Morgenstund har guld i mund...

Sådan lyder en linje i en gammel sang, og i dag kunne det egentlig passe godt nok... 

Jeg vågnede ved 7:30 tiden og lå så bare inde i sengen indtil Silas og Niclas vågnede små 10 minutter senere. De var begge i forbavsende godt humør her til morgen, så da de kom op var det med smil og masser af kys til deres mor. Og så er dagen ligesom reddet - kender I det??

I tirsdags åbnede landets genbrugspladser jo igen efter at have været lukkede i knap 3 uger, og det har jo så også sendt Bent på arbejde igen. Mandag og onsdag i denne uge, var han rundt og sætte skilte op, som skal hjælpe borgerne med at opføre sig pænt, når de nu holder i kø og skal ind på pladserne. Det er egentlig lidt utroligt, at man skal fortælle dem om god opførsel i den situation, men altså det skal man åbenbart. 

Torsdag havde han så første reelle vagt, efter genåbningen, så han mødte ind kl. 13 og var hjemme kl. 22. Her i weekenden hedder den så 6-14, så han får da nogle timer de her uger, men det gør heller ikke noget, for pga. lock-downen, så nåede han kun at få 41 timer i marts, så det skader ikke, at der kommer lidt ekstra timer denne måned - og han kan jo lide arbejdet. 

I torsdags skulle Niclas have været til kontrol på børneambulatoriet i Kolding (de obligatoriske kontroller, da han jo er født før uge 32), men tiden blev annulleret pga. denne her Corona. Men hende børnelægen ringede så alligevel, for så kunne vi tage en snak telefonisk, og så kunne hun vurdere, om de skulle se ham, når det hele er overstået. 

Hun var dybt imponeret over, hvor godt han klarer sig, og inden samtalen var slut, havde hun afsluttet ham , for hun er på ingen måde bekymret for ham. Hun siger, at hun på ingen måde tror det bliver noget med ham, og at han nu er 100% på niveau med andre børn på hans alder - altså ikke præmatur fødte børn - og helt ærligt, så gjorde det mig bare pisse stolt. Og F*** janteloven - vi er så pisse seje herhjemme, at vi har formået at få Niclas op på det niveau. 

Det er egentlig forbavsende, så meget man trods alt kan nå herhjemme om morgenen med 2 tumlinger i huset (har lagt vasketøj sammen og sat ny vask over,  har ryddet op på bordet ude i bryggerset, har lavet morgenmad og spist sammen med ungerne, har ryddet op efter deres leg 3 gange allerede plus jeg har vasket de få ting op, som stod i køkkenvasken og også gjort toilettet rent). Og nå ja, jeg har da også nået at snakke i telefonen med både min mor og Bent, så der sker lidt i det lille hjem. 

Der går nogle rygter om mig her i byen, som jeg kun kan grine af. Men i hvert fald, så  gør det, at folk går forbi flere gange om dagen og skuler ind i huset, men de prøver at være så diskrete, så jeg ikke ser dem, men altså helt ærligt, så kan de sgu ikke skjule det. Og jovist er det irriterende, men som sagt, så kan jeg nærmest kun grine af det. Og hvad pokker - de bliver vel trætte af det på et eller andet tidspunkt, når de ikke kan få bevis for deres påstande. 

Atter sommertid

Det er egentlig lidt ironisk... nu har vi de sidste par uger virkelig haft godt vejr.. altså totalt forårsagtigt, og nu, hvor vi jo så er skiftet til sommertid vender det og bliver mere koldt igen. Altså, hvad sker der lige for det?

Mange forældre brokker sig ofte over de kære børns "manglende fornemmelse" for omstilling mellem sommer- og vintertid, men hey her har i moren, som vågnede totalt frisk kl. 4:38 (og ja, jeg kom først i seng kl. 1 efter sommertid). Lå og vendte og drejede mig inde i sengen og gloede lidt Viaplay, men helt ærligt, så hjalp det ikke en fløjtende fis, så jeg stod op, og jeg sidder lige nu og nyder min 3(!!!!!) kop VARME kaffe. Både Bent og drengene sover som sten endnu, så jeg nyder roen - ja altså, jeg har også allerede gang i at vaske tøj plus jeg har tømt tørretumbler, så lidt praktisk er jeg da alligevel. 

Bent har jo gået hjemme i 3 uger nu, og han er ærlig talt begyndt at blive en anelse rastløs, så glæden var stor, da vi i går læste, at Kommunernes Landsforening nu har givet grønt lys til at landets genbrugspladser må åbne igen - dog med forskellige restriktioner - men altså hey Bent skal atter på arbejde og vi kan få alt det affald væk, der står i sække ude i værkstedet. Hans første vagt er så torsdag fra 13-22, så det bliver dæleme en lang dag. Men sådan er det nu engang bare. Han skal være - og er også - glad for at han bliver brugt nu, hvor han jo "kun" er afløser. 

Og ja, selv om det ganske vist trækker tænder ud at vi alle 4 går hjemme HVER dag, så har Bent og jeg alligevel fået ordnet en masse praktiske ting de seneste uger. Hele huset er mere eller mindre gjort hovedrent, og så er der alle de almindelige dagligdagsgøremål, som jeg trods alt har nydt at have hjælp til - og ved I hvad, der er rent faktisk en bund i vores vasketøjskurv!!!

Vi har allerede grillet 2 gange i den her uge, og det er jo simpelthen en af "sommerens glæder". I går prøvede vi at grille kålpølser, og de blev dæleme gode, så det er ikke sidste gang, vi har gjort det. 

Håber I alle har en fantastisk weekend.   

Opdatering fra privaten

Det er nu allerede næsten en hel måned siden, jeg sidst har skrevet herinde, og det er egentlig ikke fordi jeg ikke har haft tiden til det, men jeg har bare haft valgt at prioritere tiden lidt anderledes. 

Vi har lavet enormt meget sammen som familie, når vi har haft tiden til det, og det har virkelig været godt, kan jeg mærke. 

Nu er det nok næppe en større statshemmelighed, at store dele af Danmark er lukket ned for tiden pga. denne Corona-virus, som er det helt store samtaleemne i medierne, og har været det i snart en måneds tid. En virus, som vi på ingen måde selv er herre over, men som på alle måder er herre over os, og over den frihed vi normalt plejer at have. 

Begge drenge er hjemme (og har været det knap 2 uger nu), fordi vuggestuen er lukket. Eller ja, de er ikke lukket, men kører med stærkt begrænset nødberedskab, så når vi nu alligevel har alle muligheder for at holde dem hjemme, så valgte vi at gøre det. 

Bent er også sendt hjem, og har ikke været på arbejde siden mandag i forrige uge. Vi ved ikke, hvor længe hverken han, Silas eller Niclas skal gå hjemme, så vi hygger os, og får ordnet en masse små praktiske ting herhjemme, som vi ellers har skubbet. 

Jeg har også "fri" fra mine angst-samtaler. Kan godt mærke, at jeg virkelig mangler dem. Angsten er virkelig en tro følgesvend lige pt, og jeg oplever mange panikangstanfald, og ja nogle af dem er altså seriøse nok til skræmme mig. 

Ikke i torsdags, men forrige torsdag måtte jeg en tur omkring akutafdelingen på Kolding Sygehus for at få tjekket mit hjerte. Havde voldsomme trykkende smerter i brystkassen, som gik ud i venstre skulder. Derudover var jeg svimmel og havde vejrtrækningsproblemer. Måtte ringe til vagtlægen om eftermiddagen og så blev jeg hentet af en hjerteambulance, som kørte mig til tjek på sygehuset. De kunne dog ikke umiddelbart se, at mit hjerte fejler noget, så jeg kom hjem ved midnatstid igen. Dog kan de ikke udelukke, at der er noget med hjertet, for jeg fik nitroglycerin i ambulancen, og det hjalp på de voldsomme smerter, jeg havde i brystkassen. Jeg jar så indtil videre en tid til videre undersøgelse på hjerteafdelingen på Grinsted Sygehus d. 30. marts, men nu må vi se, om den bliver udskudt. 

Myndighedernes anbefalinger går på, at man nærmest lever helt isoleret, men den overholder vi altså ikke helt herhjemme. Vi ses med mine forældre plus vi går nogle gode ture med drengene. Kan simpelthen ikke håndtere psykisk bare at skulle "bure mig selv inde" herhjemme. Men vi overholder selvfølgelig de hygiejnemæssige restriktioner, som der er sat. Vi har altid håndsprit med, når vi er ude, og vi sørger fx altid for også lige at spritte drengenes hænder af, så de har en chance for at være så nogenlunde bakteriefri, og er en af dem endelig med ude og handle, så får de ikke lov til at pille ved noget, og vi spritter lige vognen af inden de kommer ned og sidde, så vi sørger for at tage vores forholdsregler. 

Men altså helt ærligt, hånden på hjertet, så savner jeg dæleme vores "normale" hverdag. Kan godt mærke, jeg lige mangler det der pusterum, jeg plejer at have, når de alle 3 er ude af huset. Det tætteste jeg kommer på det nu, er hvis den ene af drengene sover, og Bent så tager den anden med ud og gå en tur. Men det er jo altså ikke helt det samme. Men lidt er jo trods alt bedre end ingenting. 

Livet i overhalingsbanen

Der føler jeg i hvert fald, at mit liv leves lige pt. Der er fuld knald på, og jeg kan ærlig talt godt mærke, at jeg er ved at være godt brugt - både fysisk og psykisk.

Både Silas og Niclas har haft et par dage i sidste uge, hvor de var syge, og det kunne bestemt godt mærkes på energiniveauet. Jeg er simpelthen så træt, når vi først når hen omkring 20 tiden om aftenen.

Tilbage i november startede jeg på et forløb, som skal hjælpe mig med at bearbejde min angst, så jeg med tiden kan komme tilbage til arbejdsmarkedet. Og jeg kan godt sige jer, at det er hård kost. Det er sgu nærmest fuldtidsarbejde at arbejde med sig selv. Men det er nødvendigt.

Derudover har der været mange andre ting, som også har skulle klares. Niclas havde også "besøg" af fysioterapeuten ude i vuggestuen for små 2 uger siden, og jeg fik så meget ros for det arbejde, jeg har lagt i ham. Han er nu så godt som fuldt ud på niveau med andre på hans alder (altså hans "rigtige" alder i forhold til fødselstidspunktet, og ikke den korrigerede i forhold til termin), så jeg er lettet. Han går ikke uden støtte endnu, men det er på ingen måde noget, som der tænder nogle alarmklokker. Han er præcis, som han skal være. Nu skal han bare lige have modet til at slippe når han går.

I fredags havde de fastelavn ude i vuggestuen, og hold nu op, hvor havde vi et bøvl med at finde udklædning til Niclas. Han går jo ikke endnu, så vi skulle finde en dragt, der ikke var for tung, men som samtidig også passede alle andre steder (LÆS: han er lidt bred, så den skulle passe i både længde og bredde). Men mor her måtte så en tur i BabySam efter noget helt andet, og der lykkedes det mig så at finde lige netop TØJET til minimusen. 

Så derfor sendte vi et Tigerdyr og en ræv i vuggestue i fredags, og de havde hygget sig. 

Weekenden er brugt på hygge med familien... i lørdags var vi hjemme ved mine forældre og spise. Der var noget rundvisning oppe på Bents arbejde, så det tog vi med til, og så blev drengene passet hjemme ved mormor, morfar og onkel imens. I går havde vi så inviteret dem alle 3 herud til fastelavnsboller og aftensmad, så da jeg satte mig i sofaen i går aftes og drengene endelig sov, kunne jeg godt mærke trætheden. Har da også sovet som en sten i nat, så jeg må have haft brug for søvnen. 

I dag har vi pt ikke de vilde planer... Bent har, indtil videre, fri, og drengene er kommet ud i vuggestuen, så tror bare vi tager dagen, som den kommer. Jeg ved, jeg skal til lægen i eftermiddag, men det er også det eneste. 

Long time no see

Januar måned er nu næsten allerede omme, og det er virkelig begrænset, hvad jeg har bedrevet online. 

Har haft en del at se til irl, og når drengene så har sovet om aftenen, så har der bare ikke været energi til at tænde computeren. Har været noget så træt om aftenen, og det er sket mere end én gang, at jeg er faldet i søvn på sofaen, mens vi har set film. 

