og jeg glemmer faktisk indimellem at jeg har bloggen. Altså, jeg bliver lige mindet om det på FB indimellem, men derudover tænker jeg ikke altid på, at jeg måske lige burde få skrevet herinde.
Men nu skal det altså være.
Der er jo sket så meget den senere tid. Vi havde en hyggelig ferie. Altså, Bent startede jo på arbejde igen, da jeg fik ferie, men det var sådan det blev, så vi var sikre på, at minimum 1 af os var hjemme alle de 3 uger, Silas og Niclas havde ferie.
Men Silas, Niclas og jeg havde 2 rigtig hyggelige uger - og selvfølgelig sammen med Bent, når han kom hjem - også selv om vi "bare" var herhjemme størstedelen af tiden. Vi var med min mor i Ikea en af dagene, og af en eller anden grund er Ikea ALTID et hit ved Silas og Niclas. Derudover var vi hjemme ved mine forældre nogle dage, hvor vi også hyggede med dem.
Silas var også på ferie hjemme ved mormor og morfar, så der hyggede jeg bare alene med Niclas. Niclas er ikke den store fan af at være væk fra os om natten, men det generer ikke Silas, så han skal selvfølgelig have lov til at være på ferie uden os andre.
Jeg fik 2. vaccination i slutningen af min ferie, og den ramte mig alligevel. Jeg havde det dårligt næsten en uge efter, men det tog jeg så også med.
Forrige uge måtte jeg dog til lægen, da jeg fortsat havde det dårligt. Det resulterede så i en akuttid på sygehuset og efterfølgende flere undersøgelser, som dog ikke har kommet med noget konkret bud på, hvorfor jeg har det sådan, men der er nogle mulige "diagnoser", som jeg kan arbejde ud fra, så nu skal jeg til møde senere med min sagsbehandler og min behandler, for at se, hvordan det hele skal klares fremover, for det er noget, der påvirker mit helbred, og det skal jo helst ikke blive værre. Så nu må vi se.
Bent blev fastansat i går, så det er skønt. Altså bevares, nu har han haft fuldtidsarbejde de sidste lidt over 2 måneder, men nu er han ude af jobcenteret, så det kunne ikke være bedre.
Nu har vi efterhånden også boet her i lidt over 4 måneder, og jeg er så glad for at vi flyttede. Når vi kører forbi huset i Vamdrup, så savner jeg det ikke. Jeg er glad for vi kom væk fra det, og vi har ikke skyggen af rotter her, hvor vi bor nu. Og det er min barndomsområde, så det er helt perfekt.
Nå, må hellere lige være lidt praktisk inden jeg skal til møde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar