Tilbage på "egen jord" igen

 Så er jeg tilbage på mettedoctor.dk igen. Har ikke opdateret så meget herinde den senere tid, men skulle gerne komme lidt i gang igen. 

Servicemeddelelse

Som nogle af jer måske har opdaget, så er mettedoctor.dk ikke tilgængelig lige pt, så derfor er jeg midlertidig tilbage på www.mettedoctor.blogspot.com 

Det er hårdt at blive gammel

Kan godt mærke, at energiniveauet har haft svært ved at komme op siden min fødselsdag. Jeg har simpelthen været så træt, og jeg kan jo ikke lade være med at skyde skylden over på netop det faktum, at jeg er blevet gammel.

Jeg ved jo godt, at det ikke kun skyldes dét, men altså det lyder jo godt, når jeg nu har det skidt med at have rundet 40 år. 

Sad også i morges og tænkte på, at det i dag er hele 25 år siden jeg blev konfirmeret. Det er fandeme vildt at tænke på. Jeg føler det jo slet ikke selv som så mange år, men altså det er det jo så alligevel. 

Hvad nogle ting angår, så ville jeg gerne være tilbage til dengang, mens jeg på andre områder er mere end tilfreds med at være, hvor jeg er i dag. Men altså let's be honest... Dengang var der sgu mange ting, der ikke var så komplicerede, men altså jeg har Silas, Niclas og Bent i dag, og det havde jeg ikke dengang. 

Så alt i alt, må jeg nok bare erkende, at jeg er fyldt 40, og jeg har (forhåbentligt) mange gode år i mig endnu. 

Men når det så er sagt, så ved jeg godt, hvorfor trætheden melder sig på banen. Jeg har fået konstateret en belastningsreaktion ovenpå nogle ting, der er sket i løbet af i år. Det har vækket en masse gamle minder (de knap så gode af slagsen) til live, og det har presset mig max. Så nu skal jeg tage mig lidt af mig selv og få mig selv tilbage på ret kurs igen, og så må jeg se derfra, hvad der skal ske videre. 

I dag er det min fødselsdag

 Ja det er altså min fødselsdag i dag... og det er dagen, jeg har set hen mod, med en sort sky hængende over hovedet. 

Det er nemlig min 40 års fødselsdag. Altså hallo, hvor i alverden er de sidste 10 år forsvundet hen??? Jeg har stadig krise over, at jeg er fyldt 30, og det er allerede 10 år siden. Altså hvis de næste 10 år går lige så hurtigt, så bliver jeg jo hurtigt ældgammel. 

Altså misforstå mig, livserfaringsmæssigt vil jeg  bestemt hellere være her, hvor jeg er i dag, fremfor hvor jeg var for 10 år siden. Men alligevel. 

Det er lidt sjovt, som tingene ændrer sig. Da jeg var barn, syntes jeg jo at dem, som var 30 var tudsegamle. Men i dag synes jeg jo trods alt ikke, at folk på 30 er noget nær oldsager. Til gengæld synes jeg, at de 18-20 årige ser ENORMT unge ud. 

Men altså, jeg skal tilbringe dagen herhjemme med familien. Får gæster til eftermiddagskaffe og spisning, men derudover kommer der ikke den vilde fejring i dag. Planen er at holde noget fødselsdag senere på året, når vi forhåbentligt har fået far lidt mere på højkant. Der er ikke lagt planer endnu, men vi ser på det efterhånden. Vi har heldigvis et beboerhus her, hvor vi bor, som vi kan leje, så vi er ikke så afhængige af en bestemt dato.

Og så skal I da ikke snydes for nogle billeder af mig, fra da jeg var lille. På det sidste af billederne sidder jeg sammen med min højtelskede farmor. 

  

Håber på en god påske

Ja, de af jer, som følger mig på Instagram og/ eller på Facebook, har måske læst, hvad det er, der har ramt min far og for en stund har sat sit præg på hele familien. 

Min far er nemlig ramt af blærekræft. Han har været igennem 2 udskrabninger, og i dag skal han så have svar på, om der stadig er kræftceller tilbage. Vi krydser naturligvis alle fingre for, at der ikke er, men vi har naturligvis også virkelighedssans nok til at være forberedte på, at der muligvis stadig er noget tilbage. Kræft er en lorte sygdom, og man kan aldrig regne med den, så derfor kan vi lige så godt være forberedte. 

Som mange af jer jo nok ved, så havde min mor endetarmskræft i 2005. Hun blev opereret og lever i dag med en stomi. 

I 2016 blev hun så ramt af livmoderhalskræft. Hun var igennem forskellige undersøgelser, men den endelige "dom" kom først samme dag, som vi bisatte min mormor, som ugen inden var død af netop kræft.  Min mor blev opereret dagen efter, vi havde sat min mormors urne ned i jorden, og hun er i dag erklæret rask. 

Derudover har min ene onkel haft kræft. En anden tidligere onkel døde af kræft for et par år siden, og min morfar havde også kræft. 

Så nu synes jeg ærlig talt, vi har haft nok af den slags i familien. Og jeg ved godt det her er ondt, og at man ikke må sige det, men...... Nu må det ærlig talt snart være andres tur til at gå lidt de samme smerter igennem, som vores familie har været igennem flere gange. Selvfølgelig ønsker jeg ikke at nogen skal rammes af kræft, men jeg ønsker langt mindre, at flere i min familie skal rammes. Jo flere der rammes, jo større chance er der for at det rammer mig en dag. 

Men altså, nu ved I, hvorfor jeg måske er lidt fraværende online sådan generelt for tiden. 