D. 9. januar var Silas til kontrol ved ørelægen. Begge dræn sidder helt fint, og det er intet at bemærke. Vi havde så snakket om, at vi ville få en tid til at få tjekket Niclas' ører - ikke at vi mistænkte, der var noget galt, men bare lige for en sikkerheds skyld, så han ikke risikerede at skulle gå og bøvle med ørerne ligesom Silas - hvis der nu mod forventning var noget.  Vi kunne allerede få en tid mandag ugen efter, og den tog vi selvfølgelig imod. Og vores overraskelse var mere end stor, da det viste sig, at Niclas også havde stærkt undertryk i det ene øre og væske på begge ører - præcis ligesom Silas. Så det endte så med endnu en tur ved ørelægen sidste uge, hvor også Niclas fik dræn i begge ører. Og endnu en gang, er jeg taknemmelig for, at jeg valgte at følge min mavefornemmelse og få minimusens ører tjekket. 

Derudover er der jo bare fuld fart over feltet med alverdens ting. Sidste uge bød bl.a. på 3 lægebesøg, og det trætter altså at skulle være så meget "på" hele tiden. Bent arbejder jo også nærmest hele tiden, så der er jo enormt meget, der hænger på mine skuldre. Plus jeg så selvfølgelig også er efter mig selv, fordi jeg gerne vil holde hjemmet pænt og rent - og jeg må bare indrømme, at jeg altså ikke kan nå det hele, uanset hvor gerne jeg end vil. Jeg skal lære mig selv, at det er ok, hvis jeg ikke støvsuger lige præcis hver 2. dag. Men det er altså svært. 

I november startede jeg jo også i et forløb, som skal hjælpe mig med at håndtere min sociale angst og styrke mit selvværd, og der har jeg pt samtaler én gang om ugen, og ja det hjælper mig, men for fanden det er psykisk hårdt. Der bliver virkelig rodet op i en masse tanker og følelser, som jeg jo egentlig har gjort mit til at holde skjult. Alt det bliver der rippet op i nu, og det sætter et eller andet sted endnu flere tanker i gang. Hvad planen er fremadrettet, vil jeg gerne vente lidt med at udtale mig for meget om, da der først skal snakkes med min sagsbehandler. Men der er nogle ting på "tegnebrættet", som forhåbentlig kan hjælpe mig.

Under hele denne proces, har jeg også fået en kæmpe hjælp fra en helt uventet kant, og det er noget, der stadig overrasker mig en hel del. Men det viser bare, at jeg er kommet lidt videre i forhold til bare for 1 år siden. 

Denne her uge byder heldigvis ikke på nogen planer for mit vedkommende. Altså, jeg har kørt Bent til Kolding i dag til noget kursus, men derudover er der ingen planer, så jeg skal dæleme slappe af - Niclas har 2 kindtænder på vej, så det bliver ikke til så pokkers meget nattesøvn til mor her, så jeg skal nyde, at jeg kan sætte mig med en varm kop kaffe og bare slappe af indtil drengene skal hentes. 

Juleaften anno 2019

Ja altså, jeg ved jo godt, at vi er kommet igennem nytåret og er kommet ind i 2020, men altså jeg havde prioriteret at hygge med familien imellem jul og nytår, så der blev ikke rigtig brugt så meget tid online, så derfor er det her indlæg en anelse forsinket, men mon ikke nok I overlever alligevel.

Vi skulle jo igen i år holde jul herhjemme sammen med min bror, mine forældre og min ene onkel. Bent arbejdede alle dage op til d. 24., så der var lidt meget stress på mig herhjemme. Men altså, d. 23. december kørte drengene og jeg Bent på arbejde og så kørte jeg drengene hjem til mine forældre, for de skulle derhjem og hygge, så mor her kunne få lavet så meget som muligt herhjemme.

Jeg fik da også ordnet en hel del inden jeg hentede Bent fra arbejde, og vi sammen så kørte hjem til mine forældre og spiste og hentede drengene.

D. 24. december tillod drengene sig for en gangs skyld at sove til lidt over 8 om morgenen, og så stod vi alle op og fik morgenmad sammen.

Omkring middagstid var begge drenge VIRKELIG trætte, men der var ingen af dem, som havde i sinde at sove, så vi besluttede os for at køre hen på containerpladsen og smide noget væk og så kunne Bent lige trykke containerne med det samme. Vi kørte så en lille times tid og begge unger fik sovet lidt inden vi returnerede til Nørregade igen. 

Mine forældre og bror kom så herud og fik gløgg og æbleskiver ved 15 tiden, hvor hele huset emmede af JUL. Min onkel kom ved 17 tiden eller deromkring. Lidt efter kl. 18 satte vi os til et veldæket julebord, og så kunne julefreden sænke sig over det lille hjem. Både Silas og Niclas var godt trætte, så de fik lov til at åbne gaver sådan stille og roligt aftenen igennem, inden de måtte overgive sig til søvnen ved 21 tiden. 

Vi andre sad så og snakkede lidt, inden vi også begyndte at åbne gaver.  Vi fik simpelthen så mange lækre gaver, men de bedste var de 4 små gaver, som Silas og Niclas var kommet hjem fra vuggestuen med. Der var en nøglering til os hver fra Silas og en til os hver fra Niclas - naturligvis noget de selv har lavet (med hjælp fra pædagogerne), og det er simpelthen den bedste gave, man kan få. 

Hvad vi eller fik, kan I se her: 

- Royal Copenhagen stjerneriflet krus, dobbelt vaffeljern samt elektriske tandbørster (fra mine forældre og bror)

- Sengetøj (fra min veninde, hendes mand og deres 2 børn)

- Royal Copenhagen stjerneriflet fyrfadsstager samt Kähler lyshus (fra Bent)

- Georg Jensen juleophæng fra 2019, pandekagepande samt et "stativ" med bageriste (fra min veninde, hendes mand og deres 2 piger)

- Kalender, nøgleringe og bog med billeder (fra Silas og Niclas)

- Klarborg nisse (fra Bimmer og Shang)

Så vi brokker os bestemt ikke. Vi fik så mange fine gaver, og noget vi virkelig havde ønsket os, så det kunne jo ikke være bedre. Vi havde så også ramt plet med de gaver, vi havde købt, så endnu en gang havde mine gave-evner ikke fejlet. Resten af aftenen forløb stille og roligt. Min onkel kørte hjem først. Mine forældre blev så lige lidt endnu inden de og min bror kørte hjem. Bent og jeg fik så lige ryddet det sidste op og så sad vi og snakkede lidt inden vi også fandt vores senge. Alt i alt, var det en rigtig god juleaften, og vi havde 2 trætte unger - godt mættede af alle indrtryk. De nåede heller ikke at åbne alle deres gaver (de fik mange, vil jeg godt pointere), så da de vågnede 1. juledag, var der en masse gaver, de kunne kaste sig over. 

