5 år

Så ramte vi atter d. 11. august, dagen for vores bryllupsdag... i dag er det allerede 5 år siden vi stod i Vamdrup Kirke og sagde ja til hinanden.

De 5 år har på mange måder været helt fantastiske, mens de på andre måder har været en rutsjetur direkte i helvede og op igen.

Men vi har da formået at overvinde alle forhindringer indtil videre, og jeg tvivler ikke på, at vi ville være i stand til at kunne overvinde et par stykker mere, hvis der skulle dukke nogen op.

I år kan vi fejre vores bryllupsdag velvidende, at vi om en lille måneds tid +/- et par uger kan byde vores lille mirakel Silas velkommen til verden, velkommen til vores familie og velkommen til et liv med kærlighed.

Tillykke med vores 5 års bryllupsdag skat ❤ elsker dig for evigt og altid.

En tilfreds jordemoder

I dag var vi ved jordemoder, og det gik faktisk rigtig godt.. hun lyttede til hjerterytmen (som var helt perfekt), mærkede på maven (og var godt tilfreds).Hun skønner Silas til at veje omkring de 2000 gram, men det passer jo også godt nok med at han sidste uge lå på omkring 1700 gram (med en +/- afvigelse på et par 100 gram). Hun mener, ligesom lægerne, heller ikke, at der er noget som helst at være bekymret for, så det er jo bare perfekt.

Vi har så fået en ny tid ved jordemoder om 3 uger, og inden da har vi en tid til scanning d. 23. august, så der er ikke længe tilbage.

Det er vildt at tænke på, at om 2(!!!!!!!!!!) uger er vores lille søn klar til at blive født. Selvfølgelig må han gerne blive derinde lidt endnu, så han forhåbentligt kan nå at tage godt på endnu, men reelt set er han udviklet og klar til at blive født, når jeg går ind i 37+0, så det er jo om kun 14 dage. Det er sgu da vildt at tænke på.

Glæder mig så meget til han kommer ud til os, glæder mig til at møde ham og lære ham rigtigt at kende.

Ugens hurtige (uge 31)

Hermed de hurtige fra sidste uge:

• Vi var en del hjemme ved mine forældre, fordi Bent hjalp min bror med at ordne deres have, da de vil have solgt huset.
• Min far havde fødselsdag, og han skulle da selvfølgelig fejres.
• Vi var til endnu en vægtscanning, og Silas vejede i onsdags 1710 gram, hvilket stadig er for lidt. Men alt ser fint ud, så han tager bare ikke så meget på.
• Bent, min far og min bror var til ølsmagning og rundvisning på bryghus i Kolding. I mens hyggede min mor og jeg mig.
• Vi spiste sammen med mine forældre og bror her hos os lørdag aften og havde en rigtig hyggelig dag.
• Søndagen stod på afslapning. Det havde været en hård uge, og jeg kunne godt mærke i maven og bækkenet, at jeg havde brug for en afslapningsdag.
• Jeg rundede 34+0 sidste uge, hvilket jo så er ensbetydende med, at der kun er 3 uger til Silas reelt er klar til at blive født og 6 uger til den officielle terminsdato, så nu går tiden hurtigt.

En ret så aktiv uge

Denne uge har været mere end travl for Bent og jeg.. mandag skulle vi lige hurtigt hjem til mine forældre, og det var egentlig meningen, at det skulle være et hurtigt besøg, men det endte  med at vi spiste derhjemme.

Da vi kom derhjem havde min far og bror været ude og hente et læs granitskærver, som min bror var ved at lægge rundt ved nogle bede ved deres terrasse. Bent hjalp ham så, og mens vi sad og fik kaffe, spurgte min bror så, om ikke vi gad køre med ud og hente endnu et læs skærver, for så kunne vi lige lufte hunde samtidig, og så kunne vi alle spise sammen om aftenen. Men jeg kan også godt sige, vi var trætte, da vi satte os i sofaerne herhjemme mandag aften. Vi havde dog også sagt til min bror, at hvis han skulle have hjælp tirsdag, så skulle han endelig bare ringe, for vi havde ingen planer, så vi kunne godt komme hjem og hjælpe, hvis det blev aktuelt.

Tirsdag morgen ringede min far så, for ham og min bror skulle ud og hente flere skærver, så hvis Bent gad hjælpe med at få dem lagt, så ville de komme her forbi og hente os først, og det ville vi da godt - det havde vi ligesom også sagt allerede mandag. Men altså de kom så forbi og hentede os. I løbet af eftermiddagen kørte min bror og Bent så hjem og luftede hunde og så kom de til Kolding igen, og vi spiste så sammen om aftenen igen inden de kørte os hjem.

I går havde min far fødselsdag, og vi skulle jo til scanning på sygehuset igen, så vi havde allerede på forhånd aftalt, at vi skulle komme hjem til mine forældre, når vi havde været på sygehuset. Min far ringede så allerede i går morges og sagde, at han kom ned og hentede os på banegården, for så kunne vi hente min mor på arbejde og så selv tage bilen over på sygehuset. Da vi kom tilbage fra sygehuset, kørte min mor og mig i storcenteret for at hente smørrebrød til frokost. Vi sad så alle og hyggede os mens vi spiste, og min bror og Bent aftalte så at hente et enkelt læs træflis til mine forældres have. De lokkede så mig til at køre, for så  mente de at jeg lavede lidt fornuftigt, når jeg nu ikke kan holde til ret meget andet. Så vi kørte så af sted efter flis, luftede hunde på vejen og så gik turen hjem til mine forældre igen for at få kaffe og lagkage. Vi fik så tarteletter inden de kørte os hjem, og så stod resten af aftenen ellers på afslapning - og det var satme velfortjent.

Denne her uge har jeg haft ekstremt meget væske i kroppen, det er så slemt, at mine fingre spænder helt vildt. Og jeg ved jo godt, at det er en helt normal graviditetsgene, men ja, derfor må jeg stadig synes det er træls (på godt jysk). Men der er max 8 uger til Silas er ude ved os, så det er jo til at holde ud - trods alt.

3. vægtscanning overstået

I går var vi til den 3. vægtscanning, og målet havde jo egentlig været, at Silas skulle have været oppe og veje 1900 gram i går, men helt så højt lå han ikke... det havde jeg nu egentlig heller ikke regnet med.

Lægen scannede og var helt tilfreds. Alle målinger, som de bruger til at skønne vægten, så helt fine ud og han blev skønnet til at veje 1710 gram, så stadig en lille bandit, men det gør jo ikke noget. Han er min søn under alle omstændigheder, uanset hvad han vejer.

Vi skal dog stadig følges med nogle ekstra scanninger, så vi skal af sted igen d. 23. august. Så må vi se, hvad vægten så siger der ☺

I dag er jeg kommet hen til uge 34+0, og der er nu kun 6 uger til termin. Og fra i dag er jeg nu ikke aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager, nej jeg er nu kontanthjælpsmodtager på barsel. Helt underligt at tænke på , men jeg brokker mig ikke.

Ugens hurtige (uge 30)

Så er det atter blevet søndag (er jeg den eneste, som synes at tiden går ALT for hurtigt?), og det er dermed tid til en opsummering af den forgangne uge:

• Vi havde besøg af nogle venner i mandags. Det var rigtig hyggeligt.
• Jeg var ved lægen til den sidste graviditetsundersøgelse ved egen læge. Hun var ganske godt tilfreds.
• Vi har fået indrettet Silas' værelse ovenpå.
• Vi har været i gang med at prøve at isolere lidt ude i værkstedet. Vi håber det kan hjælpe lidt på varmen derude til vinter.
• Vi har fået ryddet endnu mere op, og kørt endnu mere til genbrug.
• Vi har fået endnu flere ting til Silas, og de er også alle kommet på plads.
• Bækkensmerterne er taget til nu, hvor min lille baby ligger med hovedet godt nede i bækkenet.
• Vi har haft et par aftener, hvor vi har siddet ude på terrassen og hygget ved pejsen.

Nu skal resten af weekenden nydes

Det her er faktisk første gang i denne her uge, jeg har haft min computer tændt... har simpelthen ikke gidet tænde den, og har i  stedet brugt meget tid på at lave forskellige småting herhjemme... eller småting og småting er nu meget sagt...