En weekend i hyggens tegn

En hyggelig weekend er nu omme. Det har været en weekend, hvor tid med familien har været i højsædet. Vores familie er atter ramt af alvorlig sygdom, så vi har tilbragt en del tid med mine forældre og min bror den senere tid. 

Bent startede på nyt arbejde i fredags, og vi valgte derfor, at vi ville tage en tur i Madsbyparken i går med Silas og Niclas. Og som sagt, så gjort. Vi kørte derud i går formiddags, da vi var blevet færdige, og så hyggede vi os et par timers tid, inden vi kørte mod Kolding igen. Inden vi forlod Fredericia, rundede vi dog lige McDonalds, og det var et kæmpe hit ved banditterne. De var også ret trætte, da vi kørte derfra, og de faldt da også begge i søvn i bilen, så vi havde ro fra bagsædet næsten hele vejen hjem. 

I går aftes var vi så hjemme ved mine forældre og spise. Min far kom hjem fra sygehuset i går middags, så vi valgte, at vi ville være derhjemme sammen med dem. 

Hvad familien er ramt af, vil jeg ikke komme ind på endnu, da det stadig er lidt svært for mig. Men det er min far, som er ramt af alvorlig sygdom - så meget kan jeg da sige. 

Synes lige, I skal se et billede af banditterne fra da vi var på vej ind i Madsbyparken. De elsker simpelthen at være derude, og vi skal da helt sikkert også derud nogle gange i løbet af sommeren. Vi andre hygger og jo også, når vi er af sted. 

Liv i de gamle klude

Ja, der er altså liv endnu... selv om det ikke er meget tid, jeg bruger herinde. Men jeg har jo også krudtuglerne at tage hensyn til. 

Dagene flyver simpelthen af sted, og der er hele tiden et eller andet at lave. 

Jeg var udsat for noget i januar, som virkelig har sat sine spor, og det kæmper jeg virkelig for at komme ovenpå efter. Og nogle dage går det simpelthen bare bedre end andre. 

Lige pt er jeg inde i en periode, hvor jeg måske sover 2-2,5 time om natten, og det dræner mig ekstremt meget for energi. Det gør, at jeg er træt resten af dagen, og den der lur, som jeg burde tage i løbet af dagen (for min egen skyld ikke mindst), den får jeg langt fra altid. Og det gør så, at jeg efterhånden ret ofte falder i søvn, når jeg skal putte Silas om aftenen. Så sover jeg lige ganske kort, og så er jeg oppe igen. Når jeg så går i seng, så kan jeg ikke sove, og så sidder jeg som regel i stuen og kigger ud i luften om natten. 

Derudover har min far fået konstateret blærekræft i sidste uge, og det tænker jeg selvfølgelig også rigtig meget på. Det er ikke noget, jeg lige har lyst til at kommentere så meget på lige  på nuværende tidspunkt. Skal lige have lov til at bearbejde det hele. 

Vi har virkelig nydt det forårsagtige vejr de seneste uger, og vi glæder os efterhånden rigtig meget til at det bliver forår og sommer. Sidste år pakkede vi ved denne tid, og i år nyder vi livet, det bedste sted vi endnu har boet. Vi nyder at vi har vores store terrasse, og drengene bruger mange timer derude allerede nu. Vi fik fyldt nyt sand i deres sandkasse sidste uge, og det er et kæmpe hit. Sandkassen er en af de ting, de virkelig bruger meget tid på. 

Vi har også lavet lidt om inde på drengenes værelse, og det har givet lidt mere plads derinde. Men de leger stadig primært i stuen, og sådan er det altså bare herhjemme. Vi skal gerne kunne være her alle sammen - også Silas og Niclas. 

Jeg har fået en del nye penneveninder siden jul, og det er jeg virkelig glad for. Jeg elsker at skrive breve, og jeg elsker at der indimellem flere gange i ugen ligger breve og venter i postkassen. Og hvem ved, måske brevskriverierne kan give nogle nye venskaber. 

Jeg er bl.a. begyndt at skrive med en, som bor ganske tæt på mine forældre, og hende var jeg til fødselsdag ved d. 12. marts. Og det var faktisk rigtig hyggeligt. Jeg er glad for at jeg tog med, og jeg er glad for at hun inviterede mig. 

Så ja, der sker lidt herhjemme. Vi tager én dag ad gangen, og så følger vi med tiden. 

Velkommen ud i virkeligheden igen

Den seneste uge har både Bent og jeg ligget med Corona. Bent har nærmest ingen symptomer haft, så de obligatoriske 4 dages isolation var nok for ham, mens jeg dæleme har været hårdt ramt, og det derfor tog lidt længere tid for mig at komme ud. Jeg har været lidt ude her i weekenden (efter jeg nåede det punkt, hvor jeg ikke længere havde symptomer), men feberen er begyndt at komme retur igen, så holder mig atter lidt indendørs nu her. 

Det Corona sjov her, er bestemt ikke noget at spøge med. Jeg er glad for jeg er vaccineret, og jeg er også af den holdning, at vi alle skal igennem smitten, men derfor må jeg godt sige, at HOLD KÆFT HVOR HAR JEG HAFT DET DÅRLIGT!!!

Jeg har haft den ledeste hovedpine - været møgforkølet - haft feber i en sådan grad, at jeg har svedt, som en gal, hver gang jeg fx bare har skulle tage tøj på - jeg har ingen smags- og lugtesans haft (og det er endnu kun lugtesansen, der delvist er kommet lidt retur igen - har skiftevis frosset og svedt, og det har givet et minimum af søvn -  er stadig så enormt træt - og så har jeg kastet op til den store guldmedalje. 