Farvel 2019 - goddag 2020

Ja, så er vi allerede 3 dage inde i det nye år. Vi skal nu vænne os til at skrive 2020 i stedet for 2019.

Håber I alle kom godt ind i det nye år - uden nogen skader. Her havde vi en stille og rolig nytårsaften med mine forældre, min bror og min onkel.

Vi fik en masse god mad, og ellers hyggede vi os bare. Jeg var dog nødt til at gå i seng ved 9 tiden, fordi jeg simpelthen havde den vildeste hovedpine (har været stresset i små 14 dage nu, og det har sat sig som en nærmest kronisk hovedpine), vågnede så lige kort og sov så videre igen. Men da klokken var et minut over midnat vågnede jeg, så jeg fik sagt godt nytår, og fik en lille slurk champagne.

Mine forældre og bror kørte ved 00:50 tiden, og så fik Bent og jeg ryddet op inden vi satte os med en kop kaffe, og jeg så kort efter gik i seng igen.

Jeg kan slet ikke forstå, at det allerede er 2020. Synes lige vi er kommet ind i 2019, men ja, året er jo bare fløjet af sted, og vi er j bare fulgt med - uanset hvad året end har budt på. 

Én ting, jeg dog skal indrømme er, at siden vi har fået børn, så er tid en helt anden størrelse end den har været hidtil. Jeg behøver bare kigge på de 2 skønheder, som jeg har sat i verden og følge deres udvikling, så kan jeg se, hvor hurtigt tiden går. 

En af dagene, hvor jeg har lidt tid, vil jeg lige komme med et indlæg om vores juleaften - det plejer jeg jo ☺

Året der gik - 2019

Så er endnu et år ved at være omme, og det er atter tid til at gøre status med et af disse "Året der gik" indlæg.

Januar:

• Silas startede i vuggestue, og han havde ikke været i gang i mere end en lille uge, før jeg måtte tilbringe et par dage på børneafdelingen med ham. Det første døgn tilbragte vi i isolation, da lægerne mistænkte, at vores lille mus havde meningitis. Det viste sig dog heldigvis, at det "kun" var hans astmatisk bronkitis, som voldte problemer. 
• Vi malede gangen herhjemme - det trængte det til, og det lysnede. 
• Det sidste til Niclas' barnedåb skulle lige ordnes. 
• Niclas blev et halvt år, og han skulle selvfølgelig have en gave - ligesom Silas også fik, da han rundede et halvt år. 
• Silas lavede sin første tegning (og den står selvfølgelig i glas og ramme i stuen). 
• Bent startede med at tage kørekort. 
• Niclas blev døbt, og han fik (ligesom sin storebror) en helt fantastisk fest, hvor han blev fejret efter alle kunstens regler. 

Februar: 

• De første spæde forårstegn viste sig, og vi tilbragte en del timer ude i haven (godt pakkede ind i flyverdragter, vinterjakker osv).
• Det skred fremad med Bents kørekort. 
• Niclas var til første kontrol på børneambulatoriet (fordi han er født før uge 32), og de var ovenud tilfredse med ham. Den læge, som stod for undersøgelsen, var den læge, som primært havde haft os på stuegang, dengang vi var indlagt, og han var dybt imponeret over, hvor langt han var og hvor dejlig en dreng han er. Og i samme ombæring fik jeg også ros for mit store arbejde, mens vi var indlagte, så det var skønt. 

Marts: 

• Silas var med til sin første fastelavn i vuggestuen. Han var klædt ud som den sødeste lille turkise CareBear. 
• Min bror havde fødselsdag, og han skulle selvfølgelig fejres. Han er blevet lidt mere interesseret i at holde fødselsdag, efter vi har fået Silas og Niclas.
• Bent var til teoriprøve og tog den i første hug - og ja, jeg er stolt af ham. 
• Vi tilbragte atter mange timer i haven (jeg elsker vores have, og jeg ville ikke undvære den for noget i verden). 
• Jeg hjalp Bent med at komme i kontakt med en af hans gamle venner, som han ikke har set siden han boede på Amager (små 20 år siden). 

April: 

• April måned var en travl måned herhjemme. Måneden startede med at vi var til guldbryllup. Det var en skøn dag. 
• Ugen efter stod den så på kobberbryllup ved min kusine og hendes mand. Det var også på min fødselsdag, men jeg mente godt, jeg kunne vente en dag med at blive fejret. 
• Jeg blev et år ældre (no surprise), og vi holdt stille og rolig fødselsdag herhjemme. 
• Det var påske, hvor vi kom lidt i gang med at gøre haven klar til foråret. 
• Bent bestod sin køreprøve og kunne endelig sige, at han havde kørekort. 

Maj: 

• Bent startede som afløser på containerpladsen. Og det betød mange vagter den første tid. 
• Vi oplevede alle forældres mareridt, da Niclas en aften pludselig gik i feberkrampe - uden nogen foregående sygdom. Det resulterede i en overnatning på børneafdelingen. 
• Fætter BR i Kolding åbnede igen efter sidste års konkurs. Vi var naturligvis derinde, hvor vi også fik købt lidt gaver. 
• Det var Mors dag, hvor jeg atter blev forkælet af mine 2 guldklumper. 
• Vi tog en eftermiddag ud af kalenderen og tog begge drenge med i Legeparken i Kolding. Det var det helt store hit, og om aftenen havde vi  trætte drenge. 
• Inden måneden var omme, havde Silas også været en tur omkring børneafdelingen - dog kun til tjek - fordi hans astmatisk bronkitis gik helt amok igen.