Vi har fået ordnet Silas' værelse ovenpå, så det står helt klart til, når vi har mine forældre overnattende, og Bent og jeg alligevel sover ovenpå, og det sker jo indimellem. Det er blevet rigtig godt faktisk, og et rigtig drengeværelse.

Vi har også fået sat de sidste gipsplader op i loftet ude i værkstedet, så det er blevet lidt mere isoleret, samt der er blevet spartlet derude, så nu holder det mere på varmen derude. Det næste projekt er, at vi skal have slebet og tapetseret og malet inde i walk-innen, og så er vi også færdige derinde. Det er ikke noget, der haster, men vi vil alligevel gerne have det gjort inden Silas kommer til verden om senest 2 måneder.

I forgårs rundede jeg 33+0, så nu er der "kun" 7 uger til termin og max ca. 9 uger til de sætter mig i gang. Maven vokser stadig godt, men jeg er alligevel lidt imponeret, for jeg har kun taget 700 gram på i forhold til min før-gravid  vægt. Ved godt, jeg selvfølgelig tabte mig små 5kg i løbet af slutningen af 1. trimester, men det er alligevel stadig "kun" små 6 kg i det hele, jeg så har taget på, og det er jo ikke meget. Jeg er begyndt at kaste op igen, fordi Silas trykker nedefra, og det påvirker mit spiserørsbrok, så jeg kaster op. Jeg har snakket med lægen om det, og det er ikke noget, de er bekymrede for, så længe han tager på. Men jeg skal justere måltiderne, så jeg får mange små måltider om dagen, og prøve at undgå alt for fed mad. Det giver så også helt sig selv, for er maden for fed, så kaster jeg simpelthen op med det samme, så det holder jeg mig fra. Grovkiks er til gengæld det helt store hit samt hjemmebagt franskbrød med ost, så der ryger der en god del ned hver dag, og det er jo trods alt sundere end slet ikke at få noget mad.

Mine forældre var herude og spise i går aftes, og så mente de, at vi kunne køre dem til Kolding og så kunne vi selv tage bilen hjem og komme med den i dag. Og det skulle de da ikke høre noget brok for, for så kunne vi lige få kørt nogle ting på genbrugen i går efter vi havde været i Kolding. Vi havde nemlig (igen) fået samlet en masse sammen, som bare stod og fyldte, så det kunne vi lige så godt komme af med, nu vi havde bilen.

I dag var vi så hjemme med bilen, og jeg var i Bilka med min mor. Vi var så tilbage her på matriklen ved 16:30 tiden, og der kunne jeg sandelig godt mærke, at det var tid til at slappe af. Jeg kan godt mærke, at Silas ligger med hovedet solidt plantet i mit bækken, og det gør nas, hvis jeg går for længe rundt, men samtidig kan jeg heller ikke holde til at sidde for meget ned. Så det er med at finde balancen imellem.

I morgen kommer mine forældre lige forbi og henter et hjemmebagt franskbrød... vi bagte her til aften, og da de gamle hørte det, besluttede de at så måtte de da hellere komme herud i morgen. Men derudover skal der bare slappes af i  morgen. Kan godt mærke, jeg trænger til en hel dag, hvor jeg intet skal lave. Der er sket lidt for meget herhjemme den senere tid, så jeg har ikke rigtig tænkt helt nok på mig selv. Så det må jeg hellere gøre den næste tid.

Ugens hurtige (uge 29)

Det er søndag, og det er dermed tid til ugens hurtige:

• Ugen har budt på lidt ordnen ting inden Silas kommer.
• Børneafdelingen i soveværelset er  nu stort set færdigt og klar til Silas.
• Sommeren var i starten af ugen at finde i lille Vamdrup, bare skidt jeg så ikke rigtig har kunne nyde den så meget.
• Jeg har fået skåret ud til lidt julekort i denne her uge. Prøver at få dem lavet inden Silas bliver født, så jeg ikke skal spekulere på det op mod, at de skal skrives.
• Det har været den sidste Tour de France uge for i år.
• Min far har haft første ferieuge, så dem har vi haft en del besøg af.
• Jeg har virkelig været mærket af træthed denne uge, og flere aftener har jeg måtte overgive mig til en lur på sofaen allerede ved 20 tiden.