Jeg er heldigvis så nogenlunde ovenpå igen. Der er stadig enkelte af tingene jeg bøvler med, men det kan jeg risikere at gøre i længe endnu, men det håber jeg, at jeg slipper for. For orker ikke flere ugers isolation endnu. Selvfølgelig har vi da en terrasse, så jeg har da stadig kunne komme lidt ud, men det er jo altså ikke helt det samme, men selvfølgelig har jeg været glad for at have muligheden for lige at komme ud og få noget luft, for ellers var jeg blevet endnu mere kulret af at være herhjemme. 

Nu, hvor vi har været syge i denne her uge, er der selvsagt ikke lavet det vilde herhjemme. Så weekenden er brugt på rengøring - støvsugning, gulvvask, vinduespudsning og tøjvask. Så i dag kan vi holde fri med god samvittighed. Eller altså, vi mangler at pudse vinduerne indvendigt, men de er taget udvendigt og det er nu altså også det værste efter min mening. Og hey, vi kan altså se ud af vinduerne igen nu, så det gør ikke så meget, der lige er lidt fedtfingre på indersiden af glassene. 

Det er endelig lykkedes at komme i bund med vasketøjet. De sidste par uger er det ikke lige vasketøj, der har haft størst prioritet herhjemme, men altså nu har vi en stort set tom vasketøjskurv - STORE SAGER!!! Men altså med de 2 lømler herhjemme, så er det nok begrænset, hvor længe den er tom. Men den tid den sorg, nu vil jeg bare have lov til at prale af, at den nærmest er tom (minus et par boxershorts af Silas'). 

Vi opdagede for et par uger siden, at vi stadig har 2 små juletræer stående på en af vores hylder. Ingen af os havde opdaget, at vi havde glemt at få dem ned til jul, så nu får de altså lov til at blive stående fremme. Man lægger som sådan ikke så nemt mærke til dem, så vi mener det godt kan gå, at de bliver stående. Og altså selv min mor, som ellers lægger mærke til alt, hun har ikke set dem. Så vi satser på, at der ikke er andre, som kommenterer på det. 

Håber I alle får en rigtig god søndag.  

Fraværstid

Igen har jeg været lidt fraværende herinde. Ikke at jeg ikke har haft lysten til at blogge, men der er sket nogle ting for mig personligt, som har bragt mig lidt (eller rettere MEGET) ud af kurs, så jeg har generelt ikke været helt så aktiv online, som jeg plejer. 

Jeg har måtte slås lidt med psyken, og kæmper stadig en kamp. Jeg er der fuldt ud for Silas og Niclas, og de lider på ingen måde under mine indre kampe - snarere tværtimod. Men altså, ja jeg har det ikke helt super. 

I sidste uge ramte Corona'en da også herhjemme. Natten til torsdag vågnede Niclas op med 40 i feber, og ja, jeg havde jo nok en anelse om, hvad der skete, for siden jul har nærmest hele Niclas' stue i børnehaven været smittet, så turen måtte komme til os på et eller andet tidspunkt. Vi havde så en tid til test til både Silas og Niclas torsdag aften, og da der kom svar fredag var jeg godt forberedt, og ganske som ventet var Niclas positiv. 

Han var så hjemme indtil i forgårs. Han havde kun symptomer torsdag og fredag i sidste uge, og så var han egentlig rask igen. Men vi valgte så lige at holde ham hjemme, bare lige for en sikkerheds skyld - i ved Better safe than sorry. Men der kom heller ikke mere. På nuværende tidspunkt har vi andre 3 også kun haft negative tests, selv om jeg har voldsomt mange symptomer, så kommer der kun negative tests (både kviktest og PCR tests). Men jeg bliver testet dagligt og er også delvist i isolation herhjemme.  Altså jeg vil hellere have en positiv test fremfor det her pjat med symptomer og man så skal testes hele tiden. Men nu må vi se, hvordan det går. 

Jeg holder mig i hvert fald en del indendørs lige pt - uanset negativ test. 

Håber I alle får en fantastisk weekend. Her skal den bruges på at pleje mig selv, og så har jeg fået en stak breve denne uge, som jeg gerne vil have svaret på. 

Random facts

Det er efterhånden ved at være noget tid siden, jeg sidst har lavet sådan et indlæg. Så her kommer der nogle random facts om mig. 

• Jeg lider af senfølger efter hjerneskade efter en hjernerystelse.  
• Det er nok ikke svært at gætte, hvem Silas er opkaldt efter, hvis man kender mig bare lidt. Som enormt stor fan af Vild med dans, kan det næppe komme bag på mange, at han er opkaldt efter min yndlings mandlige Vild med dans danser Silas Holst. 
• Jeg valgte selvsagt Silas' navn, og Bent valgte så Niclas' navn. Han ønskede det skulle være noget, der lå tæt op af Silas (og ja, der bliver jævnligt byttet rundt på navnene). 
• Jeg får rigtig meget ros for min håndskrift. 
• Jeg elsker blomster (hvilekn pige gør ikke det??). Favoritblomsterne er Gerbara, Nellikker og Hyacinter. 
• Når vi er på legepladsen med drengene, kan jeg ikke dy mig for også at prøve nogle af tingene - og hvis jeg kan, så kan andre også (hint hint). 
• Jeg lider af både social angst og panikangst. 
• Jeg elsker klistermærker i alle afskygninger. 
• Jeg er fan af Disney - især Mickey og Minnie Mouse. 
• Når drengene ser tegnefilm, tager jeg mig selv i at blive grov fanget af det - også selv om jeg prøver at lade være. Og det hænder, at jeg ikke hører, hvad Bent siger til mig, fordi vi ser fx. Paw Patrol. 
• Jeg er 100% hundemenneske, og jeg elsker især Golden Retrievere. 