Juni: 

• Juni blev måneden, hvor Niclas startede i vuggestue. Han faldt ret hurtigt til, så det var kun dejligt. Han startede op med "kun" en times tid om dagen - det er et af de hensyn, som vi skal tage til ham pga. han er præmature. Men hellere det går i hans tempo, fremfor at han knækker, så vi har en totalt overstimuleret dreng om aftenen. Det gik dog over al forventning - tror også det hjalp lidt på det, at storebror er lige inde på den anden side af døren, og indimellem kom ind og kiggede til ham. 
• Bent arbejdede, arbejdede og arbejdede lidt mere. 
• Bent var på gift kursus i Fredericia 2 dage, og den ene af dagene tog vi så på familietur til Ikea. 
• Måneden bød endda på 2 Ikea ture, for vi glemte at købe noget, da vi var derovre, så Silas, Niclas og jeg tog min mor med derover for at få styret den sidste shoppe lyst. 
• Inden vi helt kunne vinke farvel til Juni måtte Silas og jeg atter tilbringe en nat på børneafdelingen (tror efterhånden vi burde have klippekort derover til - et 10turs kort er i hvert fald ikke nok). 

Juli: 

• Det blev juli, og måneden startede med at Niclas var hjemme et par dage, da han havde fået en ordentlig omgang øjenbetændelse. 
• Silas og jeg var en tur i Vejen og hygge med et par stykker fra min terminsgruppe - det var rigtig hyggeligt.
• Niclas fyldte 1 år - og så skulle han selvfølgelig også fejres i vuggestuen. Vi havde bagt en blå giftkage med glasur, og det var et hit ved de små poder. 
• Vi fik også fejret Niclas herhjemme - helt underligt at der nu var 2 drenge på 1 år i huset.   
• Endelig - efter 5 år - blev det atter tid til at tage på camping ved Skiveren. Vi tilbragte den skønneste uge i det nordjyske i en dejlig campinghytte, og ungerne nød det i fulde drag. 

August: 

• Vi kom hjem fra ferie i starten af august. Ikke at vi ikke kunne være blevet deroppe en uge mere, for det kunne vi sagtens, men Bent  havde ikke ferie mere end 1 uge. 
• Begge unger var ved tandlægen, og det klarede de faktisk rigtig flot. 
• Både min mor og far havde fødselsdag, så de skulle da også fejres (også selv om min far havde fødselsdag dagen inden, vi kom hjem fra Skiveren). 
• Silas fyldte 2, og selvfølgelig skulle han også fejres. Det startede med fejring i vuggestuen fredag, fejring af mormor, morfar og onkel om lørdagen og så sluttede weekenden af med, at vi havde mine 2 veninder (faddere til begge drenge) og deres mænd og børn til fælles fødselsdag for drengene. Efter sådan en weekend, var vi godt bombede. 
• Vi var til sommerfest i vuggestuen. Det var faktisk rigtig hyggeligt - på trods af at angsten meldte sig et par gange undervejs. 

September: 

• Bent arbejdede en stor del af september måned, så det var ikke fordi vi lavede en hulens masse. 
•  Jeg rendte en del til lægen, da mit blodtryk stadig ikke kunne komme under kontrol. 
• Silas var ved ørelægen, hvor det blev konstateret, at han havde væske på begge ører, så han skulle tjekkes en ekstra gang, men at vi dog skulle forberede os på, at han skulle have dræn i begge ører. 
• Niclas begyndte endelig at kravle rigtigt, og der var fart over feltet ved den lille mand. 

Oktober: 

• Bent havde fødselsdag, og selv om han skulle på arbejde, så fik vi alligevel fejret ham. 
• Silas var ved ørelægen, og han fik tid til dræn senere i oktober. 
• Både Silas og Niclas var omkring børneambulatoriet til tjek. Silas fordi den læge, han var inde ved til 2 års undersøgelse, var nervøs fordi hun mente han var stærkt undervægtig. Og Niclas var til det obligatoriske tjek pga han er født før uge 32. Begge drenge klarede sygehus besøgene til UG - Silas blev afsluttet og Niclas får ny tid en gang næste år. 
• Vi tog en hyggedag i Ikea med begge drenge. Det var et stort hit ved begge 2 (tror de ligner deres mor). 
• Drengene skulle fotograferes i vuggestuen - og eftersom moren kender især Silas, når der skal tages billeder, var jeg en anelse nervøs for, hvordan det ville komme til at gå. 
• Silas fik langt om længe dræn i begge ører. Det var virkelig en lettelse at se, hvor meget gavn han havde af det. 

November: 

• Julestemningen begyndte stille og roligt at snige sig ind i det lille hjem. 
• Det blev Mortens Aften, og som noget helt nyt, var vi i år hjemme ved mine forældre og spise and. 
• Bent fik lige pludselig en masse vagter i Vamdrup, og han var derfor ikke meget hjemme. 
• Julemanden ankom til Kolding, og Bent og jeg tog Silas med ned og kiggede da juletræet ved rådhuset blev tændt. Silas syntes det var vildt fedt, og Bent og jeg kunne jo bare kigge med beundrende øjne på vores skønne dreng, som virkelig trak positiv opmærksomhed. 
• Jeg snuppede en overnatning på Kolding Sygehus Børneafdeling, da Niclas blev indlagt med 3xfeberkramper indenfor knap 14 timer. 
• Jeg var med min mor til julebanko på hendes arbejde, hvor jeg (selvfølgelig) ikke vandt noget som helst. 

December: 

• December var måneden, hvor Niclas endelig begyndte at rejse sig op. Når jeg siger endelig, så skal det ikke forstås som om at vi har ventet og ventet, men nærmere at han har gjort antræk til det så længe, men han har ikke lige helt kunne knække koden til at komme op, men det lykkedes endelig nu. 
• Den stod på max julehygge herhjemme. Bent arbejdede meget, så drengene og jeg fik hygget os alene. 
• Bent og jeg tog en hyggeformiddag i Aabenraa, hvor vi gik en tur gennem gågaden og fik ordnet de sidste julegaver. 
• Vi var til julemorgenkaffe i vuggestuen, og det var faktisk rigtig hyggeligt. 
• Min morfar (den sidste af mine bedsteforældre og drengene oldeforældre) døde. 
• Det blev juleaften, og vi havde en skøn en af slagsen. 