En sommer uden vilde planer

Det er jo uge 29, og rigtig mange mennesker har sommerferie nu. Nu er både Bent og jeg jo på kontanthjælp, og vi har ikke rigtig været i det vilde aktivering, så der har ikke rigtig været nogen grund til at holde noget ferie.

Jeg overgår jo også til barsel om lidt over en uge, og min sagsbehandler har ferie indtil, så hun mente ikke, der var nogen grund til at jeg skulle melde ferie, for jeg havde jo kun lige de 2 tirsdage, hvor jeg skulle af sted, og så var jeg sådan set "fredet".

Bent var til samtale med jobkonsulent forleden, så han skal nok snart ud i noget, men det glæder han sig også til. Han holder jo så 14 dages barsel, når Silas er født, og så har vi besluttet at han gemmer sine 4 ugers ferie og holder dem sådan lidt ad gangen. Bl.a. vil han holde en uge omkring barnedåbstidspunktet, og der vil ferien nok også gøre mere gavn end den vil nu, hvor han alligevel ikke er i gang endnu.

Vi har så heller ikke rigtig lagt nogle vilde planer for sommeren, for vi vidste jo ikke på forhånd, hvordan jeg ville have det når vi nåede juli-august måned, og jeg skal da også ærligt indrømme, at jeg er glad for, at vi har været herhjemme, for jeg kan ikke holde til at gå særlig meget, og jeg brokker mig pænt meget, hvis jeg har det for varmt. Så vi venter og tager revanche næste sommer eller næste år igen.

Vi har da snakket om måske at tage et par dage til Skiveren næste år, hvis vi har bil til den tid, men der er absolut intet, der er fastlagt endnu, så det er kun noget, vi har snakket om. Men det kunne da være dejligt, og der er jo samtidig også meget for små børn, så det vil ikke være et problem at have Silas med derop til den tid, selv om han ikke er fyldt 1 år endnu til den tid. Men nu må vi se, der kan jo nå at ske meget på det år.

Men når det så er sagt, så kan jeg da godt kigge længselsfuldt på alle de ferieopslag, der kommer på både Instagram og facebook nærmest hver dag i den her tid. De mest spændende ferielignende billeder, jeg kan lægge op, må være min store hvide mave, som slapper af på sofaen.

32 uger henne

I dag er det sørme atter torsdag, og dermed runder jeg endnu en gang en hel uge i graviditeten. Jeg er i dag 32 uger henne, og der er nu "kun" 8 uger til termin, og "kun" 5 uger til Silas reelt set er klar til at komme ud.

Synes ugerne flyver af sted, og det er jo kun dejligt... men selvfølgelig er virkeligheden også gået op for mig, for nu er der altså ikke længe til at jeg skal være MOR resten af mit liv.

Maven er vokset godt de sidste par uger synes jeg.. i længe mente jeg ellers, at der absolut intet skete med min mave, men nu kan jeg godt se, at den faktisk er vokset ret meget. Men det skulle den også gerne gøre, for det er jo bare tegn på, at Silas også vokser. Vægten sagde i går, at jeg nu "kun" vejer 1,1 kg mere end før jeg blev gravid. Og det er da trods alt ok og acceptabelt, for det sidder stort set kun på maven. Har endda fået kommentarer fra nogle, jeg slet ikke kender, om at jeg da godt nok er flot gravid, og min svigermor siger også at maven sidder flot, og det vælger jeg jo så at tro på ☺

Vi er klar til Silas' ankomst

De sidste par dage har vi gået og gjort soveværelset helt klar til når Silas kommer... sengen og puslebordet har jo stået derinde i længe, men der hang nogle billeder omkring sengen, som vi gerne ville have skiftet ud med nogle lidt mere børnevenlige billeder. Og det fik vi så gjort i går, så nu er vi faktisk klar til når Silas kommer ☺

Jeg er selv rigtig godt tilfreds med resultatet. Det er små billeder, vi har fundet i genbrugen, men det er jo fuldstændig underordnet. Hovedsagen er, at børneafdelingen af soveværelset er, som vi vil have den skal være.

