onsdag den 5. januar 2022

Godt nytår

Så kom vi også ind i 2022 (er jeg de eneste, som lige skal vænne mig til at skrive det???). Håber I alle havde en rigtig god nytårsaften - uanset, hvordan I end fejrede den. 

Vi var herhjemme sammen med mine forældre og min bror, og vi havde en stille og rolig aften. Vi havde købt lidt forskelligt børnevenligt fyrværkeri, som drengene også kunne kigge på, og nå ja, så havde de en fest af den anden verden med at smide knaldperler (ak ja, det bringer minder tilbage fra min egen barndom). 

I løbet af aftenen fik drengene da også overtalt onkel til at bygge en Brio togbane inde på deres værelse. Det endte så med, at den var både op deres værelse, ude i bryggers/gang samt inde på det ene toilet. Så det var med at holde tungen lige i  munden, når vi gik rundt. Men de hyggede sig max alle 3, og det er jo hovedsagen. 

Da klokken nåede 23:30 var begge drenge sengeklar. Så de havde dæleme holdt godt ud. Der gik heller ikke længe fra de blev lagt under dynerne til de sov, og de sov fra alle brag kl. 0:00. Vi andre fyrede det sidste fyrværkeri af, og sluttede af med en rejemad, inden min bror og mine forældre kørte hjem, og Bent og jeg fik ryddet op og vasket de sidste ting op inden vi satte os kort i sofaen inden det var sengetid. 

Alt i alt havde vi en hyggelig aften. Nej det var ikke vildt, men en aften planlagt efter, at vi altså har børn. Alt det der vilde festen, det er bare ikke mig. Jeg gider det ærlig talt ikke. Måske er jeg lidt gammeldags på det område, men altså det er jo heldigvis mit eget valg. 


1 kommentar:

  1. Jeg skal også liiige vende mig, plejer at være om sommeren det er synket ind. Så dumt😂

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...