4. advent

Jeg har haft lidt problemer med at udgive indlæg, så mit 4. advent indlæg er lige blevet lidt forsinket, men mon ikke nok I overlever - det tror jeg da i hvert fald. 

I søndags var det jo som bekendt 4. søndag i advent, og det betød, at jeg skulle åbne den sidste bloggeradventsgave for denne gang. 

I bloggeradventsgaven fra Lærke, var der denne gang et rigtig sødt ophæng til juletræet - en "kugle" som ligner et honningkagehus, og det havde jeg overhovedet ikke noget, som bare mindede om i forvejen, så det er en helt fantastisk gave, som i øvrigt også kom på juletræet med det samme. 

Og Bent havde også købt gave til mig i søndags, og af ham fik jeg den sidste Calendar Girl bog, så nu har jeg dem alle 4. 

Så vil jeg da også lige sige tak til Jeanette, for at hun igen i år havde arrangeret Bloggeradvent. Og en stor tak til Lærke for de 4 fine gaver. Det er bestemt nogle ting, som godt kan bruges. 

3. advent

I forgårs var det allerede 3. søndag i advent - hvor bliver tiden lige af???

Men hvorom alt er, så var det jo altså ensbetydende med, at der atter var gaver i min julesok i forgårs. Og præcis som de foregående søndage, var der atter 2 gaver.

Gaven fra Bent var den 3. bog i Calendar Girl serien (nu mangler jeg kun den sidste, som jo nok kommer på søndag).

Gaven fra Lærke indeholdt en lille hygge pakke med kakao, te og chokolade - lige guf til en rigtig hyggeaften på sofaen eller en formiddag, når Bent er på arbejde og drengene i vuggestue.

Alt i alt en god adventssøndag - præcis som de 2 foregåenden.

Havde I andre en god adventssøndag?

2. advent

Traditionen tro, var der igen i søndags gaver i min julesok (ja altså herhjemme er det ikke kun hunde og børn, som har julesokker).

Jeg nåede ikke lige at få skrevet det her indlæg i søndags, da vi havde sygt barn, men bedre sent end aldrig.

Min julesok indeholdt igen 2 gaver -  fra Bent og 1 bloggeradventsgave fra Lærke.

Den fra Bent indeholdt bog nr 2 i Calendar Girl serien. Som I måske husker, så fik jeg den første bog 1. advent, så nu ved jeg godt, hvad mine adventsgaver fra min bedre halvdel indeholder - og det brokker jeg mig bestemt ikke over.

Gaven fra Lærke indeholdt 3 søde hjerteformede kagedåser. De passer helt perfekt til vores konfekt, så ja de er allerede kommet i brug.

Det er en mørk og stormfuld morgen...

Ja eller det var i hvert fald mørkt og stormfuldt, da vi stod op i går morges. En stor kontrast til vejret i dag.

Normalt plejer ungerne at vække os ved 6:30 tiden, men af en eller anden grund har de altså sovet længere de sidste par uger. Den ene morgen vågnede Bent kl. 7:50 og da han så sagde godmorgen til mig, blev jeg fuldstændig panisk, da jeg kiggede på uret. Vi plejer nemlig at gå ud til bilen omkring 8:05 og køre ud i vuggestuen, så er Silas og Niclas nemlig derude til at få formiddagsmad ved 8:30 tiden. Men så var det jo bare med at springe ud af sengen og fik ungerne i tøjet og os selv færdige (man kan nå meget på ganske kort tid, vil jeg godt pointere). 

Og da klokken var 8:21 var begge drenge tjekket ind i vuggestuen. Bent skulle først møde kl. 10, så der var jo god tid, da vi så kom hjem igen. Men altså, det giver da en smule stress på lige fra morgenstunden, når man vågner brat op, faktisk næsten på det tidspunkt, hvor man egentlig skulle ud af døren. 

Men ja, derudover er det jo altså blevet december - med alt, hvad det indebærer af ting og sager. Vi julehygger på max blus herhjemme og det er jo så skønt. Silas og Niclas er så sjove i år, hvor de forstår lidt mere af det end de foregående år. De får kalendergaver hver dag, så vi har indført rutine med, at vi åbner gaver og julekalendere, når jeg har hentet dem i vuggestuen. Så er der ikke så meget stress på, og vi kan slappe af med det, så de ikke overgeare for meget. 

Og ja, så vil nogen måske sige, at de ikke har godt af alle de søde sager inden de skal spise, men bare rolig. Vi har 2 plastikkasser stående i køkkenet, og der kommer størstedelen af deres slik i, så de har også ind i det nye år. Og så længe man ikke overdriver, så gør det altså ikke noget, at de har nogle kalendere her i december. 

I går var vi så til julemorgenkaffe ude i vuggestuen. Det var faktisk rigtig hyggeligt. Når vi har 2 børn derude, så er vi ligesom også nødt til at deltage i sådan nogle ting. Og jeg kan godt sætte en times tid af til at hygge med mine børn - det går det ikke noget fra mig for at gøre. 

Lige nu sover begge drenge formiddagslur, Bent er på arbejde og jeg har lavet æbleskiver til fryseren. Tror efterhånden heller ikke, der kan laves flere julesysler herhjemme nu. Altså jo, jeg mangler lige at pakke lidt julegaver ind, men det gør jeg, når de alle er væk om formiddagen, da det er betydeligt lettere, når jeg er alene hjemme. Og jeg skal såmænd nok nå det hele inden juleaften- det er jeg ret sikker på. 

Jeg er også så heldig, at der allerede er begyndt at dumpe julekort ind i postkassen - og ja vores egne er også sendt. Det plejer vi altid at have gjort inden 1. december, og det var også tilfældet i år. Så nu kan vi egentlig bare læne os tilbage og nyde julen - ja altså, Bent kan også i det omfang, at han kan slappe af, når han har fri. Der er ikke alle mulige ting, som jeg sætter ham i gang med herhjemme. 

Og så synes jeg da ikke I skal snydes for det søskendebillede, som blev taget af drengene ude i vuggestuen for et par måneder siden. Jeg synes simpelthen det er så godt, og jeg er en stolt mor. Tænk, at jeg har været med til at skabe noget så smukt og dejligt. 