Vi mangler stadig lidt af det, som med tiden skal ende med at blive hans værelse ovenpå, men det gør nu heller ikke noget, for det er jo ikke netop det rum, han kommer til at skulle bruge sådan lige den første tid, så mon ikke nok vi skal nå det hele.

Vi har også fået fjernet nogle ting inde i spisestuen, så der er kommet plads til nogle reoler til legetøj og bøger. Og helt ærligt, så tror jeg sgu ikke, jeg vil have vores normale ting derind igen bagefter, for det er  meget bedre nu synes jeg. Når der kommer småfolk til, så må vi andre jo indordne os - sådan er det altså bare.

Ugens hurtige (uge 28)

Lettere forsinket kommer her de hurtige for sidste uge:

• Vi har fået sorteret endnu mere ud i sagerne herhjemme og smidt endnu mere til genbrug.
• Vi har været gode til at hygge os om aftenen med nogle gode film, og ja bare slappe af.
• Vi er kommet i gang med at tænke lidt på barnedåb.
• Vi har fået set en del Tour de France.
• Vi var til endnu en vækstscanning, hvor det viste sig, at Silas følger sin egen vægtkurve og lægerne er ikke videre bekymrede. Vi skal dog til endnu en scanning d. 2. august.
• Min julegave fra Silas og hundene er kommet (og gad jeg godt vide, hvad det er - JA, men må jeg få det at vide - NEJ).

En god nyhed at starte weekenden på

I går skulle vi til 2. vækstscanning, for at tjekke om Silas tager planmæssigt på.

Vi skulle være der kl. 11, og det var en hurtig omgang..  hun var virkelig dygtig hende lægen, der scannede i går, så efter små 10 minutter var vi ude igen.

Silas følger heldigvis, indtil videre, sin egen vækstkurve, og han blev i går skønnet til omkring 1481 gram - stadig i den lave ende af normalen. Men der er stadig ingen grund til bekymring. For som hun sagde, så er det jo ikke alle kvinder, som føder 4 kilos børn, og med min egen beskedne fødselsvægt i mente, så er chancen altså bare større for at jeg føder børn omkring 3 kg.

Vi har så også en tid til scanning d. 2. august, og der er målet at Silas gerne skal skønnes til at veje omkring 1900 gram.

Vi fik også målt flow i både navlestreng og i et eller andet kar i hjernen, og der ser alt fint ud, så der er ingen problemer med at han får nok nærring. Alt ser helt perfekt ud med min lille baby ❤

Vi hygger os

Der er lidt stille på blog-fronten her på matriklen de her dage... har prioriteret det lidt højere at hygge med manden og ordne lidt småting herhjemme fremfor at sætte mig foran computeren.

Vi har fået samlet barnevognen og fået ordnet lidt flere Silas-relaterede projekter herhjemme, samtidig med at jeg nu endelig har fået taget mig sammen til at tømme en kommode, jeg havde stående oppe på gæsteværelset/kontoret, som egentlig bare indeholdt en masse ting, som skulle sorteres. Det fik jeg så gjort forleden dag, og for dælen, hvor var det en lettelse at få kommoden væk. Ikke at den som sådan stod i vejen, for det gjorde den nu ikke. Men det var bare rart at få den ekstra plads.

Jeg er også blevet færdig med at pakke de kalendergaver ind, som vi allerede nu har fået købt. De står nu fint i forskellige kasser ovenpå, klar til at der stille og roligt kommer flere.

Kan godt mærke, at det stille og roligt rykker nærmere med at Silas kommer til verden. Selv om der stadig er små 9 uger til officiel terminsdato, så nærmer det sig, at vi er klar til at han melder sin ankomst. Altså selvfølgelig mangler vi da stadig et par småting, men det skal vi nok nå, og hvis ikke vi er klar, så bliver vi der sgu nok med tiden. Og når alt kommer til alt, så tror jeg sgu nok at han er bedøvende ligeglad med, om vi er klar eller ej. Han kommer når han kommer.