Nyt år - nye mål

Rigtig mange mennesker laver en masse nytårsfortsætter, og mange ender med at bryde dem allerede få dage efter nytår. Sådan har jeg også selv gjort så mange gange. 

Derfor er jeg begyndt at sætte mig nogle mål i stedet - nogle mål, som jeg bare skal nå inden året er omme. Det sætter mig ikke i alt for stort pres, og jeg har mulighed for at slappe af, hvis det bliver for meget. 

I år er mit overordnede mål at få den afklaring til fleksjob. Jeg ved godt, at der er mange faktorer, der spiller ind, for at det mål kan nås, men den del af det, jeg selv kan klare, den VIL jeg klare. Altså ikke for enhver pris, for det er der flere, der ikke vil tillade. Men altså jeg vil gøre mit bedste. 

Et par af mine andre mål kan I da også godt få her:

• Blive en smule bedre til at blogge igen. Jeg vil jo gerne, men jeg glemmer det bare for tit. 
• Jeg har et problem i privatlivet, der virkelig irriterer mig. Det påvirker mig meget, og jeg vil virkelig gerne have det afsluttet, men det er en af de værre. Det er ikke bare noget, jeg lige får gjort, og jeg er ikke engang sikker på, at det sker i løbet af i år - eller næste år, eller næste år igen. Men jeg håber det. 
• Jeg vil gerne begynde at leve lidt sundere. Og med det, mener jeg at jeg gerne vil blive bedre til at spise. Jeg spiser ofte kun 1 gang om dagen, og så kaster jeg til gengæld op flere gange om dagen i de perioder, hvor kroppen er under max pres. 
• Jeg vil gerne blive bedre til at fokusere på MIG. Jeg skal simpelthen blive bedre til at tage mig lidt Mette-tid indimellem. Jeg er for god til at tage mig af alle andre, og tager mig for lidt af mig selv. Det SKAL jeg blive bedre til - også hvis jeg skal lykkes med min afklaring. 
• Jeg er i denne uge afsluttet i mit behandlingsforløb ved Revanche, og det gør selvfølgelig, at jeg nu skal til at stå på egne ben uden at have mit sikkerhedsnet (min behandler). Det bliver virkelig en udfordring. Jeg har de seneste lidt over 2 år haft Katja bag mig, og kunne ringe til hende, når det hele har været noget l***. Jeg vil gå så vidt som til at sige, at Katja kender mig bedre i dag end nogen anden. Hende har jeg jo delt alt - stort og småt med til vores samtaler. 

Det er sådan lige nogle af de ting, jeg gerne vil have lidt fokus på i det nye år. Det er ikke alt, der bliver lige nemt, men jeg må prøve, og ja, ingen siger listen skal være krydset af fx. 1. marts.

Har I sat jer nogle mål for det nye år?? 

Godt nytår

Så kom vi også ind i 2022 (er jeg de eneste, som lige skal vænne mig til at skrive det???). Håber I alle havde en rigtig god nytårsaften - uanset, hvordan I end fejrede den. 

Vi var herhjemme sammen med mine forældre og min bror, og vi havde en stille og rolig aften. Vi havde købt lidt forskelligt børnevenligt fyrværkeri, som drengene også kunne kigge på, og nå ja, så havde de en fest af den anden verden med at smide knaldperler (ak ja, det bringer minder tilbage fra min egen barndom). 

I løbet af aftenen fik drengene da også overtalt onkel til at bygge en Brio togbane inde på deres værelse. Det endte så med, at den var både op deres værelse, ude i bryggers/gang samt inde på det ene toilet. Så det var med at holde tungen lige i  munden, når vi gik rundt. Men de hyggede sig max alle 3, og det er jo hovedsagen. 

Da klokken nåede 23:30 var begge drenge sengeklar. Så de havde dæleme holdt godt ud. Der gik heller ikke længe fra de blev lagt under dynerne til de sov, og de sov fra alle brag kl. 0:00. Vi andre fyrede det sidste fyrværkeri af, og sluttede af med en rejemad, inden min bror og mine forældre kørte hjem, og Bent og jeg fik ryddet op og vasket de sidste ting op inden vi satte os kort i sofaen inden det var sengetid. 

Alt i alt havde vi en hyggelig aften. Nej det var ikke vildt, men en aften planlagt efter, at vi altså har børn. Alt det der vilde festen, det er bare ikke mig. Jeg gider det ærlig talt ikke. Måske er jeg lidt gammeldags på det område, men altså det er jo heldigvis mit eget valg. 

Året der gik - 2021

Endnu et år er allerede ved at være omme, og traditionen tro vil jeg her komme med en opsummering af mit 2021. Jeg ved godt, jeg nærmest ikke rigtig har fået blogget, men altså, der er jo alligevel sket en del, så håber I vil læse med. 