1. advent

I dag er det ikke alene 1. december, nej det er også 1.søndag i advent, og det er ensbetydende med gaver til Mette ☺

I morges lå der atter 2 gaver og ventede på mig - en fra Bent og en Bloggeradventsgave fra Lærke. 

Gaven fra Bent indeholdt den første af 4 bøger i Calendar Girl serien. Jeg har hørt dem som lydbøger, og har længe ønsket mig dem, og nu har jeg så den første (og mon ikke de andre følger de andre søndage).  

I gaven fra Lærke var der gel-penne i forskellige farver. De er jo helt perfekte, når jeg skriver julekort, breve og andre forskellige ting. 

Håber I alle har haft en rigtig god 1. december/ 1. advent.

Kære farmor

Kære farmor... 

Endnu et år er gået, og det er nu 25 år siden, du tog dit sidste åndedrag. 25 år siden jeg sidst snakkede med dig, og du bad mig passe godt på alle sammen og hjælpe dem til at få det godt. Og farmor, jeg har virkelig gjort mit bedste. 

Den, som engang fandt på det med at "tiden læger alle sår", har tydeligvis aldrig prøvet at miste en person, vedkommende virkelig holdt af. For mit savn til dig er ikke blevet mindre med årene - måske nok snarere tværtimod. 

Jeg besøger ofte kirkegården, og når jeg er alene og der ikke er andre besøgende, så snakker jeg med dig. Jeg savner at kunne sidde og snakke med dig, og jeg ville ønske, jeg kunne dele stort og småt med dig - både de gode ting og de mindre gode ting. 

I dag har Bent og jeg 2 dejlige drenge Silas og Niclas, og jeg ved du ville have elsket dem, og de ville have elsket dig. Da vi pyntede til jul for et par uger siden, sendte jeg dig mange kærlige tanker, mens jeg satte det julepynt frem, som jeg arvede hjemme fra jer. Det er noget af det julepynt, der betyder allermest for mig, og uanset hvordan jeg sorterer i julepynten fra år til år, så er der altså bare visse ting, der SKAL op hvert år. 

Glædelig jul farmor - håber I får en god jul allesammen, hvor end I er. 

Elsker dig og savner dig. 

xx Mette xx

Det sørme - det sandt - december

Så er det allerede blevet december igen, og julen er nu officielt i gang (altså julehumøret har jo været fundet frem LÆNGE herhjemme).

Men nu bliver det altså også lidt mere julet herinde.. altså sådan lidt da... I dag er det ikke kun 1. december, nej det er også 1. advent, så senere kommer der et Bloggeradvents indlæg herinde. 

Indtil da - Rigtig glædelig 1. december og 1. advent 

(billede af vores juletræ fra sidste år)

Et forfærdeligt døgn

Søndag eftermiddag skulle Silas, Niclas, min mor og jeg have været til juletræsfest på min mors arbejde. Det endte dog i stedet med en indlæggelse på Børneafdelingen på Kolding Sygehus.

Lørdag aften kom begge børn i seng, og der var intet galt med nogen af dem. Altså Silas hostede lidt, men ikke noget særligt alarmerende. Om natten vågner jeg ved at jeg skal på toilet, og Niclas begynder så i det samme at brokke sig. Jeg tænkte så, at jeg ville varme en flaske med lidt mælk til ham på vejen, så det gjorde jeg. Da jeg gik ind mod soveværelset det knap  minuts tid senere, var der helt roligt, og jeg nåede lige at tænke, at det da egentlig var ret hurtigt han faldt i søvn igen. Men da jeg kom ind i soveværelset sov han ikke - han var brændende varm og i feberkrampe. Jeg fik ham op af sengen og lagde ham på siden i min seng mens jeg ruskede i Bent, som så også vågnede.

Niclas kom fint ud af krampen igen, og faldt så også i søvn og sov til søndag morgen ved 7 tiden. Bent skulle på arbejde kl. 10, og vi andre skulle køre ved 13 tiden, men eftersom ungerne ikke rigtig kunne finde ro, valgte jeg at begynde at gøre dem klar ved 11 tiden, for de plejer altid at falde i søvn i bilen, så det satsende jeg også på, at de gjorde denne gang. Vi rundede så lige Bent på arbejdet inden, og så kørte vi mod Kolding. Niclas sad og snakkede omme i autostolen, men pludselig blev der roligt, og så kiggede jeg i bakspejlet og han var der i krampe igen.

Jeg ringede så til vagtlægen, og hun mente heldigvis, at vi skulle komme forbi, for 2x feberkrampe indenfor 12 timer, var alligevel mere, end hvad de synes var godt. Så vi fik en tid kl. 14. Vi kørte så hjem til mine forældre, for Silas skulle jo være et sted, og så kunne vi ellers vente på at klokken nærmede sig 14, så vi kunne komme af sted. Min bror kørte med Niclas og jeg over på sygehuset, hvor Niclas først blev undersøgt af en vagtlæge. Hun vurderede, at han skulle videre til børneafdelingen, så der måtte vi hen bagefter. Da han også var undersøgt der, og en læge havde vurderet, at de gerne lige ville beholde Niclas natten over til observation, når han nu havde haft 2 feberkramper indenfor så kort tid, kom feberkrampe nr. 3 - og den var værre end de 2 foregående. Han fik stesolid, for at komme til sig selv igen, og det lykkedes også, da han havde været i krampe i lidt over 5 minutter. 

Sygeplejerskerne roste mig endda for at være så rolig, mens han var i krampe, for langt de fleste forældre går i panik, når deres barn er i krampe. Men altså, jeg stolede på, at han var i gode hænder, og så længe fagfolkene ikke panikker, så er der heller ingen grund til at jeg skal panikke. 

Men ja, det endte så med, at vi tilbragte søndagen og lidt af mandag på børneafdelingen. Vi blev udskrevet mandag ved 10:30 tiden, og der havde der heldigvis ikke været flere krampeanfald, men nu er mor her godt klædt på til, hvis det sker igen (7-9-13 det ikke gør).

Bent og Silas hentede os inde på sygehuset, og Silas var pænt glad for at se sin lillebror igen. Ja og da også sin mor, men mest lillebror. De 2 har et helt særligt bånd allerede. I går og i dag har Silas så været i vuggestue, mens Niclas hygger herhjemme ved mig. Han er ikke helt på toppen endnu, så jeg vil hellere holde ham hjemme, når jeg har muligheden for det. Der er ingen grund til at sende ham af sted, hvis jeg alligevel skal hente ham efter en times tid. 