Nu er der jo også Tour de France, og det er jo tradition herhjemme, at vi ser det. Og det passer jo egentlig meget fint, når jeg nu har en periode, hvor jeg prøver at holde mig lidt i ro. Silas har igennem længere tid ligget med hovedet nedad, hvilket absolut kan mærkes. Jeg føler mig virkelig tung nederst i mave og livmoder, og det giver sindssygt mange smerter, når jeg laver for meget. Det er derfor lige med at finde balancegangen, så jeg kan hjælpe lidt til herhjemme samtidig med at jeg ikke overbelaster mig selv. Og ja, nogle gange får jeg altså bare lavet for meget, og så får jeg simpelthen så ondt at jeg knap kan stå op mens vi fx vasker op efter aftensmad, og det er der altså ikke meget ved. Jeg vil jo heller ikke overbelaste mig selv så meget, så jeg risikerer at fødslen går i gang meget før tid.

Men bortset fra det, så går det fint med maven. Skal til næste vækstscanning på fredag, og vi glæder og til at se, hvor meget vægten skønnes til nu, om han vokser som han skal - eller om der er andre ting at bemærke. Og så kan vi vente på sidste lægeundersøgelse d. 24. juli og næste (indtil videre) vækstscanning d. 2. august. Og ja, så er der jo pludselig ikke længe tilbage... Kan da lige vise et billede af min "lille" mave fra i mandags, hvor jeg var 30+4. Indtil videre, har jeg egentlig været ok heldig... selv om jeg har taget lidt på, så sidder det primært på maven. Resten af kroppen er gået så nogenlunde fri - måske lige med undtagelse af en lille smule på lårerne, men ikke noget jeg brokker mig over. Jeg satser på, at de ekstra kilo kommer væk igen på et eller andet tidspunkt og Silas skal jo have noget at leve af.

Ugens hurtige (uge 27)

Så er det atter søndag og tid til ugens hurtige:

• Jeg fik overstået min ret og pligt aktivering og kan nu holde barsel med god samvittighed.
• Bent var til møde på jobcenteret og nu er han kommet et skridt videre i systemet.
• Vi var på kirkegården i anledningen af 22 års dagen for min farfars død.
• Vi har fået kørt endnu mere på genbrugen samt en del på containerpladsen.
• Vi havde mine forældre ude og spise.
• Vi har fået ordnet lidt i haven (al den ukrudt, som vokser som jeg ved ikke hvad).
• Jeg har pakket nogle forskellige jule- og kalendergaver ind.
• Eftermiddagene er primært brugt på at se Tour de France.
• Jeg passerede uge 30 i graviditeten, og der er nu ikke en gang max 12 uger til Silas melder sin ankomst.

Hvalen har det hårdt

Ved godt, jeg ikke er så stor, som mange andre gravide, men derfor kan jeg sgu godt begynde at føle mig som lidt af en hval... Bent siger, det ikke er så slemt, men altså jeg føler virkelig maven er begyndt at tynge plus væsken i fødder og hænder så heller ikke hjælper særlig meget på det...

Det er efterhånden flere uger siden jeg tog min vielsesring af og satte den i en halskæde, for den begyndte simpelthen at klemme for meget på fingeren.. men det ændrer sig jo igen med tiden... priser mig dog trods alt en smule lykkelig for, at jeg ikke er så hårdt ramt, som andre i min situation.

De sidste par dage har virkelig været hårde at komme igennem, har døjet virkelig meget med bækkensmerter, så jeg har været beordret til at holde sofaen, og lave mindst muligt (ja, og dem som kender mig ved, at det er MEGET svært). Men jeg har ligget rigtig meget på sofaen og ja, bare set Tour de France. Den ene morgen lå jeg næsten en time inde i sengen, fordi mit bækken havde låst sig fast, og jeg kunne derfor hverken vende mig eller rejse mig, og Bent kunne jeg ikke vække, så jeg lå bare og ventede på, at han bevægede sig, så jeg kunne nå ham. Det er sgu da belastende, men igen, resultatet af det, er jo det hele værd.

Lige nu sidder jeg igen i sofaen og er ved at omdøbe billeder på computeren - det må jeg jo hellere få gjort, så jeg er helt klar til alle de flere hundrede billeder, der nok kommer, når Silas er ude ved os. Mangler heldigvis ikke så mange længere, så det går da heldigvis fremad.