Januar: 

• Vores udlejere i Vamdrup valgte at sætte huset, vi boede i til salg. Selvfølgelig var det irriterende, men trods alt ikke mere, end at vi straks gik i gang med at lede efter noget andet, for min angst kombineret med det at vi kunne risikere, at der kom folk rendende hele tiden og skulle se huset, det fungerede ikke helt. Vi havde alligevel snakket om, at vi gerne ville have noget andet på et tidspunkt, fordi der var for mange hængepartier i huset i Vamdrup, der ikke blev lavet. Og det var trods alt ikke vores opgave at udbedre alle fejl og mangler. Og vores nabo udøvede simpelthen sådan chikane på os, og vores udlejer var ligeglade, så længe de fik huslejen. 
• Vi blev enige om, at vi ville til Kolding og bo, hvis ikke vi kunne finde noget i Vamdrup. Og vi var rundt og kigge, samtidig med at vi tjekkede samtlige boligsider på nettet. 
• Mine forældre fik solgt deres hus, og min bror og jeg kunne se frem til at sige farvel til vores barndomshjem. 
• Vi gik i gang med at rydde op og pakke alt ned, vi ikke regnede med at komme til at bruge sådan lige med det samme (vi havde jo også 163 m2, så der var noget at sortere og pakke ned). Samtidig skulle det gøres, så vi ikke synligt viste, at vi pakkede ned, for vi gad ikke alle spørgsmål fra nysgerrige sjæle. 
• Der kom en lille bitte smule sne, men ikke noget, der var værd at prale af. 

Februar: 

• Hjemme ved mine forældre startede nedpakningen for alvor. Det var lidt underligt at se mit barndomshjem pakket ned bid for bid. 
• Vores boligsøgning tog også lidt mere fart, da vi fik omkranset området, vi ville bo i, og vi derfor kunne søge lidt mere intenst.
• Der kom sne, og Silas og Niclas kom ud og kælke. Og de ELSKEDE det. 
• Begge drenge var til fastelavn i hhv vuggestue og børnehave, og Silas blev Katteprins (det kalder de det på hans stue). Han var så stolt, da han kom hjem med kronen. 
• Al beskæftigelsesindsats var fortsat suspenderet, så der blev ikke etableret nogen praktik, og jeg havde derfor "kun" mine samtaler med min behandler at koncentrere mig om. 
• Bent kom i gang med lastbilkørekort, så jeg havde atter mine formiddage for mig selv. 

Marts: 

• Jeg kom ind i en rigtig god rytme med at komme ud og gå hver eneste formiddag, når jeg havde kørt Bent på kursus og drengene var afleveret i institution. 
• Min bror havde fødselsdag, og selvfølgelig skulle den sidste fødselsdag på Bekkasinvej fejres. Mine forældre skulle være ude 1. maj, så vi vidste jo godt, at tiden derhjemme var begrænset. Min bror ledte også efter noget at bo i, men det var svært at finde en 1- eller max 2 værelses lejlighed, der var til at betale. 
• Vi blev tilbudt, hvad vi mente, var vores drømmebolig, og det blev kun bekræftet, da vi var ude og se den. Vi endte så med at takke ja, og fik den så også. 
• Min mor skulle på Odense Sygehus, så Silas og jeg tog med toget til Kolding og kørte med hende. Det var Silas' første togtur, og han var så stolt og nød det til fulde. For lige at sætte kronen på værket, tog vi så bussen nede fra byen, så det var dobbelt op på glæde. 

April: 

• Det blev påske, og vi holdt en påskefrokost i huset på Bekkasinvej. En perfekt form for afslutning på det kapitel, som involverede det hus, vi alle havde været en del af. 
• Jeg havde fødselsdag og vi fejrede det midt i flytterod. 
• Alt gik i orden med indskuddet til det lækre rækkehus, som vi flyttede ind i i Kolding. Helt nybygget og beliggende helt perfekt. 
• Mine forældre fik nøglerne til deres rækkehus midt i april, og så begyndte de at flytte. 
• I slutningen af måneden fik vi nøglerne til rækkehuset, og vi flyttede, og kunne dermed starte helt forfra et nyt sted. 
• Min bror flyttede samme dag, som Bent og jeg fik nøglerne til vores rækkehus, og vi fik også hurtigt flyttet ham. 

Maj: 

• Huset i Vamdrup blev rengjort og nøglerne afleveret. 
• Vi kom godt på plads i vores nye hjem. Og vi fortrød det ikke et sekund. Vi har fra starten følt os så godt hjemme i "vores nye" kvarter. 
• Vi tilbragte en masse timer ude på vores lækre terrasse. Vi manglede kun at få lagt nogle fliser i det sidste, og så var det helt på sin plads. 
• Silas smed sutten, og han var så stolt. 

Juni: 

• På Fars dag valgte vi at tage ned i Legeparken sammen med min bror. Det var en rigtig hyggelig dag, og drengene hyggede sig. Vi tog herhjem om aftenen og fik lidt godt at spise. 
• Vi fik lagt fliser i den sidste del af terrassen, og den blev flittigt brugt. 
• Vi fandt en skøn legeplads ikke ret langt fra, hvor mine forældre bor, og den blev flittigt brugt sommeren igennem. Det er rigtig hyggeligt derhenne, og drengene elsker det.
• Bent fik arbejde som vikar, og det indebar at vi skulle tidligt op om morgenen for at han kunne møde på arbejde kl. 7 (ca en halv times køren frem og tilbage).

Juli: 

• Niclas startede i børnehave, og det var en pænt hård opstart. Efter en lille uge, gik størstedelen af det faste personale på ferie, og det indebar at han havde svært ved at finde sig til rette, og jeg havde en del ekstra køren til Vamdrup og hjem igen, netop fordi jeg skulle hente Niclas efter "kun" 2 timer. Men vi klarede det. 
• Det var sommer, og vi tilbragte en del timer udendørs.
• Niclas havde fødselsdag, og han blev selvfølgelig fejret på behørig vis. 
• Onkel forærede drengene et badebassin - til stor glæde for os alle. 
• Jeg startede i praktik på et industrivaskeri i min vej til at blive afklaret til fleksjob. 