International Præmatur Dag

Indtil vi fik Niclas, var ordet Præmatur ikke rigtig noget, jeg som sådan havde stiftet det vilde bekendtskab med. 

Altså, jeg havde hørt det før, men kun fordi, at der i den terminsgruppe, jeg var i med Silas, var nogle børn, som er født meget for tidligt. Men dengang troede jeg jo ikke, det ville ske for mig, og jeg var jo selv gravid med Silas, så jeg spekulerede ærlig talt ikke så meget på det. 

Men da så lille Niclas kom til verden 31+1, åbnede der sig en helt ny verden for mig. Jeg var nu ikke kun forælder, nej jeg var også mor til et præmatur barn, og det indebar, at der pludselig var en masse nyt, jeg (eller rettere vi) skulle lære, for der var mange hensyn at tage. 

Personalet på p3 (neonatal) på Kolding Sygehus, var heldigvis rigtig søde til at råde og vejlede mig, og jeg følte virkelig de klædte mig godt på til opgaven. 

De første dage efter Niclas blev født, var jeg på ingen måde sikker på, at vi fik ham med hjem, og jeg var bange for at knytte mig alt for meget til ham, om end jeg tilbragte al den tid med ham, som jeg nu overhovedet kunne, for hvis han nu skulle dø fra os, så ville jeg have været der for ham. Sådan gik det jo så overhovedet ikke - heldigvis. 

Jeg fandt så også ud af, at d. 17. november er International Præmatur dag. Herhjemme i DK fejres dagen ikke særlig meget, men forskellige steder i udlandet fejrer man "de små mirakler, som er meget små" ved at forskellige offentlige bygninger er "klædt" i lilla - og jeg synes virkelig det er en smuk gestus. 

Her er billede er vores lille præmature dreng på i dag 16 måneder 

Nu det jul... eller ja, næsten da!

Silas har været hjemme stort set hele denne her uge med feber, så vi har hygget os med at pynte til jul. Vi er ikke helt færdige endnu, men det hjælper da på det. 

Det er jo først i år, at Silas sådan rigtig forstår, hvad det er. Altså sidste år var gaverne og alt lys og bling bling interessant, men i år siger han "ho ho ho", når han ser en julemand, så der er da noget, der sidder fast. 

Niclas er helt ovenud begejstret for alt det lys, som vi har over hele huset. Og nå ja, nisserne har da også en hvis interesse, men altså lys og bling bling er altså mere interessant. Nu er det jo bestemt heller ikke fordi, vi mangler nisser og andet julestads, så der er rigeligt at kigge på. 

En eller anden - stop tiden.

Jeg kan umuligt være den eneste, som efterhånden har svært ved at følge med tiden. Jeg synes virkelig dagene går LIDT for hurtigt efter mit hoved. Jeg mener bare, vi er allerede lidt mere end en uge henne i november - det føles altså ikke som om det er 4 måneder siden, vi var på ferie. Og ja, nu er det snart december. 

Der sker så mange ting herhjemme, og jeg kan slet ikke følge med. Silas fik jo dræn i sidste uge, og hold nu op en forskel vi allerede nu kan mærke på ham. Det er vildt, og jeg er dæleme glad for, at jeg trodsede lægernes ord om, at det var normalt at børn tog sig meget til især det ene øre, hvis de var trætte, og så i stedet bare kontaktede en ørelæge - ville måske bare ønske, jeg havde gjort det længe før. Men man kan jo altid være bagklog. 

Men hvorom alting er, så er det gjort nu. Nu skal vi så bare have ham i gang med at snakke, og det er allerede godt på vej. 

Nu er han så bare ramt af en omgang falsk strubehoste, men det virker heldigvis som om det også er i bedring, så nu håber moren bare, at hun kan få sovet lidt i nat. Pga Silas' hoste, blev det ikke så pokkers meget søvn i nat, så jeg har godt kunne mærke, jeg har været lidt træt i dag, for han har ikke været i vuggestue, og Bent har været på arbejde, så jeg har været på hele dagen. Kan godt mærke, det tærer enormt på energiniveauet, når der er syge børn, og vi ikke rigtig ved, hvordan Bents arbejdsskema ser ud. Han kan blive ringet på arbejde om morgenen. 

Men nu vi snakker om energiniveauet, så lader det til, at jeg endelig har fundet det medicin, som kan få mit blodtryk til at ligge stabilt nede, hvor det helst skal være. Der er så bare den ulempe, at den ene af de piller, jeg får, samtidig giver lavt kalium niveau i blodet, og eftersom mit kalium niveau i forvejen er for lavt, så er det jo bare faldet yderligere. Det resulterer bl.a. i en enormt træthed, som virkelig kan være vanskelig at få bugt med. Men hvis de fjerner den pille, som påvirker kaliummet i negativ retning, så får jeg øget væske i kroppen, og det gider jeg dæleme heller ikke. Så det er sådan lidt pest eller kolera. Men nu prøver jeg at fortsætte lidt endnu, og så er jeg øget i kalium tilskud, så må vi se, om det kan hjælpe. 

Den kære vintertid

I nat var det, som mange af jer nok ved, tidspunktet, hvor vi atter stiller uret en time tilbage og igen er på vintertid. 

Når man har børn, finder man hurtigt ud af, at de fleste af de størrelser, er fuldstændig helt og aldeles ligeglade med om det er sommer- eller vintertid. De vågner præcis, når de har lyst. Det resulterede så i, at Niclas allerede vågnede kl. 5:08, og så kunne moren ellers godt droppe enhver plan om overhovedet at få så meget som 5 minutters søvn mere. Silas var en anelse mere flink, og han sov til kl. 6:15, og så var han vågen. 

Silas er stadig ikke helt på toppen, så jeg krydser virkelig alt, hvad krydses kan, for at han er helt fit for fight til han skal have dræn i på onsdag, for jeg orker snart ikke at han skal gå og bøvle med de ører længere. Det er sgu så synd for ham. Kan virkelig mærke, det generer ham, men vi kan jo bare ikke rigtig gøre noget, før han får dræn i. 

Håber I alle får en rigtig god søndag ☺