Så fik jeg overstået ret og pligt

I går var det tirsdag, og jeg var derfor af sted til sidste omgang aktivering inden jeg med god samvittighed overgår til barsel næste måned.

Jeg mener det er omkring 3. august, jeg overgår til barsel, men min sagsbehandler har 3 ugers ferie inden, så jeg er ikke i farezonen for at komme ud i andet inden den tid. Så jeg kan slappe af og pleje min efterhånden synligt gravide krop.

Jeg vil ikke sige, jeg kunne bruge aktiveringen til alverden, for der kan jo sagtens nå at blive ændret nogle ting, inden jeg er færdig på barsel og dermed er klar til at komme videre i systemet. Omvendt ved jeg jo heller ikke, hvad der kommer til at ske til den tid. Jeg har jo problemer udover ledighed, men det er jo ikke noget, der bare sådan lige kan ændres på (hukommelsessvigt og koncentrationsbesvær er der altså ikke bare lige den store kur imod), men nu ser vi, hvad der sker til den tid. Det vil jeg i hvert fald ikke bruge min barsel på at spekulere på.

Men nu har jeg i hvert fald gjort, så jeg bevarer min ret til kontanthjælp det næste års tid, så det er jo fint nok.

Ugens hurtige (uge 26)

Fik ikke lige skrevet de hurtige i går, så de kommer her - lettere forsinket.

• Jeg fik overstået første "aktiveringsdag" for at opretholde min ret til kontanthjælp. Det var ikke videre spændende, men jeg gør det jo selvfølgelig alligevel. Så ved jeg, hvad jeg evt kan komme videre med, når min barsel slutter næste år.
• Vi var i Odense og fik den gode nyhed, at mor endnu en gang har overvundet kræften.
• Mor og jeg var i Ikea.
• Vi har fået ændret lidt i vores indretning herhjemme.
• Jeg har fået pakket en del kalendergaver ind til jul.
• Vi har pakket årets første julegaver ind!!!
• Vi var til vækstscanning af Silas, og hans vægt ligger små 20% under gennemsnittet.
• Tour de France er startet, og det passer mig jo fint, når nu jeg døjer meget med bækkenet, og skal prøve at holde mig lidt i ro.

1. vækstscanning

I fredags skulle Bent og jeg til 1. vækstscanning af Silas. Som nævnt i et tidligere indlæg mangler Silas et blodkar i navlestrengen, og det kan have betydning for, om han tager nok på i vægt. Så vi blev tilbudt 2 ekstra scanninger, for at sygehuset kunne følge lidt med i, hvordan han vokser.

Vi var så af sted til den 1. vækstscanning i fredags, og det var en lidt uerfaren jordemoder, som scannede (uerfaren på den måde, at hun pga. sygdom og ferie havde fået tildelt et læge program, så hun var lidt langsommere end de læger, som normalt har med vækstscanningerne at gøre). Men det tog vi ikke så nøje, det skulle jo gøres, så vi tog os den tid, det nu end måtte tage.

Til 3D scanningen forrige uge skød de  Silas til at veje omkring 917 gram, mens jordemoderen samme uge skød ham til at veje omkring 1150 gram, så vi var spændte på, hvilken en af udregningerne vi skulle gå efter. Under alle omstændigheder, så ville vægten (uanset hvilken af de 2, der end var den "korrekte"), ligge i den lave ende af normalen, og Silas vil ikke veje 4 kg ved fødslen.

Efter en lille times scanninger på nærmest kryds og tværs i fredags kom resultatet så. De skød vægten til at være 1152 gram, så stadig i den lave ende. De målte så også flowet i navlestrengen, og der er intet, der tyder på, at Silas ikke får næring nok. Hans hjerne fungere fint, mængden af fostervand er helt perfekt, så deres konklusion er, at han simpelthen bare er et lille barn, og at jeg nok bare får små børn. Men eftersom vægten er små 20% under gennemsnit, så vil de gerne lige følge mig lidt ekstra meget - og det tager vi selvfølgelig også i mod.

