rundede vi atter vagtlægen, som sendte os en tur på børnemodtagelsen. De nåede frem til, at han efter al sandsynlighed, var ramt af rs virus, men de ville ikke rigtig gøre så meget ved ham derinde, så vi fik en åben indlæggelse med besked på at komme ind med det samme, hvis der skete forværring i hans tilstand. 

Han fik det ikke værre, men heller ikke decideret bedre, så vi fulgte alle de råd sygeplejerskerne havde givet os, og så var det ellers bare at se tiden an. 

De sidste par dage er det så endelig så småt begyndt at gå bedre, og han er kvikket lidt mere op, så det er jo skønt. Synes godt nok også de sidste 4 uger har været LANGE!!! Han har sovet minimalt, og om natten har han allerhelst ville sove ved sin mor, så det er begrænset hvad jeg har fået af søvn, men jeg klarer mig nu nok. 

Hårdt ramt

Som jeg skrev for en lille uges tid siden, så har Silas været godt og grundigt syg. OG han er stadig ikke på toppen. Han er godt nok hårdt ramt min lille mus.. Feberen er heldigvis væk, men han hoster stadig og kaster slim op. Og om natten stopper hans næse hele tiden, så han vågner, fordi han ikke kan få luft.

Jeg hader, når jeg selv er syg, men jeg hader dælme endnu mere, når Silas er syg.

Forleden aften sad vi og så et eller andet i fjernsynet og pludselig hev Silas efter vejret. Bent skyndte sig at få Silas vendt om på maven mens han masserede ham på ryggen og så kastede han op ud over Bent og ud over gulvet. Men det hjalp, og han kunne få vejret igen.

Men heldigvis begynder der at være fremgang. 

Bent er så også blevet ramt af den skrækkelige mandeinfluenza. Han vågnede i går morges og havde det virkelig dårligt, så han måtte melde sig syg på arbejde. Han lå så også i sengen størstedelen af dagen i går, og han er stadig langt fra på toppen. Men vi må jo bare tage en dag ad gangen og håbe de begge snart er helt på toppen igen. Og så håber jeg (7-9-13) at jeg IKKE bliver ramt. 

Fraværende

Jeg ved, jeg har været pænt fraværende den senere tid, og ja en af grundene er at jeg ikke rigtig har følt for at blogge - ja for at være online i det hele taget. Og så er det bedre at tage en pause fra det. 

En anden grund er, at vi havde barnedåb sidste søndag, og det krævede en del tid... der var meget der skulle laves og ordnes, så når jeg endelig kom ned og sidde om aftenen, så gad jeg ikke tænde computeren. 

Har i dag lagt et længere indlæg op om barnedåben , så det kan I jo læse hvis I har lyst. 

Silas har været syg siden i torsdag - sådan rigtig forkølet med feber, stoppet næse og hoste. Vi har været ved vagtlægen med ham, men det var "bare" en virus mente han. Men det ændrer ikke på, at det er enormt hårdt med sådan en syg lille en i huset. De fleste dage har han simpelthen været så ked af det, og han har hostet og hostet og grædt og grædt lidt mere. Og når han endelig har sovet, har det måske været 20-30 minutter og så er han vågnet igen. Og så er det startet forfra igen. Fra torsdag til i nat har jeg max sovet 2-3 timer hver nat. Jeg vågner hver gang han hoster, for han hoster så meget, at han har svært ved at trække vejret indimellem, og så vil han allerhelst sove ovre ved sin mor, så det får han selvfølgelig lov til.  

Normalt, ville jeg snuppe en lur sammen med ham i løbet af dagen, men når han er syg, har jeg altså svært ved at lægge mig til at sove - kald mig bare hønemor -, men jeg skal helst kunne holde øje med om alt er ok med ham. 

Og eftersom Bent startede i praktik i går, så er der bare mig til at kigge efter Silas. Og det tager hårdt på kræfterne. Kan godt mærke at 2-3 timers søvn er meget i underkanten for mig, men jeg kæmper mig alligevel igennem dagene, og så længe der er fremgang at spore i Silas' helbred, så er jeg fortrøstningsfuld. 

Barnedåb

Sidste søndag var det endelig så vidt, at vores lille vidunder skulle døbes.

Vi havde lejet et festlokale gennem 3F her i Vamdrup, hvor vi så holdt festen. Vi fik nøglen fredag, så det meste af fredag og lørdag gik med at sætte borde op, dække borde og ordne alt mad klar. Og selv om det var noget af et arbejde, men sådan er det jo, når man gerne vil lave alt sammen selv ☺

Men vi fik da ordnet alt, og da vi kørte fra lokalet lørdag aften, var alt klar og vi skulle bare møde op og gå i gang med at varme mad søndag efter kirke.

Søndag morgen ringede vækkeuret 7:30 - Silas skulle have grød at spise, så det skulle jeg jo lige have lavet. Bent stod op sammen med mig, men Silas sov videre, så ham lod vi sove lidt længere.. han havde været vågen en del gange om natten, så han havde brug for alt den søvn, han kunne få inden.

Han vågnede dog allerede mens vi var ved at lave hans mad, så vi havde god tid til at få spist morgenmad og sidde og hygge os, inden vi skulle til at gøre os færdige.

Vi skulle være i kirken kl. 10, så kl. 9:30 kørte vi hjemmefra, for vi havde lige et par enkelte ting, som vi havde glemt at lægge af oppe i festlokalet, så det kunne vi lige gøre inden vi kørte i kirke. Vi var henne i kirken ved 9:50 tiden, så vi gik ind i kirken, hvor Silas fandt det virkelig spændende at kigge på alle de skinnende ting og sager. Kirketjeneren syntes at Silas var så sød, så vi skulle endelig bare gå rundt og kigge og lade ham mærke på nogle af tingene...

Gæsterne ankom stille og roligt - min bror, mine forældre og mine forældre gamle nabo ankom som de første efter os, for min bror skulle være gudfar og dermed bære Silas. Selve gudstjenesten startede kl. 10:30, og Silas klarede det så flot. Han sad ved Onkel hele tiden og ikke på et eneste tidspunkt græd han. Da han fik vand på hovedet lå han bare og smilte til min bror og præsten og selv præsten kunne jo ikke stå for ham.

Det tog en lille time i kirken og derefter fik vi så taget lidt billeder, mens størstedelen af gæsterne kørte op i festlokalet. Mine forældre var kørt op i festlokalet, så min mor kunne begynde at varme maden. Vi var selv oppe i festlokalet ved 11:45 tiden og så var det ellers i gang med at få alt maden anrettet.

Vi havde valgt at lave buffet med alverdens forskelligt mad, så der var noget for enhver smag. Alle gæsterne var inviteret til kl. 12:30, og mens vi fik styr på det sidste mad, så blev gæsterne sat i gang med en lille leg. Inde i min terminsgruppe var der én der havde lavet et stykke papir, hvor man skulle gætte, hvordan Silas er og ser ud, når han bliver 18. Jeg syntes det var så god en ide, at jeg valgte selv at bruge den til Silas' barnedåb. Og efter, hvad jeg kunne høre, så syntes folk det var et sjovt "indslag".

Festen forløb lige efter bogen. Folk var glade, der var god stemning og ja vi hyggede os. Gæsterne brød stille og roligt op, og vi fik gjort rent inden vi afleverede nøglerne og kørte hjem. Vi var herhjemme kl. 19:45, godt brugte efter en helt vidunderlig dag.

Silas havde simpelthen fået så mange gode gaver, så vi brugte lige lidt tid om aftenen på at beundre alle de fine ting.