August: 

• Min far havde fødselsdag, og han skulle fejres. 
• Silas og Niclas havde 3 ugers ferie, hvor der virkelig blev afprøvet grænser. 
• Bent og jeg fejrede vores 9 års bryllupsdag.
• Silas havde fødselsdag og fyldte 4 (!!!) år. Han blev selvfølgelig også fejret efter alle kunstens regler. 
• Min mor havde sørme også fødselsdag, og naturligvis var vi også hjemme og fejre hende. 

September: 

• Bent fik en fastansættelse, der dog viste sig at være dårligere lønnet end at være på dagpenge. 
• Vi var i Madsby Legepark sammen med mine forældre og min bror, og drengene nød det i fulde drag. Sjældent har man set dem hygge sig så meget, og de var pænt trætte, da vi kom hjem.
• Jeg måtte stoppe min praktik, da den simpelthen var for mentalt udfordrende. Den ødelagde mere end den gjorde gavn for helbredet. 

Oktober: 

• Vi var med Bents arbejde i Glad Zoo, og selv om det regnede, så havde vi en fantastisk hyggelig dag. Folk var glade, og drengene hyggede sig med at kigge på en masse nye dyr. 
• Bent havde fødselsdag, og vi holdt en stille og rolig fødselsdag for ham.
• Corona'en begyndte igen at spøge, og det medførte forskellige restriktioner, også ude i børnehaven. 
• Jeg kom med i forældrebestyrelsen ude i børnehaven - hvem skulle have troet, at jeg frivilligt ville melde mig til sådan noget. 
• Silas begyndte projekt blefri, og det gik over al forventning. 

November: 

• Endelig kom det så vidt, at vi kunne begynde at pynte til jul i vores nye hjem. Og jul - det blev det. 
• Det var Mortens Aften, som vi holdt herhjemme ved os. Det var en rigtig hyggelig aften med god mad og godt selskab. 
• Mine forældre havde 42 års bryllupsdag. 
• Vi fik stille og roligt styr på de fleste julegaver. 
• Jeg begyndte at gå til banko sammen med min mor - noget af en udfordring med min angst, men jeg klarede det. 
• Jeg var til det første bestyrelsesmøde i børnehaven. 
• Silas, Niclas, Bent, jeg, min mor og min bror var nede i byen og se, da julemanden ankom. Det var nu egentlig meget hyggeligt - og drengene hyggede sig. 
• Det blev 1. advent, hvor vi traditionen tro, havde julehygge her ved os. Det var rigtig hyggeligt. 
• Silas og hans stue i børnehaven pyntede juletræ ude i ABC Lavpris i Vamdrup. Det var en stolt dreng, som viste os det, og vi var stolte af, at vores søn havde gjort det. 

December: 

• December kom med alt, hvad det indebar. 
• Vi formåede at hygge max herhjemme, for vi var klar med alt inden 1. december. 
• Bent arbejdede atter som vikar, og havde derfor lidt skiftende arbejdspladser. 
• Vi havde en fantastisk hyggelig juleaften hjemme ved mine forældre. 
• Niclas smed sutten, og vi havde nu 2 suttefri drenge. 
• Vi kunne stille og roligt gøre klar til nytårsaften, som vi skulle holde her ved os. 

En eller anden - stop tiden!!!!

Vi har allerede d.19. december!!!! Altså hvor er tiden lige blevet af??? Det føles som et par dage siden jeg sidst har blogget, og alligevel er det allerede flere måneder siden. 

Tiden flyver simpelthen af sted, og vi følger bare med. Der sker noget hele tiden - eller sådan føles det i hvert fald. Selvfølgelig er der dage, hvor der intet sker, men de går lige så hurtigt, som de dage, hvor der er fart over feltet fra morgen til aften. 

Jeg føler lige, vi har haft 1. advent, og alligevel er det snart juleaften. Heldigvis er vi da efterhånden rigtig godt med, og vi mangler ikke særlig meget før vi er helt klar til at holde jul, så det skal nok gå altsammen. Men det er da alligevel lidt skræmmende, at tiden går SÅ hurtigt. 

Denne her weekend har Silas været hjemme ved mormor og morfar. Han spurgte selv om han måtte komme derhjem, og selvfølgelig måtte han det. De har så rigtig hygget og været ude og købe julegave fra Silas til Bent og jeg (Niclas har allerede været med mormor ude og købe fra ham, en dag, hvor han havde fri fra børnehave). Det er lidt hyggeligt, at vi ikke ved, hvad vi får af dem. De har naturligvis også lavet noget i børnehaven til os, så det bliver rigtig spændende at se, hvad de har fundet på i børnehaven i år. Sidste år fik vi bordskånere, og de står fint fremme med nogle lysestager på, så bliver de brugt - uden at blive ødelagte. 

Vi fik også købt de sidste julegaver i går. Vi manglede lige et par stykker, så Bent, Niclas og jeg tog i storcenteret, og så købte vi det sidste. Nu mangler vi så bare lige et par enkelte ting, som skal komme med posten, men de er på vej, så satser på de når at komme 😀

Vi var ude og købe juletræ i går sammen med mine forældre og Silas. Vi fandt også  rigtig flotte træer. Vi har et fast sted vi køber, og vi er endnu ikke blevet skuffede over træerne derfra. Nu skal det bare sættes på fod i dag og så skal det ind og pyntes. Vi skal da godt nok ikke holde jul herhjemme i år, men derfor skal vi nu alligevel have juletræ. 