De mente dog, at den næste scanning, som vi har tid til d. 2. august, er lige lovligt langt nok ude i fremtiden, så de vil gerne lige have mig ind igen om små 14 dage. Så nu venter vi på næste indkaldelse og glæder og over, at vores lille guldklump trods alt vokser og har det godt inde i morens mave. Og at vi så får ham at se lidt oftere, gør os bestemt ingenting.

Nu starter et nyt kapitel

Fik ikke lige blogget så meget sidste uge, for der var virkelig meget at se til, og mine kræfter blev brugt på andet end at sidde ved computeren.

Onsdag var det kommet dertil, at mor skulle til Odense og have svar på scanningen, som skulle afsløre, om hun kunne erklæres kræftfri. Min far kom herud med bilen, da han fik fri tirsdag aften, for så skulle jeg ikke tage toget onsdag morgen (min far er lidt pylret med, at jeg skal tage toget når jeg er gravid). Bent og jeg kørte ham så hjem, og fik så lige en kop kaffe med ham og min mor inden vi kørte hjem og gik i seng.

Onsdag morgen ringede vækkeuret tidligt (vi skulle være i Odense kl. 9:40, og vi skulle jo lige op og have morgenmad og blive færdige og så til Kolding og hente mine forældre. Bent havde sagt han gerne ville med, og det måtte han selvfølgelig gerne.

Vi ankom så til OUH og sad så og ventede lidt (vi slap desværre ikke for ventetid), og da lægen så endelig kom ud og hentede mor, var det med lidt bekymrede sind, vi gik med ind. Men heldigvis sagde lægen, at scanningen så fin ud, og de erklærede hende kræftfri for denne omgang. Det var virkelig en lettelse.

Vi slap dog ikke derfra så nemt, for mor skulle lige have taget en blodprøve, for hun har under hele kemoforløbet virkelig oplevet at blive ekstremt forpustet og have svært ved at trække vejret, så lægerne mistænkte at hun kunne have en blodprop i lungen, så de ville gerne lige tage en blodprøve for en sikkerheds skyld. Hun skulle så vente på sygehuset, til der var svar på blodprøven, så vi udnyttede ventetiden med at få noget at spise i cafeteriet på OUH (taget i betragtning, at det er et sygehus har de noget VIRKELIG god mad derovre).

Da vi havde spist, gik vi over på afdelingen og ventede på at der kom svar på blodprøven. Det kom så små 20 minutter senere. Bent og jeg gik hen og hentede bilen, mens mine forældre gik ind og fik svaret. Blodprøven kunne godt give yderligere mistanke om blodprop, så hun fik en indsprøjtning blodfortyndende medicin og tid til en scanning af lungerne dagen efter. 

Torsdag morgen blev jeg så hentet og så gik turen atter mod Odense. Der var det dog "kun" mor og mig, der kørte. Vi fik overstået scanningen og fik så noget at spise, mens vi ventede på svar. Svaret kom relativt hurtigt, og det var heldigvis ikke en blodprop, så vi blev "løsladt" igen med en besked om, at mor skulle kontakte egen læge for at få lavet en lungefunktionstest, men at lægerne på OUH ikke mente, det var noget alvorligt. De ville måske nærmere tro, at det kan være en reaktion på, at hun har været mindre aktiv i så lang en periode, inden hun blev sygemeldt var hun meget aktiv både med at gå, cykle og være i motionscenter på sit arbejde. Men her det seneste halve års tid har hun jo været meget sengeliggende, så hendes kondi er jo ikke ligefrem den bedste. Men nu ser vi, hvad den lungefunktionstest viser, når hun får den lavet.

Da vi var færdig på sygehuset i torsdags, valgte vi så at fejre de gode nyheder med en Ikea tur. Vi fik købt en del begge to, og bilen blev fyldt godt op. Jeg fik bl.a. købt et nyt tv-bord og nogle flere lamper, som vi så også har fået sat op, og det pyntede faktisk rigtig meget. Det næste vi så gerne vil have skiftet, er vores sofabord. Det fylder lige vel meget i stuen, så jeg har set et i Ikea, som matcher tv-bordet samt nogle af hylderne, så det har jeg overvejet at give Bent i enten fødselsdagsgave eller julegave. Men nu må vi se.