I starten af det nye år, skal jeg - om Corona'en vil det - starte i en ny praktik. Det glæder jeg mig til. Håber snart jeg kan blive afklaret og få det fleksjob. Synes efterhånden jeg har været i systemet længe nok, så nu vil jeg gerne snart videre. 

Nå, må hellere komme i gang med at være lidt praktisk (har været oppe siden 06:05, men er ikke kommet særlig langt endnu. Men altså det er jo også søndag, så det er vel ok at være lidt langsom i optrækket. 

Rigtig god 4. advent allesammen. 

Efteråret har gjort sit indtog

Det regner og regner lidt mere samtidig med at bladene falder roligt ned fra træerne - med andre ord, så er der ingen tvivl om, at efteråret er kommet til DK, hvilket i og for sig også er ok, taget i betragtning, at vi altså skriver oktober. 

Og jeg skal da lige love for, at det er mørkt om morgenen, når vi forlader matriklen kl. 6:20. Det er heller ikke nemt, at få drengene op om morgenen skal jeg lige hilse og sige. Vi kalder på dem første gang lidt over 5:30, og Niclas plejer (relativt) hurtigt at komme op, men Silas derimod, han står som regel ikke op før ved 6:05 tiden, og så har han jo en smule travlt. Han plejer så at ville have morgenmad (guldkorn eller cheerios uden mælk) med i bilen, og det sørger vi så for er klar til ham, og så er der glade børn i bilen. 

Jeg var ude og gå ikke bare en tur, men hele 2 ture i går og det var faktisk dejligt nok - på trods af at det smusk regnede en smule. Jeg prøver så vidt muligt at komme ud og gå 10000 skridt om dagen, men det er ikke hver dag, jeg når det. Men jeg kommer da derop af hver dag, så det er en kæmpe sejr for mig. 

Det er jo også det her område, jeg er vokset op i, og jeg kender det nærmest til bevidstløshed, så jeg har ikke nogen problemer med at gå rundt her, og min hjerne bliver ikke alt for unødvendigt udfordret, når jeg går ture. Efter min hjernerystelse, har jeg fået sværere ved at finde vej og ja, ved at huske generelt, så det at jeg, med god følelse i maven, kan gå nogle ture mens Bent er på arbejde, det er en kæmpe sejr for mig. 

Alt for få timer i døgnet

Sådan føles mit liv i hvert fald pt. Hele huset har været ramt af sygdom på skift de sidste snart 5 uger, og jeg orker virkelig snart ikke mere. Har slet ikke nået halvdelen af det, jeg gerne ville have nået, men altså jeg har bare ikke haft andre muligheder. 

Og som en ekstra "bonus" er jeg også ramt af astma igen - efter jeg ikke har mærket noget til det i små 20 år. Så nu hedder det astma medicin de næste 6 uger indtil jeg skal have lavet pusteprøve. Så må vi se, hvad den viser. 

Drengene er i børnehave hver dag, og Bent er på arbejde, så jeg nyder at have formiddagen fri til at være MIG. Jeg kan godt mærke, at det seneste års tid har været mere stressende og udfordrende for mig, end det har været godt, og kroppen har i den grad sagt fra, så nu skal jeg finde tilbage til et acceptabelt niveau. For det her, er bestemt kun skadeligt for mig, og mine senfølger fra hjernerystelsen for snart 7 år siden, er vendt tilbage for fuld skrue, så det er mildest talt noget l***. 

Heldigvis har jeg stadig min behandler og mentor med på sidelinjen (i hvert fald et par måneder endnu). Kommer virkelig til at savne hende. Hun har simpelthen været en større støtte for mig de seneste 2 år end noget andet menneske, og hun har hjulpet mig igennem en rigtig svær periode i mit liv. 

Men jeg skal jo på et eller andet tidspunkt ud og stå på egne ben, og så må vi se, hvad fremtiden bringer. Lige nu har jeg bare brug for roen omkring mig, så jeg er pt ikke i praktik, da det blev for hårdt og udfordrende for mig. Men jeg skal jo afklares på et eller andet tidspunkt. 

Ved godt, vi kun skriver midt oktober, men jeg er allerede ved at være i julestemning. Nu skal vi jo pynte op et helt nyt sted i år, og det bliver spændende. Jeg glæder mig allerede sindssygt meget, og ja traditionen tro, så starter vi allerede om små 14 dage, så der er heldigvis ikke så lang tid til 😀

Jeg er ude og gå en tur næsten hver morgen, når jeg kommer hjem, efter at have kørt Bent og drengene af sted, og det er så flot her omkring, hvor vi bor, nu hvor efterårsfarverne kommer frem overalt. Vi bor under 500 meter fra skoven, og der er så flot at gå den vej nu her. Det er endnu en af de ting, jeg elsker ved at bo her kontra hvor vi boede i Vamdrup. I det hele taget, så savner jeg ikke Vamdrup. Jeg har ikke fortrudt, at vi flyttede. 

Men derfor håber jeg alligevel, at 2022 bliver en anelse mere roligt - ment på den måde, at jeg ikke håber der sker helt så mange forandringer i hverdagen, som der er sket i år. Det har næsten været for meget af det gode (men også kun næsten). 

Til slut får I lige et billede her fra området, vi bor i. Synes nu altså det er et lækkert område. 

Når regnen regner oppe på taget...

 ... så er det godt, vi kan sidde dejlig tørt indendørs. 

Vejret i dag står godt nok noget i kontrast til det sommeragtige vejr, vi har haft de sidste dages tid. Det er koldt og det var dæleme mørkt i morges, da vi kørte hjemmefra kl. 6:20.

Niclas er syg denne her uge, så jeg har ham hjemme, og selv om det langt fra er første gang han er syg, så gør det stadig ondt i mit moderhjerte at se ham sådan. Han hoster så meget, at han har svært ved at trække vejret. Vi var ved lægen i mandags, og det er "kun" en virusinfektion i de øvre luftveje, men alligevel gør det ondt at se. Håber snart han er ok igen. 

Silas var til kontrol ved ørelægen i går, og der ser alt fint ud. Drænet sidder stadig, hvor det skal, så det er udmærket. Nu må vi se, hvornår (hvis altså) han slipper af med drænet. Indtil videre skal han i hvert fald fortsætte med det. Og så længe det er for hans eget bedste, så brokker jeg mig ikke. 

Sidder og overvejer, om jeg skulle forberede aftensmaden, nu mens Niclas er optaget af Ramasjang. Når vi først er hjemme ved 16 tiden, når vi har hentet Bent, så er det rarest, hvis der er lavet så meget, som jeg nu kan, inden vi kører ud og henter Silas og Bent. 

Nå, må hellere lige få været lidt praktisk den sidste halve time. Håber I alle har en god dag - regnen til trods. 

Dagene går....

 og jeg glemmer faktisk indimellem at jeg har bloggen. Altså, jeg bliver lige mindet om det på FB indimellem, men derudover tænker jeg ikke altid på, at jeg måske lige burde få skrevet herinde. 

Men nu skal det altså være. 

Der er jo sket så meget den senere tid. Vi havde en hyggelig ferie. Altså, Bent startede jo på arbejde igen, da jeg fik ferie, men det var sådan det blev, så vi var sikre på, at minimum 1 af os var hjemme alle de 3 uger, Silas og Niclas havde ferie. 

Men Silas, Niclas og jeg havde 2 rigtig hyggelige uger -  og selvfølgelig sammen med Bent, når han kom hjem - også selv om vi "bare" var herhjemme størstedelen af tiden. Vi var med min mor i Ikea en af dagene, og af en eller anden grund er Ikea ALTID et hit ved Silas og Niclas. Derudover var vi hjemme ved mine forældre nogle dage, hvor vi også hyggede med dem. 

Silas var også på ferie hjemme ved mormor og morfar, så der hyggede jeg bare alene med Niclas. Niclas er ikke den store fan af at være væk fra os om natten, men det generer ikke Silas, så han skal selvfølgelig have lov til at være på ferie uden os andre. 

Jeg fik 2. vaccination i slutningen af min ferie, og den ramte mig alligevel. Jeg havde det dårligt næsten en uge efter, men det tog jeg så også med. 

Forrige uge måtte jeg dog til lægen, da jeg fortsat havde det dårligt. Det resulterede så i en akuttid på sygehuset og efterfølgende flere undersøgelser, som dog ikke har kommet med noget konkret bud på, hvorfor jeg har det sådan, men der er nogle mulige "diagnoser", som jeg kan arbejde ud fra, så nu skal jeg til møde senere med min sagsbehandler og min behandler, for at se, hvordan det hele skal klares fremover, for det er noget, der påvirker mit helbred, og det skal jo helst ikke blive værre. Så nu må vi se. 

Bent blev fastansat i går, så det er skønt. Altså bevares, nu har han haft fuldtidsarbejde de sidste lidt over 2 måneder, men nu er han ude af jobcenteret, så det kunne ikke være bedre.

Nu har vi efterhånden også boet her i lidt over 4 måneder, og jeg er så glad for at vi flyttede. Når vi kører forbi huset i Vamdrup, så savner jeg det ikke. Jeg er glad for vi kom væk fra det, og vi har ikke skyggen af rotter her, hvor vi bor nu. Og det er min barndomsområde, så det er helt perfekt. 

Nå, må hellere lige være lidt praktisk inden jeg skal til møde. 

Tillykke til min ældste guldklump

 I dag er det så dagen, hvor Silas fylder 4. 

Stort tillykke med fødselsdagen skat. Tænk jeg allerede har været din mor i 4 år. Det har været de bedste 4 år i mit liv, og jeg er hver eneste dag taknemmelig for, at du og Niclas valgte mig som jeres mor.

Du har allerede været igennem meget på de første år i dit liv, men du klarer enhver udfordring, og du udvikler dig til at være din helt egen - på godt og ondt. 

Men vi elsker dig helt til månen og tilbage igen. Du er solstrålen på en ellers grå og trist hverdag, og vi håber du får en god dag i dag - både i børnehaven og senere sammen med os, mormor, morfar og onkel. 

Igen stort tillykke til verdens dejligste Silas. 

9 år

 I dag er det 9 år siden Bent og jeg stod ved alteret i Vamdrup Kirke og gav hinanden vores ja. 

Det har ikke altid været en dans på roser, men vi har formået at overkomme alle de bump, der indtil nu har været på vores vej, og jeg glæder mig til vi kan fejre kobberbryllup om 3,5 år. 

Stort tillykke med dagen skat, og tak fordi du holder mig og mine diagnoser ud - ved godt det ikke altid er nemt for dig, men bare det at du er blevet ved mig, det viser du elsker mig. 

Elsker dig til månen og tilbage igen 💕